| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Lokale miljø, energi- og naturvejledere

Kapitel 1 - Indledning

1.1 Evalueringens ramme og formål

Rapporten sammenfatter resultaterne af en tværgående evaluering af fem vigtige udvalgte lokale ordninger og vejledningsstrukturer omkring miljø, energi- og naturforhold. Evalueringen udspringer af finanslovsaftalen for 2001:

"Endelig er der ved ændringsforslag afsat 1,0 mill. kr. i 2001 til en forsøgs- og evalueringspulje med henblik på at vurdere muligheder og behov for andre guide-ordninger inden for det samlede lokale arbejde med miljø,
natur, energi og byøkologi samt hvordan ordningerne i fremtiden kan finansieres lokalt"

Evalueringen er udført i foråret og sommeren 2001 af rådgivningsfirmaet NIRAS for en tværgående følgegruppe. Følgegruppen bestod af: Elise Pedersen (Den Grønne Fond), Henning Enemark (Friluftsrådet), Lars Gudmand Pedersen (Skov og Naturstyrelsen), Frank Lambert (Kommunernes Landsforening) og Jan Bünger (Energistyrelsen). Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen har bistået arbejdet undervejs.

Det overordnede formål med evalueringen har været at give et generelt og så vidt muligt indbyrdes sammenligneligt billede af de hidtidige ordninger for lokal vejledning – deres formål, organisering, udbredelse, finansiering osv.

Endelig skal evalueringen bidrage til, at der i forbindelse med de politiske forhandlinger om finanslovsaftalen for 2002 findes et samlet overblik over og en perspektivering af det lokale vejlederarbejde indenfor miljø, energi, natur og byøkologi.

1.2 Afgrænsning

De fem ordninger er ikke hverken tænkt eller etableret ud fra en fælles overordnet strategisk vurdering og tilrettelæggelse af arbejdet med bæredygtig udvikling. Ordningerne har hver deres "historie" og "fædre" om end udgangspunktet, dvs. arbejdet med formidling og bearbejdning af miljø-, energi- og naturspørgsmål, på det operationelle niveau har mange fælles træk.

Yderligere dækker de fem udvalgte vejledningsordninger kun et begrænset felt af den samlede vifte af aktører, øvrige interessenter, udviklingsprogrammer og initiativer mv., der er aktive i forhold til emnerne. Hertil kommer, at vejledernes position nærmest pr. definition betinger, at de kun sjældent har magt som de har agt. Vejledernes resultater skal nødvendigvis og retfærdigvis ses i forhold hertil.

Da der er tale om en tværgående evaluering gås der i sagens natur ikke i dybden med de enkelte ordninger. Der er tale om en balance, hvor en fælles systematik i beskrivelserne og en tværgående betragtningsmåde er vægtet højere, end hensynet til at få alle detaljer med fra de enkelte ordninger.

Der er således ikke tale om en udtømmende beskrivelse og evaluering af de fem ordninger. Hver for sig har enkelte af ordningerne gennemført deres eget evalueringsarbejde, som der kan henvises til, såfremt mere uddybende informationer ønskes.

1.3 Lokal vejledning

Spændingsfeltet mellem det samfundsmæssige/globale behov for bæredygtig udvikling, de lokal-politiske virkeligheder og magtstrukturer samt de enkelte interessenters (borgere, erhvervsliv, organisationer, foreninger m.fl.) praktisk-konkrete handlemønstre er ikke nemt hverken at overskue eller at bearbejde.

Borgerdeltagelsen og -inddragelsen, der er et af de helt centrale temaer for de lokale vejlederes arbejde, er således ikke noget der "bare" organiseres og gennemføres. Borgerdeltagelse udgør et udfordrende og dilemmafyldt arbejdsfelt. Der findes ikke nogen eksakt facitliste, og muligheden for succes afhænger i høj grad af borgernes og andre samarbejdspartneres, holdninger, faktiske adfærd og reelle forandringsvilje.

De lokale vejledere og deres arbejde er som oftest små brikker i et meget større spil og en udviklingsproces, og som oftest handler om meget andet end miljøet. Hertil kommer, at en vejledersucces som f.eks. at mindske forbruget af ressourcer i hjemmene eller på arbejdspladsen ofte indirekte medfører et øget forbrug på andre fronter f.eks. i form af øget fritidsforbrug. En af de vigtige udfordringer omkring bæredygtig udvikling er, at få afkoblet vækst i velfærd og livskvalitet med vækst i materielt forbrug - i praksis en meget svær opgave.

Så meget desto mere er det nødvendigt at diskutere begreber som strategi, kompetence, ejerskab, organisation, synergi og arbejdsdeling mv. samt ikke mindst tilvejebringelse af nogle hensigtsmæssige rammebetingelser for det lokale vejledningsarbejde.

Evalueringen udgør derfor et bidrag til en styrkelse og effektivisering af den fremtidige vejledningsindsats på lokalt niveau vedr. miljø, energi og natur. En vigtig forudsætning herfor er stabile rammebetingelser og afklarede økonomiske forhold. I et videre perspektiv kan resultaterne indgå i overvejelserne om en større koordinering og strategisk samordning af de mange forskellige indsatser set i et nationalt perspektiv.

1.4 Metode

Evalueringens metode omfatter en indledende bred research af relevant skriftligt materiale mv. som omhandler de enkelte ordninger. Denne research har været fulgt op, af en række personlige interviews med de centralt placerede nøglepersoner i forhold til de enkelte ordninger samt uafhængige forskere m.fl. En samlet liste over interviewede nøglepersoner findes som bilag.

Blandt vejlederne er der foretaget 70 grundige telefoninterviews. Disse interviews er fulgt op med 25 fokusgruppeinterviews, hvor vejlederen og dennes nærmeste samarbejdspartnere eller brugere har været repræsenteret. Herigennem er der tilvejebragt et tværgående billede af, hvordan vejledningsarbejdet er tilrettelagt, hvor vægten ligger og hvem målgrupperne er osv.

Endvidere er der udsendt spørgeskemaer til ca. 350 brugere/samarbejdspartnere, hvor igennem der bl.a. er opnået indsigt i hvilke emner, brugerne har efterspurgt samt en pejling af, hvordan vejledningsarbejdet bredt set vurderes.

Sidst i processen har der været afholdt et seminar med deltagelse af vejledere, brugere, embedsfolk, politikere og forskere m.fl., hvor især en række af de fremadrettede problemer og udfordringer er blevet bearbejdet. Resultaterne fra seminaret er først og fremmest indgået i bearbejdningen af de fremadrettede perspektiver for ordningerne. Se referat i bilag 6.

Der er afholdt otte møder i evalueringens følgegruppe, hvor den løbende fremdrift har været drøftet. To af disse møder har været udvidet med vejlederrepræsentanter fra de enkelte ordninger.