| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling med omtanke - fælles ansvar

Indledning

1. Visioner og mål

Dette er Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. Strategien tager afsæt i, hvordan Danmark yder sit bidrag til at fremme en global og national bæredygtig udvikling, hvor der sættes fokus på hensynet til fremtidige generationer og på at beskytte naturen.

Brundtland-Kommissionen definerede en bæredygtig udvikling som: "en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare."

Videre hedder det: "Fundamentalt set er bæredygtig udvikling en ændringsproces, hvorunder udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og ændringer i institutionerne alle er i balance med hinanden og øger både de nuværende og de fremtidige muligheder for at opfylde menneskehedens behov og forhåbninger."

Brundtlands definition sammenfatter en række tanker og visioner, som kommer os alle ved. Definitionen er fortsat bærende for Danmarks syn på bæredygtig udvikling.

Danmark skal være et samfund med plads til både økonomisk fremgang og et bedre miljø. Der skal være større lighed i befolkningen med hensyn til beskæftigelse, levevilkår, sociale forhold og livskvalitet. Bæredygtig udvikling indebærer at vi skal tage vare på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. De kommende generationer skal have mindst lige så gode muligheder for et godt liv som vi har. Vi skal sikre en sund økonomisk udvikling, der er socialt afbalanceret. En udvikling der respekterer naturens og miljøets grænser, og som ikke har negativ virkning på menneskers sundhed.

Bæredygtig udvikling kan ikke gennemføres i ét land alene. Visionen for en global bæredygtig udvikling er en verden med økonomisk fremgang, større velfærd og øget miljøbeskyttelse. En udvikling der kommer alle til gode. Også de svage og fattige i andre dele af verden. Derfor forudsætter bæredygtig udvikling også respekt for menneskerettigheder, åbenhed og demokrati. Som et rigt land har Danmark et særligt ansvar for at gå foran med at udvikle et globalt bæredygtigt samfund. Derfor vil Danmark fortsat være aktiv i internationalt samarbejde om miljø og udvikling.

Bæredygtig udvikling kræver globalt samarbejde og internationale løsninger. Samtidig må vi ikke svigte indsatsen hjemme. I Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling præsenteres først og fremmest hvad vi vil gøre i Danmark for at sikre et samfund i balance. Strategien er Danmarks svar på opfordringen fra Rio-konferencen i 1992.

Den danske vision om bæredygtig udvikling hviler på otte mål og principper:

De otte mål og principper afspejler områder, hvor der er et særligt behov for at gøre en indsats for at sikre en bæredygtig udvikling.

1. Vi skal udvikle velfærdssamfundet og bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning

Den offentlige gæld skal halveres før 2010, og vi skal afvikle udlandsgælden. I løbet af de næste 30 år bliver der mange flere ældre mennesker, og samtidig bliver andelen af erhvervsaktive stadig mindre. Hvis vi opretholder overskuddet på de offentlige budgetter, kan vi afdrage en stor del af gælden i de kommende år. De penge, vi nu betaler i rente, kan i stedet bruges til at betale de stigende udgifter til pension, hjemmehjælp, ældreomsorg, sygehuse med videre.

Alle danskere skal sikres en værdig og tryg alderdom - uanset om de har haft mulighed for at spare op eller ej. Folkepension vil fortsat have en central rolle i fremtidens pensionssystem der skal finansieres af de sparede renteudgifter og af arbejdsmarkedsreformer, hvor arbejdsstyrken øges. Hertil kommer at de danske arbejdsmarkedspensioner udbygges i takt med, at andelen af ældre vokser. Arbejdsmarkedspensionerne og de private pensioner vil således være et supplement til den offentlige folkepension.

Vi skal skabe et mere rummeligt arbejdsmarked hvor flere skal i arbejde, og der er plads til personer som ikke fuldt ud lever op til de høje krav om effektivitet. Forholdene for den del af arbejdsstyrken der er mere end 50 år, skal forbedres, så færre går på efterløn, førtidspension m.v. Der skal også være bedre mulighed for at få fleksjob. Udviklingen må ikke skade de svageste grupper. Vi skal blive bedre til at anvende den arbejdskraftressource som indvandrere udgør, sikre at færre er på kontanthjælp og forebygge sygefravær bedre end i dag.

