Lokale miljø, energi- og naturvejledere

Kapitel 2 - Resumé

2.1  Résumé in English

Baggrund og formål

Rapporten sammenfatter resultaterne af en tværgående evaluering af fem udvalgte lokale vejlederordninger inden for natur, energi og miljø. Evalueringen er udført i foråret og sommeren 2001 af rådgivningsfirmaet NIRAS for en tværgående følgegruppe, bistået af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen.

De fem udvalgte vejlederordninger er:
grønne guider
naturvejledere
energi- og miljøvejledere placeret i energi- og miljøkontorer
kommunale Agenda 21-medarbejdere
ansatte med vejlederfunktioner i lokale grønne centre

Det overordnede formål med evalueringen er at give et tværgående, sammenligneligt billede af de hidtidige ordninger for lokal vejledning. Herudover skal evalueringen belyse følgende:
Opnåede resultater samt styrker og svagheder ved de enkelte ordninger. Udbredelse, arbejdsmetoder og resultater af vejledningen omkring byøkologi belyses som et særligt tema.
Aktuelle muligheder og barrierer for at videreføre og udvikle de forskellige former for vejledning samt muligheder for øget synergi mellem ordningerne
Muligheder og barrierer for øget lokal finansiering

Endelig skal evalueringen bidrage til, at der i forbindelse med de politiske forhandlinger om finanslovsaftalen for 2002 findes et samlet overblik over og en perspektivering af det lokale vejlederarbejde inden for miljø, energi, natur og byøkologi.

Undersøgelsen

Evalueringens metode omfatter indledende research af materiale om de enkelte ordninger suppleret med interviews med centralt placerede nøglepersoner i forhold til de enkelte ordninger samt uafhængige forskere m.fl.

Der er foretaget 70 grundige telefoninterviews blandt vejlederne. Disse interviews er fulgt op med 25 fokusgruppeinterviews, hvor vejlederen og dennes nærmeste samarbejdspartnere eller brugere har været repræsenteret. Endvidere er der udsendt spørgeskemaer til ca. 350 brugere/ samarbejdspartnere. Sidst i processen har der været afholdt et seminar, hvor evalueringens temaer er blevet bearbejdet i et større forum.

Det er vigtigt at understrege, at evalueringen ikke har karakter af en dybtgående evaluering af den enkelte ordning. Målet har i stedet været at skabe et overordnet, men dog kvalificeret billede af de enkelte ordningers formål, idé, arbejdsform, organisering, indsatser, resultater mv.

Evalueringen fokuserer på første led i effekt-kæden - de primære brugere - og anlægger en tværgående betragtningsmåde, hvorimod detaljerede målinger af varige - direkte eller afledte – effekter ikke har været mulig.

Samtidig skal det understreges, at der findes en række andre ordninger, f.eks. Sund By og Energicentre, der arbejder med vejledning på beslægtede områder. Nærværende evaluering omfatter derfor ikke hele det lokale vejleder- univers.

Konklusioner

De fem ordninger er meget forskellige – det gælder både i antal af vejledere, økonomisk volumen, målsætninger, idégrundlag, alder og brugerantal. Det gør en indbydes sammenligning lidt vanskelig og måske også lidt uretfærdig, når resultaterne af vejledningen skal vurderes.

Vejledernes rolle som personer er også forskellige. Rollerne varierer både mellem ordningerne og internt i ordningerne. Den grønne guide karakteriseres ofte som "den frie spiller". Energivejlederen optræder mere i rollen som den teknisk orienterede vejleder. Kommunens lokale Agenda 21-medarbejdere indtager rollen som kommunens udviklingsmedarbejder. Naturvejlederen er decideret naturformidler, mens vejlederne på de grønne centre måske kan karakteriseres som professionelle græsrødder.

Fællestrækket er, at det lokale – dvs. dialogen med og inddragelsen af borgeren og de øvrige lokale aktører i lokalsamfundet – spiller en nøglerolle for vejlederen.

Evalueringen indikerer, at de fem ordninger fungerer udmærket målt på egne præmisser. Generelt vurderer både vejlederne og brugerne, at resultaterne af vejledningen er gode. Der kan samtidig konstateres en god overensstemmelse mellem vejledernes og brugernes vurdering.

Der er generelt en god arbejdsdeling mellem ordningerne – på trods af fravær af en systematisk overordnet koordinering. Ordningerne supplerer hinanden godt i deres tilgang til miljø, energi og natur og til en bæredygtig udvikling. Nogle vejledere er inden for systemet, nogle udenfor; nogle arbejder primært med tekniske løsninger på miljøproblemer, andre mest med mobilisering af lokalbefolkningen, naturformidling etc. De har endvidere i nogen grad forskellige målgrupper. Samlet set dækker indsatsen således et ret bredt felt.

På det lokale plan kender vejlederne deres egne faglige styrker og begrænsninger, og der er mange eksempler på, at vejlederne er gode til at henvise til hinanden på tværs af ordningerne.

