Udvikling med omtanke - fælles ansvar

10. Skovbrug

Skov og skovarealer skal bruges og forvaltes så de nu og i fremtiden kan bidrage til at opfylde samfundets natur- og miljømæssige, økonomiske og sociale behov. Skovenes rolle som et af samfundets velfærdsgoder skal styrkes. Skovene skal give mulighed for friluftsliv, beskytte den biologiske mangfoldighed og medvirke til et varieret landskab. Skovene skal producere træprodukter og medvirke til at beskytte miljøet - såvel grundvandet som ved at lagre CO2 . Alle disse hensyn skal indgå i den igangværende fordobling af skovarealet i Danmark. Også arealet med urørt skov og særlige, gamle driftsformer skal forøges.

Tidligere skulle skovene primært producere træ og skabe læ. Nu spiller de flere roller for vores velfærd - især gennem rekreative muligheder. Den danske skovpolitik er formuleret i den skovpolitiske redegørelse med en 12-punkts aktionsplan der blandt andet har et mål om at fordoble skovarealet. Et fokus på naturhensyn og flersidighed er i tråd med det bæredygtighedsbegreb som siden Rio er blevet et konkret grundlag for den daglige skovdrift - både internationalt, nationalt og på den enkelte ejendom.

En central udfordring er at sikre en stadig mere naturnær skovdrift som i højere grad styrker skovenes flersidige rolle som nationalt velfærdsgode. Et resultat vil være mere robuste skove som kan imødegå fremtidige katastrofer som stormfaldet i 1999. Fremtidens klimaændringer kan medføre hyppigere storme, tørkeperioder og milde vintre, og det må skovene kunne overleve.

Skovbrugets lange tidshorisont stiller krav om vedholdenhed og kontinuitet i skovforvaltningen. Det kræver også rammebetingelser som kan finansiere de flersidige skove. Det er vanskeligt når nåletræsproduktion dominerer i Danmark, og store mængder nåletræ fra nabolandene presser priserne.

Mål og indsats 2001-2006

Politikken for nye og gamle skove bliver formuleret i et nyt nationalt skovprogram som forventes færdigt i 2002. Det vil være en samlet plan som præsenterer konkrete mål og virkemidler og samtidig fastsætter tidsfrister for gennemførelsen. Programmet vil bygge på faglige analyser og tæt dialog med forskellige interesser. Arbejdet koordineres tæt med den nationale handlingsplan for biologisk mangfoldighed. Grundelementerne i skovpolitikken er ridset op nedenfor.

Bæredygtigt skovbrug
Et aktuelt eksempel på operationaliseringen af bæredygtighedsbegrebet i Danmark er et nyt sæt retningslinier for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau. 13 frivillige driftsprincipper er udarbejdet i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og 18 interessent organisationer. Principperne sigter mod en skovdrift der understøtter naturens virke og samtidig tilgodeser og kombinerer en række sociale, økologiske og økonomiske hensyn.


Skovarealet skal fordobles
så skovlandskaber dækker 20-25 procent af arealet i løbet af en trægeneration (80-100 år). Ny skov skal imødekomme vore behov for flersidige skove. Bynære skove øger mulighederne for friluftsliv, og skove kan beskytte vandindvindingsområder og give landskabet karakter. Nye skove kan skabe rammer for biologisk mangfoldighed og sikre sammenhæng mellem eksisterende natur- og skovområder i det åbne land. Et særligt mål er at genrejse 15.000 ha robuste skove i stedet for dem som faldt i stormen i 1999. Skovprogrammet skal sikre at alle disse mål nås. Et vigtigt skridt er stormfaldsordningens tilskud til at genopbygge skovene og koblingen til en ny forsikringsordning mod tab ved fremtidige stormfald.

Regeringen vil fremme naturnær og miljøvenlig skovdrift og øge arealet med urørt skov, naturskov og gamle driftsformer. Det betyder blandt andet mere løvtræ og flere blandede bevoksninger. Kun i mindre grad skal der anvendes renafdrifter hvor alle træer på et areal fældes på én gang. Af hensyn til miljøet skal brugen af pesticider udfases i statsskovene og pesticider udfases i statsskovene og gennem motivation og oplysning begrænses i private skove. Samtidig skal skovenes andre muligheder for at beskytte miljøet fremmes og udnyttes. Især med fokus på grundvandet og evnen til at lagre CO2 som led i at efterleve vores forpligtelse i relation til Kyoto-protokollen.

Befolkningen skal inddrages mere i beslutninger om skovene. Eksempelvis gennem offentlig debat eller som det sker i statsskovenes brugerråd. Desuden skal skovenes betydning for friluftslivet styrkes. Midlerne kan være bedre information og vejledning om friluftsmulighederne og at sikre befolkningen adgang til alle skove.

Der er behov for at skovbruget styrker sine indtjeningsmuligheder. Der må til stadighed udvikles skov- og træprodukter af høj kvalitet, og udgangspunktet skal være frø- og plantemateriale der passer til lokaliteterne. Regeringen vil styrke et stabilt markedsmæssigt grundlag for at levere træflis til energiformål. Der må lægges vægt på at oplyse om de natur- og miljøhensyn, der tages i dansk skovproduktion.

Øget brug af træ- og træprodukter kan nedsætte forbruget af mere miljøbelastende råstoffer og bidrage til at finansiere skoven som velfærdsgode.

En målrettet forskning og et styrket datagrundlag er vigtig for at understøtte indsatsen på skovområdet. Skovforskning skal tilvejebringe mere viden om bæredygtige driftsformer. Skovenes sundhed overvåges allerede, men der er behov for et bredere orienteret landsdækkende skovovervågningsprogram der også giver data om skovenes naturindhold, CO2 -lagring og øvrige miljø- og samfundsmæssige ydelser.

Danmark vil fortsætte indsatsen for et fortsat stadigt mere forpligtende internationale samarbejde på skovområdet og påvirke internationale aftaler og konventioner. Danmark må gå foran i at følge op på internationale aftaler, fremme bæredygtig skovdrift og stille erfaringer til rådighed for andre. Den danske miljø- og udviklingsbistand skal medvirke til at modtagerlandene kan implementere internationale konventioner, aftaler og anbefalinger om natur og skov. Endvidere skal vi sikre at vi i vores brug af importeret træ tilgodeser de produkter, der er lovligt skovede og kommer fra bæredygtigt drevne skove.