Det er nødvendigt med en forstærket indsats for at få en bæredygtig udvikling. På en række afgørende områder er det lykkedes at bryde sammenhængen mellem den økonomiske fremgang og problemerne med forurening. Det gælder blandt andet på energiområdet. Men på andre områder er der stadig store udfordringer.

Visse påvirkninger af sundhed, miljø og natur eller brug af ressourcer er så kritiske at vi har brug for nye løsninger. For eksempel er påvirkningen af klimasystemet kritisk fordi selv små påvirkninger af systemets balance forventes at have store konsekvenser for livet på jorden.

En bæredygtig udvikling indebærer en balance mellem generationerne.Vi skal overlade et samfund til de kommende generationer, så de får mindst lige så gode muligheder for et godt liv som vi har. Vi skal derfor sikre de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer. Vi skal undgå kritiske påvirkninger af miljø, natur og sundhed, og vi skal beskytte og bevare særlige og enestående naturværdier der ikke kan genoprettes, hvis de forsvinder.

Disse udfordringer skal mødes med en vifte af virkemidler. Regulering med forbud og påbud skal suppleres med for eksempel afgifter, tilskud, omsættelige kvoter, information og dialog. Forskning i årsagssammenhænge og i nye miljø- og samfundsmæssige problemer er af betydning for at samfundet på et tidligt tidspunkt kan træffe de rigtige og forebyggende beslutninger for at opnå bæredygtig udvikling.

Indikatorer kan belyse om samfundet er på vej mod bæredygtig udvikling. Det kan være indikatorer for påvirkning af kritiske natur- og miljøfaktorer og indikatorer for om der sker afkobling mellem økonomisk vækst og påvirkning af miljø og natur. Begrebet "ægte opsparing" er en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. Det vil sige en økonomisk værdisætning af de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer. Begrebet ægte opsparing er under udvikling og skal suppleres af analyser af hvad der er kritiske påvirkninger af sundhed, miljø og natur. Sammen med de øvrige indikatorer kan ægte opsparing give et billede af, om udviklingen kan betegnes som bæredygtig. Den første analyse fra 1998 tyder på at den ægte opsparing er positiv i Danmark.

2. Vi skal skabe et sikkert og sundt miljø for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau

Miljøkvaliteten i Danmark må ikke belaste mennesker, dyr og planter. Der skal gøres en indsats for at jorden, luften og vandet er så rent og fri for skadelige stoffer og mikroorganismer, at sundheden for mennesker, dyr og planter ikke belastes.

Klimaforandringer er en af dette århundredes største globale udfordringer. Derfor bør vi stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig, menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. For at leve op til Kyoto-protokollen har Danmark påtaget sig at begrænse de samlede udledninger af drivhusgasser med 21 procent i 2008-2012 i forhold til 1990. Pejlemærket er, at CO₂-udledningerne skal halveres inden 2030.

Fremstilling, brug og bortskaffelse af produkter og varer må ikke skade miljø og mennesker. Regeringen er ved at lave en samlet strategi hvor der sættes fokus på, hvad der gøres og kan gøres i forhold til miljøfaktorers påvirkning af sundheden. Forbruget af farlige kemikalier skal begrænses mest muligt. Industrien skal have ansvar for at undersøge kemikaliers farlighed og sikre at de kan anvendes uden fare for sundhed og miljø.Vi gør en aktiv indsats mod de farlige kemikalier og i 2020 må der ikke markedsføres eller anvendes produkter som indeholder kemikalier med særlig problematisk virkning på sundhed eller miljø.

Det er vigtigt at opretholde et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Forsigtighedsprincippet skal være med til at sikre et højt beskyttelsesniveau og er et anerkendt princip i EU's og dansk politik. Vi skal gribe ind allerede når der er mistanke om uacceptabel risiko og fare.

3. Vi skal sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne

Naturen og økosystemerne er grundlag for alt liv på jorden. Både de nuværende og kommende generationers udviklingsmuligheder er afhængige af et levedygtigt og varieret naturgrundlag. Derfor skal naturkvaliteten forbedres og skovarealet fordobles.

Internationale fremskrivninger viser at den globale økonomiske udvikling de næste 20 år vil true verdens biologiske mangfoldighed. Derfor skal vi mindske de fysiske påvirkninger af naturen. Og vi skal især begrænse udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til naturen. Af hensyn til vore efterkommere må de erhverv, som påvirker naturen, tilpasse udnyttelsen af naturressourcerne.

