Udvikling med omtanke - fælles ansvar

12. Transport


Det er regeringens overordnede mål at bryde sammenhængen mellem vækst i transportens miljø- og sundhedsbelastning og vækst i økonomien for at opnå bæredygtig udvikling på transportområdet. Hensyn til sundhed, miljø og sikkerhed integreres i transportområdet.

Regeringen har som langsigtede pejlemærker at transportsektoren skal yde sit rimelige bidrag til reduktion af det nationale udslip af drivhusgasser, og at luftforurening fra trafikken ikke udgør en sundhedsfare for befolkningen. Trafikstøj skal begrænses til et niveau som sikrer, at ingen udsættes for negative sundhedspåvirkninger. Det skal være sikkert og trygt for alle at færdes i trafikken. Transportsystemets negative påvirkning af levesteder for dyr og planter skal begrænses.

Transportsystemet skal sikre befolkningen adgang til arbejde, butikker, offentlig service og fritidsaktiviteter, og alle skal sikres effektiv mobilitet gennem kollektive og private transportløsninger. Erhvervslivet skal sikres gode transportforbindelser til omverdenen og trængsel på vejene bør kun forekomme i spidsbelastningssituationer. Den kollektive og individuelle trafik, herunder cykel- og gangtrafikken, skal sikres høj fremkommelighed.

Befolkningen har en forventning om fleksibel, hurtig og sikker tilgængelighed til arbejde, varer og oplevelser i fritid og ferie. Den mobilitet, som kræves for at virkeliggøre dette, forudsætter et effektivt og tidssvarende transportsystem med høj fremkommelighed.Tilgængelighed og effektiv mobilitet er velfærdsgoder som skal sikres og udvikles for fremtidige generationer gennem transportpolitikken.

Trafik i et moderne samfund har samtidig en række negative konsekvenser for sundhed og miljø som nedsætter samfundets samlede velfærd. Sundhed, miljø og sikring af fremtidige generationer sætter dermed nogle rammer for et moderne transportsystem. Det betyder ikke at tilgængelighed og mobilitet skal begrænses, men at transporten skal finde former der skaber mindre trafik, færre ulykker og mindre forurening.

Der er derfor brug for at fortsætte den integration af miljøhensyn i transportpolitikken som er foregået gennem det sidste årti både på EU-plan og i Danmark. Der er allerede opstillet en række mål for blandt andet transportens CO2 -udslip, støj og luftforurening, og taget målrettede initiativer for at nå målene. Denne målrettede indsats vil blive videreudviklet på baggrund af ny viden om transportens samspil med miljø og sundhed. Samtidig må blikket rettes mod såvel internationalt samarbejde, som samarbejde med andre sektorer, amter, kommuner og andre centrale aktører for at finde langsigtede svar på transportsektorens udfordringer. Mange af transportens problemer og løsninger er tæt knyttet til den internationale udvikling, og det betyder at Danmark ikke kan gennemføre de nødvendige initiativer alene ved nationale virkemidler. Det gælder for eksempel udvikling af ny teknologi og afgifter på international transport. Samtidig kan mulighederne for bæredygtig transport kun indfries ved at samtænke transportspørgsmål med andre sektorpolitikker. Det gælder især by- og boligpolitik, erhvervspolitik, den økonomiske politik samt skatte- og afgiftspolitikken.

Det er vigtigt at være opmærksom på disse forudsætninger da langt den største del af transporten sker for at opnå noget andet end trafik. Det er også vigtigt at de virkemidler, som sættes ind, anvendes hvor de har størst virkning ud fra en samfundsøkonomisk og miljømæssig betragtning.

Danske og udenlandske erfaringer viser at teknologisk udvikling er et af de mest smertefri midler til at udvikle en mere miljøvenlig transportsektor.


Differentierede brændstofafgifter reducerer partikeludledning

Den 30. juni 1999 blev der indført differentierede brændstofafgifter på dieselbrændstof til biler på basis af svovlindholdet. Al brændstof anvendt i Danmark har nu et svovlindhold som er under en syvendedel af EU-grænsen, som er 350 ppm (parts pr. million).

Det har resulteret i at luftens indhold af de sundhedsskadelige små sodpartikler er faldet kraftigt. På Jagtvej i København er der målt en halvering i koncentrationerne fra 1999 til 2000 af de ultrafine sodpartikler.


Derfor prioriteres det højt at fremme teknologisk udvikling i arbejdet med bæredygtig transport. Dog kan teknologisk udvikling ikke løse alle transportsektorens problemer. Teknologisk udvikling vil derfor indgå i en bredt anlagt strategi sammen med fysisk planlægning, information og dialog om transportvaner samt økonomiske styringsmidler som øvrige elementer.

