Udvikling med omtanke - fælles ansvar
2. Resultater og udfordringer
I Agenda 21-dokumentet fra Rio-konferencen opfordres regeringerne til at udarbejde en national strategi for bæredygtig udvikling. Denne strategi er svaret på opfordringen, og strategien vil indgå som en del af det danske bidrag til FN's verdenskonference om bæredygtig udvikling - Rio+10.
Denne nationale strategi for bæredygtig udvikling skal ses i sammenhæng med de internationale strategier for bæredygtig udvikling som Danmark deltager i. I EU drøftes EU's 6. miljøhandlingsprogram der udgør en ramme for EU's miljøpolitik og for integration af miljøhensyn i alle politikområder de næste ti år. Det 6. miljøhandlingsprogram peger på fem hovedområder for indsatsen de næste ti år: Klima; natur og biodiversitet; miljø, sundhed og livskvalitet; bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcerne og affald samt den internationale indsats. På Gøteborg-topmødet i juni 2001 vedtog Det Europæiske Råd en langsigtet EUstrategi for bæredygtig udvikling der indeholder konkrete målsætninger for miljø og sundhed. Strategien lægger op til en miljømæssig bæredygtig udvikling som sammen med social og økonomisk bæredygtig udvikling tages op på forårstopmøderne i EU under den såkaldte Lissabon-proces.
I OECD-sammenhæng har Danmark arbejdet aktivt for bæredygtig udvikling og integration af miljøhensyn. Danmark var formand for det nyligt afholdte topmøde i OECD i maj 2001 om bæredygtig udvikling med deltagelse af miljø-, økonomi- og finansministre. På topmødet vedtog OECD-landene en strategi for bæredygtig udvikling der opridser rammer for integration af økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger og for afkobling af økonomisk udvikling fra miljøbelastning. På dansk initiativ blev resultatet af topmødet blandt andet at OECD vil udvikle indikatorer for bæredygtig udvikling til at måle fremskridt. Disse indikatorer vil blive en del af OECD's vurderinger af de enkelte medlemslande. Danmark vil gøre en indsats for at OECD's arbejde med bæredygtig udvikling følges op af medlemslandene.
Nordisk Ministerråd har under dansk formandskab færdiggjort en tværsektoriel strategi for bæredygtig udvikling, der er rettet mod integration af miljøhensyn i sektorer. Den trådte i kraft den 1. januar 2001, og i de kommende år vil der ske en løbende opfølgning af mål og initiativer, hvor de enkelte sektorer indenfor Nordisk Ministerråd har ansvaret at integrere miljøhensyn indenfor deres område.
Resultater
I 1990'erne har der været en stabil økonomisk udvikling som er kommet de fleste danskere til gode. Det er lykkedes at skabe fremgang i beskæftigelse og indkomster, blandt andet gennem reformer af arbejdsmarked, skat og uddannelser. Der er overskud på de offentlige budgetter og betalingsbalancen. Samtidig er der ikke blevet større ulighed i samfundet. Der er endnu meget at gøre, men vi har et godt udgangspunkt for at bevare og videreudvikle et velfærdssamfund af høj kvalitet som kommer alle til gode.
Danmark har fulgt op på anbefalingerne fra Riokonferencen i 1992. Danmark har øget den internationale indsats for bæredygtig udvikling væsentligt. Den samlede bistand til bæredygtig udvikling, inklusive ulandsrammen og den danske miljøbistand, udgør nu 1,18 procent af bruttonationalindkomsten. Danmark har været og skal fortsat være en aktiv medspiller i globale forhandlinger om udvikling og handel, samt globale konventioner og EU-regler på miljøområdet med et højt beskyttelsesniveau. Danmark har, som det første vestlige land, ratificeret og gennemført Århuskonventionen om offentlighedens inddragelse i beslutninger på miljøområdet.
Danmark har i det seneste årti lagt vægt på at integrere miljøhensyn i andre politikområder og på at bekæmpe og forebygge forurening og påvirkning af naturen. En række målrettede handlingsplaner og strategier har styrket den konkrete indsats for at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og belastning af miljø og natur.
Blandt handlingsplaner og strategier kan nævnes Trafik 2005, Energi 21 og elreformen, Klima 2012, Fremtidens by, Byøkologisk handlingsplan, Grønt islæt i uddannelserne, Affald 21, Pesticidhandlingsplan II, Den Produktorienterede Miljøstrategi, Kemikaliestrategien og handlingsplaner for særligt problematiske kemikalier, Vandmiljøplan II, Naturskovstrategien og Strategi for Bæredygtig Skovdrift.
