| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøzoner, partikler og sundhed

10. Konklusion

De økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af et krav om partikelfiltre i miljøzoner er belyst i nærværende projekt. Projektet har imidlertid samtidig sat en tyk streg under at konsekvenserne af indførelse af miljøzoner er meget komplekse og at konsekvensvurderinger er en meget vanskelig opgave. Som følge heraf er der ikke gennemført en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor samtlige effekter er kvantificeret og hvor der taget højde for udviklingen over tid. I den økonomiske analyse er omkostningerne til filtrene alene sammenholdt med den årlige gevinst fra den reducerede befolkningseksponering af partikelemissioner når den samlede sundhedseffekt af partikelreduktionen har vist sig efter en længere årrække. En pragmatisk sammenvejning af disse omkostninger og gevinster viser, at omkostningerne er højere end gevinsterne, selv ved en afskrivning af omkostningerne til filtrene over ligeså mange år som en lastbils gennemsnitlige levetid.

Belysningen af de transportmæssige konsekvenser viste, at planlægningen af transporten kun i ringe udstrækning vil blive påvirket af et krav. Transportørerne ønsker at bevare en høj grad af fleksibilitet i planlægningen, hvilket bevirker at stort set alle de tunge køretøjer der i dag bliver brugt til transport i miljøzonerne vil blive monteret med filter ved indførelse af et krav. Der var således få transportører der forventede at de kunne planlægge sig ud af miljøkravet.

De sundhedsmæssige konsekvenser er baseret på en metode opstillet af WHO, som tager udgangspunkt i PM₁₀ i by- og landbaggrunden. Effekten for PM₁₀ i bybaggrunden af at montere partikelfiltre er en reduktion af trafikkens bidrag på ca. 40% fra ca. 1 til 0,6 µg/m³ for København. Men da det regionale bidrag er på 22 µg/m³ vil reduktionen kun være på 2% i forhold til bybaggrunden i København. Reduktionen i antal dødsfald og sygelighed og de deraf afledte sparerede sundhedsomkostninger er derfor beskedne. Såfremt der monteres partikelfiltre på alle tunge køretøjer i Danmark ville reduktionen i antallet af for tidlige dødsfald være 22 om året, når den samlede effekt af partikelreduktionen har vist sig efter en årrække ifølge WHO’s metode ud af et samlet potentiale på 5000 dødsfald, såfremt al PM₁₀ forurening teoretisk kunne fjernes. Dvs. en samlet reduktion på 0,4% i antal dødsfald. Da befolkningseksponeringen i de 4 største byer andrager 21% af den totale befolkningseksponeringen svarer det til omkring 5 sparede dødsfald ved indførelse af miljøzoner i de 4 største byer.

Nyere forskning tyder dog på, at det især er antallet af de ultrafine partikler, som bidrager til sundhedseffekterne. Ovenstående vurdering formodes derfor at undervurdere sundhedseffekterne. Baseret på analyse af målinger af ultrafine partikler i København og Odense skønnes antallet af ultrafine partikler at kunne reduceres op til 1/3 i gader i København, idet det regionale bidrag formodes at spille en langt mindre rolle end for PM₁₀.

Da koncentrationen er højest i de største byer og mest trafikerede gader, og der samtidig bor, arbejder og færdes mange mennesker i disse områder, vil der være en betydelig reduktion i eksponeringen for ultrafine partikler, og dermed sandsynligvis også af sundhedseffekterne.

Ud fra WHO’s metode er de sparede sundhedsomkostninger ved indførelser af miljøzoner i de 4 største byer anslået til 38 millioner kr. årligt (1996-kr), når den samlede effekt af partikelreduktionen viser sig efter en årrække. Det skal ses i forhold til omkostningerne til montering af filtre på 1.130 million kr. svarende til en første års forrentning på 3%. De sundhedsmæssige besparelser formodes dog at være væsentligt undervurderet.

Såfremt de ultrafine partikler er den egentlige kilde til sundhedseffekterne vil det teoretiske maksimale besparelsespotentiale ved indførelse af miljøzoner i de 4 største byer være op til 350 dødsfald årligt (1/3 af 21% af 5.000).

Ud fra en samlet betragtning vil indførelse af miljøzoner i de største byer i Danmark kun føre til en beskeden reduktion i PM₁₀, men en væsentlig reduktion i antallet af ultrafine partikler, som formodes at have en væsentlig betydning for de sundhedsmæssige konsekvenser. Undersøgelsens resultater må betragtes som foreløbige, idet den er baseret på et usikkert og utilstrækkeligt viden- og datagrundlag.

Den mindre sundhedseffekt ved indførelse af et miljøzonekrav fremfor et generelt krav skal imidlertid ses i sammenhæng med at omkostningerne ved indførelse af et miljøzonekrav er langt mindre end omkostningerne ved et generelt krav. Indførelse af et krav om partikelfiltre i miljøzoner kan derfor ses som et mindre omkostningskrævende alternativ til et generelt krav, der samtidig er rettet mod byområderne.