Evalueringen konstaterer derfor overordnet, at den lokale vejledning som strategi virker; ideen med at hjælpe budskaberne på vej med lokale formidlere har vist sig at være god. Vejlederne har som en særlig styrke en relativ høj frihedsgrad – under forskellige omstændigheder – som giver nogle særlige muligheder for lokalt at skabe udvikling og debat om nye ting.

Fælles problemer og udfordringer

Finansieringsspørgsmålet er ét af de centrale fælles problemer, der fra tid til anden hæmmer aktiviteterne inden for alle typer af ordninger. Manglende finansiering kan stoppe projekter i utide. Megen god tid går tabt med fundraising, og de usikre arbejdsvilkår får bl.a. nogle vejledere til at søge væk i utide. Det konkluderes endvidere, at det kan blive vanskeligt at få den lokale andel af finansieringen øget fremover.

Et andet problem er isolationen og alenearbejdet, som plager flere vejledere. Endelig kan man pege på manglende synlighed som et problem, der i vekslende omfang går på tværs. Man kan stadig møde almindelige danskere, der dårligt nok har hørt om en grøn guide-ordning, en energivejleder eller et grønt center. Naturvejlederordningen er den ordning, der i kraft af alder, størrelse og virkefelt mv. er den mest synlige.

Men er det nu også godt nok? Hvis målet med den lokale vejledning er at fremme en bæredygtig udvikling, så viser evalueringen bl.a., at der er en række emner og målgrupper, som vejlederne ikke kommer tilstrækkeligt godt rundt om i dag. Det omfatter f.eks. emner som livsstil og levevilkår og målgrupper som detailhandel og landbrug.

Der er endvidere en række udfordringer for vejlederne i den kommende tid. Ordningerne kan vælge at løse disse individuelt, eller de kan arbejde mod en fælles løsning ved at udvikle en fælles mission. Det står dog klart, at man ikke generelt kan forvente at køre videre ad samme spor. Der gives i rapporten eksempler på områder, hvor ændringer eller videreudvikling vil være påkrævet i og med, at vigtige rammevilkår vil blive ændret.

Lokal vejledning som strategi for bæredygtig udvikling

Regeringens nye nationale strategi for bæredygtig udvikling udgør et aktuelt og overordnet udgangspunkt for en revision og videreudvikling af vejledningsarbejdet. Der opridses i regeringens strategi nogle udfordringer i lokalsamfundene, hvor vejlederordningerne i høj grad vil kunne spille en rolle – i en naturlig fortsættelse af deres rolle i dag. Dette er en oplagt, aktuel politisk-strategisk mulighed for den lokale vejledning til at vise, hvad man kan.

Et øget samarbejde mellem ordningerne kan være en vej frem, og rapporten anbefaler eksempelvis, at især uddannelsesområdet og netværksopbygningen sættes under lup med henblik på at undersøge muligheder for fælles løsninger. Samarbejdet kan etableres på det overordnede niveau mellem ordningerne, men der peges også på potentialet i, at de lokale netværk og samarbejdsflader mellem de enkelte vejledere udbredes og udnyttes bedre.

Også faglige delområder som eksempelvis byøkologien kan der sættes bedre ind overfor fra vejlederside, men det kræver, at der formuleres en strategi herfor – fra lokalt og / eller centralt hold.

Afslutningsvis påpeger rapporten, at kommunerne spiller en nøglerolle i forhold til det lokale arbejde med fremme af bæredygtig udvikling. Kommunerne må således tage arbejdet med lokal Agenda 21 til sig i betragteligt større udstrækning, end tilfældet er i dag, hvis også vejledernes indsats for alvor skal gøre nytte i sammenhængen.

2.1 Résumé in English

Background and purpose

The report summarises the results of a crossdisciplinary evaluation of five selected local interpreter services as to nature, energy and the environment. The evaluation was accomplished during spring/summer 2001 by the consulting engineering company NIRAS on behalf of a multidisciplinary support group, aided by The Green Secretariat under the Danish Environmental Protection Agency.

The five selected interpreter services are:
green guides
nature interpreters
associated energy and environment officers stationed at energy and environment offices
municipal Agenda 21 co-ordinators
employees with relevant guide functions in local green centres

(Hereinafter all referred to in general as guides.)

The overall purpose of the evaluation is to form a broad-spectred, comparable picture of the existing services concerning local guidance. Moreover, the evaluation is intended to throw light on the following subjects:
Obtained results as well as strengths and shortcomings of the individual services. Extension, working methods, and results regarding urban ecology will be reviewed as a specific theme.
Actual possibilities of and obstacles to further development of the various sorts of guidance services and possibilities of obtaining increased service dynamics
Possibilities of and obstacles to increased local financing

Finally, the evaluation is intended to contribute to creation of a general view and a putting into perspective of the local guidance services within the fields of energy, nature, urban ecology, and the environment with special reference to the political negotiations regarding the Danish Budget for 2002.

The Evaluation

The evaluation method includes initial research into relevant data, supplemented with interviews with key figures from the individual services and with independent researchers and others.

