Udvikling med omtanke - fælles ansvar
14. By- og boligudvikling
Det er regeringens overordnede mål at fremme en bæredygtig udvikling af byer, boliger og
byggeri. Beboere og brugere i de enkelte by- og boligområder skal deltage aktivt heri,
blandt andet gennem en livsstil der bygger på, at man i det daglige tager hensyn til
miljøet og begrænser ressourceforbruget. Byen med dens sociale liv, bygninger og
infrastruktur skal organiseres og forvaltes med sigte på at opnå betydelig reduktion af
ressourceforbrug og miljøbelastning. Byerne skal være levende og mangfoldige, og
bymidterne skal styrkes som centre for handel og kultur. De enkelte dele af byen skal
indeholde både boliger, serviceerhverv, offentlige institutioner og idrætsanlæg så
byen bliver mere levende.
Byernes arealmæssige vækst skal begrænses, og de ældre erhvervs- og havneområder skal udnyttes bedre. Byens trafikskabende funktioner skal ligge sådan at flest mulige mennesker med fordel kan bruge den kollektive trafik. Og de negative konsekvenser af den stigende biltrafik i byerne skal begrænses, ligesom miljøbelastning i byerne skal nedbringes.
Der skal være et varieret udbud af boliger, og der skal være en forstærket indsats i belastede bykvarterer. I byfornyelsen skabes balance mellem nyt og gammelt, og der lægges vægt på kvalitet, god arkitektur og byøkologi, ligesom de bevaringsværdige kulturmiljøer skal sikres. Samtidig skal kvaliteten af byernes rekreative muligheder gøres bedre, og kolonihaver skal sikres.
Velstandsstigningen og den øgede arbejdsdeling har ført til en kraftig vækst i trafikken som i dag er den største trussel mod bymiljøet og dermed byens samlede kvalitet. For at begrænse væksten i transportarbejdet skal der vises stor tilbageholdenhed med at inddrage nye landzonearealer til byformål.
Byernes vækst skal i stedet foregå på arealer som allerede er by i dag. En udvikling af landsbyer i landdistrikterne skal fortsat være mulig så de lokale samfund styrkes og bevares Fra statslig side vil disse rammer blandt andet fremgå af regionplan-udmeldingerne.
Der stræbes mod at genbruge eksisterende udtjente byområder, ved at udnytte de lokale sociale, naturmæssige og bygningsmæssige ressourcer bedst muligt. Desuden skal man blande boliger og byens forskellige funktioner og sikre god tilgængelighed. Sådanne byer stiller krav om principper for lokalisering og trafikbetjening, blandt andet for at sikre at en stigende del af trafikken afvikles med kollektive transportmidler, på cykel og til fods. I hovedstadsregionen skal dette blandt andet sikres ved at erhvervsbyggeri placeres i tilknytning til stationerne. En blanding af service, erhverv og forskellige boligformer giver samtidig mere levende og mangfoldige byer der også er socialt bæredygtige. Planlægningen af byomdannelsen skal bygge på dialog og partnerskaber mellem forskellige aktører.
En bæredygtig udvikling stiller særlige krav til brugeradfærd og borgernes livsstil i byer og boligområder.
Med udgangspunkt i hidtidige erfaringer med blandt andet borgerinddragelse, individuel måling af ressourceforbrug i husstanden og grønne regnskaber i de enkelte boligområder vil regeringen styrke indsatsen for adfærds- og holdningsændringer i forhold til miljø- og ressourceproblemstillinger.
Området Lindholm Brygge ved Limfjorden, nær Aalborg, er ved at ændre karakter. Indtil 1979 lå der en cementfabrik med godt 500 ansatte. Nu kommer der nye virksomheder til. En international elektronikkoncern er ved at opføre 15.500 m 2 etageareal til godt 400 ingeniører der skal udvikle mobiltelefoner. I dag er der næsten lige så mange arbejdspladser på elektronikvirksomheden, som der tidligere var på cementfabrikken. Lindholm Brygge kommer også til at huse en datavirksomhed, en teknisk skole og et arbejdsmarkedsuddannelsescenter - i alt ca. 100-150 arbejdspladser. Der bygges cirka 400 nye boliger og der etableres nye rekreative
arealer der giver offentligheden adgang til fjorden. Når Lindholm Brygge er fuldt
udbygget, vil det samlede byggeri komme til at udgøre 102.000 m 2 , som er omtrent
dobbelt så meget som i cementfabrikkens tid. |
De grønne områders kvalitet er under pres og skal derfor styrkes. Også
udfoldelsesmulighederne i byrummene skal forbedres, for eksempel ved plads til uformel
idrætsaktivitet. Arealerne har stor betydning for både den fysiske og psykiske trivsel i
byen, og de bliver brugt meget. Desuden har de grønne områder og den bynære natur
betydning for byens stofkredsløb - de kan filtrere regnvand, aftage kompost og være
ramme for plante- og dyreliv. Kolonihaverne er under pres fordi de ofte ligger på arealer
der er attraktive til andre funktioner. Haverne skal sikres som værdifulde elementer i
byens rekreative tilbud.
