| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling med omtanke - fælles ansvar

Sektorer

9. Fødevareproduktion

Fødevaresikkerhed, landbrug og fiskeri

Målsætningen for fødevareproduktion i Danmark er at sikre at de fødevarer der produceres og afsættes til forbrugerne, er sunde og af høj kvalitet samt at sikre et højt informationsniveau herom. Vi skal fremme produktionsforhold, der bevarer jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressourcegrundlag samt sikrer miljø, natur, dyrevelfærd og gode arbejdsbetingelser, skal fremmes. Samtidig skal lønsom produktion og afsætning inden for de fødevareproducerende erhverv fremmes.

Udviklingen indenfor fødevareproduktionen i Danmark er kendetegnet ved øget koncentration og masseproduktion. Det har medført stærkt stigende effektivitet og deraf følgende prisfald så fødevareudgifternes andel af det samlede private forbrug over de sidste 50 år er faldet fra ca. 35 procent til ca. 10 procent. Der er samtidig en betydelig samhandel med omverdenen. Importen er stigende samtidig med at Danmark pr. indbygger er verdens største nettoeksportør af fødevarer. Fødevareproduktionen har en stor betydning for dansk økonomi gennem arbejdspladser og eksportindtægter.

Sunde fødevarer og en bevidst ernæringspolitik er afgørende for befolkningens livskvalitet og sundhed. Sunde fødevarer og en bæredygtig produktion forudsætter imidlertid at der stilles krav til primærerhvervets produktionsmetoder. Kun derved kan der stiles mod at undgå, at fødevarer indeholder for eksempel salmonella, dioxin eller pesticidrester. Sådanne krav vil også betyde at man begrænser fødevareproduktionens negative virkninger på miljø og natur. Eksempelvis udvaskning af pesticider og næringsstoffer fra landbruget til grundvandet og utilsigtet bifangst og udsmid fra fiskeriet.

Endelig er internationale forhold afgørende i forhold til fødevareproduktionen. Der er talrige eksempler på, at problemerne med hensyn til miljø og fødevaresikkerhed ikke kender landegrænser. BSE og dioxin er de seneste eksempler. Det forudsætter også et internationalt engagement at finde en løsning. I mange tilfælde er produktionen reguleret af EU-harmoniserede regler, ligesom miljøpolitiske mål sættes i EU og på globalt plan. I EU vil optagelsen af en række nye central- og østeuropæiske lande præge de kommende års landbrugsog fiskeripolitik og nødvendiggøre yderligere reformer. Globalt vil en række lande fortsat presse på i WTO for en global liberalisering af samhandelen med fødevarer.

Mål og indsats 2001-2006

En bæredygtig fødevareproduktion forudsætter et stort statsligt engagement. Regeringen vil arbejde for at fødevarer er sunde og af høj kvalitet. Derfor har regeringen primo 2001 fremlagt Fødevarepolitisk Redegørelse II. Miljørigtig produktion i primærsektorerne skal fremmes ved løbende at ajourføre de fastsatte mål. Der skal tages udgangspunkt i at belastningen ikke må overstige, hvad natur og miljø kan tåle.

Der er desuden gennemført en reorganisering af fødevareforskningen så den bliver bedre koordineret og dermed styrket. Forskningsindsatsen skal i højere grad styres af den grundholdning at økologi, bæredygtighed og fødevaresikkerhed er centrale elementer i det holdbare samfund.

9.1. Fødevaresikkerhed

Forbrugerne har krav på at fødevarer er sikre. Det er uacceptabelt hvis fødevarer udgør en sundhedsmæssig risiko. Regeringen finder det vigtigt at vurderingen af sikkerhed og risiko i relation til fødevarer tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet i de situationer, hvor der er rejst en videnskabeligt baseret mistanke, men hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at be- eller afkræfte denne mistanke.

De fortsatte problemer med fødevaresikkerheden stiller spørgsmålstegn ved hele produktionsformen hvor vi har opnået utrolige produktionstal og yder en betydelig offentlig indsats for at sikre sunde fødevarer. Alligevel må vi se i øjnene at der på en række områder dukker nye små og store problemer op. Udover de konkrete risici medfører det en generel faldende tillid til at fødevarerne er sunde. Endelig er der også problemer med at få omsat ernæringspolitikken til konkret handling. Børn, ældre og syge mennesker får i mange tilfælde ikke en tilstrækkelig sund kost.

