-: Ingen effekt, (+): Mindre, ikke signifikant effekt, +: Signifikant effekt, ++: Stor
effekt.
Det fremgår, at slangestjerne er den mest følsomme testorganisme til test af
sedimentprøver. Dette skyldes først og fremmest subletale effekter (avoidance og ved
stærkere forurening afsnøring af arme), som registreres i test af alle de undersøgte
havnesedimenter. På trods af disse subletale effekter registreres der dog kun i ringe
grad egentlige letale effekter i denne test. Eneste testorganisme, hvor der registreres
markante letale effekter af sedimentprøver, er slikkrebs. I denne test registreres der
dog også subletale effekter, idet dyrene i alle test med havnesediment udviser modvilje
mod at grave sig ned i sedimentet. Efter nogle timer graver de sig dog ned i
sedimentprøverne fra henholdsvis København og Odense havn, mens dyrene ikke gravede sig
ned i sedimentprøven fra Horsens havn. Endelig vurderes det, at musling kun er lidt
følsom over for forurenet sediment. Kun i sedimentprøverne fra Odense og Horsens havn
blev der registreret en svag effekt.
I test af ekstrakter af sediment er planktonalge den mest følsomme testorganisme, idet
der registreres væksthæmning i 4 ud af 5 testede ekstrakter. I denne undersøgelse viste
krebsdyr sig at være betydeligt mindre følsom, og Microtox-testene viste kun ringe
toksiske effekter og i flere tilfælde egentlig stimulerende effekter.
Det må således konkluderes, at de anvendte test for overlevelse er relativt
ufølsomme over for de til dels stærkt forurenede sedimenter, mens der i højere grad kan
registreres subletale effekter.
I test af sedimentprøver synes der at være mest direkte sammenhæng mellem
koncentrationer af toksiske stoffer og toksicitet over for slikkrebs. Herudover er det
konkluderet, at der synes at være en sammenhæng mellem indholdet af begroningshæmmende
biocider og markante subletale effekter hos slangestjerner såsom afsnøring af dele af
eller hele arme. Sedimenternes indhold af ammoniak og sulfid vurderes kun i ringe grad at
bidrage til den målte toksicitet.
I test af ekstrakter ses der ikke direkte relationer mellem ekstrakternes
forureningsgrad og de målte toksiske effekter, idet dog planktonalge synes at være mest
følsom. Dette noget uklare billede forstærkes af, at tidligere gennemførte test af
porevand fra Københavns havn viste, at krebsdyr var betydeligt mere følsomme end
planktonalge (se Pedersen et al. 1998). Der kan således ikke ud fra det tilgængelige
relativt spinkle datamateriale vurderes, hvilke testorganismer der mest tydeligt afspejler
ekstrakternes (og dermed sedimenternes) forureningsgrad.
Ud fra de gennemførte test med sedimentlevende organismer vurderes det, at der ikke er
væsentlige forskelle mellem deres tilgængelighed og håndtering. Omkostningerne ved
indsamling eller indkøb af de 3 arter er af samme størrelsesorden (10-15.000 DKK for
omkring 2.000 dyr), og der er heller ikke væsentlige forskelle på deres håndtering i
laboratoriet under akklimatisering og test. Det vurderes, at omkostningerne til test af en
sedimentprøve vil være i størrelsesordenen 20-25.000 DKK, mens test af flere prøver
vil kunne gøres for væsentligt mindre beløb.
De pelagiske testorganismer vil relativt let kunne dyrkes i laboratoriet, således at
de vil være tilgængelige året rundt til en lav pris. Test af et enkelt ekstrakt vil
kunne udføres for en omkostning på 15-20.000 DKK, mens test af flere prøver vil være
billigere. Microtox-testen vil dog være betydeligt billigere at udføre.
På baggrund af de gennemførte test og vurderinger kan der opstilles en teststrategi
indeholdende potentielle metoder til karakterisering af forurenede havnesedimenter. Ved
opstilling af teststrategien er der taget højde for, at testresultaterne ikke
nødvendigvis direkte skal afspejle de analytisk bestemte koncentrationer af kemiske
stoffer, da økotoksikologiske test af sedimenter eller ekstrakter heraf netop skal ses
som et supplement til kemiske analyser, således at der kan opnås et mere nuanceret
billede af sedimenters forureningsgrad, end der kan opnås ved gennemførelse af kemiske
analyser eller økotoksikologiske test alene. Det vurderes umiddelbart, at omkostningerne
til biologisk test af en sedimentprøve vil være af nogenlunde samme størrelse som for
gennemførelse af et grundigt kemisk analyseprogram.
Der er ikke her gjort noget forsøg på at prioritere de forskellige testmetoder, da
den aktuelle anvendelse bør afspejle undersøgelsens formål, og da nogle af metoderne
kræver videre udvikling og standardisering.