Udvikling med omtanke - fælles ansvar

Virkemidler og gennemførelse

16. Virkemidler og videngrundlag

En fremadrettet indsats for miljø og bæredygtig udvikling kan medvirke til at fremme konkurrenceevne og omstilling til videnøkonomien. Det skal kunne betale sig at tage hensyn til miljøet. Derfor skal de der producerer, leverer, forbruger og til slut bortskaffer produkter betale miljøomkostningerne. Teknologiske nybrud og innovation er nødvendige for at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling. Der skal være et solidt videngrundlag for at træffe de rigtige beslutninger og prioritere indsatsen. Miljøpolitikken skal være videnbaseret og hvile på forsigtighedsprincippet.

Der er opbygget et bredt og velfungerende system af retsregler på natur- og miljøområdet. Regeringen ønsker at øge brugen af økonomiske virkemidler som for eksempel grønne afgifter, omsættelige kvoter og tilskud da de på en række områder har vist sig at være velegnede til at få producenter og forbrugere til at handle mere miljøvenligt.

Ved skattereformen i 1993, Energipakken 1995 og Pinsepakken i 1998 ønskede regeringen at begrænse miljøbelastning fra CO2 og andre luftforurenende stoffer, visse kemikalier, affald og spildevand. Samtidig blev indkomstskatten sat ned. Evalueringen af afgifterne konkluderer at forureningen nedbringes samtidig med, at der tages hensyn til erhvervslivets internationale konkurrenceevne.

Den indsats og omstilling der skal til for at skabe et samfund i harmoni med naturgrundlaget kræver indsigt, forståelse og færdigheder. For at træffe de rigtige beslutninger, prioritere indsatsen og vælge de rigtige virkemidler skal der være et solidt videngrundlag. Forskning i årsagssammenhænge og hvordan samfundets aktiviteter påvirker menneske og natur er en forudsætning for en målrettet og prioriteret indsats på miljø- og energiområdet. Prognoser og scenarier for den forventede udvikling i emissioner/miljøtilstand og samspillet med økonomien er også en vigtig del af videngrundlaget for at opnå bæredygtig udvikling.

Beslutninger på alle niveauer skal vurderes i forhold til miljøet. Regeringen lægger vægt på, at lovforslag og regeringsforslag, der forelægges for Folketinget, gennemgår en strategisk miljøvurdering, så konsekvenserne for miljøet er en del af beslutningsgrundlaget på lige fod med økonomiske vurderinger. Også større statslige anlægsprojekter skal vurderes for virkninger på miljøet. Kommuner og amter bør ligeledes sikre at beslutninger på lokalt niveau vurderes for miljøkonsekvenser.

Ønsket har været - og er fortsat - at skabe forståelse for at produktion og forbrug skal ske under hensyntagen til miljøet. Det offentlige ønsker at gå foran og har indført en grøn indkøbspolitik. Forbrugernes indkøb af miljø- og energimærkede varer er vokset, og der arbejdes bredt på at få endnu flere miljømærkede varer på markedet. Der er etableret samarbejde med relevante parter om at lave miljøvaredeklarationer til både forbrugere og producenter. Miljømærker og miljøvaredeklarationer betyder at forbrugerne har bedre muligheder for at foretage reelle valg.

Teknologiske nybrud er en af nøglerne til øget ressourceeffektivitet som kan medvirke til at bryde sammenhængen mellem miljøbelastning og den


Grønne afgifter virker

Svovl, der udledes til atmosfæren som SO2 , skaber "sur" regn som blandt andet ødelægger planter og forurener drikkevand. For at begrænse udledningerne af SO2 blev der i 1995 indført en svovlafgift på en række brændsler. Hvis virksomhederne foretager svovlrensning, sker der en tilsvarende godtgørelse. Provenuet fra svovlafgiften føres tilbage til erhvervene for at neutralisere virkningen på virksomhedernes internationale konkurrenceevne.

Den grønne afgift på svovl virker miljøforbedrende på tre måder. Det kan bedre betale sig: 1) at udvikle og skifte over til energiprodukter som indeholder mindre svovl (for eksempel naturgas eller svovlfattigt kul), 2) at foretage svovlrensninger og 3) at investere i energibesparende teknologi.

Efter at afgiften er indført, er svovlindholdet i de anvendte energiprodukter faldet, og miljøindikatorer viser at den samlede udledning af SO2 fortsat er faldende.