Ved fastlæggelsen af fødevarepolitikken opstår en række dilemmaer som befolkningen må tage stilling til, for at regeringen kan fastlægge politikken. Kravet om maksimal fødevaresikkerhed kan forringe fødevarekvaliteten. Eksempelvis kan pasteurisering af mælk gå ud over kvaliteten i visse specialoste. Konserveringsmidler, som forøger fødevaresikkerheden, kan forringe fødevarekvaliteten. Maksimal fødevaresikkerhed kan desuden gå ud over dyrs velfærd. Fritgående dyr vil være mere tilbøjelige til at blive inficerede med for eksempel campylobacter, end dyr der lever i isolerede og gennemkontrollerede omgivelser. Et tredje dilemma er ønsket om naturlige fødevarer i forhold til ønsket om fødevarer med særlige egenskaber, opnået for eksempel ved at anvende genteknologi.

Regeringen lægger afgørende vægt på at der bliver debat om fødevarepolitikken. Kun herved kan der træffes politisk holdbare beslutninger til gavn for befolkningen og for de fødevareproducerende erhverv.

Mål og indsats 2001-2006

Et vigtigt mål er at opnå et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed ved fortsat at bekæmpe fødevarebårne sygdomme. Der skal være en effektiv kontrol til at sikre mod kemiske forureninger og uønskede reststoffer, og fødevareproducenter skal have ubetinget ansvar for fødevaresikkerheden i forbindelse med produkterne.

Danmark vil i EU arbejde for at reguleringen af pesticidrester i fødevarer baseres på forsigtigheds-princippet, så enhver tvivl om uacceptabel miljø- og sundhedsrisici kommer forbrugerne til gode. Regeringen lægger op til et forbud mod alle pesticidrester, også i importerede produkter, såfremt resterne ikke har gennemgået en sundhedsmæssig vurdering i forbindelse med EU's pesticidprogram.

Det er regeringens mål at begrænse brugen af tilsætningsstoffer mest muligt. Regeringen arbejder i EU for, at tilsætningsstoffer kun tillades, hvis det er sundhedsmæssigt ubetænkeligt, hvis det ikke medfører at forbrugerne vildledes, og hvis tilsætningsstofferne opfylder et teknologisk behov.

Endvidere arbejder Danmark fortsat for ændring af EU's regler om tilsætningsstofferne nitritter, nitrater og sulfitter. Dette arbejde foregår dels i forbindelse med Danmarks sagsanlæg ved EF-domstolen mod Kommissionen og dels i forbindelse med forhandlingerne om en ændring af direktivet om andre tilsætningsstoffer end farvestoffer og sødestoffer.

Der skal iværksættes en bevidst forbrugerpolitik på fødevareområdet ved at gennemføre klare regler, målrettet kontrol samt åbenhed og gennemskuelighed om regler og kontrol. Regeringen har derfor med ændring af fødevareloven lagt op til en mere offensiv og forbrugerrettet offentliggørelsespolitik.

Alle kontrolresultater skal stilles til rådighed for forbrugerne på en overskuelig og lettilgængelig måde.

Den bevidste forbrugerpolitik på fødevareområdet skal desuden omfatte forbedrede mærkningsregler, beskyttelse mod vildledning og bedre information.

Målet er en effektiv indsats på ernæringsområdet for at øge sundhed og livskvalitet. Midlerne er blandt andet at informere om sunde kost- og motionsvaner, fokus på børn og unge - i familierne, i daginstitutioner, i skoler og andre institutioner samt at opprioritere ældres og syges måltider. Indsatsen skal skræddersyes til den enkeltes behov. Regeringen har i foråret 2001 iværksat handlingsplaner for "Bedre mad til børn", "Bedre mad til ældre" og "Bedre mad til syge". Med disse initiativer sættes fokus på vigtigheden af at børn får sund og ernæringsrigtig mad i daginstitutioner og skoler, at ældre får gode oplevelser med mad og måltider, og at syge får den helt rigtige kost for hurtigere at blive raske. For at styrke ernæringsområdet vil der desuden blive nedsat en tværministeriel ernæringspolitisk koordineringsgruppe der skal sørge for at koordinere den statslige indsats. Dette skal samtidig sikre en optimal udnyttelse af de statslige ressourcer.