Visse værdier i kultur- og naturlandskaber, særlige naturtyper og variationen af arter og genpuljer er uerstattelige. Indsatsen for at beskytte den biologiske mangfoldighed skal styrkes og målrettes ved at udvikle et sammenhængende net af naturområder og samtidig forbedre kvaliteten af de eksisterende. Det er vigtigt at sikre befolkningen bedre adgang til friluftsliv og naturoplevelser i alle skove og i det åbne land. Endelig skal vi værne om vores kulturmiljø, herunder kulturspor i landskabet og den levende kulturarv i landdistrikterne og kystegnene.

4. Vi skal udnytte ressourcerne bedre

De kommende år kan vi imødese en øget, global befolkningstilvækst og stigende økonomisk velstand - også i ulande. Derfor er det vigtigt at den mængde naturressourcer, der er til rådighed, udnyttes på en bæredygtig måde. Danske virksomheder må fortsat tilpasse produktionen, så der anvendes mindre input af ressourcer per produceret enhed for at klare sig godt på det globale marked hvor der må imødeses knaphed på ressourcer.

Produktion og forbrug skaber affald og forurening. Vi skal tilpasse vores forbrugsmønstre og produktionsmetoder, så produktion og forbrug af varer og tjenesteydelser fører til mindre påvirkning af miljøet og bedre udnyttelse af vores ressourcer. I løbet af de kommende år skal ressourcerne udnyttes mere effektivt for at begrænse affaldsmængderne og mindske spredning af forurenende stoffer.

Et langsigtet pejlemærke er at øge ressourceeffektiviteten markant inden for en generations tid. Vi skal specielt begrænse forbruget af naturressourcer som er knappe, særligt følsomme eller som giver anledning til forurening. På lang sigt skal vi begrænse forbruget af ressourcer til cirka 25 procent af det nuværende forbrug. På endnu længere sigt kan der være behov for at øge ressourceeffektiviteten yderligere. Dette skal ses i lyset af de internationale diskussioner om formulering af mål for ressourceeffektivisering med en faktor 4 i løbet af de næste 20-30 år og en faktor 10 på længere sigt. Denne proces blev indledt på FN's særlige generalforsamling (UNGASS) der blev afholdt fem år efter Rio-konferencen. Faktor fire betyder at ressourceeffektiviteten øges med en faktor 4 i forhold til dagens niveau - det vil sige en fordobling af velfærden med en halvering af ressourceanvendelsen. Faktor 10 begrebet indebærer at de globale materialestrømme halveres, og at ressourceforbruget fordeles ligeligt blandt jordens befolkning. Det vil betyde at ressourceforbruget i de industrialiserede lande skal effektiviseres med en faktor 10.

Teknologiske nybrud og innovation er nødvendig. Vi må fortsat udvikle ny teknologi, nye materialer og nye løsninger for at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling. Udbredelse af eksisterende teknologier og nye teknologiske gennembrud giver mulighed for at udvikle mere bæredygtige produktionsformer. Nye energiformer, for eksempel brændselsceller, vil kunne nedsætte CO₂ udslippet betydeligt. Brug af nye typer materialer kan mindske ressourceforbruget og øge mulighederne for genanvendelse. Også informations- og bioteknologi kan tænkes at føre til helt nye miljøvenlige produktionsmåder og produkter. Derfor er det vigtigt at skabe gode rammer og et godt grundlag for at nye, miljøvenlige teknologier bliver udviklet og udbredt, og at eventuelle barrierer for miljøvenlige teknologiers markedsadgang bliver fjernet.

5. Vi skal yde en aktiv international indsats

Danmark vil fortsat arbejde aktivt for at fremme en global bæredygtig udvikling. Vi har et medansvar for at ændre vores omgivende verden til det bedre. På de områder hvor vi har særlig viden, eller som har høj politisk prioritet, kan det være nødvendigt at Danmark går foran.

