| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling med omtanke - fælles ansvar

11. Industri, handel og service

For at opnå en bæredygtig udvikling for produktion og forbrug af varer og tjenester ved en fortsat vækst skal vi nedsætte ressourceforbruget og de negative miljø- og sundhedseffekter mærkbart. Det kan ske ved at indarbejde miljøhensyn i virksomhedernes forretningsgange og i alle led af forløbet fra produktion til forbrug og bortskaffelse. Virksomhederne spiller en central rolle når udvikling af miljøvenlige teknologier skal styrkes.

Myndigheder, erhvervsliv og forbrugere skal samarbejde om at skabe grønne markeder hvor hensyn til miljøet er centralt både i virksomhedernes indbyrdes konkurrence og i vores forbrug af varer og tjenester. Markedskræfterne skal sammen med nye markedsbaserede virkemidler, frivillige initiativer og regulering motivere erhvervsliv og forbrugere til at deltage aktivt i denne udvikling.

I det 21. århundrede bliver en af de største udfordringer at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning. Skal de negative miljøeffekter fra produktion og forbrug systematisk minimeres, kræver det at miljøhensyn inddrages i virksomhedernes daglige beslutninger. Grøn teknologiudvikling, innovation og kompetenceopbygning skal fremmes i produktion, genanvendelse og bortskaffelse. Det er samtidig nødvendigt at se på hele forløbet "fra vugge til grav". Samarbejdet på tværs af brancher og sektorer skal øges, og der skal findes nye løsninger som belaster miljøet mindre og bruger færre ressourcer. En udfordring er at forene hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne med hensynet til både miljø og til sociale og etiske forhold.

Det er fortsat en væsentlig opgave at få miljø højere på dagsordenen når virksomheder og forbrugere tager beslutninger om produktion og forbrug af varer og tjenester. Globalisering, en stigende samhandel og udviklingen på informationsområdet sætter samtidig en ny dagsorden for miljøpolitikken og den globale arbejdsdeling.

Aftaler om handelsforhold og markedsreguleringen i EU-regi har i den forbindelse stor betydning for både produktion, markedsføring og efterspørgsel af renere produkter og serviceydelser på et åbent dansk, et indre europæisk og et globalt marked. Danske virksomheder er en del af internationale forsyningskæder, og miljøhensyn må derfor indarbejdes i EU og internationalt. Danmarks arbejde med at integrere miljøhensyn i WTO arbejdet er omtalt i afsnit 8 Danmarks internationale indsats.

Husholdningerne kan begrænse påvirkningen af miljøet. Den enkelte forbruger kan medvirke ved at vælge miljørigtige produkter og ved at bruge og bortskaffe produkter hensigtsmæssigt. Information til forbrugerne, fra myndigheder og producenter, skal sætte den enkelte forbruger i stand til at vælge rigtigt ud fra miljømæssige og andre hensyn og derved udvise miljøhensyn i det daglige.

Virksomhederne kan først og fremmest bidrage ved at styrke indsatsen for en teknologiudvikling, der kan føre til mere miljøvenlige produktionsprocesser og produkter. Det skal være attraktivt for virksomhederne at anvende ressourcerne mere effektivt, undgå brug af skadelige stoffer og minimere udslip til vand, luft og jord samt genanvende mere og begrænse affaldsmængderne. Lige så vigtigt vil det være at virksomhederne øger informationsindsatsen, så miljøoplysninger følger produkterne til forbrugerne og til de som genanvender eller bortskaffer produkterne. Informationsteknologiens voksende rolle i nutidens servicesamfund skal udnyttes til at skabe og markedsføre miljøvenlige produkter. Nytænkning og innovation skal fremmes gennem mere velfungerende grønne og etiske markeder som kan styrke konkurrencepositionen for miljøbevidste frontløbere i lyset af den ny økonomi.

Siden Rio er der taget mange initiativer til at begrænse virksomheders miljøbelastning. Markedsorienterede instrumenter er taget i anvendelse: Grønne afgifter, miljømærker og frivillige aftaler, der reducerer miljøbelastningen og fremmer renere produkter og miljøkompetencer.

Den danske miljøregulering har betydet at danske virksomheder længe har været blandt de førende i Europa på miljøområdet. Alle EU's miljøtunge virksomheder står nu over for fælles krav baseret på "bedst tilgængelig teknik"; krav som danske virksomheder allerede skal leve op til. Det giver gode muligheder for at danske virksomheder får udbytte af en høj miljøprofil og derved får styrket konkurrenceevnen.

Fra 1995 fik en række industrivirksomheder pligt til at udarbejde offentligt tilgængelige grønne regnskaber som informerer om miljøpåvirkning og kortlægger miljøforhold. En evaluering har vist at cirka 40 procent af virksomhederne har opnået miljøforbedringer og cirka 50 procent har fået økonomiske fordele ved at spare ressourcer. Nytten af de grønne regnskaber kan fortsat øges overfor virksomhedernes omverden.