Der skal gøres en indsats for fødevareprodukter med særlige kvaliteter ved fortsat at udvikle den økologiske produktion, aktiviteter i Måltidets Hus og en fornyelse af kvalitetsmærkningsordningen. Indsatsen skal intensiveres for at fjerne barriererne for økologisk produktion og afsætning, herunder eksport, og regeringen vil gøre kvalitetsmærkningsordningen mere forbrugerorienteret og arbejde for, at ordningen gives større gennemslagskraft i offentligheden. Spisekvalitet skal spille en væsentlig rolle, og ordningen skal udvides så den kan omfatte flere forskellige produkttyper, herunder råvarer og forarbejdede produkter.

Foderstofområdet skal reguleres mere effektivt, og der skal være krav om åbenhed om indhold af foderblandinger. Regeringen vil arbejde for skærpede EU-regler om kontrol med foderstoffer og krav om mærkning af foderstoffer med genetisk modificerede organismer.

Fødevaresektorens position skal styrkes ved at fremme innovation, forskning, videnformidling, produktudvikling samt omstillingsevne i virksomhederne. Som konsekvens heraf skal der tilvejebringes optimale muligheder for at udnytte forskningsresultater på området.

I foråret 2001 trådte Innovationsloven for fødevaresektoren i kraft. Med innovationsloven vil der ske en prioritering af en række særlige områder som har fået større samfundsmæssig betydning i de senere år. Ud over fødevaresikkerhed, dokumentation, økologi og dyrevelfærd vil sikring af miljøet og ressourcegrundlaget være væsentlige indsatsområder.

Formålet med loven er at yde tilskud til og dermed fremme initiativrige projekter på de nævnte områder. Loven vil dermed være et vigtigt redskab i bestræbelserne på at sikre en miljømæssigt bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion.

Internationalt skal de danske interesser varetages ved at fastholde kravet om et højt niveau af fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd i EU og WTO og i andre væsentlige sammenhænge. Samtidig skal Danmark fastholde kravet om at liberalisere samhandelen med fødevareprodukter; altså fjerne handelshindringer samt nedtrappe og fjerne støtteordninger der forvrider konkurrencen.

9.2. Landbrug

Siden Rio-konferencen i 1992 er der gennemført en række tiltag for at sikre at natur- og miljøhensyn indgår i landbrugsproduktionen. Nogle af milepælene i denne indsats er udmøntet i 10-punkts planen for rent vand fra 1995, Aktionsplan I og II for økologisk jordbrug fra 1995 og 1999,Vandmiljøplan II fra 1998 og Pesticidhandlingsplan II fra 2000. Målsætningen i Pesticidhandlingsplan I fra 1986 var at der skulle ske en halvering af det samlede forbrug af pesticider, samt at forbruget skulle styres over mod mindre farlige midler.

Siden 1994 er over 200 pesticidprodukter der er farlige for sundhed, miljø eller grundvand, blevet forbudt eller anvendelsen er blevet stærkt begrænset. Også fremover vil pesticider, der truer grundvandet, blive forbudt. I 1999 fremlagde det såkaldte Bicheludvalg økonomiske analyser, som viste at det er muligt at nedsætte forbruget af pesticider med 30-40 procent uden væsentlige omkostninger for landbruget. Samtidig blev der foretaget analyser af omkostningerne ved en reduktion på 80 procent og ved et total stop for brug af pesticider. I øjeblikket gennemføres tilsvarende analyser for gartnerierhvervet.

