| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Barrierer og potentiale for momsnedsættelse på reparationsydelser

3. Kortlægning af affaldsmængder og forbrugsgoder

Ud fra et affaldsforebyggende perspektiv er det mest hensigtsmæssigt at skabe incitament til at reparere de forbrugsgoder, som relativt set udgør den væsentligste affaldsmængde eller indeholder miljøskadelige materialer, og som forbrugerne hovedsageligt anvender deres rådighedsbeløb på.

3.1 Affaldsmængder fra husholdninger

I Danmark blev der i 1999 produceret 12,3 mio. ton affald i alt³. Heraf udgjorde affald fra husholdningerne 24%, hvilket svarede til 2,96 mio. ton affald.

Affaldsmængden fra private husholdninger har været jævnt stigende og er fra 1994 til 1999 steget med ca. 16%. Ifølge Affald 21 hænger denne stigning sammen med en øget købekraft og dermed et øget privatforbrug i befolkningen.

Kilde: ISAG, Miljøstyrelsen

Affaldsmængden fra husholdningerne på 2,96 mio. ton fordelte sig primært på følgende affaldstyper:

"Dagrenovation", som udgør den største andel af husholdningsaffaldet, består hovedsageligt af organisk affald og mindre brandbart affald i form af emballage, og er derfor ikke umiddelbart interessant i denne sammenhæng. Dagrenovationsaffaldet kan dog også indeholde mindre varige forbrugsgoder, men der findes imidlertid ingen opgørelser herover.

Affaldstypen "haveaffald" består alene af grene, blade og græs m.v. og er derfor heller ikke relevant at undersøge i denne sammenhæng.

"Storskrald" består ifølge bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald af "større kasserede brugsgenstande (møbler, barnevogne, hårde hvidevarer, tæpper m.v.) fra private husholdninger". Denne type affald er derfor interessant at undersøge, når det drejer sig om at reducere mængden af kasserede varige forbrugsgoder.

Storskrald bortskaffes typisk via de kommunale indsamlingsordninger eller ved aflevering på kommunale genbrugspladser.

3.2 Storskrald fra husholdningerne

Den samlede mængde storskrald fra husholdningerne udgjorde i 1999 i alt 671.800 ton, hvilket svarede til ca. 24% af den samlede mængde husholdningsaffald og ca. 5% af den samlede mængde affald i Danmark.

Udviklingen i mængden af storskrald fra de private husholdninger har været svingende de senere år:

Kilde: ISAG, Miljøstyrelsen

Efter en jævn stigning fra 1994 til 1996 faldt mængden af storskrald fra 1996 til 1998. Derefter steg mængden af storskrald igen og toppede i 1999, hvor den var ca. 15% højere end i 1994. Udviklingen i tabellen kan skyldes statiske forhold såsom ændringer i storskraldsordningerne eller målemetoder. Det har ikke kunnet fastslås, at stigningen på ca. 17% fra 1998 til 1999 skyldes en reel stigning i mængden af storskrald.

3.3 Sammensætning i storskrald

Med henblik på at finde de forbrugsgoder i storskraldet, der udgør den væsentligste andel heraf, må det undersøges, hvilke fraktioner storskraldet opdeles i.

Affaldstypen storskrald fordelte sig i 1999 hovedsageligt på følgende fraktioner:

Tabel 1

Kilde: ISAG, Miljøstyrelsen

"Blandet brændbart" udgør en væsentlig andel af den samlede mængde storskrald, idet den udgør over 60%. Derudover må "blandet ikke brændbart" storskrald også anses for at udgøre en betydelig andel af den samlede mængde storskrald, idet den udgør godt en femtedel heraf.

Tilsammen udgør disse fraktioner ca. 83% eller ca. 561.000 ton af den samlede mængde storskrald fra husholdningerne.

Ifølge Danmarks Statistik blev 323.400 ton af det "blandede brændbare" storskrald forbrændt, mens de resterende 98.500 ton blev deponeret sammen med de 139.300 ton "blandet ikke brændbart" storskrald.

Da de to fraktioner udgør hovedparten af den samlede mængde storskrald og ingen af fraktionerne gik til genbrug eller genanvendelse, som er målet ifølge den affaldspolitiske strategi, er det interessant at se nærmere på indholdet i disse fraktioner.

Sammensætningen i "blandet brændbart" storskrald

Det "blandede brændbare" storskrald udgjorde som tidligere nævnt 421.900 ton i 1999. En undersøgelse af storskrald, foretaget for Miljøstyrelsen i 1997⁴, viser imidlertid, at fraktionen "blandet brændbart" også kan indeholde andre affaldstyper end egentligt storskrald. Det afhænger blandt andet af, om affaldet er blevet indsamlet på en bemandet eller ubemandet genbrugsplads eller via den kommunale indsamlingsordning.

Undersøgelsen viser, at maksimalt 69% af affaldet i fraktionen "blandet brændbart" fra bemandede pladser var egentligt storskrald. På ubemandede pladser var andelen lavere, mens den var højere i de kommunale indsamlingsordninger. Dét affald, der ikke er egentligt storskrald, er især dagrenovationslignende affald eller haveaffald. Skal der med udgangspunkt i undersøgelsens resultater opnås en bedre sortering, kan det derfor anbefales, at mere storskrald indsamles via den kommunale indsamlingsordning, og at genbrugspladser bemandes.

Under henvisning til denne undersøgelse må det antages, at mængden af "blandet brændbart" storskrald var lavere end 421.900 ton i 1999⁵.

Samme undersøgelse viste i øvrigt, at ca. 80% af det brændbare storskrald kan henføres til "småt brændbart", mens de resterende 20% udgør "stort brændbart".

Anvendes denne fordeling på mængden af "blandet brændbart" storskrald i 1999, medfører dette, at mængden af "småt brændbart" udgjorde ca. 337.500 ton, mens "stort brændbart" udgjorde ca. 84.400 ton.

Ifølge samme undersøgelse indeholder fraktionerne "stort og småt brændbart" storskrald følgende mængder fordelt på produktgrupper⁶:

Tabel 2

Se her!

Kilde: Econet

Som det fremgår af tabellen, udgør mængden af bygge- og nedrivningsaffald, møbler og indbo samt emballage langt den største andel af det "blandede brændbare" storskrald. Tilsammen udgør de ca. 359.466 ton, hvilket svarer til ca. 85% af den samlede mængde storskrald.

Af disse produktgrupper er det alene møbler og indbo, som kan anses for varige forbrugsgoder, og som udgør et potentiale for reparation.

Produktgruppen "møbler og indbo" udgør ca. 134.172 ton, hvilket vil sige ca. 32% af det "blandede brændbare" storskrald.

Sammensætningen i "blandet ikke brændbart" storskrald

Når det drejer sig om "blandet ikke brændbart" affald er det ikke på grundlag af statistisk materiale muligt at opgøre mængden af de produkter, der fremkommer i denne fraktion, på samme måde som i det "blandede brændbare" storskrald. Det er derfor alene muligt at beskrive, hvilke produktgrupper der generelt findes i denne fraktion.

Ifølge den tidligere nævnte undersøgelse indeholder "blandet ikke brændbart" affald hovedsageligt bygge- og nedrivningsaffald, herunder malet og imprægneret træ. Herudover indeholder den møbler og indbo, hvilket især formodes at være sammensatte produkter og springmadrasser, samt elektriske og elektroniske produkter.

I det "ikke brændbare" storskrald kan det således antages, at der er flere produktgrupper, nemlig indbo og møbler, samt elektriske og elektroniske produkter, som udfra et affaldsforebyggende perspektiv kan anses som potentielle produktgrupper med henblik på reparation.

3.4 Miljøbelastende stoffer i storskrald

Miljøbelastende stoffer i husholdningsaffaldet stammer især fra elektriske og elektroniske produkter, som indeholder mange tungmetaller⁷.

Ved et elektrisk produkt forstås almindeligvis et apparat eller en maskine, der fungerer ved tilslutning af en strømkilde, såvel intern som ekstern. Ved et elektronisk produkt forstås et elektrisk apparat, som indeholder aktive og passive komponenter, og som har til opgave at frembringe elektriske signaler.

Hårde hvidevarer og støvsugere er typiske elektriske produkter, mens computere, radio og TV er typiske elektroniske produkter.

Den samlede mængde bortskaffede elektriske og elektroniske produkter (elektronikskrot) fra husholdningerne fremgår ikke separat af tabel 1, der viser indholdet i storskrald fra husholdningerne. Elektronikskrot ender i flere forskellige affaldsfraktioner, såsom "blandet brændbart" "blandet ikke-brændbart" og især i "jern og metal", "andet genanvendeligt" og hidtil dagrenovationen. Hertil indsamles nogle elektriske og elektroniske produkter, især køle- og fryseskabe, gennem forhandlere ved levering af nye produkter.

I Affald 21 er det beregnet, at der i 1997 blev produceret ca. 118.000 ton elektronikskrot i Danmark⁸. Heraf udgjorde ca. 43.000 ton elektroniske produkter, hvilket svarer til 36%, og ca. 75.000 ton elektriske produkter, hvilket svarer til 64%. Ifølge Affald 21 fordelte de elektriske produkter sig på ca. 15.000 ton køle- og fryseskabe, 28.000 ton andre hårde hvidevarer og ca. 32.000 ton andre elektriske produkter.

Af de 118.000 ton elektronikaffald blev knapt 77.000 ton bortskaffet fra husholdningerne⁹, det vil sige ca. 65%. Den samlede mængde elektronikskrot fra husholdningerne udgjorde således ca. 13% af den samlede mængde storskrald i 1997.

Ifølge en artikel fra Videncenter for affald og genanvendelse¹⁰ forventes affaldsmængderne for elektronikskrot at være jævnt stigende og udgøre ca. 132.000 ton i alt i 1999. Anvendes den tidligere anvendte fordeling mellem husholdninger og erhvervsvirksomheder i forhold til den forventede mængde, udgjorde mængden af elektronikskrot fra husholdninger formentlig ca. 85.800 ton i 1999.

Denne mængde stemmer tilnærmelsesvis overens med den mængde, man kan beregne ved at tage 13% af den samlede mængde storskrald i 1999, idet man herved finder en mængde på ca. 87.300 ton.

Det anslås således, at den samlede mængde elektronikskrot fra husholdninger i 1999 udgjorde omkring 86.500 ton.

Det kan diskuteres, hvorvidt elektronikskrot fra husholdningerne indholdsmæssigt afspejler den samlede mængde elektronikskrot i Danmark, idet det må formodes, at elektronikskrot fra erhvervsvirksomheder indeholder forholdsvis flere kasserede computere, mens elektronikskrot fra husholdningerne omvendt indeholder forholdsvis flere kasserede radioer og TV.

Ses der imidlertid bort fra dette forhold, og den indholdsmæssige fordeling anvendes i relation til den forventede mængde elektronikskrot i 1999, udgjorde elektroniske produkter ca. 31.100 ton og elektriske produkter ca. 55.400 ton.

Denne type affaldsprodukter indeholder væsentlige miljøbelastende materialer, især tungmetaller, herunder brommerede flammehæmmere, cadmium samt kviksølv, bly, kobber og PVC.

De i alt 118.000 ton elektriske og elektroniske produkter, der blev kasseret i 1997, indeholdt følgende miljøbelastende materialefraktioner:

Tabel 3

Derudover blev det vurderet, at denne mængde elektronikskrot indeholdt ca. 60.000 ton genanvendeligt stål og aluminium.

Som tidligere nævnt er det imidlertid vanskeligt at overføre disse mængder af miljøbelastende materialer på den forventede mængde elektronikskrot i 1999.

Det kan derfor alene med forbehold anslås, at de ca. 86.500 ton elektronikskrot fra husholdningerne i 1999 indeholdt ca. 9.300 ton miljøbelastende materialer samt ca. 43.000 ton genanvendeligt stål og aluminium.

Varige forbrugsgoder fra forbrugerne bortskaffes primært i storskraldet. Den samlede mængde storskrald udgjorde i 1999 671.800 ton, hvilket svarede til ca. 24% af den samlede mængde husholdningsaffald og 5% af den samlede mængde affald i Danmark.

Produktgruppen "møbler og indbo" udgjorde mere end 134.000 ton og dermed mere end ca. 20% af den samlede mængde storskrald.

Produktgrupperne "elektriske produkter" og "elektroniske produkter" udgjorde henholdsvis ca. 55.400 ton og ca. 31.100 ton og dermed ca. 13% af den samlede mængde storskrald. Herudover formodes det, at elektriske og elektroniske produkter indeholdt ca. 9.300 ton miljøbelastende materialer.

Produktgrupperne "møbler og indbo" og "elektriske og elektroniske produkter" udgjorde således tilsammen mere end 220.000 ton affald, hvilket svarede til ca. 33% af den samlede mængde storskrald, ligesom de elektriske og elektroniske produkter indeholdt miljøbelastende materialer.

Disse produktgrupper anses derfor at udgøre en væsentlig andel af den samlede mængde storskrald fra husholdningerne, ligesom sidstnævnte produktgruppe anses for at indeholde betydelige miljøbelastende materialer.

Med henblik på at vurdere om det samtidig er disse produktgrupper, forbrugerne anvender deres rådighedsbeløb på, undersøges det i det følgende, hvilke varige forbrugsgoder den enkelte husstand hovedsageligt køber, og som bortskaffes som storskrald.

3.5 Husstandenes forbrug af varige forbrugsgoder

Ifølge Danmarks Statistik havde en gennemsnitlig husstand i perioden 1996 til 1998 208.982 kr. til rådighed til forbrug om året¹¹.

Dette rådighedsbeløb dækker alt fra husstandens indkøb af fødevarer og boligudstyr til boligbenyttelse, brændsel og rejser:

Tabel 4

Af tabellen fremgår det ikke direkte, hvilke poster i rådighedsbeløbet der anvendes til varige forbrugsgoder. Undersøges indholdet af de enkelte poster derfor, findes de varige forbrugsgoder under posterne; "Boligudstyr, husholdningstjenester og lignende", "Anskaffelse af køretøjer", "Fritidsudstyr, underholdning og rejser" og "Andre varer".

I nedenstående oversigt er de enkelte forbrugsgoder under de forskellige poster oplistet. I oversigten er det alene de varige forbrugsgoder, der bortskaffes som storskrald, der er medtaget, hvorfor eksempelvis biler ikke er medtaget på listen.

Med henblik på at opdele de varige forbrugsgoder på forskellige produktgrupper, er det endvidere anført, hvilken produktgruppe hvert enkelt forbrugsgode kan henføres til.

Møbler er markeret med M, hårde hvidevarer med H, andre elektriske apparater med EA, elektroniske produkter med E og køretøjer med K.

Derudover er en række forbrugsgoder, der er grupperet under "andet", markeret med A, idet de ikke anses som varige forbrugsgoder eller ikke vurderes at kunne repareres på grund af deres udformning eller lignende.

Tabel 5

Ved at opdele forbrugsgoderne på de forskellige produktgrupper inden for henholdsvis møbler, hårde hvidevarer, elektroniske produkter, elektriske apparater og køretøjer fremgår det, at den gennemsnitlige husstands forbrug til varige forbrugsgoder fordeler sig på følgende vis:

Tabel 6

Det samlede beløb på 15.635 kr. pr. år, der i gennemsnit anvendes på varige forbrugsgoder, svarer til ca. 7% af det samlede rådighedsbeløb.

De produktgrupper, der gennemsnitligt anvendes de største beløb på, er møbler, elektroniske produkter og hårde hvidevarer, mens det enkelte produkt som husstandene gennemsnitligt anvender det største beløb på, er databehandlingsudstyr.

Tilsammen anvendes der omkring 9.267 kr. eller 4% af rådighedsbeløbet pr. år på møbler, elektroniske produkter og hårde hvidevarer.

Sammenlægges forbruget for alle 2,46 mio. danske husstande alene på disse tre produktgrupper, anvendes der omkring 22,8 mia.kr. årligt på møbler, elektroniske produkter og hårde hvidevarer.

Det fremgår ikke af statistikken, hvor stort et beløb husstandene anvender på køb af brugte forbrugsgoder i genbrugsbutikker, loppemarkeder, via annoncemedier og lignende.

Sammenfatning

Den gennemsnitlige husstand havde i perioden 1996 til 1998 208.982 kr. til rådighed til forbrug om året, og heraf blev ca. 15.635 kr. eller 7% anvendt på varige forbrugsgoder inden for produktgrupperne møbler, hårde hvidevarer, elektriske og elektroniske produkter samt køretøjer (cykler).

