|
Lokale miljø, energi- og naturvejledere Kapitel 5 - Resultater og holdninger5.1 IndledningI dette kapitel beskrives resultaterne af henholdsvis telefoninterviews med de 70 vejledere, og resultatet af undersøgelserne blandt brugerne. Dataindsamlingen har været forholdsvis omfattende, og af hensyn til den begrænsede plads formidles kun hovedresultaterne. Dette betyder, at der er grænseflader og delformål inden for alle ordningerne, som ikke bliver belyst særskilt. Det gælder for eksempel aspekter vedrørende kultur, sundhed og sociale forhold. Yderligere er det vigtigt at understrege, at vejledningen har forskellige vilkår, både på tværs af de forskellige ordninger og lokalt indenfor den enkelte ordning. Samtidig er der forskelle, der tager udgangspunkt i en forskelligartet motivation i befolkningen og bunder i, hvorvidt ordningen er gammel, ny eller en forsøgsordning. De 70 vejledere i denne undersøgelse er erfarne vejledere. Mere end 80% af vejlederne har således 3 års erfaring eller mere som vejleder. Næsten 2/3 havde kendskab til lokalområdet før de blev vejledere. Endelig arbejder godt halvdelen af de 70 vejledere med en målgruppe på mere end 25.000 indbyggere. De kommunale Agenda 21 medarbejdere adskiller sig fra de andre vejledere, idet de i gennemsnit kun bruger godt halvdelen af deres tid på vejledning, mens de andre vejledere bruger stort set al deres tid på vejledning. Brugerundersøgelsen omfatter et spørgeskema sendt med post til i alt 334 brugere af ordningerne. Der er kommet 247 skemaer retur hvilket giver en svarprocent på 74%, hvilket anses for tilfredsstillende. Fordelingen på de enkelte ordninger fremgår af skemaet. Der er dog grund til at understrege, at der ikke er tale om en statistisk set dækkende undersøgelse. Vejlederne har selv udpeget brugerne til undersøgelsen, hvilket har været nødvendigt for at identificere disse. Det kan give en drejning af resultatet, idet man kan formode at de udvalgte brugere, er mere aktive end flertallet. Metodisk set er der yderligere den risiko, at brugerne tæt på vejlederne i nogen grad svarer mere positivt af frygt for at miste deres vejleder. Vælger man derimod brugere længere væk, er der stor sandsynlighed for, at de ikke har meget at sige.
Derudover er den udvalgte brugergruppe for lille til at kunne udgøre et repræsentativt udsnit af alle brugere. De præsenterede oplysninger skal derfor tages som fingerpeg eller indikatorer, der alle bør tages med et vist forbehold. Den største gruppe brugere i denne undersøgelse udgøres af repræsentanter for skoler og daginstitutioner med 31%. Repræsentanter for frivillige foreninger udgør 18% og borgere generelt udgør 11%. De resterende brugere fordeler sig på en række mindre grupper (1-8 %). Naturvejledernes brugere i denne undersøgelse er i høj grad skoler og daginstitutioner (67%). De grønne centres brugere er mest boligforeninger (33%), mens AG21 medarbejdere i nogen grad arbejder sammen med skoler og daginstitutioner (23%). Energi og miljøvejlederne har borgere generelt som brugere (37%), mens de grønne guiders brugere er en bred gruppe, hvoraf frivillige foreninger er størst (29%). Flertallet af brugerne er repræsentanter for grupper af varierende størrelse, som har brugt vejledningen i 1-3 år. Godt halvdelen af brugerne i denne undersøgelse bruger årligt 15 timer eller mere sammen med vejlederen, og 20% bruger mere end 50 timer. Kapitlet er struktureret på følgende måde: Afsnit 5.2 indeholder vejledernes egne vurderinger af omfanget (tidsforbruget) af deres vejledningsindsats fordelt på målgrupper, emner og aktiviteter. Afsnit 5.3 præsenterer resultaterne af vejledningsindsatsen fordelt på emner og aktiviteter. Vejledernes egen vurdering af resultaterne af deres vejledning sammenholdes med data fra brugerundersøgelsen i en såkaldt spejlanalyse. Endvidere præsenteres brugernes vurdering af det fremtidige samarbejde med den lokale vejleder. I afsnit 5.4 beskrives vejledningens resultater og effekter på baggrund af svarene fra vejlederne selv og fra deres brugere. Afsnit 5.5 foretager en tværgående opsamling af afsnit 5.2-5.4 og præsenterer endvidere kort brugernes fremtidige prioritering af emner og aktiviteter. Endelig holdes de enkelte ordningers formål op imod de opnåede resultater og effekter. Afsnit 5.6 beskriver de eksisterende samarbejdsrelationer, således som disse fremgår af telefoninterviews med vejlederne, brugerundersøgelsen samt interviewene med nøglepersonerne. Afsnit 5.7 omfatter en samlet SWOT-analyse af de fem ordninger. Analysen beskriver den lokale vejlednings styrker, svagheder, muligheder og trusler. 5.2 Vejledningsindsatsens omfang set fra vejlederside
Den enkelte vejleder har vurderet omfanget (tidsforbrug) af hans/hendes
vejledningsindsats over for hver målgruppe ud fra den samlede tid til vejledning.