Siden Brundtland-rapporten og Rio-konferencen i 1992 er der udarbejdet en række analyser, debatoplæg og handlingsplaner hvor transportsektorens udfordringer er sat i fokus. Der er desuden iværksat en række konkrete initiativer med udgangspunkt i ønsket om at sikre øget bæredygtighed i transportsektoren. Danmark har i EU bidraget til at udforme EU Transportrådets strategi fra 1999 for integration af miljø og bæredygtig udvikling i Fællesskabets transportpolitik .

I Danmark er transportens påvirkning af miljø og sundhed fra luftforurening og ulykker faldet siden Rio-konferencen. Det skyldes især en målrettet indsats for bedre motorteknologi, brændstofkvalitet og trafiksikkerhed. I EU er der sket væsentlige fremskridt via aftaler med bilindustrien og stadig strammere normer for køretøjers udledninger af forurenende stoffer.

Regeringen har særligt haft succes med at indrette afgiftssystemet så det fremmer valg af mindre miljøbelastende biler og brændstoffer. Afgiftsdifferentiering på bly- og svovlholdige drivmidler har medvirket til den overgang til renere brændstoffer, der er sket gennem 1980'erne og 1990'erne. Afgiftssystemet er også brugt til at fremme mere energieffektive køretøjer. Omlægningen af vægtafgiften til den såkaldte "grønne ejerafgift" på personbiler i 1997 er et eksempel, ligesom elbiler er fritaget for registreringsafgift, og registreringsafgiften er mindre for de mest energieffektive bilmodeller.

Efterspørgslen efter transport vil ifølge regeringens og internationale beregninger fortsætte med at stige de næste mange år. Den økonomiske vækst i samfundet må fortsat forventes at være en central årsag til væksten i transportefterspørgslen. Andre væsentlige årsager er globalisering, byspredning, øget bilejerskab og ændrede transportvaner. Den stigende trafik vil medføre et øget udslip af drivhusgasser, øget forbrug af ressourcer og øget påvirkning af natur- og boligområder. Med en bredt anlagt strategi der inddrager de forskellige årsager til trafikvækst, vil det være muligt at begrænse transportefterspørgslen. På den måde kan vi undgå at trafikvækst vil undergrave de mål for fremkommelighed, miljø og sundhed, som regeringen arbejder for.

Ifølge den eksisterende viden er de største sundhedsmæssige problemer fra trafikken knyttet til ulykker og luftforurening, herunder små sodpartikler fra køretøjer. Menneskers sundhed påvirkes også negativt ved høj støjbelastning.

Mål og indsats 2001-2006

CO2 . Som et element i opfølgningen på regeringens klimastrategi, "Klima 2012", fremlagde regeringen i april 2001 en CO2 -handlingsplan for transportsektoren. Her lægges op til at tage en lang række virkemidler i anvendelse for sikre at også transportsektoren yder sit rimelige og realistiske bidrag til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser på klimaområdet. Det er regeringens mål at CO2 -udslippet skal begrænses med 7 procent i forhold til hvordan udviklingen forventes at blive uden handlinglingsplanens initiativer. Det medfører at den stadige stigning i transportsektorens CO2 -udslip bringes til ophør. På langt sigt - det vil sige frem mod 2030 - er det regeringens hensigt at transportsektorens CO2 -udslip skal begrænses med 25 procent i forhold til 1988. Det er et ambitiøst pejlemærke der forudsætter, at den økonomiske vækst afkobles fra udviklingen i transportsektorens CO2 -udslip.

Luftforurening og byernes miljø. Det er regeringens mål frem til 2010 at begrænse udledningen af kvælstofilter og kulbrinter med 60 procent i forhold til 1988-niveauet og inden for samme periode at halvere trafikkens udledning af sodpartikler i byerne. Der skal ydes en særlig indsats for at mindske trafikkens påvirkning af byernes miljø og afledte sundhedseffekter. Især luftforurening med små sodpartikler giver problemer. Regeringen vil overveje hvordan anvendelsen af effektive partikelfiltre på lastbiler og busser kan fremmes. For dieselvarebiler og -personbiler, der tegner sig for ca. 60 procent af partikelforureningen, er teknologien til eftermontering af filtre endnu ikke færdigudviklet. Når det er sket vil regeringen også overveje hvordan anvendelsen af partikelfiltre på dette område kan fremmes. Dieselbiler er mere energieffektive end benzinbiler og giver dermed mindre udslip af CO2 . Til gengæld giver dieselbilerne større udslip af kvælstofoxider (NOx ). Regeringen vil også samarbejde med kommunerne og tilskynde dem til at styrke den lokale indsats for et bedre bymiljø, blandt andet gennem de muligheder der er i færdselsloven efter ændringen i 2000. Færdselsloven giver herefter mulighed for forsøg med miljøzoner og andre initiativer. Endelig er der afsat midler under Trafikpuljen, som skal gå til projekter til opfølgning på CO2 -handlingsplanen samt til at forbedre byernes miljø og trafiksikkerhed.

