Udvikling med omtanke - fælles ansvar
17.
Offentlighedens deltagelse
og Lokal Agenda 21
Et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed og på at befolkningen deltager i
beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det danske samfund må arbejde engageret med
hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet. Det forudsætter at befolkningen har
let adgang til information, mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne og adgang til
at klage på miljøområdet. Disse rettigheder blev udvidet med Århuskonventionen fra
1998.
Principperne fra Århuskonventionen bør også gælde i andre lande hvis vi globalt set skal opnå bæredygtig udvikling. Danmark vil arbejde for at disse principper bliver mere udbredt i internationale aftaler og at en styrkelse af offentlighedens adgang til information og deltagelse indgår i resultaterne af Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002. Danmark understøtter også disse principper gennem miljø- og udviklingsbistandsprojekter. Det lokale Agenda 21 arbejde er også vigtigt for at føre en bæredygtig udvikling ud i livet.
Brundtland-rapporten fra 1988 og Rio-deklarationen fra 1992 gav det klare budskab at aktiv offentlig deltagelse er en forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling og løse verdens miljøproblemer. Der er i Danmark en lang tradition for at inddrage offentligheden i miljøarbejdet - en tradition der er blevet udvidet og styrket med den såkaldte Århuskonvention.
Århuskonventionen fra 1998 er en international aftale om borgernes miljørettigheder. Den indebærer, at borgere og miljøorganisationer skal have adgang til informationer og til at deltage i beslutninger på miljøområdet - nye regler, handlingsplaner eller anden planlægning. Desuden er der adgang til at klage og til at rejse sager ved domstolene. Danmark har i september 2000 ratificeret Århuskonventionen som det første vestlige land. Det har blandt andet betydet at miljøorganisationer har fået øget klageadgang i en række væsentlige miljølove og at det generelle princip om at inddrage borgerne i planlægningen er blevet udvidet. Offentlighedens deltagelse i beslutninger om og gennemførelse af strategien for bæredygtig udvikling er væsentlig. Offentligheden kan tilføre viden, værdier og give forslag til prioriteringer i det videre arbejde i Danmark med bæredygtig udvikling. Herudover kan NGO'er og faglige miljøer bidrage til at supplere den viden som myndighederne anvender.
Undervisning i temaet bæredygtighed er vigtigt på alle niveauer i undervisningssektoren. Sigtet er at give alle mulighed for at udvide deres viden om de mange problemstillinger og emner der indgår i debatten om bæredygtig udvikling på globalt, regionalt og lokalt plan.
Mange af de problemer, der skal findes løsninger på for at bevæge samfundet i en bæredygtig retning, har deres udgangspunkt i lokale aktiviteter. Det er i folks daglige liv og valg, hos medarbejderne på virksomheder og i samfundets institutioner at der skal komme forandringer, der kan lede udviklingen i en bæredygtig retning.
Forandringer stimuleres blandt andet gennem det lokale Agenda 21-arbejde der omfatter dels aktiviteter i kommunalt og amtsligt regi, dels aktiviteter lokalområder drevet af virksomheder, organisationer og borgere. Aktiviteterne vedrører for eksempel ressourceforbrug, affaldshåndtering og miljøvenlig adfærd i forbindelse med blandt andet
Hyldespjældet er en almen boligforening i Albertslund Kommune. Området var tidligere socialt belastet, men blandt andet mangeartede miljøprojekter har bidraget til at fremme et stærkt sammenhold, og området har i dag udviklet sig til et attraktivt boligområde. Miljøeffekterne er blandt andet en markant nedgang i affaldsmængderne til deponering fra 60-80 containere i 1980'erne til cirka 3 i dag. Hyldespjældet blev i 1999 indstillet til Nordisk Råds årlige Natur- og Miljøpris. Lokal Agenda 21 aktiviteterne omfatter for eksempel et lokalt affaldssorterings og genbrugsanlæg, små jordlodder der lejes af beboerne til at dyrke økologiske grønsager, tøj-byttebod, økologisk café samt forsøg med toiletter, der opsamler urin, som kan anvendes som gødning på markerne. Drivkræfterne bag de mange aktiviteter har været et stærkt og
dynamisk fællesskab i boligområdet samt god koordinering gennem Agenda Center
Albertslund og Kulturøkologisk Forening Albertslund. |
kommunens service, virksomheders produktion og borgernes hverdag.
Lokal Agenda 21-aktiviteter finder sted i større eller mindre omfang i de fleste af landets kommuner og amter. I 2000 ændrede Folketinget planloven og gav amter og kommuner pligt til at redegøre for deres strategi på lokal Agenda 21-området mindst hvert fjerde år.