Danmark vil bidrage til en verden med fred og stabilitet der bygger på demokrati og respekterer menneskerettigheder. Danmark skal fortsat arbejde for at bekæmpe fattigdom og for at fremme økonomisk vækst og social udvikling i verdens fattige lande. Den økonomiske og sociale udvikling i verdens fattige egne skal bidrage til global bæredygtig udnyttelse og bevaring af naturen og miljøet. I dag yder Danmark 1 procent af bruttonationalindkomsten, cirka 12,7 milliarder kr., i udviklingsbistand. Dertil kommer den egentlige miljøbistand på cirka 2 milliarder kr. Danmark vil fortsat prioritere den multilaterale og bilaterale bistand til ulande og østlande i partnerskab med regeringer, civilsamfund og erhvervsliv i disse lande. Indsatsen har medvirket til at styrke Danmarks internationale troværdighed og goodwill.

De miljøproblemer, vi står over for, er for en stor del globale eller regionale af natur. Derfor kan de kun løses ved internationalt samarbejde. Danmark arbejder aktivt for at forbedre den europæiske og internationale miljøbeskyttelse gennem EU-samarbejdet. Danmark vil fortsat bidrage til løbende opfølgning og gennemførelse af EU's 6. miljøhandlingsprogram. Danmark vil bidrage til at miljøhensyn indarbejdes i EU's sektorpolitikker, og vi lægger vægt på at bestræbelserne følges af EU's stats- og regeringschefer. Danmark er formandsland i EU i efteråret 2002. Det giver os en særlig mulighed for at få højt prioriterede mål på dagsordenen. Ikke kun i EU, men også i de bredere sammenhænge hvor EU spiller en rolle. Danmark vil arbejde for en aktiv opfølgning af OECD's strategi for bæredygtig udvikling i forlængelse af det topmøde om bæredygtig udvikling som blev afholdt under dansk formandskab i maj 2001.

Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling afholdes i Sydafrika i september 2002. Som formand i EU vil Danmark arbejde for at der skabes en ny global aftale for bæredygtig udvikling og globalt partnerskab. En sådan aftale kan blandt andet gå ud på at industrilande forpligter sig til at afkoble økonomisk vækst og miljøbelastning, og at udviklingslandene støttes i mulighederne for at få vækst og at begrænse fattigdommen. Elementer kunne være øget markedsadgang, gældslettelse, investeringer og teknologioverførsel. Samtidig skal ulandene leve op til deres internationale forpligtelser og indarbejde hensyn til miljø i deres produktion og forvaltning.

6. Vi skal sikre at miljøhensyn indgår i alle sektorer

Integration af hensyn til miljø i politikker og beslutningsprocesser er en betingelse for at opnå en bæredygtig udvikling hvor sammenhængen mellem den økonomiske vækst, den stigende miljøbelastning og det stigende ressourceforbrug brydes. Det indebærer, at alle sektorer og myndigheder har ansvaret for at integrere hensyn til miljø, sundhed og bæredygtig udvikling i alle beslutningsprocesser inden for deres område. Det gælder på centralt niveau, og det gælder på lokalt niveau.

En vigtig model er arbejdet i EU med at integrere miljøhensyn i sektorernes udvikling er den såkaldte Cardiff-proces. Processen indebærer at alle sektorer er ansvarlige for at udvikle strategier og indikatorer for at integrere miljøhensyn inden for deres politikområder for at opnå bæredygtig udvikling.

I Danmark har vi arbejdet med at integrere miljøhensyn på flere måder og niveauer. Lovforslag og andre regeringsforslag, der forelægges Folketinget, skal gennemgå en strategisk miljøvurdering, så konsekvenserne for miljøet er en del af beslutningsgrundlaget. På samme måde skal større statslige anlægsprojekter vurderes for virkningerne på miljøet. På en række politikområder er der i løbet af de seneste ti år udarbejdet miljøhandlingsplaner.

I dag er det kun 10-20 procent af virksomhederne der oplever miljø som en konkurrenceparameter. Visionen er, at hovedparten af de danske virksomheder skal udnytte måden, de udøver deres samfundsansvar på, som en strategisk fordel på markedet. Det skal blandt andet ske ved at virksomhederne integrerer hensyn til miljø i deres beslutningsprocesser. Regeringen er ved at udarbejde en grøn erhvervsstrategi der forventes at udkomme til efteråret. Strategien sætter fokus på at styrke miljøvenlig adfærd og konkurrenceevne i de danske virksomheder.

Men der er fortsat behov for at styrke den helhedsorienterede og tværsektorielle indsats. Integration af miljøhensyn i sektorer, politikker og beslutninger vil fortsat være et bærende element i Danmarks indsats for bæredygtig udvikling.