Indsatsen er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1-ingen tid (ingen markering), 2-lidt tid
( Tabellen viser de forskellige vejlederes egen vurdering af, hvorledes den lokale vejledningsindsats fordeler sig på målgrupper:
Det er samlet set skoler og daginstitutioner samt borgerne, der bruges flest tidsmæssige ressourcer på, mens teknisk forvaltning er den tredje vigtigste målgruppe i forhold til tidsforbruget. Turister, fagforeninger, servicevirksomheder og detailhandel er målgrupper, som vejlederne ikke bruger meget tid på. Det er også karakteristisk, at især naturvejlederne og til dels de grønne guider fokuserer på få målgrupper (skoler, daginstitutioner og borgere) mens Agenda 21-medarbejderne, de grønne centre og energi- og miljøkontorerne spreder sig på flere målgrupper.
Den enkelte vejleder har vurderet tidsforbruget af det enkelte emne i hans/hendes
vejledningsindsats i forhold til den samlede tid. Indsatsen er vurderet på en skala fra
1-5, hvor 1-ingen tid (ingen markering), 2-lidt tid ( Tabellen viser de forskellige vejlederes egen vurdering af, hvorledes den lokale vejledningsindsats fordeler sig på emner:
Vejlederne vægter samlet set klart mest deres indsats over for ressourceforbrug, med miljø & sundhed som det næst vigtigste emne, mens der samlet set ikke er megen indsats på emner som levevilkår og naturindholdet i byen. Det er endvidere tydeligt, at vejlederne dækker forskellige emneområder. Naturvejlederne fokuserer på naturmæssige forhold, de grønne guider vægter humanøkologi og ressourceforbrug, mens Agenda 21-medarbejderne, energi- og miljøvejlederne og de grønne centre overvejende bruger tid på ressourceforbrug, samt en række andre emner.
Den enkelte vejleder har vurderet omfanget af den enkelte aktivitet (tidsforbruget) i
hans/hendes vejledningsindsats i forhold til dem samlede tid. Indsatsen er vurderet på en
skala fra 1-5, hvor 1-ingen tid (ingen markering), 2-lidt tid ( Tabellen viser de forskellige vejlederes egen vurdering af, hvorledes den lokale vejledningsindsats fordeler sig på aktiviteter:
Vejlederne vægter samlet set deres indsats højest inden for rådgivning, træning og projekter og dernæst inden for oplysning og information, mens indsatsen inden for bidrag til organisatoriske systemer ikke vægtes særlig meget. Vejlederne benytter sig i hovedsagen af de samme typer aktiviteter. Naturvejlederne adskiller sig dog fra flertallet, idet de lægger hovedparten af deres indsats inden for ture, ekskursioner og sociale arrangementer. På samme måde bruger energi- og miljøvejledere og grønne centre f.eks. meget tid på rådgivning om specifikke forhold. 5.3 Vejledningens resultater
V: Den enkelte vejleder har vurderet vejledningens resultatet indenfor de enkelte emner
i forhold til målene for indsatsen. Vejlederen har kun vurderet resultatet af de emner,
hvor omfanget af indsatsen har været gennemsnitlig eller mere. B: Brugerne har
tilsvarende vurderet vejledningens resultat i forhold til deres forventninger. Begge
grupper har vurderet resultaterne på en skala fra 1-5, hvor 1-meget dårlige (ingen
markering), 2-dårlig ( Tabellen viser en spejlanalyse, hvor vejlederne og brugerne er blevet bedt om at vurdere resultatet af emnerne i vejledningsindsatsen i forhold til deres egne forventninger. Spejlanalysen består af den indbydes sammenligning af vejledernes og brugernes vurdering af det enkelte emne:
Der er god sammenhæng mellem vejledernes og brugernes vurdering af resultaterne af vejledningen. Bedømmelsen svinger fra middel til meget god, med flest markeringer med god som resultat. Endelig er der en tendens til, at brugerne vurderer resultatet af vejledningen mere positivt end vejlederne selv. Skemaet illustrerer endvidere, at hver ordning har et eller flere hovedområder, hvor vejledningen fokuseres.
V: Den enkelte vejleder har vurderet vejledningens resultatet indenfor de enkelte
aktiviteter i forhold til målene for indsatsen. Vejlederen har kun vurderet resultatet af
de aktiviteter, hvor omfanget af indsatsen har været gennemsnitlig eller mere. B:
Brugerne har tilsvarende vurderet vejledningens resultat i forhold til deres
forventninger. Begge grupper har vurderet resultaterne på en skala fra 1-5, hvor 1-meget
dårlige (ingen markering), 2-dårlig ( Tabellen viser en spejlanalyse, hvor vejlederne og brugerne er blevet bedt om at vurdere resultatet af aktiviteterne i vejledningsindsatsen i forhold til deres egne forventninger:
Der er overordnet set god overensstemmelse mellem brugerne og vejledernes vurdering af resultatet af aktiviteterne, med en svag tendens til at vejlederne undervurderer resultaterne af deres indsats. Brugerne er samlet set godt tilfredse med vejledningens aktiviteter, som bedømmes som gode eller meget gode. 5.4 Vejledningens effekterBrugernes vurdering
B: Brugerne har vurderet effekten af den lokale vejleders indsats. Effekten er vurderet
på to måder afhængig af spørgsmålet karakter. A) Ved at svare ja, nej eller ved ikke.
Den gennemsnitlige score for "ja-svar" for hver ordning er derefter indsat på
en skala fra 1-5, med 0-20% (ingen markering) 21-40% (z ), 41-60% ( Tabellen viser brugernes vurdering af den lokale vejlednings effekter:
Vejledernes vurdering
V: Der kan svares ja, nej eller ved ikke. Den gennemsnitlige score for
"ja-svar" hver ordning er derefter indsat på en skala fra 1-5, med 0-20% (ingen
markering) 21-40% (1 firkant), 41-60% (2 firkanter), 61-80% (3 firkanter) og 81-100% (4
firkanter). I andet spørgsmål vurderet effekten af hans/hendes vejledningsindsats.
Effekten er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1-ingen betydning (ingen markering),
2-ringe betydning ( Tabellen viser vejledernes vurdering af aktivitetsudvikling i lokalområdet og opfyldelsen af politiske mål:
Årsagen til de forskellige vurderinger skal sandsynligvis findes i lokale variationer i formulering og opfyldelse af lokale mål. Vejlederne er endvidere blevet spurgt, hvilken betydning de tillægger deres egen vejledning i den sammenhæng. De vejledere, der vurderer at lokale mål er blevet opfyldt, bedømmer generelt deres egen vejledningsindsats til at have betydning eller stor betydning for opfyldelsen af målene. 5.5 Tværgående opsamling på indsats, resultater, effekter og formålVejledningens indsats og resultater i dag og fremover Målgrupper Vejledningsindsatsen er samlet set størst over for skoler & daginstitutioner, borgere, teknisk forvaltning og frivillige foreninger. Det stemmer fint overens, idet den største gruppe brugere i denne undersøgelse omfatter repræsentanter for skoler og daginstitutioner (31%), frivillige foreninger (18%) og borgere generelt (11%). Samlet udgør denne gruppe ca. 60% af de besvarede spørgeskemaer. Vejledningens emner En sammenligning af vejledernes vurdering af deres indsats og spejlanalysen af resultaterne viser, at der en god sammenhæng mellem de gode resultater og de emner, som vejlederne vægter tidsmæssigt. De emner, der generelt vægtes højst i vejledernes indsats – ressourceforbrug og miljø & sundhed – er også de emner, hvor resultaterne vurderes mest positivt. Brugerne er endvidere blevet bedt om at prioritere de emner, som de vurderer som mest væsentlige fremover. Her er det karakteristisk, at brugernes vurdering stemmer meget godt overens med de aktiviteter, vejlederne arbejder mest med i dag. Agenda 21-medarbejderne og de grønne guiders brugere vurderer for eksempel, at ressourcer og miljø & sundhed vil være mest relevant fremover. Brugerne af naturvejlederordningen ønsker at fortsætte med flora & fauna og det rekreative. Når det gælder energi- og miljøkontorerne, så er prioriteringen mod ressourceforbrug og lokal forurening. Endelig er der de grønne centre, hvor brugerne er meget delte på spørgsmålet om den fremtidige prioritering. Byøkologi Byøkologi er i denne evaluering medtaget som et særligt emne, som beskrevet i kapitel 4. Vejledere indenfor alle ordninger bruger lidt eller gennemsnitlig tid på et eller flere emner indenfor byøkologi. Samlet set er indsatsen ikke særlig stor, og arbejdet virker ikke særlig struktureret. Der er givetvis en potentiale for at udvikle indsatsen indenfor byøkologi, men i så fald er der brug for at formulere en sammenhængende strategi for området. Vejledningens aktiviteter Hvis man sammenligner de aktiviteter vejlederne bruger mest tid på med spejlanalysen, så er der ikke en klar sammenhæng mellem gode resultater og aktiviteter, der fylder meget tidsmæssigt. Der er aktiviteter, som fylder lidt tidsmæssigt, og alligevel vurderes positivt. Et eksempel er debatmøder, hvor vejlederne generelt bruger lidt tid, men hvor resultatet vurderes som godt af brugerne. Det er karakteristisk, at brugerne (og vejlederne) er godt tilfredse med resultatet af vejledningen, også indenfor de aktiviteter, hvor der bruges mindre tidsmæssige ressourcer. Når det gælder den fremtidige prioritering af aktiviteter, tegner der sig et klart billede blandt brugerne. De foretrukne fremtidige aktiviteter er fortsat faglige netværk & erfagrupper, udviklingsprojekter og konkret rådgivning. Brugerne af naturvejlederordningen adskiller sig dog, idet de ønsker at forsætte med ture og ekskursioner. Den eneste nye prioritering findes hos brugerne af de grønne guider, hvor der er et ønske om at vægte ture, ekskursioner og sociale arrangementer højere fremover. Spejlanalysen Generelt tegner der sig et billede af fem ordninger, som synes at fungere. Vejlederne og brugerne er meget enige i deres vurdering af, hvilke emner og aktiviteter, der lykkes. Overordnet svinger den samlede vurdering af emner og aktiviteter fra middel til meget god. Der er således ingen vejledere, der på ordningsniveau har aktiviteter eller emner, som bedømmes til under middel. Samtidig er der en tendens til, at vejlederne undervurderer resultaterne af deres egen indsats i forhold til vurderingen hos brugerne. Det fremtidige samarbejde Brugerne er yderligere blevet spurgt om de vil bruge den lokale vejleder igen. Det svarer brugerne klart og tydeligt ja til! Brugerne af de grønne guider og naturvejlederne siger samlet set: ja -i meget høj grad, mens brugerne af de andre tre ordninger siger: ja – i høj grad. På spørgsmålet om, hvorvidt brugerne vil anbefale den lokale vejleder, tegner der sig et tilsvarende billede. Brugerne giver topkarakter og vurderer sammenlagt fra ja- i høj grad til ja- i meget høj grad. Hvis man går alle resultater igennem, er der ingen af brugerne – blandt næsten 200 besvarelser - der ikke ønsker at bruge vejlederen igen og ingen der ikke vil anbefale vejlederen til andre! Godt nok er undersøgelsen som nævnt ikke repræsentativ, men der tegner sig alligevel et billede af, at ordningerne på hver deres præmisser synes at fungere gennem opfyldelse af målgruppens ønsker og behov. Lokale bidrag til finansiering af vejledningen Endelig er brugerne/samarbejdspartnerne blevet spurgt, om de vil bidrage økonomisk til at videreføre den lokale vejledning. Fordelingen af deres svar fremgår af nedenstående skema:
Det er tydeligt, at brugerne ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil bidrage økonomisk til den forsatte vejledning. Det skyldes sikkert, at mange af brugerne er repræsentanter for institutioner eller foreninger, hvor spørgsmålet ikke har været drøftet fordi det ikke har været aktuelt. Omvendt er det også klart, at det nuværende niveau, hvor hovedparten af vejledningen er gratis, passer meget fint med brugernes/samarbejdsparternes ønske. Der er således kun ganske få, der er parate til at betale mere for vejledningen end det nuværende niveau. De 70 vejledere, der medvirker i evalueringen er ligeledes blevet spurgt om finansieringen af deres ordning. 42 vejledere eller 60% angiver, at der i dag er statslig finansiering af deres arbejde. Af de 42 vejledere svarer 18 eller 43%, at de forventer at kunne fortsætte med deres vejledningsarbejde, selvom ordningens statslige støtte blev halveret. De 18 vejledere, der siger de vil forsætte, angiver dels, at de forventer at kommunen vil bidrage med en større andel af deres finansiering, og dels er enkelte parate til at arbejde videre på halvtid. Samlet set er det en lille andel af de adspurgte vejledere, som forventer at kommunen kan bidrage yderligere. Vejledernes organisering Vejlederne er endvidere blevet bedt om at vurdere deres arbejdsforhold i vejlederarbejdet. Generelt er de godt tilfredse – der er således 38 vejledere (54%) der angiver, at deres arbejdsforhold er gode eller meget gode, mens 13 vejledere (19%) vurderer arbejdsforholdene til middel. Endvidere er der 9 vejledere (13%), der mener at deres arbejdsforhold er dårlige eller meget dårlige. Denne gruppe vejledere begrunder utilfredsheden med flere forhold fra usikker ansættelse, dårligt samarbejde med følgegruppen og dårlige fysiske arbejdsforhold. Endelig oplyser 41 vejledere eller 59%, at de har en følgegruppe eller en anden gruppe med rådgivende funktion i forhold til deres arbejde. Sammenfatning af vejledningens effekter Brugerne er generelt meget tilfredse med den vejledning, de har modtaget. Et stort flertal angiver, at de har fået ny viden gennem vejledningen, og at de har fået en mere positiv holdning til natur-, miljø- og energispørgsmål efter at have arbejdet sammen med vejlederen eller deltaget i et arrangement. Samtidig er der en stor entusiasme overfor den lokale vejledning i besvarelserne fra brugerne. Der er en række brugere, der eksplicit skriver, at de håber at den lokale vejleder vil fortsætte arbejdet fremover. Brugerne og vejlederne er yderligere blevet bedt om at vurdere den lokale vejlednings betydning. Her er begge grupper meget enige om, at vejlederne har haft stor betydning. Det gælder især for den gruppe brugere, der har opnået en konkret forbedring, ændret deres holdning eller fået opfyldt egne mål. Det er et ganske interessant resultat, da det bekræfter, at vejlederne og ikke mindst deres formidling, rådgivning og information gør en forskel, idet de påvirker brugernes holdninger og i nogle tilfælde også adfærd mod mere miljørigtige tiltag. Resultaterne holdt op imod ordningernes formål Agenda 21-medarbejdere Kommunerne skal via LA21 fremme en lokal bæredygtig udvikling både internt i kommunens forvaltning og institutioner, og eksternt overfor borgerne. Resultatet af denne evaluering viser, at de kom-munale Agenda 21-medarbejdere bruger en del tid internt, overfor skoler, daginstitutioner og forsyningsenheder og teknisk forvaltning. Samtidig vægtes det eksterne arbejde overfor borgere og frivillige foreninger højt. På den måde når Agenda 21-medarbejderne "hele vejen rundt". Når det man ser på emnerne