Det lokale Agenda 21-arbejde skal fortsat medvirke til at opbygge en forståelse for at bæredygtig udvikling må ses i et globalt og langsigtet perspektiv samtidig med, at der skal handles lokalt. Jo flere lokalt aktive borgere desto flere vil i dagligdagen handle for en mere bæredygtig udvikling. Det er vigtigt at borgerne, amter og kommuner fortsat støtter hinanden og udbygger rammer for og indhold af dette samarbejde.
Det folkelige engagement støttes også med vejledning og viden om bæredygtige løsninger blandt andet fra grønne guider, natur-vejledere andet fra grønne guider, naturvejledere og miljø- og energikontorer rundt om i landet. Direkte samarbejde mellem NGO'er og virksomheder kan også bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger for eksempel miljøstyring eller for virksomheders anvendelse af ny bioteknologi.
På arbejdspladserne er det vigtigt at medarbejderne opfordres til at komme med ideer og deltage i omlægninger, der kan fremme bæredygtig udvikling. Foreløbige erfaringer viser at det både er lønsomt for virksomhederne, fremmende for arbejdsglæden og til gavn for det omgivende samfund.
Erfaringer fra blandt andet helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft viser, at det er muligt at engagere mange mennesker i lokale spørgsmål og opgaver. Forudsætningerne for vellykket borgerdeltagelse er at der er klare relationer i samarbejdet, at der opnås synlige resultater, og at det er spændende at deltage. I et videre perspektiv er det vigtigt at sætte fokus på hvordan alles deltagelse sikres.
I det danske Agenda 21-arbejde ydes allerede i dag bidrag fra en lang række aktører der hver på sin måde og niveau indgår i processer, der sigter på at fremme en bæredygtig udvikling. Det må forventes at antallet af aktører og processer i det danske Agenda 21-arbejde vil blive øget i den næste tid frem mod Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002 i Johannesburg, Sydafrika. Disse bidrag skal ses som led i en sammenhængende dansk indsats.
Mål og indsats 2001-2006
Danmark vil internationalt arbejde for at principperne i Århuskonventionen bliver mere udbredt. Såvel de øvrige EU-lande som EU arbejder på at gennemføre konventionen. Danmark arbejder for at EU's institutioner og procedurer bliver forpligtet til samme åbenhed og til at inddrage borgerne i viden og beslutninger på miljøområdet. Danmark vil også arbejde aktivt for at Århuskonventionens principper bliver mere udbredt i globale og internationale forhandlinger og afspejles i globale og internationale konventioner og retsakter. Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i 2002 vil være en vigtig lejlighed til at undersøge om Århuskonventionen kan blive en model i global sammenhæng for at udmønte Rio-deklarationens princip 10 om alle berørte borgeres adgang til deltage i løsning af miljøspørgsmål.
Danmark vil aktivt støtte lande i Øst- og Centraleuropa med at ratificere og gennemføre Århuskonventionen og støtte NGO-aktiviteter i disse lande. Endelig inddrager Danmark principperne fra Århuskonventionen i den miljøbistand Danmark yder til udviklingslandene.
Regeringen vil arbejde for at borgerne kan deltage aktivt i arbejdet med bæredygtig udvikling og at der gives adgang til letforståelig information og baggrundsviden. I tilknytning til denne strategi vil der blive fastlagt et sæt af nationale indikatorer for bæredygtig udvikling.
Regeringen vil understøtte initiativer og metoder til at forbedre borgernes muligheder for at deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet. Et konkret område kan være i forbindelse med beslutninger om at udsætte genetisk modificerede organismer. Det er også vigtigt at borgerne kender deres muligheder for at påvirke beslutningsprocesserne. Miljø- og Energiministeriet vil derfor i løbet af 2001 gennemføre en kampagne om borgernes miljørettigheder.
Det er vigtigt at alle bidrager til at informere om aktiviteters betydning for miljøet. Derfor bør virksomheder informere om deres miljøarbejde så borgerne i nærheden af virksomheden kan få viden om, hvordan virksomheden påvirker miljø og sundhed eller bruger ressourcer. Det kan være i form af grønne regnskaber og oplysninger fra deres miljø-ledelsessystemer.
Lokal Agenda 21-aktiviteter bør yderligere fremmes. Det kan blandt andet ske ved at der i det lokale Agenda 21-arbejde opstilles lokale indikatorer for bæredygtig udvikling. Lokale indikatorer kan medvirke til at belyse resultater af det lokale Agenda 21-arbejde i et område eller en kommune og give mulighed for at sammenligne med tilsvarende aktiviteter i andre områder, kommuner eller amter samt for at stille de lokale mål og resultater i relation til de nationale. Staten vil styrke arbejdet med at vejlede, inspirere og formidle erfaringer om lokal Agenda 21-strategier og aktiviteter.