| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Værditabsordningen

5. Administrationen

I dette afsnit beskrives de vigtigste forhold fra analysen af den administrative praksis. Beskrivelsen bygger på analysen i arbejdsnotat 4 (Administration af ordningen).

Analysen har vist, at antallet af oprensninger efter VTO, som ender med frigivelse henholdsvis afmelding, er stort set ens. Der har ikke kunnet konstateres en klar udvikling i dette forhold i evalueringsperioden 1994 - 1999, selvom der muligvis er en lille tendens til, at der er færre sager, der ender med afmelding i den senere del af perioden. Udsagn fra amterne underbygger denne antagelse, idet de tilkendegav, at sigtet med oprensningerne i de senere år har været at løse arealanvendelseskonflikterne. Dette er desuden i tråd med udviklingen generelt i affaldsdepotsager oprenset af amterne.

Der er enkelte amter, som tydeligt har tolket Værditabsloven således, at der skal ske oprensning til afmelding. Men disse amter er i mindretal og har desuden kun gennemført relativt få sager efter VTO. Generelt lægger amterne stor vægt på det miljømæssige aspekt ved ordningen, men der er samtidig fuld opmærksomhed på de overordnede værditabsmæssige problemer. Usikkerheden om de lovmæssige krav til oprensningens omfang - frigivelse eller afmelding - synes dog at afspejle sig i amternes administration.

Det vurderes, at det ofte vil være de forureningsmæssige forhold, der afgør, om en sag ender med afmelding eller frigivelse ved oprensning efter VTO. Der ligger kun i meget få tilfælde en værditabsmæssig vurdering bag valget af oprensningsløsning. Det er således sjældent, at der i projekteringsfasen foretages en vurdering af de økonomiske og tekniske forudsætninger for at foretage en oprensning til afmelding. Dette gælder i sagens natur kun sager, der ender med oprensning til frigivelse.

De vurderinger, som amterne foretager i projekteringsfasen af en VTO-sag, er stort set kun miljømæssige. Der foretages, som i andre oprensningssager, alene en miljømæssig risikovurdering på grundlag af de udførte miljøtekniske undersøgelser. Disse vurderinger omfatter en række tekniske løsningsmuligheder, hvor de økonomiske udgifter til løsningernes gennemførelse belyses. Værditabsproblematikken belyses ikke i disse vurderinger.

I sager, hvor Miljøstyrelsen har været inddraget i den konkrete sagsbehandling, er der tilsyneladende ingen forskel i praksis i forhold til amternes "egen" praksis.

5.2 Overtagelse

Af bemærkningerne til lovforslaget om Værditabsordningen for boligejere mv. fremgår det, at det er lovforslagets hovedregel, at der skal ske en oprydning på ejendommen for at kompensere for værditabet. Imidlertid står der desuden som nævnt følgende i bemærkningerne:

Muligheden om direkte kompensation har ikke været benyttet af amterne/Miljøstyrelsen.

En nødvendig - men ikke en tilstrækkelig - betingelse for en offentlig overtagelse er således bl.a. at de skønnede omkostninger til en konkret forurening ligger betydeligt over den forventede handelsværdi efter en evt. oprensning.

Denne nødvendige betingelse er opfyldt i en række konkrete sager bl.a. i Roskilde Amt. Desuden ligger de gennemsnitlige omkostninger til oprydning i flere af amterne på et niveau, som er betydeligt over den gennemsnitlige ejendomsvurdering (Vestsjælland, Storstrøm, Bornholm, Ringkøbing og Århus). Det kan med andre ord ikke udelukkes, at der i visse tilfælde har været gennemført oprensninger, som har været forbundet med langt større omkostninger end værdien af ejendommen efter oprydning. I lyset af dette er det spørgsmålet, om der ikke har været tilfælde, hvor en kompensation burde have været løsningen (jfr. bemærkningerne til loven, se afsnit 1.4.2).

Imidlertid siges det i bemærkningerne til loven, at man i vurderingen af om man skal benytte en direkte økonomisk kompensation i stedet for en oprydning skal tage hensyn til, om en oprydning alligevel vil være nødvendig af miljø- og sundhedsmæssige årsager inden for en overskuelig fremtid. Selvom den nødvendige betingelse for overtagelse formentlig har været til stede i flere tilfælde, kan der således ikke sættes spørgsmålstegn ved administrationen.

Miljøstyrelsen oplyser i øvrigt, at man i flere konkrete tilfælde har overvejet at benytte en direkte kompensation, fordi omkostningerne til oprydning var betydelige, men i alle tilfælde har det derfor været vurderingen, at miljøhensyn alligevel har nødvendiggjort en oprydning.
Det er desuden klart udtrykt fra flere amter, at det normalt er politisk uacceptabelt at overtage ejendomme på grund af forureningstilstanden. Der er enkelt sagt for mange problemer ved denne løsning.

5.3 Økonomiske og tekniske forhold

Med hensyn til sagsspecifikke forhold vedrørende økonomi og tekniske løsninger gennemfører amterne VTO-sager som andre sager af lignende karakter (eksempelvis affaldsdepotsager).

Der anvendes de samme økonomiske udbudsformer, og omkostningerne til værditabssager er af samme omfang som i depotsager. På denne baggrund kan det imidlertid hverken fastslås, om administrationen er optimal eller, om der er mulighed for at reducere omkostningerne ved at forbedre procedurerne.

De tekniske løsninger i VTO-sager er de samme, som kendes fra depotsager, hvor arealanvendelseskonflikter løses. Den almindeligste løsning er således afgravningsløsninger, hvor der typisk fjernes den øverste meter forurenede jord. Der er dog også enkelte eksempler på afgravning til dybere lag, men dette er ikke typisk. Der ses afværgeløsninger rettet mod indeklimaproblemer og gasindtrængning.

Meldinger fra amterne vedrørende det bevillingsmæssige system er uensartede. Flere amter kritiserede systemet for at være tungt og bureaukratisk, mens andre amter var relativt tilfredse med systemet, og betegnede kontakten til Finansstyrelsen som god. Det vurderes, at de amter, der har stor erfaring med VTO-sager og ligefrem har centrale medarbejdere, der varetager de VTO-specifikke opgaver som f.eks. de bevillingsmæssige opgaver, har et mere positivt syn på bevillingssystemet.

Alle de interviewede amter fremhævede problemet med overbudgettering i bevillingsmæssige sammenhæng. Forklaringerne på overbudgetteringen er beskrevet i afsnit 3. Det skal her fremhæves, at overbudgetteringen ikke må ses som en bevidst handling fra amternes side, men som en konsekvens af bevillingssystemets opbygning.

Amterne budgetterer i forhold til ansøgning om disponering af midler i Finansstyrelsen meget tidligt i undersøgelses/oprydningsprocessen, hvilket betyder at der disponeres på baggrund af et budget, som er usikkert og som ofte viser sig at være væsentligt højere end de faktiske udgifter efter projektets gennemførelse.

Vurderingerne af forholdet varierer fra amt til amt. Nogle anser det som et vigtigt problem, som der bør tages hånd om fra central plan, mens andre blot ser det som et problem, som skal løses via sagsbehandlingen på linie med andre problemer. Principielt må det anses som et problem, at der finder overbudgettering sted i det omfang, som tilfældet er, da det fører til en større venteliste på kort sigt. Budgetlægningens primære opgave er at skabe et realistisk grundlag at planlægge på. Problemet medfører dog ikke, at der er færre penge samlet set til VTO. Der er udelukkende tale om en forsinkelse i brugen (disponeringen) af midler.

5.4 Informationsindsatsen

Ved lovens vedtagelse blev der lagt vægt på, at der skulle gøres en indsats for at udbrede kendskabet til ordningen i offentligheden, da ordningen jo er brugerstyret i den forstand, at det er den enkelte grundejers tilmelding, der er forudsætningen for en sags gennemførelse efter VTO.

Miljøstyrelsen har i starten af ordningens levetid, som forudsat i lovforslaget, gennemført en informationsindsats, der har bestået i udarbejdelse af en pjece om ordningen og en række OBS-udsendelser i fjernsynet. Derefter har informationsindsatsen været overladt til amterne, der har den primære kontakt til grundejerne. Dette var forudsat i lovforslaget, hvor det nævnes, at det professionelle ejendomsmarked skal informeres om ordningen, således at der på længere sigt kan undgås en negativ psykologisk baseret effekt i forhold til værditabet. Der er ikke tvivl om, at den forudsatte indsats er gennemført, men spørgsmålet er, om denne var tilstrækkelig til at opnå det ønskede mål. Dette kan man på baggrund af evalueringen have sin tvivl om, da der tydeligvis stadigvæk findes en psykologisk baseret frygt for ejendomme, der er (delvist) oprensede.

Amternes informationsindsats er stort set den samme i de interviewede amter. Der informeres i forbindelse med konstateringen af forurening på en grund, hvad enten dette er sket som et led i amternes kortlægningsarbejde eller på anden vis. Informationen består typisk i et brev, hvor mulighederne for benyttelse af VTO er beskrevet. Pjecen, som Miljøstyrelsen har udarbejdet, vedlægges ofte brevet, der udsendes fra amterne.

Ved større sammenhængende forureninger, hvor adskillige matrikler er involveret, har en del amter gennemført beboermøder. Formålet med disse møder har været at informere grundejerne om VTO samt at strukturere og optimere undersøgelses- og oprensningsstrategien.

Der er kun et enkelt eksempel på, at der er gennemført informationskampagner i f.eks. pressen rettet mod en større offentlighed. Dette sker ikke længere, fordi der nu er venteliste for oprensning af grunde efter VTO.

Det blev konstateret, at der var markante regionale forskelle mellem amterne med hensyn til antallet af gennemførte sager efter VTO. Umiddelbart er informationsindsatsen i de adspurgte amter af samme omfang. Der er dog en forskel i den måde, som amterne forklarer mulighederne for en oprensning efter VTO. I nogle amter, hvor der typisk er gennemført mange VTO-sager, lægges der mere vægt på de positive elementer i ordningen, end det er tilfældet i amter, hvor der er gennemført færre sager. Alle amter informerede dog klart om, at der kun i visse tilfælde kan forventes en total oprensning af grunden.

Grundejerne erklærede sig rimeligt tilfredse med amternes generelle informationsindsats, men der var flere af de adspurgte grundejere, som efterlyste mere information under og efter sagsforløbet.

Hvorvidt den generelle informationsindsats overordnet set har været tilstrækkelig kan ikke vurderes nærmere på det foreliggende grundlag. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der kun i få tilfælde er gennemført en bredere kampagne om ordningen. Dette kunne der måske være behov for, hvis man ønskede at udbrede kendskabet til og brugen af ordningen yderligere.

5.5 Grundejerholdninger

De adspurgte grundejere, der har gennemgået en VTO-oprensning, er generelt tilfredse med amternes indsats.

Det er interessant, at grundejernes tilfredshed er uafhængig af, hvorvidt grunden er blevet oprenset til afmelding eller frigivelse. Dette er tilfældet, selvom grundejerne kender til værditabsproblemet.

Holdninger hos de interviewede grundejere, der er tilskudsberettiget men ikke har benyttet sig af ordningen, er typisk, at de ikke synes, at det forventede oprensningsresultat - læs frigivelse - står mål med besværet. Desuden betegner nogle hele problemet som hysteri, forstået således, at de mener, at forureningsproblemet er overdrevet. Disse forhold kunne tyde på, at der mangler information om problemerne ved at bo på en forurenet grund.

En del grundejere mener desuden, at det er et samfundsproblem at rydde op, idet de selv er uforskyldte i forureningen, og de er derfor ikke villige til at lægge egenbetalingen.

5.6 Samlet vurdering