Virksomheder og myndigheder kan få støtte til at etablere miljøledelse, grønne indkøb og øget opbygning af miljøkompetence. Dette fremmer miljøstyring og integrerer miljø i beslutningsprocesser og daglige handlinger. Over 500 danske virksomheder er i dag certificerede efter den internationale miljøstandard kaldet ISO-14001, og omkring 180 er registreret under EU's miljøledelsessystem EMAS.

Sammenhængen mellem økonomisk vækst og øget miljøbelastning er på en række områder brudt i Danmark. På ti år er udslip af næringssalte fra industrien til vandmiljøet faldet med 60-75 procent, mens produktionen steg 20 procent. Industriens energiforbrug steg 12 procent, CO₂ udledning dog kun med 2 procent. Selvom der er forbedringer, er der områder hvor forureningen vokser med den økonomiske vækst og det øgede forbrug. De seneste 10 år er affaldsmængderne således øget i takt med væksten i økonomien, ligesom brugen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier ikke er nedbragt så meget, som det er teknisk muligt og ønskeligt i forhold til miljø og sundhed.

Regeringens handlingsplan for renere teknologi har været med til at begrænse affaldsmængder og miljøbelastning fra produktion og forbrug af varer. Udgangspunktet i "Den produktorienterede miljø-indsats" er, at miljøhensyn skal indgå i alle beslutninger, der vedrører varer og tjenester ud fra et "vugge-til-grav-princip". Det omfatter alt fra design og valg af materialer til produktion, transport, udbud, markedsføring, efterspørgsel, anvendelse og efterfølgende håndtering af affald. Miljøhensyn skal indgå både i nationale og udenlandske led i værdikæden. Som "tænketanke" for nye helhedsorienterede markedstiltag er der etableret produktpaneler hvor alle de nævnte led deltager.

Regeringen arbejder frem til efteråret 2001 på en grøn erhvervsstrategi baseret på et samspil mellem erhvervs- og miljøpolitikken som sigter på at gøre miljøet til en konkurrenceparameter for brede dele af erhvervslivet. Strategien lægger op til en fokuseret indsats for en grøn erhvervsudvikling frem til 2006. En vigtig målsætning er at fremme den frivillige egenindsats på miljøområdet i virksomhederne.

Udgangspunktet skal være at dansk erhvervsliv leverer varer og ydelser, som tilgodeser samfundets behov og skaber øget velfærd og individuel livskvalitet. Dette udtrykkes i regeringens erhvervsstrategi ".dk21". Et centralt begreb fremover vil være grønne markeder hvor miljøhensyn er en vigtig konkurrenceparameter. Målet er at opbygge en velfungerende konkurrence på miljøparametre. Øget brug af markedskræfter til gavn for miljøet vil være omkostningseffektivt for både virksomheder og samfund.

Udfordringen er at skabe incitamenter til at vise miljøhensyn eksempelvis gennem miljøstrategier og grøn innovation både i virksomhederne og i samfundet som helhed. Det er vigtigt at der både er en strategisk og en konkurrencemæssig fordel for miljøbevidste virksomheder.

En grøn erhvervsudvikling kræver blandt andet en klar markedsinformation med miljømærker, miljøvaredeklarationer og forbrugerinformation. Danmark er tilsluttet EU's miljømærke "Blomsten" og det nordiske "Svanen". Sådanne miljøoplysninger støtter forbrugernes valg af grønne produkter. Det overordnede mål er at ca. 70 procent af forbrugerne kan genkende mindst ét af de to miljømærker. 50 procent af forbrugerne skal ved udgangen af 2002 skal have et kvalificeret kendskab til Svanen, og 30 procent skal have et kvalificeret kendskab til Blomsten. Desuden skal forbrugernes tillid til mærkerne fastholdes på det nuværende høje niveau.

Det har i flere år været en målsætning for både staten, amterne og kommunerne at indkøb skal gøres grønnere. Dette arbejde skal styrkes så det offentlige går foran og stimulerer en grøn efterspørgsel. Bæredygtig udvikling kan kun opnås hvis virksomhederne tager et ansvar. De vil være mere motiverede for det hvis rammebetingelserne gør det attraktivt.

Mål og indsats 2001-2006

Regeringen vil samarbejde med markedets aktører for at skabe et effektivt grønt marked. Der skal opbygges rammebetingelser der sikrer virksomhedernes frivillige miljøindsats, og som samtidig styrker konkurrenceevnen. Økonomiske og administrative styringsmidler vil dog fortsat være relevante for at nå målet. Et eksempel er at priserne afspejler samfundets reelle miljøomkostninger.

Et middel til at fremme renere produktion og produkter på fornuftige konkurrencevilkår er princippet om at forureneren betaler. Et andet væsentligt styringsmiddel er at styrke offentlige grønne indkøb og derved både skabe en mærkbar efterspørgsel og yderligere medvirke til at en eventuel merpris for miljøvenlige produkter reduceres. Flere miljømærkede produkter på markedet og information skal samtidig motivere forbrugere til at ændre adfærd.