Vandmiljøplan II (VMP II) fra 1998 skal sikre at den oprindelige målsætning i den første vandmiljøplan fra 1987 om at begrænse udvaskningen af kvælstof fra jordbruget med 100.000 tons kvælstof pr. år nås i 2003. Efter midtvejsevalueringen af VMP II er der i foråret 2001 foretaget visse justeringer af planen for at sikre at målsætningen kan nås. Ved at opfylde målene vil Danmark samtidig opfylde EU's Nitratdirektiv der skal være gennemført senest i 2003. Virkemidlerne er dels en detaljeret regulering af landbrugets gødningshåndtering, dels øget skovplantning, anvendelse af miljøvenlige produktionsmetoder samt retablering af vådområder der både har en naturforbedrende effekt og en begrænsende effekt på udvaskningen af kvælstof.

Cirka 2/3 af det danske landareal udnyttes landbrugsmæssigt, og på trods af den nævnte indsats påvirker landbrugets produktion stadig natur og miljø i det åbne land. Landbrugslandet har også betydning for befolkningen da det rummer kulturhistoriske værdier og er en vigtig kilde til landskabs og naturoplevelser.

Effektiviseringen i landbruget er blandt andet sket ved et stigende forbrug af pesticider og næringsstoffer. Det store opdyrkede areal og den intensive drift giver ikke meget plads til et varieret dyre- og planteliv, og det påvirker flora og fauna i vandløb, søer og småbiotoper. Der udvaskes pesticider og næringsstoffer til grundvandet, og der sker afdrift af kvælstof og pesticider til vandmiljø og naturområder. Der er derfor fortsat behov for viden og forskning i omfanget af miljø-, natur- og sundhedsmæssige effekter.

Den stigende effektivisering er også sket ved specialisering og stordrift hvilket kan aflæses af strukturudviklingen og koncentrationen af produktionen. I 1970 var der cirka 140.000 landbrugsbedrifter i Danmark, mens der i 1999 kun var 55.000. Knap 90 procent af landbrugsproduktionen foregår på de ca. 25.000 heltidsbedrifter.

At fastlægge en bæredygtig landbrugsproduktion kan indebære en række dilemmaer da der samtidig med selve produktionen skal tages hensyn til blandt andet miljø, biologisk mangfoldighed, arbejdsmiljø, dyrevelfærd, landskabelige værdier og lokal produktion. Disse hensyn kan være modsatrettede.

Mål og indsats 2001-2006

Regeringen finder at det er afgørende at fortsat økonomisk vækst sker uden tilsvarende vækst i miljøbelastning og ressourceforbrug. Fastholdelse af vækst for landbrugserhvervet må ikke ske på bekostning af natur og miljø. Derfor vil det fremover være vigtigt, at der bliver øget fokus på produkter af høj værdi og kvalitet der er produceret på et bæredygtigt grundlag.

Regeringen finder at der er behov for en omstilling af landbrugsproduktionen til en holdbar produktion, der er baseret på fødevaresikkkerhed, dyrevelfærd og miljø, og som kan genskabe forbrugernes tillid. Regeringen vil derfor iværksætte et Fødevarepolitisk Forum der skal fremlægge forslag til

ændringer, der er nødvendige for at sikre en bedre og mere helhedsorienteret og bæredygtig fødevarepolitik. Fødevarepolitisk Forum vil få til opgave at analysere og kortlægge de vigtigste udviklingstendenser, såvel nationalt som internationalt. Forummet skal vurdere alle relevante faktorer der har betydning for den langsigtede udvikling af en bæredygtig fødevare- og landbrugspolitik i overensstemmelse med de fremtidige forbrugeres behov og de samfundsmæssige prioriteringer i relation til miljø, økonomi og velfærd.

Den økologiske tankegang skal ligge til grund for indsatsen på alle relevante politikområder, og økologisk landbrug skal fremmes. I foråret 2001 organiserede regeringen konferencen "Organic Food and Farming:Towards Partnership and Action in Europe". En bred kreds af europæiske regeringer, NGO'er samt repræsentanter for erhvervene gav på konferencen deres opbakning til det danske initiativ og dokumenterede behovet for europæisk handling på økologi-området. Konferencen resulterede i "København Deklarationen" (se boksen) hvor en lang række europæiske lande og organisationer giver bolden op til en europæisk aktionsplan for økologi. Danmark vil arbejde for at den økologiske tankegang fremmes i EU.