Samtidig med at der har været en markant økonomisk udvikling i 1990'erne, er det lykkedes at begrænse udslippet af en række luftforurenende stoffer - især SO2 ,NOx , men også CO2 - ligesom det samlede energiforbrug er stabiliseret. Målet om at begrænse udledning af næringsstoffer til vandmiljøet fra kommunale rensningsanlæg og industrien er nået, og også i landbruget er der opnået fremskridt. Over 200 af de mest skadelige pesticidprodukter er fjernet fra markedet. De seneste ti år er der blevet genoprettet mere end 8.000 ha søer, vandløb, enge og heder og rejst cirka 18.000 ha skov.
Resultaterne af den hidtidige indsats er opnået ved regulering og øget brug af økonomiske virkemidler. Med skattereformen fra 1993 og de efterfølgende justeringer var danskerne blandt de første til at gennemføre en "grøn skattereform" - et skift fra skat på personlig indkomst til skat på miljøbelastning. Formålet var dobbelt: At gøre miljøomkostningerne mere synlige for forbrugerne og øge tilskyndelsen til at arbejde.
Udfordringer
Stigende international samhandel og det øgede pres på jordens naturressourcer har gjort de enkelte lande mere afhængige af hinanden. Globalisering af økonomien betyder at mange problemer, herunder miljøproblemer, kun kan løses gennem internationalt samarbejde. Fremskrivninger af den globale miljøtilstand peger på at vækst i verdensøkonomien, den globale befolkningstilvækst og et markant øget forbrug vil øge presset på naturressourcerne. Ifølge internationale prognoser forventes verdens befolkning at stige til cirka 7,5 milliarder i løbet af de næste tyve år, og forbruget per indbygger forventes at vokse med en tredjedel i samme periode.
De nye globale markedsvilkår indebærer øget konkurrence. Samtidig giver det udvidede europæiske marked nye forretningsmæssige muligheder. Miljø er i stigende grad en konkurrenceparameter, og danske virksomheder står allerede stærkt. Ny teknologi, informations- og kommunikationsteknologi og Internet vil i stigende omfang ændre hverdagen for virksomheder og borgere. Det giver mulighed for at udveksle viden, men betyder også en stigende forventning til virksomheder og det offentlige om at de er åbne, og at der er gennemsigtighed i de beslutninger der tages.
Den globale videnøkonomi er båret af en ny industriel bølge hvor videnskabelige og industrielle nybrud for eksempel bioteknologi, mikroelektronik, energiteknologi, telekommunikation og nye materialer vil forandre verden. Og flere af disse teknologier kan potentielt bidrage til at bryde sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og miljøbelastning og ressourceforbrug. Samtidig kan den teknologiske udvikling indebære risici og usikkerhed, for eksempel i forbindelse med udsætning af genetisk modificerede organismer.
Danmark skal aktivt arbejde for at imødegå udfordringerne, så vækst i økonomi og levestandard ikke fører til vækst i forurening og øget belastning af naturen. Inden for de sidste tyve år er det i Danmark lykkedes at begrænse og reducere miljø-påvirkningen per produceret enhed gennem en målrettet indsats. Alligevel har øget forbrug i flere tilfælde udlignet den reducerede miljøpåvirkning. Danmark har et ansvar for at en nedsat miljøbelastning i Danmark ikke sker, fordi forurenende produktion flyttes til andre lande.
En af de største udfordringer på verdensplan er at imødegå truslen fra klimaforandringer. Klimaforandringerne vil ændre naturgrundlaget og særligt true de i forvejen fattige lande og små østater. Verdens biologiske mangfoldighed er under pres fra en række menneskelige aktiviteter. Fattigdom, sult og mangel på basale ressourcer er årsag til konflikter som i nogle regioner skaber store flygtningeproblemer.
I Danmark vil én af de miljømæssige udfordringer i de kommende år være det store antal kemiske stoffer som fra produkter, udledninger og affald spredes ad mange veje i miljøet, og som kan påvirke sundhed, miljø og natur. Andre udfordringer vil være at bryde sammenhængen mellem den økonomiske vækst og påvirkningen af miljø og sundhed på områder hvor det endnu ikke er lykkedes. Den stigende transportefterspørgsel bidrager til de globale klimaændringer og til lokal luftforurening i byerne. At opnå bedre udnyttelse af ressourcerne og mindske affaldsmængderne er også udfordringer for de kommende år. Den danske natur udnyttes intensivt både på landet og til havs. På trods af indsatsen er der fortsat tilbagegang af arter og naturtyper. Udfordringen består i at udvikle og indføre mere miljøvenlige produktionsformer der sikrer, at den biologiske mangfoldighed ikke forringes.