Etablering af regenereringsanlæg til plastaffald  hos LEGO System A/S 

Forord

Denne rapport har til hensigt at videre give de erfaringer, som LEGO System A/S har fået ved opbygningen af et anlæg til regenerering af primært LEGO´s eget plastproduktionsaffald.

Nærværende projekt bygger på, at det oparbejdede materiale skal opnå så høj kvalitet, at det kan substituere ny råvare.

Der er i rapporten lagt vægt på de resultater, som er opnået. Derimod vil der ikke i rapporten findes beskrivelser af alternative løsninger mv.

I 1994 fik LEGO første gang kontakt til et firma, som mente de kunne sortere vores plastaffald til en acceptabel kvalitet. I de efterfølgende år var der en del test og intern diskussion om, om LEGO var interesseret i at investere i et sorteringsanlæg. I september 1997 blev der ansøgt om støtte til etablering af et sorteringsanlæg til oparbejdning af plastaffald til en kvalitet, der er på linie med virgin materiale.

Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi valgte, at støtte projektet med 1.516.860 kr. i juni 1998.

På grund af omstrukreringer på LEGO i sidste halvår af 1998, blev projektet først for alvor startet i februar 1999. Der blev lavet kontrakt med hovedleverandørerne i juni 1999. Installationen af anlægget blev startet i februar 2000. Anlægget var klar til produktion i maj 2000, men blev først endeligt godkendt i december 2000.

Der blev i forbindelse med tilskudet oprettet en styregruppe for projektet, bestående af følgende medlemmer:

Helge Andreasen, Miljøstyrelsen
Birgitte Kjær, Miljøstyrelsen (Afløser for Helge Andreasen)
enny Holm, LEGO System A/S
Aage S. Hillersborg, LEGO System A/S
Søren B. Nielsen, LEGO System A/S

Er der detaljer i rapporten, som er uklare, eller ting der ønskes uddybet, vil LEGO System A/S til enhver tid stå til rådighed for at besvare/uddybe emner vedrørende anlægget. Alle henvendelser rettes til projektleder Anders Christiansen, LEGO System A/S.