Trafiksikkerhed. Færdselskommissionen har i sin handlingsplan fra 2000 som mål at der inden udgangen af 2012 skal være 40 procent færre dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. Regeringen vil arbejde for at målet nås blandt andet gennem tiltag, der vil nedbringe hastighederne og øge brugen af sikkerhedssele, forbedre vejudformning, afmærkning og trafikudvikling samt ved forbedret information og uddannelse til trafikanterne. En havarikommission for vejtrafikulykker vil give øget viden om årsager til ulykker. Forskningen inden for trafikpsykologiske aspekter og trafikantadfærd, herunder de svage trafikanter, vil blive styrket. Endvidere vil der blive arbejdet med virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og miljø i alle statslige virksomheder.

Støj. Regeringens mål er at der i 2010 højst må være 50.000 stærkt støjbelastede boliger, det vil sige boliger belastede med et støjniveau på 65 dB og derover. Derfor vil regeringen fremlægge en støjstrategi i 2002. Da støjbelastning fra baner er begrænset væsentligt i løbet af 1990'erne, vil fokus i det kommende arbejde ligge på støj fra vejtrafik. Strategien vil blive koordineret med det forventede kommende EUstøjdirektiv.

Mobilitet og fremkommelighed. Regeringen har vedtaget en række langsigtede investeringer i udbygning af vejnettet og den kollektive transport for de kommende år. For den kollektive persontransport bliver der tale om et markant kvalitetsløft med investeringer i gode tog til alle samt Metro og Ringbane i København, S-tog til Roskilde og nærbaner i Århus og Ålborg. For vejtrafikken er der tale om investeringer i motorveje og motortrafikveje som skal sikre trafikanternes fremkommelighed på det overordnede vejnet, hvor trafikken er mest sikker og til mindst gene for befolkningen. Cyklisternes sikkerhed og andre initiativer der fremmer miljø og trafiksikkerhed skal forbedres gennem midler afsat under Trafikministeriets Rådighedspulje. Den fysiske planlægning skal bruges til at øge fremkommelighed ved gang, cykling og kollektiv transport samt til at mindske behovet for transport. Det vil blandt andet ske gennem en aktiv lokaliseringspolitik, fremme af muligheden for at kombinere forskellige transportformer og byfortætning. I foråret 2000 har regeringen i samarbejde med de regionale myndigheder i Hovedstadsområdet udgivet "Grundlag for trafik og miljøplan for Hovedstads-området" som vurderer trafik og miljøkonsekvenser af forskellige initiativer til udvikling af Hovedstadsområdets transportsystem. Regeringen vil fortsat anvende miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med alle relevante lovforslag og andre regeringsforslag, herunder om ny infrastruktur, for at sikre de bedste beslutninger.

Natur og landskab. Transportens virkning på biodiversitet samt natur og miljø skal begrænses. Ved planlægning og gennemførelse af offentlige anlæg er udgangspunktet at fredninger respekteres og der tages hensyn til naturværdier. Der bør endvidere tages hensyn til større sammenhængende uforstyrrede landskaber så de så vidt muligt holdes fri for støj og fragmentering. Der bør lægges vægt på at sikre mulighed for at dyr fortsat kan passere trafikanlæg, især ved ådale og spredningskorridorer. Amterne forventes i overensstemmelse med den statslige udmelding til Regionplanrevision 2001 at udpege de relativt få resterende større, uforstyrrede landskaber i regionplanerne og forhindre at de forsvinder.

Affald. Genanvendelsesprocenten for udrangerede køretøjer for materialer fra person- og varebiler skal ifølge et EU-direktiv op på 85 procent inden 2015. Det skal ske ved at gennemføre krav til behandling af udtjente biler, herunder krav til oparbejdning med henblik på genanvendelse.

Rigtig prissætning. Skatter og afgifter skal i højere grad sikre at priser på transport, transportmidler og brændstoffer afspejler de samfundsmæssige omkostninger, herunder infrastrukturomkostninger og miljø- og sundhedsomkostninger. Det vil fremme en mere fair konkurrence mellem transportformerne. En arbejdsgruppe har for nylig afleveret en rapport om mulighederne for en "grøn" omlægning af registreringsafgiften som vil indgå i grundlaget for regeringens videre overvejelser på området. Desuden vil regeringen undersøge om beskatningen af personbiler kan omlægges, så det gøres billigere at anskaffe biler, men dyrere at bruge dem dér hvor belastningen af miljøet er størst. Det skal ske uden at det samlet ændrer omkostningerne ved at have bil og under hensyn til de særlige forhold for landdistrikterne. Regeringen vil i løbet af de næste tre år fremlægge et beslutningsgrundlag for at indføre kørselsafgifter der især sigter på at nedbringe biltrafikken i landets større byer, og som teknisk udformes på en måde så bilisternes færden ikke registreres.