Profound telephone interviews have been accomplished with 70 guides followed-up by 25 focus group interviews, in which the guide, his/her closest collaborators, or the programme’s users have been represented. Moreover, questionnaires have been sent to approx. 350 users. The evaluation process concluded with a seminar, at which the various themes of the evaluation were treated in a major forum.

It must be emphasised that the evaluation is not a thorough evaluation of each individual service. Its purpose has been to produce a general, but all the same reliable impression of purpose, idea, working method, organisation, efforts, results etc. of each individual service. The evaluation brings into focus the very first link of the so-called "effect chain" – the primary users – and is multidisciplinary oriented, whereas detailed measurements of permanent effects – either direct or derived - have not been practicable. Moreover, it must be emphasised that several different services render guidance in related spheres, e.g. "Sund By" (Healthy Town) and various energy centres. Therefore the evaluation does not comprise the entire local guidance services’ universe.

Conclusions

The five services differ greatly from each other. This fact applies to both numbers of guides, financial volume, conceptual basis, life, and amount of users. The heterogeneity makes it difficult to draw (fair) comparisons, when evaluating the results of the different services.

Besides, the different guide roles create different demands on the required guide personality. The roles differ among the services and internally in the individual services. The Green Guide is often characterised as "the free player", whereas the associated energy and environment officer is characterised as a technically oriented guide. The role of the municipal local Agenda 21 co-ordinator is that of the municipal development employee, the nature interpreter plays a part as a pronounced mediator of the nature, whereas the guides of the green centres might be characterised as professional grass roots. The common feature is that the local aspect – i.e. the dialogue with and the involvement of the citizens and other major presences of the local community – is of utmost importance to the guide.

The results of the evaluation indicate that according to their own terms the five services are well run. In general, guides as well as users agree that the services show good results. In addition, there appears to be consent between users’ evaluation and guides’ evaluation.

In general, the division of labour among the services appears to be good – despite the lack of systematic overall co-ordination. The services seem to be complementary to each other regarding energy, nature and the environment, and sustainable development. Some guides are employed internally, other guides externally; some guides work primarily with technical solutions to environmental problems, other guides primarily with mobilisation of the local population, dissemination of information on nature etc. To some extent, their target groups differ substantially. Locally, the guides know their own professional competencies and shortcomings, and experience shows that the guides are very good at referring users to relevant guide colleagues, irrespective of employment under this or that service. All things considered, their efforts cover a very wide range.

Thus the overall conclusion of the evaluation is that local guidance services are an effective approach. The idea of letting local guides popularise the messages of the services is thus found to be a good setup. One particular force is the guides’ comparatively high free scope of action, which favours possibilities of promoting local development and submitting environmental issues to public debate.

Common problems and challenges

Financing is a crucial problem, which from time to time delays or even obstructs the activities of the services. Lack of financing may interrupt projects too soon. Fundraising may be very time-consuming and this fact, combined with uncertain conditions of employment and do. working conditions, may induce some of the guides to resign formerly. On top of that, it is concluded that in future it may be even harder to increase the local financial contribution to the services.

Other crucial problems for several guides are professional isolation, enforced job individualism, and, finally, a general lack of external professional visibility. Despite all efforts up to now, the Danes who still haven’t heard of green guide services, associated energy and environment officers, or green centres, are not few and far between. By virtue of its life, extension, and activities, The Danish Nature Interpreter Service marks itself as the best known of the five services.

But will that be enough? If the purpose of local guidance services is promotion of sustainable development, the evaluation demonstrates that at present the guides more or less omit a number of relevant items and target groups. Items like for instance life style and living conditions, as well as target groups such as retail trade and agriculture are included.

Several challenges are in store for the guides. The services may meet these challenges either individually or with co-ordinated efforts. It is obvious, however, that in general the services cannot expect to continue in the old groove. The report illustrates by examples some fields at which modifications or further development will be necessary because of alterations of basic conditions.

Local guidance services as a strategy for sustainable development

The Danish Government’s new national strategy for sustainable development forms an actual as well as a general basis for revision and further development of the guidance services. The strategy outlines some challenges for local communities, according to which the guidance services will be able to play an important future part – in natural continuance of their present part. This gives the local guidance services an obvious political-strategically possibility of demonstrating their abilities and potentials.

Increased co-operation among the services may be a decisive step, and the report recommends scrutiny of, in particular, education and networking with reference to investigation of possible general solutions. Co-operation among the services may be established at an overall level. However, the report further directs attention to dissemination and optimised exploitation of local networks and co-operation procedures among the individual guides as a great potential.

Moreover, the guides would attract favourable notice in strengthening professional sub topics such as e.g. urban ecology. However, such steps require formulation of a strategy – locally or centrally.

In conclusion, the report demonstrates that Danish municipalities play a key role in relation to local efforts concerning promotion of sustainable development. Therefore, it is of utmost importance that they highly prioritise their local Agenda 21 efforts and thus assist the guides in promoting the sustainable development as efficiently as possible.