økonomiske vækst. Programmet for renere produkter har været med til at fremme udvikling af produkter, værktøjer og teknologier der på én gang har kunnet medvirke til at inddrage miljøhensyn i produktionen og give danske virksomheder en konkurrencefordel på andre markeder.

Et stigende antal danske virksomheder påtager sig en aktiv rolle i den forebyggende miljøindsats ved at indføre miljøledelse, udvikle renere produkter og udarbejde grønne regnskaber. Denne positive udvikling skal fastholdes gennem øget information, vejledning og erfaringsudveksling.

Kommuner og amter har en stor og betydningsfuld rolle i den konkrete udmøntning af natur- og miljøpolitikken. Det er kommuner og amter der forvalter store dele af den konkrete miljøindsats og den fysiske planlægning. Samtidig er det kommuner og amter der bedst kan involvere borgere i aktiv dialog om at tilrettelægge lokale forhold. Den konstruktive dialog mellem myndigheder og borgerne er vigtig og bør styrkes for at opnå de bedste løsninger for såvel borgerne som miljøet.

Mål og indsats 2001-2006

Regeringen vil holde fast i de grønne afgifter og overveje muligheden for at indføre nye. Skatteministeriet ser i øjeblikket i samarbejde med Miljø-og Energiministeriet nærmere på kemikalieområdet. En arbejdsgruppe har i en rapport skitseret mulighederne for at omlægge afgiften på bekæmpelsesmidler. På baggrund af rapporten vil regeringen i efteråret 2001 fremsætte et lovforslag om at øge differentieringen af værdiafgiften på bekæmpelsesmidler. En anden arbejdsgruppe har for nylig afleveret en rapport om mulighederne for at omlægge registreringsafgiften. Rapporten analyserer mulighederne for at ændre registreringsafgiften, så købere af nye biler i højere grad inddrager miljøhensyn og dermed biddrager til at begrænse CO2 -udledningerne. Det undersøges også om der er bedre måder at indrette transportafgifterne på, for eksempel med differentierede satser i forhold til miljøbelastning som det er tilfældet med benzinog dieselafgiften.

Brugen af økonomiske styringsinstrumenter bør samordnes internationalt. Der kan opnås større miljøgevinster hvis for eksempel afgiftsniveauet er af nogenlunde samme størrelsesorden i de forskellige lande, så det ikke er nødvendigt at tage særlige hensyn til virksomhedernes internationale konkurrenceevne ved udformning af afgifterne. På det internationale område vil Danmark arbejde for at udvikle fælles instrumenter for at nå CO2 -målsætningen. En mulighed er at indføre internationale afgifter på flytransport, for eksempel en afgift på flybrændstof. I EU vil Danmark arbejde for at harmonisere grønne afgifter med minimumssatser.

I OECD-landene er der eksempler på at tilskudsordninger, herunder afgiftsfritagelser i sektorerne, kan påvirke adfærden, så det har negative konsekvenser for miljøet. Det gælder for eksempel landbrug, industri og transport. Der er behov for at se på om de eksisterende tilskudsordninger skal ændres eller justeres, så de ikke skader miljøet.

Danmark står over for en teknologisk udfordring. Teknologiske nybrud og innovation er nødvendig for at afkoble belastningen af natur og miljø fra den økonomiske vækst. Der er behov for en langsigtet indsats for at fremme banebrydende teknologier. Vi skal både udbrede eksisterende, miljøvenlige teknologier og udvikle ny teknologi, nye materialer og nye løsninger for at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling. Vi skal finde nye måder at indrette den eksisterende produktion mere miljøvenligt på så ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt og produkterne bliver mere miljøvenlige i hele deres livscyklus. Det vil sige at natur og miljø skal påvirkes mindst muligt pr. produceret enhed eller ydelse - i hele produktionskæden fra udvinding over forbrug til bortskaffelse.

Samspillet mellem den offentlige og den private sektor om at forske i, udvikle og sprede grønne teknologier skal styrkes. Offentlig og privat prioritering af forskning i miljøspørgsmål kan være med til at styrke erhvervsmæssige positioner og sikre markedsgennembrud af banebrydende teknologier der inddrager miljøhensyn. For eksempel kan brændselsceller i fremtidens transportmidler mindske CO2 -udslippet betydeligt. Også informations- og bioteknologi kan tænkes at føre til helt nye miljø-venlige produktionsmåder og produkter. Brug af nye typer materialer kan mindske ressourceforbruget og øge mulighederne for genanvendelse.

Virksomhederne skal have mulighed for at samarbejde med videninstitutioner, der kan understøtte miljøarbejdet gennem for eksempel at rådgive om miljøvenlige teknologier, strategisk miljøledelse, kommunikation om miljøforhold og kompetenceudvikling af medarbejdere. Ny viden og nye redskaber og metoder skal spredes til og forankres i virksomhederne og deres omgivelser. Det er vigtigt at der skabes rammer, hvor markedet selv belønner og stimulerer miljøindsatsen i virksomhederne, så de tilskyndes til at satse på teknologiudvikling. Samtidig skal eventuelle barrierer for miljøvenlige teknologiers markedsadgang fjernes.

Udvikling og anvendelse af økonomiske og andre virkemidler skal afstemmes med virksomhedernes evne til innovation og selvforvaltning. Der vil fortsat være behov for direkte regulering i form af lovgivning og regler i takt med at markedet og teknologien udvikler sig. Miljøregulering skal udgøre det nødvendige minimumsgrundlag for miljøadfærd og skabe rammebetingelser der kan motivere virksomhederne til at satse mere på at udvikle og sælge miljøvenlige produkter og til andre frivillige miljø-initiativer. Virkemidlerne skal vælges under hensyntagen til effektivitet i reguleringen.

Et øget videngrundlag skal understøtte en bæredygtig udvikling. Det gælder såvel grundlagsskabende, strategisk som anvendelsesorienteret forskning inden for alle sektorer. Grundlæggende forskning i årsagssammenhænge og i nye miljø- og samfundsmæssige problemer er af betydning for, at samfundet på et tidligt tidspunkt kan træffe de rigtige og forebyggende beslutninger for at opnå en bæredygtig udvikling. Derfor bør forskning og udvikling, der kan understøtte en bæredygtig udvikling, styrkes. Visionen er at Danmark skal have et stærkt videngrundlag om bæredygtig udvikling.

De miljøpolitiske beslutninger bør bygge på det bedst mulige videngrundlag - videnbaseret miljø-politik. Der er behov for forskning, dataindsamling og overvågning som kan bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget. Sammenhængen mellem forskning og prioriteringer i handlingsplaner og strategier skal fortsat styrkes. Miljøøkonomi og analyser af hvordan virksomheders og borgeres adfærd påvirker miljøet er blandt de vigtige forskningsområder. Det gælder også forskning i sammenhænge mellem samfundets aktiviteter og effekter på sundhed og miljø samt prognoser og scenarier for den forventede udvikling. Den opnåede viden skal være til rådighed for alle. Hvor videngrundlaget er mangelfuldt, er forsigtighedsprincippet et vigtigt instrument.

Viden om sammenhænge mellem aktiviteter og miljøpåvirkning giver et bedre beslutningsgrundlag, og derfor skal metoderne til strategisk miljø-vurdering videreudvikles. Integration af miljø og økonomi i beslutningsprocesser kan fremmes ved at dokumentere effekten af miljøinitiativer ved hjælp af økonomiske opgørelser af fordele og ulemper. Til brug for disse analyser er der behov for at videreudvikle metoderne til at værdisætte miljø- og naturgoder som berøres af de politiske initiativer.

Opmærksomheden vil også i de kommende år blive rettet mod information, uddannelse og undervisning. Nøglebegreberne i en fremadrettet information og undervisning om bæredygtig udvikling er viden og ansvar. Folkeskolen, gymnasier og ungdomsuddannelser har en særlig rolle som de institutioner der er med til at forme børn og unges grundlæggende værdier. En øget viden om naturgrundlaget for menneskets eksistens samt en solid viden om samspillet mellem miljø og de økonomiske og sociale forhold vil sætte sig spor i de kommende generationers holdning og ansvarsfølelse.

Uddannelsesinstitutionerne har blandt andet til opgave at formidle viden om miljø og bæredygtig udvikling på en måde så denne viden kan danne grundlag for demokratiske beslutninger. Undervisning om bæredygtig udvikling bør foregå i et internationalt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. Herved vil børn og unge erfare at der er problemstillinger, som er fælles for os alle, og som bedst løses gennem en fælles international indsats. At undervisningsministrene underskrev Hagadeklarationen i marts 2000 er et skridt i denne retning, idet den sætter økologisk, økonomisk, kulturel og social udvikling på dagsordenen i et uddannelsessamarbejde mellem Danmark og landene rundt om Østersøen.