for vejledningen er det tydeligt ressourceforbrug, lokal forurening og miljø og sundhed, der vægtes højst – alle emner, der falder indenfor det overordnede formål. Agenda 21-medarbejderne bruger en bred vifte af aktiviteter i vejledningen. Agenda 21-medarbejderne opnår generelt gode resultater og effekter, hvor der gøres en indsats. Opfyldelsen af den overordnede målsætning er dog netop afhængig af, at der gøres en indsats. Her variere indsatsen meget fra kommune til kommune. En del kommuner yder samlet set for lidt i dag til at opfylde målsætningen Grønne guider Formålet med grøn guide ordningen er at motivere til og fremme holdningsændringer blandt borgerne i retning af større miljøvenlighed. Desuden skal guiderne arbejde med handlingsorienteret folkeoplysning. Resultatet af evalueringen viser, at de grønne guider arbejder mest med borgere, frivillige foreninger, skoler og daginstitutioner – deres målgruppe har således en klar profil. Emnemæssigt fokuserer de på ressourceforbrug, miljø og sundhed og til en vis grad byøkologi, alle emner, der falder fint i tråd med ordningens formål. På aktivitetssiden arbejder de grønne guider med lidt af hvert, uden at fokusere på en aktivitet frem for en anden. En stor del af de adspurgte brugere af de grønne guider har svaret positivt på, at de har ændret holdninger, fået tilført ny viden og udviklet egne evner til at selv at tage initiativ. Dette peger i den rigtige retning m.h.t. at opfylde ordnings formål. Naturvejledere Naturvejlederne skal gennem naturoplevelser give befolkningen sundhed og livskvalitet og fremme forståelsen for, at naturen både skal benyttes og beskyttes. Det fremgår helt tydeligt af evalueringen, at naturvejledernes primære målgruppe er skoler, daginstitutioner og borgere generelt – fint i tråd med formålet. Emnemæssigt vægtes naturmæssige forhold højest, mens miljø, sundhed og ressourceforbrug også er vigtige emner i vejledningen. Den foretrukne aktivitet er entydigt ture, ekskursioner og sociale arrangementer, hvilket stemmer godt overens med formålet. Energi- og miljøvejledere Formålet med energi- og miljøvejledningen er at fremme brugen af vedvarende energi og fremme en bæredygtig udvikling. I forbindelse med Energistyrelsens basistilskud skal vejlederne yde saglig og uvildig oplysning om vedvarende energi, især oplysninger om mulighederne for standardtilskud under Energistyrelsens udviklingsprogram for VE. Der kan ydes oplysninger om energibesparelser i sammenhæng med VE. Der skal lægges vægt på udadrettede aktiviteter. Energi- og miljøvejledernes målgruppe er først og fremmest borgere generelt, og derefter industri, håndværk og teknisk forvaltning. På emnesiden er vejledning indenfor ressourceforbrug, herunder vedvarende energi helt i top, mens de foretrukne aktiviteter er rådgivning om specifikke forhold og anden mundtlig dialog. Samlet passer målgruppe, emner og aktiviteter godt med ordningens formål. Grønne centre Der er ikke noget samlet formål for de grønne centre som sådan. Generelt kan man sige, at de grønne centre skal være med til at fremme en lokal bæredygtig udvikling ved at samle og kvalificere indsatsen på området. Centrenes primære målgrupper er ifølge evalueringen teknisk forvaltning, borgere og foreninger, samt skoler, daginstitutioner og boligforeninger. Emnemæssigt er vejledning indenfor ressourceforbrug i højsædet – og de mest brugte aktiviteter er rådgivning om konkrete forhold og igangsætning af udviklingsprojekter. Centrene viser som de andre ordninger gode resultater, hvor der gøres en indsats. 5.6 Samarbejde på tværsDer er generelt stor åbenhed og vilje hos den enkelte vejleder i forhold til at samarbejde både med andre vejledere indenfor ordningen, og i høj grad også med vejledere fra andre ordninger. Vejlederne nævner muligheden for at supplere og inspirere hinanden som én af fordelene ved at samarbejde på tværs af ordningerne. Alle vejlederne har et velfungerende samarbejde med andre vejledere fra deres egen ordning. De grønne guider og naturvejlederne benytter således i høj grad deres personlige og elektroniske netværk til at udveksle erfaringer og viden. Undersøgelsen blandt vejlederne viser, at godt nok har mange af vejlederne et samarbejde med vejledere fra andre ordninger, men for flertallets vedkommende begrænser samarbejdet sig til et fælles arrangement eller to pr. år. Nedenstående skema viser vejledernes vurdering af, hvilke andre ordninger de har meget kontakt til:
Som det fremgår af skemaet vurderer halvdelen af AG21-medarbejderne, at de har meget kontakt til den lokale grønne guide. Ellers er det karakteristisk, at kun 1/3 af vejlederne har meget kontakt til vejledere fra andre ordninger. For energi- og miljøkontorernes vedkommende er det endda kun 15%. Det er den generelle vurdering, at det eksisterende samarbejde mellem de forskellige ordninger fungerer godt, og at vejlederne har stor glæde af samarbejdet, når den indledende kontakt er skabt. Lokalt er der dog stor variation i graden af samarbejde mellem vejledere fra forskellige ordninger. De fleste vejledere i denne undersøgelse vurderer det tværgående samarbejde højt, men har alligevel kun sporadisk kontakt til andre vejlederordninger. Det skydes især to forhold. Enten bor vejlederen på en egn, hvor der er langt til den nærmeste vejleder eller også er samarbejdet fravalgt udfra en prioritering af tiden. De steder, hvor der er flere vejledere i tyndt befolkede områder, arbejder de ofte tæt sammen for at samle deres kræfter. Der er f.eks. flere eksempler på et tæt samarbejde mellem grønne guider og miljø- og energivejlederne indenfor alternative spildevandsløsninger i det åbne land. Omvendt er det værd at notere, at almindelige menneskelige relationer også spiller ind i vejledernes samarbejde, og at nogle vejledere ikke samarbejder så meget, fordi deres kemi eller arbejdsmetoder ikke passer godt sammen. Udover samarbejdet mellem vejlederordningerne er der også mange eksempler på et særdeles godt samarbejde mellem kommunen og vejlederen – udover samarbejdet med Agenda 21-koordinatoren. En del steder har kommunen (eller amtet) og vejlederen opbygget et tæt forhold, hvor de henviser borgere til hinanden, alt efter hvem der kan svare på borgernes spørgsmål. 5.7 SWOT-analyse af de fem ordningerDe fem ordningers styrker, svagheder, muligheder og trusler ("SWOT-analysen") fremgår af de følgende afsnit. (Metoden er udviklet på engelsk, hvorfra navnet kommer - Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats) Enkelheden og overblikket er prioriteret frem for en mere detaljeret gennemgang, der hurtigt vil blive uoverskuelig, når der er tale om fem ordninger. Analysen deles i to, hvor styrker og svagheder ser indad i ordningen, mens muligheder og trusler skal ses i forhold til det omkringliggende samfund. SWOT-analysen er lavet på baggrund af oplysninger og information fra telefoninterviews med vejlederne, brugerundersøgelsen samt interviews med nøglepersoner for de fem ordninger. Agenda 21-medarbejdere Styrker
Agenda 21-medarbejderen er kommunens "egen mand", der kan operere og manøvrere i systemet. Det åbner mulighed for, at Agenda 21 indsatsen kan integreres i de normale kommunale planer og aktiviteter. En del kommuner har således integreret Agenda 21 i indsatsen omkring kommuneplanlægningen. En anden indgangsvinkel er det interne arbejde med sektorplaner. Den enkelte medarbejder spiller dog ofte også en mere udadrettet rolle i forhold til andre lokale aktører i form af borgere m.v. Via konkrete samarbejdsprojekter m.v. får de lokale aktører en ny indgang og samarbejdsflade med kommunen Svagheder
I en del kommuner, herunder især i de mindre, gives der meget få ressourcer til Agenda 21-arbejdet. Ressourcetildelingen afhænger fuldstændigt af en politisk/administrativ prioritering, da der ikke er ikke opstillet lovkrav til omfanget og indholdet af indsatsen. Medarbejderne mangler ofte mulighed for at gennemtrumfe større forandringer. Det hænger bl.a. sammen med, at de kommunale beslutningsprocesser i høj grad er bundet op på de normale sektorgrænser. I den sammenhæng kan det også have betydning, at Agenda 21-medarbejderne ofte ikke er placeret i centralforvaltningen. Udadtil er Agenda 21-medarbejderen stadigvæk "kommunens mand" set fra borgerens synsvinkel. Det kan gøre det svært at fungere som "fri spiller". Muligheder
Den nye planlovgivnings krav omkring en strategi for Agenda 21-arbejdet er en anledning til og en god mulighed for, at der politisk skitseres en fremadrettet indsats på området. Agenda 21-medarbejderen kan spille en central rolle ved at bringe nye udviklingsperspektiver på banen, herunder på tværs af normale sektorgrænser. Både i forhold til det politiske niveau og i forhold til borgerne kan det her være oplagt med en mere helhedsorienteret indgang omkring Agenda 21. Udviklingen i den enkelte bydel eller lokalsamfund styrkes når miljø kobles sammen med den sociale og økonomiske dimension. Endelig kan Agenda 21-medarbejderen generelt afprøve nye former for borgerinddragelse, som i højere grad engagerer og forankrer indsatsen lokalt. Trusler
Ældre- og børneområdet er i dag dominerende på den lokale politiske dagsorden, mens miljøforhold generelt ikke har den store bevågenhed. Dette kan bl.a. skyldes, at borgerne har en vis "metaltræthed" omkring miljø. Borgernes manglende engagement kan dog også skyldes dårlige erfaringer med kommunal borgerinddragelse - "gjorde det nogen forskel"? Overordnet set kan mange kommuners ressourcesituation stadigvæk være presset. Koblingen mellem dårlig økonomi og lav politisk prioritering er ikke god for Agenda 21-arbejdet. Grønne guider Styrker