7. Vi skal sikre at markedet understøtter bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling og økonomisk fremgang er ikke hinandens modsætninger. Virksomheder der gør en stor miljøindsats, klarer sig generelt godt i konkurrencen. En fremadrettet indsats for miljø og bæredygtig udvikling kan fremme konkurrenceevnen og omstilling til videnøkonomien.

Det skal kunne betale sig at tage hensyn til miljøet. Det kan blandt andet ske ved at sikre at de der producerer, leverer, bortskaffer eller forbruger produkter og tjenesteydelser, betaler miljøomkostningerne. Når priserne afspejler de reelle samfundsmæssige omkostninger, bliver forbrugere og producenter tilskyndet til at træffe bæredygtige valg. Princippet om at forureneren skal betale, skal efterleves konsekvent.

Til det formål kan man bruge økonomiske virkemidler som for eksempel grønne afgifter, tilskud og omsættelige kvoter. Regeringen ønsker at øge brugen af økonomiske virkemidler for at løse miljøproblemer på den måde der er billigst for samfundet.

Regeringen vil holde fast i de grønne afgifter og overveje muligheden for at indføre nye. Danmark vil også internationalt arbejde for afgifter, for eksempel for en international afgift på flybrændstof. Grønne afgifter og alle andre virkemidler skal indrettes så de har en optimal miljømæssig virkning, og så der sker en hensigtsmæssig afvejning mellem miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn.Valget mellem forskellige virkemidler afhænger af hvilken udfordring, der skal løses. Ofte er det nødvendigt med en kombination af virkemidler som samlet set skaber de rigtige adfærdsændringer.

En væsentlig drivkraft er at forbrugerne og dermed markedet i større omfang stiller krav til virksomhedernes miljøindsats. Efterspørgslen efter og udbudet af miljøvenlige produkter og serviceydelser skal vokse. Det er vigtigt med troværdig information om hvordan produkterne påvirker miljøet. Det offentlige skal bidrage til at der skabes incitamenter og rammebetingelser, så det bliver attraktivt for såvel producenter som forbrugere at udbyde og efterspørge bæredygtige produkter. På den måde vil markedskræfterne virke for at de miljømæssige mål nås effektivt.

Det offentlige er selv en vigtig forbruger og har derfor mulighed for at påvirke markedet. Det offentlige skal gå foran med en grøn indkøbspolitik.

8. Vi skal opnå at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

En bæredygtig udvikling kan kun realiseres hvis alle parter arbejder med og tager ansvar for at integrere og fremme hensynet til miljø og bæredygtig udvikling i deres beslutninger. Forbrugere og producenter, medarbejdere på virksomheder, samfundets institutioner, børn og unge er alle vigtige aktører i arbejdet med at opnå en bæredygtig udvikling. De skal inddrages og tage medansvar. Information, uddannelse og undervisning kan udbrede viden om bæredygtig udvikling og dermed ændre holdninger og adfærd.

Århuskonventionen, der indeholder principper om borgernes miljørettigheder, er nu indført i Danmark. Det betyder at alle i det danske samfund har let adgang til information, mulighed for at deltage i beslutningerne og adgang til at klage på miljøområdet. Principperne bør også gælde i andre lande, hvis vi globalt set skal opnå bæredygtig udvikling. Danmark vil derfor også arbejde for at Århuskonventionens principper bliver mere udbredt i globale og internationale konventioner og retsakter.

Forskning og udvikling skal sikre at vi løbende har et godt videngrundlag. Det omfatter blandt andet forskning i grundlæggende årsagssammenhænge og i hvordan samfundets aktiviteter påvirker mennesker og miljø. På den måde kan vi træffe de rigtige beslutninger, prioritere indsatsen og vælge de rigtige virkemidler. Miljøøkonomi, miljøadfærd, prognoser og scenarier for den forventede udvikling er vigtige områder. Miljøpolitikken skal være videnbaseret.

Regeringen vil løbende overvåge og rapportere om hvordan det går med at gennemføre denne strategi. Der er foreslået et sæt indikatorer som belyser strategiens mål og initiativer. Der vil blive lavet en særlig hjemmeside for bæredygtig udvikling på Internettet. Indikatorerne vil blive opdateret hvert år, og på den måde er det muligt at holde øje med hvordan det går med at nå målene.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |