| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Evaluering af Værditabsordningen
Det har ikke været en del af denne evaluering, at foretage en evaluering af den
miljømæssige effekt af værditabsordningen. Dette ville i sig selv være en meget
omfattende opgave, som bl.a. skulle indeholde en vurdering af, om midlerne anvendt under
værditabsordningen miljømæssigt kunne være anvendt bedre under en anden ordning,
f.eks. affaldsdepotloven. Imidlertid vil det være rimeligt at foretage en overordnet
bedømmelse af den miljømæssige effekt af værditabsordningen.
Den miljømæssige effekt af oprensningerne foretaget efter Værditabsordningen kan
bedømmes på flere måder. Det centrale i en bedømmelse er dog i alle tilfælde at
vurdere, om arealanvendelsesproblemerne er løst således, at grunden kan anvendes til
boligformål uden miljø- og sundhedsmæssige konflikter. Dette gælder uanset, om der er
foretaget oprensning til frigivelse eller til afmelding.
Hvilke mængder af forurening, der er fjernet, er i princippet uinteressant, eftersom
dette forhold er en funktion af forhold, som er tilfældige. Hvorvidt en grund er
forurenet i dybden er uinteressant i forhold til arealanvendelsen, så længe det er
muligt at foretage en afværgeforanstaltning på grunden, som muliggør anvendelse til
boligformål uden miljømæssige problemer fremover. Efterladt forurening, der f.eks. kan
true grundvandet, er ikke et problem, som skal løses efter Værditabsordningen. Sådanne
problemer må løses inden for den øvrige indsats, dvs. primært Affaldsdepotloven eller
i dag Jordforureningsloven.
Da arealanvendelsen er løst på alle grunde oprenset under Værditabsordningen er den
miljømæssige effekt af Værditabsordningen, at en række grunde er blevet oprenset
hurtigere, end hvad der ellers ville være tilfældet. Hvadenten grundene er oprenset til
afmelding eller frigivelse, så kan de anvendes til boligformål uden bekymringer for
sundhed eller miljø. Uden VTO ville disse grunde først være blevet oprenset efter den
almindelige prioritering jf. Affaldsdepotloven.
I forhold til den øvrige offentlige indsats overfor arealanvendelseskonflikter på
ejendomme, der anvendes til helårsbolig, udgør indsatsen efter Værditabsloven en
betydelig del. F.eks. blev der i 1998 anvendt 178 mill. kr. til undersøgelser og
oprydninger efter Affaldsdepotloven, mens der blev disponeret midler for i alt ca. 67
mill. kr. efter Værditabsloven samme år (begge tal er ekskl. udgifter til
administration). Størstedelen af affaldsdepotmidlerne er anvendt til grundvandstruende
forureninger. Dette betyder, at der formentlig er blevet anvendt mindst lige så store
beløb til afværgeprojekter i forhold til arealanvendelseskonflikter efter
Værditabsloven som efter Affaldsdepotloven. Værditabslovens betydning miljømæssigt set
kan på denne baggrund betegnes som af samme omfang som affaldsdepotloven.
En nærmere beskrivelse af udviklingen i sager behandlet under Værditabsordningen og
herunder den miljømæssige effekt fremgår af arbejdsnotat 1 (Status for ordningens
gennemførelse). I notatet beskrives bl.a. sager fordelt på forureningstype/årsag og
andelen af oprydninger, der fører til afmelding, ligesom udviklingen under VTO
sammenholdes med udviklingen i sager behandlet under Affaldsdepotloven.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|