| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Undersøgelse af kritisk frigivelseshastighed for kobber fra bundmaling til
lystbåde
Baggrund
Kobber anvendes som aktiv stof i bundmaling til skibe for at forhindre begroning
generelt og desuden specifikt for at beskytte træbåde mod pæleorm. Frigivet til
havvandet bindes kobber hurtigt til organisk eller partikulært materiale. Efterfølgende
sedimentation fjerner kobberet fra vandfasen til sedimentet, hvor det findes stærkt
bundet til organisk og specielt uorganisk materiale. I denne form er biotilgængeligheden
af kobber lav, og den biologiske aktivitet dermed stærkt reduceret.
Alligevel har kobbers anvendelse i bundmaling skabt bekymring i Danmark, primært i
forbindelse med uddybning af havnebassiner, hvor forhøjede koncentrationer af kobber i
havnesedimentet komplicerer mulighederne for at give klapningstilladelse.
Formålet med dette projekt er at finde den lavest mulige frigivelse af kobber fra
bundmalinger til lystbåde, som samtidig sikrer en tilfredsstillende begroningshindrende
effekt af malingen.
Testmalinger
Via forsøg i sejlsæsonen 1999 med 10 bundmalinger med forskellige egenskaber og
kobberfrigivelseshastigheder, er der til sæsonen 2000 udvalgt to testmalinger, som
praktisk afprøves på i alt 59 lystbåde i 7 forskellige danske lystbådehavne.
De to malinger hhv. Lyseblå og Mørkeblå blev ved sæsonstarten 2000 påført hhv.
bagbord- og styrbordside af de 59 deltagende både. (Farverne er valgt for at
repræsentere hver sin kobberfrigivelseshastighed fra malingerne).
Der blev i projektet indhentet tre slags resultater: Besvarelse af spørgeskemaer,
dykkerinspektioner og laboratoriemålinger.
Spørgeskemaer
Deltagerne har ved malingspåføringen besvaret et spørgeskema om malingernes
påføringsegenskaber og om forventninger til sejlaktivitet i sæsonen. Inden
bådoptagningen ved sæsonslutningen har deltagerne igen besvaret et spørgeskema om deres
oplevelser med malingernes sejltekniske egenskaber, begroningsintensitet, aktuel
sejlaktivitet gennem sæsonen, og deres generelle indtryk af malingerne i forhold til hhv.
hinanden og tidligere anvendte malinger.
Sejlerne har generelt været meget tilfredse med at arbejde og sejle med begge
malinger, og har overordnet ikke mærket på deres både at de havde to forskellige
malinger på. Der er dog observeret mere begroning på Mørkeblå end Lyseblå.
Dykkerinspektioner
Samtlige deltagerbåde blev inspiceret af en dykker tre gange gennem sæsonen; uge 25,
34, og 40. Allerede ved 1. inspektion observeredes mere slim på den Mørkeblå end den
Lyseblå, og fra 2. og især 3. inspektion var denne forskel markant. På Lyseblå blev
der kun observeret slim gennem hele sæsonen. På Mørkeblå blev der udover slim også i
enkelte tilfælde observeret begyndende forekomst af brunalger.
Laboratoriemålinger
Kobberfrigivelsen fra de to malinger er blevet målt på DMU, Roskilde efter ISO 15181
metoden. Den Lyseblå maling har en normal kobberfrigivelsesprofil, set i forhold til
eksisterende kommercielle bundmalinger, med en høj initial frigivelse, som efter ca. 20
dage falder til et konstant niveau. Den Mørkeblå maling har derimod en meget lav initial
frigivelse, som efter en lille periode stiger til et niveau som ligger mere end 20% under
frigivelsen for den Lyseblå.
Sammenlignes de kumulerede kobberfrigivelser fra de to malinger ses at Mørkeblå de
første 14 dage relativt frigiver i alt ca. 80% mindre kobber end Lyseblå. For den
første måned er frigivelsen fra Mørkeblå mere end 50% mindre i forhold til Lyseblå.
Tilsvarende malinger er testet efter ASTM D5108-90 på Thalassa, Uppsala, Sverige. Her
er fundet tilsvarende resultater hvad angår forholdet mellem kobberfrigivelsen for de to
malinger.
ISO 15181 metoden har på DMU vist variationer på op til en faktor 2 i
kobberfrigivelseshastigheden mellem forskellige forsøg, og anses dermed pt. for et for
løst grundlag at basere faktiske grænseværdier for frigivelse af kobber fra
bundmalinger på. Derimod vil metoden kunne anvendes til at bestemme forskellige malingers
kobberfrigivelsesniveau relativt i samme forsøg, i det usikkerheden her er fundet mindre
end 15%.
Konklusion
Den Mørkeblå maling (lav kobberfrigivelse) er dårligere end Lyseblå (normal
kobberfrigivelse) til at forhindre slimbelægninger. Malingen belægges med et tykt
slimlag og sidst på sæsonen i få tilfælde begyndende mere fastsiddende begroning,
såsom brunalger og enkelte rurer. Samtidig vil den dog medføre en væsentlig
miljømæssig gevinst via en forventet mindst 50% mindre kobberfrigivelse i den periode,
hvor mange akvatiske organismer opblomstrer. På denne baggrund vil Dansk Sejlunion og
forventeligt hovedparten af sejlerne kunne acceptere en maling som Mørkeblå, men som den
absolutte minimumsgrænse for de begroningshindrende egenskaber en bundmaling må have.
Pga. de store usikkerheder på ISO metodens resultater synes det ikke videnskabeligt
forsvarligt at sætte et præcist tal på den kritiske grænse for kobberfrigivelse fra en
bundmaling, som stadig virker acceptabelt begroningshindrende. På denne baggrund
anbefales det i stedet, at anvende den mørkeblå maling som referencemaling, hvis der i
Danmark indføres restriktioner på kobberfrigivelse fra bundmalinger til havmiljøet.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |