Etablering af regenereringsanlæg til plastaffald  hos LEGO System A/S 

Kap 3. Sorteringsmetoden

3.1.1 Vægtfyldeprincippet
3.1.2 Plasttyper og vægtfylder

Den sorteringsmetode som anvendes i anlægget bygger på det forhold, at forskellige plasttyper har forskellig vægtfylde.

3.1.1 Vægtfyldeprincippet

Alle plasttyper har deres egen specifikke vægtfylde. Vægtfylden for den enkelte plasttype varierer dog alt efter hvilken farve, det drejer sig om. Det er dette fysiske faktum, som udnyttes.

Hvis man forestiller sig en spand med vand, hvor der hældes noget plastgranulat i, vil der efter nogle timer opstå en ligevægt, hvor det materiale, som er tungere end væsken vil synke til bunds, og det materiale, som er lettere vil flyde ovenpå.

Fig. 1.

Det er denne fysiske lov, som sorteren bruger til sorteringen af de mange forskellige materialer, der er blandet sammen. Maskinen kan dele input materialet op i to fraktioner.
Den lette fraktion, som er det materiale, som har en mindre vægtfylde, end den væske det bliver sorteret i.
Den tunge fraktion, som er det materiale, som har en højere vægtfylde, end den væske det bliver sorteret i

3.1.2 Plasttyper og vægtfylder

LEGO anvender mere end 20 forskellige plasttyper, dog er plasttypen ABS langt den største, når man ser på materialeforbruget. Det er derfor også ABS’en som sorteres fra de øvrige materialer og genanvendes.

Fig 2.
viser en vægtfylde skala.

Tabel 1
viser eksempler på forskellige plasttypers vægtfylde.

Forkortelse

Navn

Farve

Vægtfylde
kg/m3

PE-LD

Polyethylen –
low density

Sort

920

ABS

Acrylnitril-Butadien-
Styren

Rød

1030

ABS

Acrylnitril-Butadien
-Styren

Sort

1040

ABS

Acrylnitril-Butadien-
Styren

Gul

1040

ABS

Acrylnitril-Butadien-
Styren

Grøn

1050

ABS

Acrylnitril-Butadien-
Styren

Grå

1060

ABS

Acrylnitril-Butadien
-Styren

Hvid

1090

PPO

Polyphenylenoxid

Grå

1070

HV-PC

Polycabonat

Rød

1200

HI-POM

High impact Polyoxymethylen

Grå

1370

POM

Polyoxymethylen

Gul

1420