Produktionsvirksomhedernes påvirkning af miljøet skal fortsat begrænses. Lovgivning og styringsinstrumenter skal tilpasses og eventuelt udvikles i takt med teknologien og markedet så virksomhederne også frivilligt øger miljøbeskyttelsen. Det er regeringens holdning at en række spørgsmål om sundhed og miljø fortsat skal fastlægges gennem minimumskrav. Industrien skal have ansvaret for at anvendte kemikalier er vurderede i forhold til miljø og sundhed. Stoffer som kan have skadelig virkning på miljø eller sundhed skal fjernes fra produkter og produktion. Særligt miljø- eller sundhedsfarlige stoffer skal helt eller delvis udfases, og ved at skærpe grænseværdierne skal belastende udslip til luft, vand eller jord begrænses. Det gælder blandt andet for dioxin og opløsningsmidler. Mængden af fine sodpartikler i luften skal også kortlægges og nedbringes.

Der skal arbejdes på at definere et livscyklusbaseret produktansvar hvor virksomhederne hver for sig og sammen tager ansvar "fra vugge til grav". Dette samarbejde skal udbygges på tværs af landegrænser med internationale (i EU og globalt) retningslinjer for miljøinformation om produkter og virksomheder.

Udover miljømærker kan det omfatte miljøvaredeklarationer, miljøredegørelser, grønne regnskaber og informationssystemer om industriens miljøforhold. Forbrugerne skal have bedre information om miljømæssige og etiske forhold forbundet med varer og serviceydelser.

Et vigtigt indsatsområde er øget udvikling og anvendelse af operationel viden, produkt- og procesdata samt værktøjer til at vurdere produkters og produktionsprocessers miljøforhold. Det vil øge virksomhedernes muligheder for at integrere miljøhensyn i strategier, udviklingsaktiviteter og daglige beslutninger. Opbygning af kompetence i virksomheder og hos medarbejderne og miljøviden i uddannelserne skal fremme udviklingen og lægge grunden til et marked for miljømæssigt bæredygtige produkter.

Renere teknologi og produkter skal udvikles og udbredes. Og der skal gives plads til de nye løsninger, radikale innovationer og teknologispring. Herudover skal produkter i højere grad kunne repareres, holde længere, kunne opgraderes eller genbruges. Regeringen vil arbejde for at miljøhensyn anvendes ved offentlige udbud, og at miljøhensyn indgår i det internationale standardiseringsarbejde.

Der skal arbejdes på at øge egenindsatsen bredt i erhvervslivet. Anvendelse og udvikling af miljøhensyn i virksomhedernes beslutningsprocesser skal styrkes, blandt andet så en større andel danske virksomheder har miljøledelse og anerkendte miljøledelsessystemer.

Der skal arbejdes for at opnå en høj grad anvendelse, udvikling og spredning af "bedste tilgængelige teknik" blandt virksomhederne. På den enkelte virksomhed skal miljøledelse integreres i organisationens strategiske overvejelser og involvere medarbejderne i en indsats som også omfatter arbejdsmiljøet. Samtidig skal der udvikles metoder så medarbejderne i højere grad end hidtil inddrages i beslutninger om miljø og etik. Både på selve virksomheden, i forhold til virksomhedens leverandører og i relation til forbrug og senere bortskaffelse af virksomhedens produkter.

Alle markedets aktører spiller en vigtig rolle for en bæredygtig udvikling, og det er derfor vigtigt at de inddrages i udviklingen. I den finansielle sektor skal der udvikles incitamenter til at miljøhensyn indgår med større vægt ved almindelige kreditvurderinger og udlån. Effektive grønne markeder og en større vægt på at forureneren betaler vil tilskynde hertil. Samtidig vil den øgede anvendelse af grønne og etiske regnskaber styrke mulighederne herfor. Også forhandlerledene og andre virksomheder i varekæden, som ikke i sig selv belaster miljøet i særlig høj grad, har en vigtig betydning for en grøn erhvervsudvikling. Detailhandlen har en vigtig rolle som budbringer af miljøkrav fra forbrugere til leverandører og producenter.

Den grønne erhvervsudvikling skal styrkes internationalt. Der skal arbejdes for at EU og internationale organisationer fremmer anerkendte retningslinjer for virksomheders formidling af miljømæssige, etiske, sociale og økonomiske forhold. Internationalt skal miljøreguleringen forbedres, eksempelvis gennem EU-krav som det er sket ved direktiv om miljøtunge virksomheder (IPPC) og krav om at anvende "bedst tilgængelige teknik" i EU. Livscyklus og produkttankegangen og det markedsorienterede fokus skal spredes i internationalt regi. Danmark vil konkret arbejde for at der under det danske EU-formandskab i 2002 kan fremlægges en hvidbog for fælles produktorienteret strategi i EU. Også en EU strategi for at fremme grøn erhvervsudvikling i Europa vil være af betydning. International dansk miljøbistand skal hjælpe med at styrke regulering, håndhæve lovgivning samt overføre renere teknologier eller udnytte dansk ekspertise til at begrænse miljøbelastningen og opbygge lokal miljøkompetence.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |