| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøzoner, partikler og sundhed

1. Baggrund og formål

Høje koncentrationer af luftbårne partikler kan være sundhedsskadelige for mennesker. En del af de partikler som befolkningen udsættes for i bygaderne hvor folk færdes stammer fra udstødning fra trafikken . Partiklerne er enten dannet ved høje temperaturer i motorerne, ved kondensation i udstødningsrøret eller umiddelbart efter emissionen til atmosfæren.

I takt med at lastbilers dieselmotorer har fået en stadig mere effektiv forbrænding, er massen af partiklerne reduceret væsentligt, mens vores viden om udviklingen i de små partikler (fine og ultrafine) ikke er så stor, men alt tyder på, at de ikke er reduceret i samme omfang. Det er de små partikler som især har vist sig at udgøre et stort sundhedsmæssigt problem. Miljøstyrelsen samarbejder derfor med transportmyndighederne om at undersøge mulighederne for at reducere udledningen af især små partikler fra dieselkøretøjer.

En teknisk løsning er at udstyre køretøjerne med partikelfiltre, dvs. filtre, der opfanger en meget stor del af partikler i alle størrelser i bilens udstødning. Når EURO 4-normen træder i kraft den 1.10.2006, skal alle nye lastbiler og busser med stor sandsynlighed have partikelfilter for at kunne leve op til normen. På eksisterende køretøjer over 6 tons er det muligt at eftermontere et partikelfilter, hvilket skønnes at koste ca. 60.000 kr.

Færdselsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Miljøstyrelsen, som undersøger mulighederne for at reducere partikeludledningen gennem øget brug af partikelfiltre på alle tunge køretøjer i Danmark. Miljøstyrelsen har i denne forbindelse påtaget sig ansvaret for at belyse konsekvenserne for miljø, økonomi og sundhed ved krav om brug af partikelfiltre for dieseldrevne lastbiler og busser over 6 tons i miljøzoner i større byer².

En ændring af Færdselsloven har åbnet mulighed for forsøg med miljøzoner "i op til maksimalt et år. I det omfang, der er tale om forsøg med miljøzoner, vil det eventuelt kunne komme på tale at forlænge forsøget under hensyn til evalueringen. Endelig vil forsøg kunne forlænges, hvis evalueringen heraf måtte vise, at der er grundlag for en lovmæssig regulering af området, således at forsøget fortsætter, indtil der er taget stilling til, om der kan skabes lovhjemmel for en permanent ordning" (Vejledning for indsendelse af ansøgning om tilladelse til færdselsregulerende forsøg ifølge færdselslovens § 92 d).

Miljøzoner behøver ikke at miste deres relevans, når eksempelvis EURO 4-normen træder i kraft. Tværtimod kan indholdet i en miljøzone løbende opdateres, så det hele tiden fremmer/allokerer de reneste køretøjer til zonen. Kravene i en miljøzone kan også omfatte meget andet end partikelfiltre som beskrevet i rapporten Miljøzoner, fase 1. Miljøprojekt nr. 514 fra Miljøstyrelsen.

I lyset heraf har Miljøstyrelsen bedt COWI og DMU belyse hvorledes lastbil- og bustrafikken vil blive påvirket ved krav om brug af partikelfiltre i miljøzoner og belyse de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. Dette er gjort ud fra undersøgelse af tre konkrete byer, hvor der er indsamlet data om trafikken, og hvor der er gennemført en interviewundersøgelse af relevante aktører. Resultaterne er herpå generaliseret til at omfatte en vurdering af de samlede konsekvenser ved indførelse af krav i henholdsvis de fire og de 10 største byer i Danmark, idet der samtidig er anvendt resultater fra den nationale vurdering af montering af filtre på alle tunge køretøjer i hele landet.

COWI har været ansvarlig for udformningen og udførelsen af interviewundersøgelsen samt vurderingerne af, hvorledes lastbil- og bustrafikken vil blive påvirket ved krav om brug af partikelfiltre i miljøzoner. DMU har i samarbejde med sundhedseksperter fra Københavns Universitet (Steffen Loft) og Kræftens Bekæmpelse (Ole Raaschou-Nielsen) været ansvarlig for de miljømæssige og sundhedsmæssige vurderinger, som er foretaget på baggrund af de bl.a. vurderingerne af trafikarbejdet med lastbiler med partikelfiltre i de tre case-byer. Miljøvurderingen af effekten af indførelse af miljøzoner omfatter vægten af partikler under 10 µm (PM10) i bybaggrunden. Endvidere er betydningen af antallet af ultrafine partikler (partikler under 0,1 µm) vurderet. På grund af manglen på sundhedsdata for antallet af de ultrafine partikler, er sundhedsvurderingen alene foretaget for PM₁₀, selv om det vurderes at de ultrafine partikler formentlig udgør den største del sundhedseffekten og at effekten derfor efter alt at dømme underestimeres ved denne undersøgelse.

Denne rapport indeholder de samlede konsekvenser for miljø, økonomi og sundhed ved krav om brug af partikelfiltre for dieseldrevne lastbiler og busser over 6 tons i miljøzoner i større byer på baggrund af dagens viden.

Kapitel 2 indeholder en kort generel diskussion af centrale aspekter om partikelfiltre og miljøzoner samt præciseringer af afgrænsninger i projektet. Desuden beskrives resultatet af en række indledende undersøgelser, som bl.a. har haft til formål at fastlægge, hvilke byer og miljøzoner undersøgelsen skal omfatte.

Kapitel 3 indeholder en overordnet beskrivelse af partikelforureningen fra trafikken samt en kort diskussion af størrelsesfordelingen mm.

I kapitel 4 redegøres for svenske erfaringer med indførelse miljøzoneordninger i Stockholm, Gøteborg og Malmø, mens der i kapitel 5 redegøres for de centrale resultater af interviews med transportører.

I kapitel 6 beskrives de transportmæssige konsekvenser, mens de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser behandles i kapitel 7. Endelig behandles de økonomiske konsekvenser i kapitel 8.

I kapitel 9 diskuteres konsekvenserne ved indførelse af miljøzoner i flere byer, mens konklusionen fremgår af kapitel 10.

² I rapporten Miljøzoner, fase 1, Miljøprojekt nr. 514 fra Miljøstyrelsen 2000, er miljøzoner belyst første gang. I rapporten beskrives bl.a. indførelsen af partikelfilter på et indledende niveau.