Grøn guide ordningens rummelighed giver god mulighed for at tilpasse indsatsen til de lokale behov. Ordningen giver målgruppen mulighed for at træffe et aktivt valg i forhold til større grad af bæredygtighed. Den grønne guide er den ekstra ressource – en tovholder, der har overskud til at holde fast i processen og følge op overfor kommunen og andre samarbejdspartnere, når de frivilliges fritid ikke rækker. Guiden står midt i mellem forskellige parter f.eks. borgere og myndigheder. De kan formidle begge veje og har et friere spillerum end f.eks. kommunens folk , og opfattes neutralt. Udvælgelsen af de grønne guider er vigtig. De eksisterende guider er ildsjæle med et stort personligt netværk og lokalt kendskab, samt et kæmpe engagement. Indenfor ordningen findes der et godt netværk, hvor guiderne kan trække på hinandens opbakning, viden og erfaringer. Svagheder
Det er nogle gange svært at styre arbejdet, fordi projekternes arbejdsplaner er for løst definerede og overordnede. Der er behov for at styrke guidernes kompetence som projektledere, men der er samtidig også behov for at se nærmere på samspillet med de tilknyttede styregrupper, som repræsenterer de grønne guides arbejdsgivere. Ansættelsesformen, hvor guiden er ansat af en styregruppe bestående af lokale aktører, kan give vanskeligheder, hvis medlemmerne af denne styregruppe ikke har ledelseserfaring i forvejen, og derfor ikke bevidst og aktivt samarbejder med guiden omkring prioritering af arbejdet. En del guider føler sig isolerede i det daglige arbejde. Det gælder især der, hvor samarbejdet med følgegruppen ikke er optimalt. Samtidig er der stor variation i den lokale, politiske forankring. I nogle kommuner er der næsten en ligegyldig holdning til den lokale guide, som kan gøre det sværere at få kommunen involveret i relevante aktiviteter. Muligheder
Grøn guide ordningen er i sig selv et eksperiment, i mange udgaver. Lokalt er der dog en tendens til, at guiderne endnu ikke for alvor er kommet i gang med at eksperimentere – fordi meget tid er gået med at opbygge netværk og information. En oplagt mulighed er derfor, at guiderne fremover arbejder mere målrettet mod at nytænke aktiviteter og udvikle eksperimenter, f.eks. ved at finde nye, utraditionelle vinkler til at komme i dialog med nye grupper. Mange grønne guider har en kernegruppe af aktive brugere, som kunne udvides, hvis ordningen blev mere synlig. En mulighed er at placere flere guider et centralt sted i lokalområdet – fx på torvet - hvor der kommer mange lokale. Trusler
Det, at ordningen ikke er permanent, men afhængig af årlige bevillinger på finansloven og lokal finansiering gør fremtiden usikker og gør det svært at planlægge længerevarende projekter. Guidernes ansættelse er midlertidig, og den forsatte usikkerhed om, hvorvidt ordningen forlænges eller gøres permanent giver et dårligt arbejdsmiljø, der får guiderne til at forlade deres job i utide, når andre muligheder viser sig. Miljøbudskabet er svært at sælge til nogle målgrupper. Især gruppen mellem 15-30 år og børnefamilierne er svære at fange, fordi tiden er knap eller konkurrencen med andre tilbud er for stor. De aktive er således ofte den ældre generation. Naturvejledere Styrker
Ordningen bidrager til at øge brugernes forståelse for naturen, og inspirerer brugerne til selv at udforske naturen. Samtidig styrkes brugernes bevidsthed om sammenhængen mellem naturen og mennesket. Naturvejlederne har en stor viden om naturen og en veludviklet evne til at skabe begejstring og engagement hos brugerne – både børn og voksne. Naturvejlederne fremhæver, at ordningens styrke i høj grad er den store frihed til selv at vælge metoder og midler til at opnå de lokalt fastlagte mål. Samtidig har de en stor grad af fleksibilitet i jobbet og generelt gode arbejdsforhold. Den fælles uddannelse sikrer vejlederne en fælles identitet, og de lokale og regionale netværk fremmer den fortsatte faglige udvikling. Svagheder
Naturvejlederne arbejder under et stort tidspres. En del vejledere har fyldt kalenderen 6-12 mdr. frem, og nye brugere har derfor svært ved at få en aftale. Det giver stress og anledning til utilfredshed, når hverdagen er forjaget. En del af naturvejlederne er ansat i projektansættelser med løntilskud fra Friluftsrådet. Resten af pengene til at drive naturvejledningen skal findes lokalt. Det giver uro og forskelsbehandling, når en del vejledere må bruge meget tid på at sikre den fremtidige økonomi ved at skrive ansøgninger. Fællessekretariatet er en krumtap for ordningen og varetager en række koordinerende opgaver. Kontakten med de lokale arbejdsgivere i form af kommuner og amter er dog svag. Muligheder