Bygninger og anlæg i byerne udgør en væsentlig del af samfundets økonomiske og kulturelle kapital og spiller desuden en central rolle for det samlede ressourceforbrug og miljøbelastning. Energiforbrug til byggeri og drift af bygninger står for halvdelen af Danmarks energiforbrug, mens materialeforbrug til byggeri og anlæg udgør hovedparten af forbruget af danske råstoffer. Det er derfor en væsentlig udfordring at synliggøre og begrænse ressourceforbrug og miljøbelastninger for bygningers samlede livsforløb. Det kan blandt andet gøres ved at øge bygningers brugsværdi, fleksibilitet og kvalitet så levetiden forlænges og behovet for bygningsændringer begrænses.
Forholdene på boligmarkedet medfører at det ofte er vanskeligt at skifte bolig efter ændrede behov, for eksempel hvad angår kvalitet, størrelse og placering. I de enkelte boligområder tilstræbes variation, oplevelsestilbud og god adgang til natur.
Mål og indsats 2001-2006
Betænkningen fra Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg samt regeringens bypolitiske redegørelse fra maj 2001 indeholder en række forslag til nye initiativer og love som kan styrke udviklingen af bæredygtige byer i forhold til lokalisering og arealanvendelse. Det er særlig interessant at arbejde videre med forslaget om at udpege byomdannelsesområder, om at etablere særlige byomdannelsesselskaber, samt forslaget om rækkefølgebestemmelser for ældre byområder.
Regeringen vil blandt andet gennem eksempelprojekter bidrage til at udvikle nye bystrukturer som mindsker transportefterspørgslen og fremmer den kollektive trafik. Det stiller krav til samarbejdet på tværs af kommuner og amter. Der skal udvikles strategier for placering af butikker, kontorer, institutioner og boliger i byen for at undgå en unødig stor trafikbelastning samt sikre grønne arealer med høj kvalitet.
Helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft fortsættes og videreudvikles. Der sigtes særligt mod at inddrage alle borgere og mod at integrere sociale, økonomiske og miljømæssige initiativer i lokalsamfundet. Der sættes fokus på blandt andet måling af ressourceforbrug i den enkelte husstand og grønne regnskaber i boligområder. Regeringens byudvalg udvælger 3-5 modelområder med høj koncentration af sociale problemer hvor der gennemføres en forstærket indsats i samarbejde mellem private og offentlige parter. Under den såkaldte bypulje gennemføres temaerne "Erhverv i byerne", "Den nye forstad" og "Byer, boliger og trafik" hvor bæredygtig byudvikling vil indgå som et element.
Som et middel til at opnå mere socialt bæredygtige by- og boligområder fremsætter regeringen lovforslag om udvidet råderet og medejerskab i det almene byggeri.
Hos byggeriets parter er der brug for en øget kompetence inden for bæredygtigt byggeri - og en øget interesse for og forpligtelse til at fremme bæredygtig udvikling. Regeringen tilskynder til en forstærket byøkologisk indsats, herunder bæredygtig produktudvikling, miljørigtig projektering, totaløkonomiske beregninger, byggevaredeklaration og grønne regnskaber. Der vil ske en stramning af kravene i bygningsreglementerne der blandt andet indebærer yderligere krav vedrørende energiforbrug og sunde bygninger. Byggepanelets handlingsplan for miljø-mæssigt bæredygtigt byggeri, der bliver offentliggjort i løbet af 2001, er et godt udgangspunkt for byggeerhvervets koordinerede indsats på området. Den nye 4-årige accelerationspulje til fremme af økologisk byggeri vil støtte en række udviklingsprojekter.