| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Barrierer og potentiale for momsnedsættelse på reparationsydelser

1. Indledning

1.1 Baggrund

Baggrunden for nærværende projekt er et debatoplæg om affaldsforebyggelse, som skal danne grundlag for en egentlig strategi for forebyggelse af affald i Danmark. Debatoplægget er udsendt af Miljøstyrelsen i november 2000, som en opfølgning på regeringens nationale affaldsplan 1998-2004, Affald 21.

Debatoplægget er blevet til gennem et samarbejde mellem myndigheder og forskellige aktører i samfundet i form af repræsentanter for forbrugerne, servicesektoren, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægssektoren. Parterne har haft mulighed for at bidrage til oplæggets katalog over virkemidler til affaldsforebyggelse via en række workshops i foråret 2000 og en fælles konference i efteråret 2000.

I debatoplægget foreslås en række virkemidler til affaldsforebyggelse og ét af disse går, i overensstemmelse med Affald 21 og EU's femte miljøhandlingsprogram "Mod en bæredygtig udvikling", ud på at billiggøre reparationsvirksomhed i forhold til fremstilling af nye produkter gennem indførelse af nye økonomiske virkemidler, som f.eks. differentieret moms, afgifter eller tilskud, for at skabe incitament til at reparere frem for at kassere og købe nyt.

Baggrunden for dette forslag er ifølge debatoplægget, at initiativer, der er rettet mod at fremme reparationsvirksomhed, vil kunne nedbringe mængden af husholdningernes storskrald. Problemet i den forbindelse er, at prisen for specielt varige forbrugsgoder er stadig faldende, samtidig med at prisen på arbejdsløn, inklusiv moms, stiger. Dette, kombineret med højkonjunkturen de senere år og den udbredte "brug- og-smid-væk" kultur, gør, at incitamentet til at få repareret forbrugsgoder er faldet.

Udover affaldsproblemet skaber det manglende incitament til reparation et unødvendigt ressourcetræk. Ifølge debatoplægget er der derfor behov for at sætte ind både på udbuds- og på efterspørgselssiden for at få fremmet reparationsvirksomhed.

1.2 Formål

Formålet med nærværende projekt er at skabe grundlag for at vurdere hensigtsmæssige økonomiske virkemidler og initiativer, der kan påvirke forbrugeradfærden i relation til reparation og genbrug med henblik på at forebygge affaldsfrembringelsen.

I den forbindelse skal der udpeges en række produktgrupper, der ud fra et affaldsforebyggelsesperspektiv kan være relevante at reparere, og hvor økonomiske virkemidler, som f.eks. en momsnedsættelse, tilskud eller gebyr/afgift, ville kunne finde anvendelse. Det er således målet at skabe et overblik over potentialer og i særdeleshed barrierer for anvendelse af de økonomiske virkemidler i relation til de pågældende produkter.

1.3 Definitioner og afgrænsninger

I nærværende projekt defineres begreberne "affald", "affaldsforebyggelse", "reparation", "økonomiske styringsmidler" og "produkt" som følgende:

Affald er defineret i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 som:

I nærværende rapport forstås affaldsforebyggelse i overensstemmelse med debatoplægget som:

Derimod anses genanvendelse gennem genvinding, regenerering eller recirkulation (f.eks. omsmeltning af glas) ikke som affaldsforebyggelse.

I nærværende rapport anses reparation som:

Denne definition følger den almindelige opfattelse af ordet "reparation". Det ligger således ikke implicit i definitionen, at reparationen skal være økonomisk rentabel, eksempelvis i forhold til den opnåede forlængelse af produktets levetid eller anskaffelsen af et nyt produkt.

Definitionen dækker også "forlængelse af levetid ved istandsættelse", således forstået, at produktet ikke nødvendigvis er gået i stykker, men er i en sådan forfatning, at produktet ville blive kasseret, hvis det ikke blev istandsat.

Økonomiske styringsmidler anvendes i denne rapport, som et begreb der dækker over:

Det karakteristiske ved økonomiske styringsmidler er, at de virker gennem økonomiske incitamenter, og i modsætning til regelregulering virker de ofte som et frivilligt styringsmiddel. Forbrugeren kan principielt selv vælge at lade sig påvirke af incitamentet, men i praksis er det vanskeligt at undgå, fordi forbrugeren ikke kan undvære eksempelvis afgiftsbelagte varer.

Økonomiske styringsmidler appellerer således til forbrugerens omkostningsbevidsthed og økonomiske rationalitetssans.

Endelig defineres et produkt i denne rapport som følger:

Ved at definere et produkt som et varigt forbrugsgode er produkter såsom fødevarer, dagligvarer og medicinalprodukter ikke inddraget i analysen.

1.4 Metode

Rapporten tager udgangspunkt i den udvikling, der gennem et par generationer og senest en lang og stabil periode med højkonjunktur har påvirket markedsmekanismerne i retning af et generelt øget forbrug og en hurtigere omsætning af forbrugsgoder, der har medført en øget affaldsdannelse.

Rapporten indledes med en redegørelse for det øgede forbrugs betydning for affaldsfrembringelsen samt en vurdering af, hvordan reparation og genanvendelse kan virke som middel til at forebygge affaldsdannelsen.

Herefter vil der på baggrund af statistiske oplysninger om affaldsmængder fra husholdningerne og de danske husstandes forbrug blive udpeget tre produktgrupper til videre undersøgelse af reparationsmuligheder.

Det vil blive undersøgt, hvilken efterspørgsel der er for reparationsydelser og genbrug på de udvalgte produktgrupper. Undersøgelsen understøttes af en holdningsundersøgelse af forbrugernes villighed til at lade de udvalgte produktgrupper reparere. Samtidig undersøges forbrugernes vilje til at lade kasserede produkter aflevere til genbrug og deres vilje til at købe genbrugsprodukter. Forbrugerundersøgelsen er gennemført af MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning, der har foretaget 500 telefoninterviews.

På baggrund af resultaterne af undersøgelserne vurderes det, hvilke former for økonomiske styringsmidler som f.eks. momsnedsættelse, tilskud/støtteordnin-ger, afgift/gebyr, længere reklamationsfrister m.v., der ud fra en juridisk og til dels politisk vurdering af de gældende regler, vil kunne bringes i anvendelse for at skabe incitament til reparation af disse produkter. Der inddrages herunder en vurdering af EU-harmoniserede regler.

Dispositionen for rapporten kan illustreres som vist nedenfor:

Disposition for rapporten

Kilde: KPMG