De produktgrupper af varige forbrugsgoder, som husstandene i gennemsnit anvender størstedelen af deres rådighedsbeløb på, er møbler, elektroniske produkter og hårde hvidevarer, og herpå anvendes der tilsammen 9.267 kr. eller 4% i gennemsnit pr. år.

3.6 Sammenhæng mellem affaldsmængder og forbrugsgoder

Sammenholdes undersøgelserne af de produktgrupper, som relativt set udgør den væsentligste affaldsmængde eller som indeholder miljøskadelige materialer, med de produktgrupper, som forbrugerne hovedsagelig anvender deres rådighedsbeløb på, kan det konstateres, at begge undersøgelser resulterer i produktgrupperne "møbler og indbo", "elektriske produkter/hårde hvidevarer" og "elektroniske produkter".

Den største affaldsmængde hidrører fra "møbler og indbo" og udgør mere end 134.000 ton eller ca. 20% af den samlede mængde storskrald.

Det skønnes at produktgrupperne "elektriske produkter/hårde hvidevarer" og "elektroniske produkter", tilsammen udgør 86.500 ton eller omkring 13% af den samlede storskraldsmængde, og at de samtidig indeholder omkring 9.300 ton miljøbelastende materialer.

Den samlede affaldsmængde fra de tre produktgrupper udgør således mere end 220.600 ton affald årligt, hvilket svarer til ca. 33% af den samlede mængde storskrald fra husholdningerne.

Tabel 7

Kilde: ISAG, Miljøstyrelsen

Ud fra et affaldsforebyggende perspektiv må det således anses som hensigtsmæssigt at give forbrugerne incitament til at reparere produktgrupperne "møbler og indbo", "elektriske produkter/hårde hvidevarer" og "elektroniske produkter".

Hvorvidt det kan lade sig gøre at opnå en reduktion i affaldsmængderne fra disse produktgrupper afhænger imidlertid af, om de enkelte produkter kan repareres, og om forbrugerne er villige til at lade dem reparere eller købe dem som genbrugt.

Såfremt det kan lade sig gøre at opnå en reduktion i affaldsmængderne fra møbler, elektriske produkter/hårde hvidevarer, elektriske produkter, kan der opnås en besparelse på omkostningerne til affaldsbehandling. Besparelsen afhænger imidlertid ikke alene af omfanget af reduktionen i affaldsmængden, men også af, om affaldet fra disse produktgrupper på nuværende tidspunkt deponeres eller forbrændes.

I Finansministeriets Miljøvurdering af finanslovsforslaget for 2000 er omkostningerne ved affaldsbehandling opgjort til at variere fra 245 kr. pr. ton til 325 kr. pr. ton¹² og er størst ved forbrænding uden elproduktion.

I nedenstående diagram er vist omkostningerne¹³, hvis hele affaldsmængden af de tre produktgrupper møbler, hårde hvidevarer og elektroniske produkter enten forbrændes med elproduktion eller forbrændes uden elproduktion eller deponeres¹⁴.

Det kan således aflæses i diagrammet, hvor stor en besparelse der kan opnås, hvis der kan ske en reduktion i mængden af en af produktgrupperne i forhold til den nuværende mængde som følge af reparation.

Eksempelvis kan der opnås en besparelse på ca. 16 mio.kr., såfremt affaldsmængden fra møbler halveres som følge af reparation. Dette er beregnet ud fra en antagelse om, at alle møbler går til forbrænding med elproduktion. Tilsvarende skøn kan foretages for de øvrige produktgrupper.

Kilde: Finansministeriet

Som tidligere nævnt er det imidlertid uvist, hvor stor en andel af affaldsmængden af de tre produktgrupper, der deponeres, forbrændes med/uden elproduktion eller genanvendes/genvindes. Af samme grund kendes de nuværende omkostninger til bortskaffelse heraf heller ikke.

Ovenstående figur giver således alene en indikation af, hvor meget det vil koste at behandle hele affaldsmængden enten ved forbrænding eller deponering, selvom det skønnes, at en væsentlig del af det formentlig genanvendes/genvindes.