Bedre transportvalg og -vaner. Efterspørgsel og udbud af miljøvenlige transportvalg skal øges. For persontransporten handler det om at fremme kollektiv trafik hvor der er trafikgrundlag. Desuden skal cykling og gang gøres til attraktive alternativer til bilen. Det skal blandt andet ske gennem "parkér & rejs" anlæg, ved at fremme samkørselsdatabaser, ved virksomhedsplaner for sikkerhed og miljø i statslige virksomheder samt ved bedre forhold for cyklister og gående. Regeringen vil også i 2001 gennemføre en miljøtrafikuge for at fremme gode trafikvaner. For godstransport vil hovedvægten ligge på at fjerne barrierer og tilvejebringe faciliteter for kombinerede transportløsninger der involverer mere bane- og søtransport samt ved dialog mellem statslige myndigheder og erhvervsorganisationerne for at fremme bedre logistik og miljøstyring. Andre virkemidler til at fremme mere miljøvenlige transportvalg og -vaner vil være uddannelse, information og dialog, aftaler, grøn indkøbspolitik og afgifter.

Forskning. Regeringen vil styrke forskning i centrale aspekter bag udviklingen i transporten og de virkemidler der kan styre udviklingen i en bæredygtig retning. Eksempler på indsatsområder er styrkelse af forskningsindsatsen vedrørende valg af transportmidler, vurdering af udbygninger af transportsystemet, transportøkonomiske analyser samt integrerede analyser af økonomi, miljø og trafiksikkerhed. Et andet indsatsområde er forskning i sodpartikler og i underbelyste miljøeffekter som jord- og vandforurening. Potentiale og barrierer for en større udbredelse af mere miljøvenlig transportteknologi skal undersøges nærmere for at belyse mulighederne for en forstærket indsats. Forskningsindsatsen skal danne grundlag for nye initiativer og mål på transportområdet

International indsats. Det Europæiske Råd besluttede på mødet i Cardiff i 1998 at miljøhensyn skulle integreres i alle øvrige sektorpolitikker. Som opfølgning på denne beslutning fremlagde EU's transportministre på det Europæiske Råds møde i Helsinki i 1999 EU Transportrådets strategi for at integrere miljøhensyn i transportpolitikken. Regeringen vil følge op på EU Transportrådets strategi samt på de transportrelaterede dele af EU's kommende strategi for bæredygtig udvikling og OECD's netop vedtagne miljøstrategi. Det omfatter blandt andet en indsats for at alle former for transport kommer til at betale de samfundsmæssige omkostninger og for at fremme kollektiv transport samt godstransport på bane, ad vandveje og ved kombinerede transporter. Mere konkret arbejder Danmark blandt andet for øget og fair konkurrence på baneområdet i EU, en international eller EU-afgift på flybrændstof samt for at fremme høje internationale miljøstandarder for køretøjer og motorbrændstof.

Da udvikling og produktion af ny teknologi til køretøjer i høj grad foregår uden for Danmarks grænser, er det vigtigt at opnå aftaler igennem EU om normer og standarder for nye køretøjer og brændstoffer. Ad den vej er der opnået gode resultater, og regeringen vil fortsætte sit arbejde med at fremme EU-regler der er fleksible, men også så bindende at de giver producenter og købere et incitament til og gode muligheder for at foretage miljøvenlige valg. Danmark vil blandt andet arbejde for, at der i EU vedtages bedre fælles metoder til at beregne og dokumentere køretøjers og infrastrukturens miljøpåvirkning.

Også i andre internationale fora end EU vil Danmark gøre en aktiv indsats. For vejtrafik er FN's Economic Commission for Europe (ECE) et relevant forum, mens International Civil Aviation Organisation (ICAO) og International Maritime Organisation (IMO) er relevante fora for luftfart og søfart. Verdenssundhedsorganisationen WHO fokuserer på direkte og indirekte sundhedseffekter af transport, mens bæredygtig transport på et overordnet plan debatteres som en del af FN's opfølgning på Rio-konferencen i 1992. Danmark arbejder for at aftaler i disse og andre internationale fora, der peger mod mere bæredygtig transport i og mellem landene, bliver mere konkrete og bindende.

Regeringen vil i de kommende år konkretisere denne strategi. Ved konkretiseringen vil OECD's retningslinier for miljømæssig bæredygtig transport blive inddraget. Der vil blive lagt vægt på en fortsat integration af miljøhensyn i transportsektoren under hensyn til ny viden, på at sætte mål og vurdere virkemidler samt at inddrage relevante aktører.