Regeringen vil sætte fokus på forureneren betaler-princippet. Derfor skal der udvikles økonomiske metoder der får landbruget til at mindske miljøbelastningen på en måde, der ikke belaster samfundsøkonomien. På længere sigt er det målet at produkternes belastning af miljø og natur afspejles i produkternes pris.

Regeringen vil fortsætte bestræbelserne på at opnå en bæredygtig produktion ved følgende konkrete mål og indsatser:

Landbrugets tab af nitrat, fosfor og ammoniak skal begrænses til et niveau som ikke er til gene for mennesker, som sikrer vandmiljøet og sårbare naturtyper, og som giver mulighed for et rigt dyreog planteliv. VMP II og opfølgningen herpå forventes at sikre at kvælstofudvaskning fra landbruget reduceres med 100.000 tons pr. år inden udgangen af 2003. Indsatsområderne er opdelt i arealrelaterede indsatsområder, forbedret foderudnyttelse og gødningsrelaterede indsatsområder. Planen er midtvejsevalueret i december 2000, og de politiske partier bag aftalen har i foråret 2001 indgået en aftale om opfølgning på VMP II.

Med henblik på forberedelse af en kommende Vandmiljøplan III og som grundlag for en fortsat indsats for at begrænse landbrugets miljøpåvirkning vil der blive iværksat et bredt udredningsarbejde der ikke kun skal se på kvælstofbelastningen, men også på fosfors belastning af natur og miljø. Der skal tages udgangspunkt i at belastningen ikke må overstige, hvad natur og miljø kan tåle. Udredningsarbejdet skal danne grundlag for at fastlægge miljømæssige målsætninger for landbruget efter 2003 hvor VMP II udløber.

Landbrugets udledning af ammoniak til luften skal begrænses, og regeringen har i den forbindelse i foråret 2001 fremlagt en handlingsplan for at begrænse ammoniakfordampningen fra landbruget med en tredjedel over ti år.

Vandmiljøet bliver omdrejningspunktet når EU's Vandrammedirektiv senest december 2003 skal implementeres i dansk lovgivning. Om Vandrammedirektivet henvises til afsnit 6 Miljø og sundhed.

Landbrugets udledning af drivhusgasser skal begrænses. Arbejdet er en del af opfølgningen på regeringens klimastrategi, Klima 2012.

Forbruget af pesticider ligger over hvad der er nødvendigt for en rentabel dyrkning. Regeringen ønsker inden for de kommende år at fjerne overforbruget af pesticider. I Pesticidhandlingsplan II er målet at behandlingshyppigheden på markerne inden udgangen af 2002 skal være under to. Efter 2002 vil der blive fastsat et nyt mål for at nedsætte behandlingshyppigheden yderligere. Det langsigtede mål er at udvikle dyrkningsstrategier der nedsætter landbrugets afhængighed af pesticider, så de i størst muligt omfang udfases. Internationalt ønsker regeringen også at sætte fokus på overforbrug af pesticider, og pesticider skal endvidere vurderes restriktivt både i Danmark og internationalt.

Landbrugets påvirkning af miljøet og naturen varierer fra egn til egn som følge af den varierede landbrugsproduktion og det varierende naturgrundlag. I de kommende år vil det være nødvendigt at vurdere husdyrproduktionen lokalt og regionalt i forhold til hvor følsom natur og miljø er.

Landbruget som naturforvalter. Naturen skal beskyttes, og den biologiske mangfoldighed sikres. Det er vigtigt at beskytte sårbare naturtyper og naturindholdet i det åbne land, herunder at bevare, genetablere og styrke småbiotoper som vandhuller og læhegn, og det er endvidere vigtigt at sikre spredningskorridorer i det åbne land som kan optimere livsbetingelserne for vilde dyr og planter.

Landbrugets påvirkning af naturen spiller en central rolle i den forbindelse. Regeringen vil udarbejde en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Der henvises til afsnit 5 Biologisk mangfoldighed.

Landbrugets genetiske ressourcer er truet. Moderne landbrugsdrift har medført at et relativt lille antal racer og arter inden for de enkelte husdyrgrupper og plantetyper er blevet dominerende. Regeringen vil udbygge den eksisterende genbank for husdyr og udarbejde en national strategiplan for jordbrugets plantegenetiske ressourcer.

Forudsætningerne for et varieret, socialt, økonomisk og differentieret liv i landdistrikterne skal sikres. Regeringen vil arbejde for at EU's tilskudsordninger tilpasses til mere helhedsorienterede indsatser, så støtten gøres betinget af at erhvervet udøves på et bæredygtigt grundlag, som fremmer natur- og miljøhensyn, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø, kulturmiljø, dyrevelfærd, den regionale udvikling og beskæftigelsen i landdistrikterne. Støtteordninger, der ikke medvirker til at understøtte disse formål skal udfases.

Danmark vil arbejde aktivt for at ændre EU's landbrugspolitik ved evalueringer i 2003 og 2006. Direkte støtte skal gøres betinget af en indsats for naturen og miljøet. Desuden skal budgetterne til Den fælles landbrugspolitik i stigende grad afspejle de nye danske prioriteringer, så der skabes grundlag for en bæredygtig udvikling af landdistrikterne samtidig med, at der skabes forbedringer af fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, natur og miljø.

Landbrugets driftsledelse skal styrkes ved at videreudvikle grønne regnskaber og naturplaner. Dette skal gøres for at sætte fokus på den enkelte jordbrugers muligheder for at nedbringe sin samlede miljø- og natureffekt samt øge opmærksomheden på at bevare og genskabe natur i landbrugslandet.

Brugen af genteknologi rummer risici, men også muligheder. Godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO) skal foretages på baggrund af en konkret miljø-, sundheds- og landbrugsmæssig vurdering hvor forsigtighedsprincippet inddrages i alle led. Tillige skal etiske aspekter inddrages i vurderingen. Forbrugerne skal informeres når genteknologi er anvendt ved fremstillingen, så forbrugerne gives et reelt valg.

Kravet om en bæredygtig landbrugsproduktion med ovennævnte fokusområder er regeringens målsætning såvel nationalt som i EU.

9.3. Fiskeri

Fiskebestandene, fiskernes adgang til dem og anden miljøpåvirkning på havområdet er i meget høj grad grænseoverskridende. Størstedelen af det danske fiskeri og de fiskebestande det har adgang til er afhængige ikke alene af den danske indsats for bæredygtig udnyttelse af havets levende ressourcer, men også af andre landes indsats. En effektiv politik skal derfor bygge på målrettet internationalt samarbejde.

Med baggrund i blandt andet Rio-konferencen i 1992 har et vigtigt led i regeringens politik været at fastholde og udvikle miljøprofilen i EU's egen fiskeripolitik samt i forholdet til andre lande og internationale organisationer. Et vigtigt element i indsatsen har været at forbedre grundlaget for årlige beslutninger i EU om hvilke fangstniveauer (TAC), der skal tillades. Havbiologernes rådgivning spiller en afgørende rolle, og forsigtighedsprincippet er en ledetråd i rådgivningen, som er udvidet til at omfatte alle de bestande, der er væsentlige for fiskeriet.

Det fremgår af en række internationale vedtagelser, herunder konklusionerne fra Nordsøministrenes interministerielle møde om fiskeri og miljø (Bergendeklarationen 1997), at der skal arbejdes nationalt og via EU's fælles fiskeripolitik for en øget integration mellem fiskeri og miljø gennem brug af en økosystembetragtning, blandt andet med udvikling af flerartsmodeller som et første skridt.Yderligere skal der ske en øget anvendelse af forsigtighedsprincippet i styringen af fiskeriet som defineret af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i 1998. Princippet blev anvendt første gang af EU's ministerråd i 1999 ved fastsættelsen af kvoterne for en række bestande. Betydningen af disse tiltag er bekræftet af EU-Kommission i Grønbogen om Den Fremtidige Fiskeripolitik og i ministerrådets konklusioner (april 2001) om integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik. Begge dele vil indgå i revisionen af den fælles fiskeripolitik i 2002.

Som led i den nationale gennemførelse af fiskeripolitikken er flere initiativer iværksat eller udbygget i forhold til selve fiskeriindsatsen. For at nedbringe fiskeritrykket er der indført begrænsninger i hvor og hvornår der kan fiskes samt med hvilke typer af redskaber og med hvilken motorkraft. Endelig er den samlede kapacitet i den danske fiskeriflåde blevet reduceret væsentligt hvilket har forbedret rentabiliteten hos de fiskere, der er forblevet i erhvervet.

Blandt hovedudfordringerne skal nævnes at mange økonomisk vigtige fiskebestande fortsat er udsat for et meget stort fiskeripres, og flere af de bestande der er vigtige for dansk fiskeri overfiskes. Fiskeriindsatsen skal derfor snarest begrænses og tilpasses i forhold til hvad bestandene kan bære. Omfanget af udsmid af fisk skal begrænses, og i visse typer af fiskeri forekommer utilsigtede bifangster - herunder af marsvin - i for høj grad.

Forståelsen af den økologiske balance i havet er fortsat mangelfuld, herunder betydningen af de mange andre menneskeskabte faktorer set i forhold til de naturlige faktorer der har indflydelse på udviklingen i fiskeriressourcerne. Sådanne faktorer omfatter blandt andet forurening, klimaændringer og aktiviteter i forbindelse med olieefterforskning. Forurening har i visse tilfælde også betydning for fødevaresikkerhed i forhold til fisk.

Endelig er der inden for akvakulturerhvervet et udviklingspotentiale der skal udnyttes under forudsætning af, at der tages de nødvendige miljøhensyn.

Mål og indsats 2001-2006

Regeringen vil i de kommende år fortsat arbejde for at fremme integration af miljø- og bæredygtighedshensyn i fiskerisektoren såvel nationalt som i EU og internationalt i øvrigt. I den forbindelse lægges vægt på at følge op på indgåede regionale aftaler og handlingsplaner i Østersøen og Nordsøen, der sigter mod større bæredygtighed i fiskeriet. Et konkret mål i den forbindelse er at etablere et effektivt samarbejde for at genopbygge torskebestanden i Nordsøen.

Folketinget har i maj 2001 vedtaget (V 117) nogle centrale målsætninger for de kommende års udvikling i den nationale fiskeripolitik. Et mål er at modernisere, forny og samtidig reducere fiskerflåden. Det skal sikre et langsigtet, stabilt og bæredygtigt fiskeri i forhold til fangstmulighederne og et fortsat bredt geografisk baseret lokalt fiskeri. I forlængelse heraf vil tilpasninger i den nationale forvaltning af fiskekvoter blive gennemført - blandt andet med det formål at udvikle kystfiskeriet og fremme kvaliteten af landingerne. Indførelse af et forbud mod udsmid af fisk der kan landes lovligt, skal mindske presset på fiskebestandene og øge den samfundsmæssige værdi af de danske fangstmuligheder. I forhold til fiskeriindsatsen vil regeringen prioritere udvikling af selektive og skånsomme fiskeredskaber så utilsigtede bifangster og uønsket belastning af havbunden, det naturlige dyre- og planteliv og det samlede økosystem bedre kan undgås.

Forskning og indsamling af data skal styrke forståelsen af havenes økosystemer og deres samspil med menneskelige påvirkninger. Øget viden herom skal bidrage til etableringen af et bedre beslutningsgrundlag for rådgivningen og til at sikre bæredygtigheden i fiskeriforvaltningen. Samtidig stiles mod at etablere et bedre vidensgrundlag for mere målrettet at kunne tage relevante naturbeskyttelseshensyn i forbindelse med fiskeriforvaltningen i de marine områder.

Fødevareministeren har nedsat et "udvalg om miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer". Udvalget skal inden oktober 2002 afgive en rapport om menneskeskabte og naturgivne faktorer udover fiskeri der påvirker fiskebestandenes tilstand og udvikling eller påvirker fisk som fødevare.

For at sikre en bæredygtig udvikling inden for akvakulturerhvervet har fødevareministeren nedsat to udvalg om henholdsvis dambrug og havbrug. Disse udvalg ventes at stille forslag til fremme af en fortsat udnyttelse af akvakulturerhvervets produktionspotentiale samtidig med, at miljøpåvirkningen minimeres.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |