Påbud i jordforureningssager

4. Oversigt over de ændringer, der trådte i kraft 1.1.2000

4.1 Jordforureningsloven
4.2 Miljøbeskyttelsesloven
4.3 Olietankbekendtgørelsen

4.1 Jordforureningsloven

Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord trådte i kraft den 1.1.2000.

Med påbudsbestemmelserne i jordforureningslovens kapitel 5 er der gennemført følgende væsentlige ændringer:
Ubetinget ansvar for erhvervsmæssige og offentlige forurenere, jf. § 41, stk.3, nr. 1.
Ubetinget ansvar for ejere af villaolietanke kombineret med en obligatorisk forsikringsdækning, jf. §§ 48 og 49.
Der kan meddeles undersøgelses- eller oprydningspåbud, uanset om forureneren har rådighed over den forurenede ejendom, jf. § 44, stk. 1. Undersøgelsespåbud kan således udstedes til forurenere, der er flyttet fra en forurenet ejendom efter den 10.2.1999 (lovforslagets fremsættelse). Oprydningspåbud kan udstedes til forurenere, der er flyttet fra en forurenet ejendom efter 1.1.2001. I tilfælde hvor forureningen har bredt sig til naboejendommen, kan der udstedes undersøgelsespåbud til forureneren, når forureningen er sket den 1.1.2000 eller senere og oprydningspåbud, når forureningen er sket den 1.1.2001 eller senere.
Påbud, der er udstedt før en virksomheds- eller ejendomsoverdragelse, kan efter et eller flere ejerskifte(r) gøres gældende overfor dels en senere erhverver af en virksomhed, jf. § 45, stk. 1, og dels en senere erhverver af en ejendom, jf. § 45, stk. 3.
Hvor flere forurenere har bidraget til den samme forurening, kan der under visse betingelser meddeles påbud til dem alle, jf. § 43.
Miljømyndigheden skal lade oplysninger om påbud, der er meddelt eller forvarslet, tinglyse på den forurenede ejendom for påbudsadressatens regning, jf. § 46. Dette gælder ikke påbud efter § 48 vedrørende villaolietanke2.

Den ændring af jordforureningsloven, der blev vedtaget den 29.12.1999, jf. lov nr. 1109, trådte ligeledes i kraft den 1.1.2000. Denne ændring, der var en opfølgning på Højesterets dom af 28.6.19993, vedrørte alene jordforureningslovens § 40 om undersøgelsespåbud.

De nærmere betingelser vedrørende anvendelsen af påbudsbestemmelserne i jordforureningslovens kap. 5 er omtalt nedenfor i afsnit 5.

4.2 Miljøbeskyttelsesloven

Med jordforureningsloven (lov nr. 370 af 2.6.1999) blev der også indført nye regler i miljøbeskyttelsesloven.

Ændringerne i miljøbeskyttelsesloven fremgår af jordforureningslovens § 90, nr. 3, nr. 4, nr. 5, nr. 6, nr. 7 og nr. 8. Disse ændringer trådte i kraft den 1.1.2000.

Disse nye regler supplerer de allerede eksisterende påbudsbestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, som for eksempel § 69 om udstedelse af påbud i sager, hvor der foreligger et ulovligt forhold.

De væsentligste ændringer i miljøbeskyttelsesloven er følgende:
Der er indført regler om adgang til at meddele påbud, uanset at forureneren er flyttet fra den forurenede ejendom, jf. miljøbeskyttelseslovens § 83 a, stk. 1-3. Denne bestemmelse omfatter forurenere, der er flyttet fra en forurenet ejendom efter den 10.2.1999 (lovforslagets fremsættelse).
Påbud, der er udstedt før en virksomheds- eller ejendomsoverdragelse, kan efter et eller flere ejerskifte(r) gøres gældende overfor dels en senere erhverver af en virksomhed, jf. § 83 a, stk. 4, og dels en senere erhverver af en ejendom, jf. § 83 a, stk. 6.
Miljømyndigheden skal lade oplysninger om påbud, der er meddelt eller forvarslet efter miljøbeskyttelsesloven tinglyse på den forurenede ejendom for påbudsadressatens regning, jf. § 83 b.
Miljøbeskyttelseslovens § 24 gælder ikke længere i sager om jordforurening.
Miljøbeskyttelseslovens § 84 a vedrørende større forureninger på fremmed grund er ophævet.

De nærmere betingelser vedrørende anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens påbudsbestemmelser er omtalt nedenfor i afsnit 6.

4.3 Olietankbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 829 af 24. oktober 1999 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines trådte i kraft den 1.1.2000.

Denne bekendtgørelse afløste den tidligere olietankbekendtgørelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980.

Påbudsbestemmelserne i den nye olietankbekendtgørelse findes i § 22, stk. 5-8. Disse påbudsbestemmelser er i al væsentlighed en videreførelse af påbudsbestemmelserne i den tidligere olietankbekendtgørelses § 16, stk. 3-5, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 5.3. Miljøstyrelsen har med skrivelse af 17. december 1999 orienteret kommunalbestyrelser og amtsråd om indholdet i den nye olietankbekendtgørelse.

De oven for under afsnit 4.2 nævnte ændringer i Miljøbeskyttelsesloven gælder også i forhold til påbud, der udstedes efter olietankbekendtgørelsen. De nærmere betingelser - vedrørende olietankbekendtgørelsens påbudsbestemmelser og den hertil knyttede anvendelse af de i Miljøbeskyttelsesloven nævnte tværgående bestemmelser - er omtalt nedenfor i afsnit 6.

2. I jordforureningslovens § 48, stk. 7 er der givet Miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om tinglysning af påbud, der er udstedt efter § 48 vedrørende villaolietanke. Denne hjemmel er ikke udnyttet. [Tilbage]

3. UfR 1999.1600H og MAD 1999.360. Den 28.6.1999 afsagde Højesteret dom i sagen A/S Dansk Shell mod Miljøstyrelsen og Århus Amtskommune. Højesteret tilkendegav, at det undersøgelsespåbud, som Århus Amtskommune den 14.6.1993 havde udstedt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 72 og som Miljøstyrelsen havde stadfæstet den 3.7.1995, var ugyldigt. Hermed omgjorde Højesteret Østre Landsrets dom af 12.12.1997. I betænkningen til lovforslag 183 vedrørende jordforureningsloven havde miljø- og energiministeren givet tilsagn om under visse betingelser at ændre jordforureningslovens bestemmelse om undersøgelsespåbud, såfremt Højesteret omgjorde Østre Landsrets dom. På denne baggrund fremsatte miljø- og energiministeren den 17.11.1999 forslag (lovforslag nr. L 91) til ændring af jordforureningslovens § 40 om undersøgelsespåbud. Med denne ændring af loven, jf. lov nr. 1109 af 29. december 1999, blev det fastsat, at § 40 ikke omfatter forureninger, der er ophørt før den 1.1.1992. [Tilbage]