Erfaringer viser, at naturoplevelser motiverer bogligt svage elever, giver de enkelte elever selvtillid og sammenhold i klassen. Naturvejledningen kan derfor være med til at styrke de sociale processer i skolen. Naturvejlederne har traditionelt fokus på natur og friluftsliv, men der er også mulighed for at inddrage flere emner i vejledningen for at få en mere helhedsorienteret formidling. En oplagt mulighed er relationen mellem sundhed og velvære på den ene side og natur på den anden. Der er generelt en stigende efterspørgsel efter naturvejledning på skoleområdet, hvor der oplagt er mulighed for at nå ud til flere hvis der ansættes flere vejledere. Derudover er der gode muligheder for at udvide målgruppen, f.eks. med børnehavebørn, hvor der allerede er gode resultater med naturformidling, især i forbindelse med naturbørnehaver og naturlegepladser. Trusler
Brugerne har generelt for lidt tid til rådighed, når de deltager i et arrangement. Det gælder især for børn og skoleelever, der mangler tid til fordybelse. Derudover er det et problem for vejledningen, at brugerne som oftest ikke kommer igen med jævne mellemrum, så vejlederne kan bygge ovenpå det allerede lærte. Folkeskolelærerne har fået nye tjenestetidsregler, der gør det sværere at afsætte tid til ekskursioner. På sigt kan det medføre færre kortere ture eller ligefrem et faldende antal ture og dermed færre kunder. Endelig er den generelt faldende interesse for natur og miljø som følge af konkurrence fra andre fritidsaktiviteter også en potentiel trussel for naturvejlederne. Energi- og miljøvejledere Styrker
Energi- og miljøvejlederne indgår i et samspil med nationale kampagner. Denne tostrengede indsats styrker implementering af vedvarende energi. Mange kontorer er godt lokalt forankret og er en kendt samarbejdspartner med borgere, VVS-folk m.fl. Energi- og miljøvejlederne lægger vægt på at levere en uvildig vejledning, der kan støtte samarbejdspartnerne. Vejlederne er fagligt kompetente indenfor ordningens afgrænsede kerneområder. Vejlederne er ofte "ildsjæle", der gennem en årrække har arbejdet med vedvarende energi. Svagheder
Energi- og miljøkontorerne har kun 1-2 medarbejdere, hvilket gør det svært at dække alle opgaver og håndtere alle henvendelser. Samtidig gør det kontorerne sårbare overfor udskiftninger. Energi- og miljøvejlederen er kun ansat i en deltidsstilling, som løbende skal suppleres op af diverse projektmidler. Endvidere er der supplerende projektansættelser. Generelt kan ansættelsesformen give vanskelige arbejdsforhold og gøre det vanskeligt at fastholde kernemedarbejdere. Dette forstærkes af, at finansieringen via basisbevillinger og projektmidler er usikker. Basisbevillingen gives fra år til år. Endelig er det spørgsmålet, hvorvidt uddannelsen af energi- og miljøvejlederne er tilstrækkelig. Vejlederne angiver selv, at bl.a. kurserne med Teknologisk Institut ikke rammer deres behov fuldstændigt. Der er dog allerede gennemført nogen justeringer af kursusmodulerne. Muligheder
Energi- og miljøvejlederne har haft en bred kontakt til borgerne omkring vedvarende energi og til dels energibesparelser. Vejledningen kan styrkes og gøres mere helhedsorienteret ved at fokusere bredere på byøkologiske aspekter. Det omfatter f.eks. ressourcebesparelser, spildevand, materialevalg m.v. Det kan endvidere være en mulighed for energi- og miljøvejlederne at styrke rollen som udfarende katalysator. Dette kan supplere den faglige/tekniske indgang til området. De nye lokale energispareudvalg giver mulighed for et nyt og forstærket samarbejde omkring energibesparelser med kommuner, lokale Energicentre m.v. Trusler
Den statslige finansieringsmodel i de kommende år er fortsat usikker, hvilket kan skabe uro blandt de enkelte energi- og miljøvejledere. Den almindelige borgers konkrete interesse for vedvarende energi er generelt afhængig af de økonomiske forudsætninger, som politisk bliver stillet op i form af afgifter, støtte m.v. Hvis tilskudsordningerne til standard VE-løsninger bortfalder, betyder det samtidig, at en del af kontorernes nuværende vejledningsopgaver for Energistyrelsen skal omdefineres. Energispareindsatsen kan via den nye energisparelov i høj grad komme til at ligge ved de lokale forsyningsselskaber. Energi- og miljøkontorernes fremtidige rolle er derimod uklar. Den generelle interesse blandt borgerne kan samtidig være svær at fastholde. Det gælder specielt blandt de unge. Vedvarende energi og miljø er ikke fremtrædende i medierne og udbudet af alternative tilbud er stort. Grønne centre Styrker
Organiseringen i centre kan generelt være med til at sikre en større faglig tyngde i vejledningsarbejdet. De grønne centre har normalt ikke så mange bindinger til kommunale systemer m.v., hvilket giver mulighed for at arbejde på tværs af normale sektorgrænser. Samtidig har centrene normalt en bred samarbejdsflade, som omfatter kommuner, borgere m.fl. En del af centrene fokuserer på borgerinddragelse og lokalt græsrodsarbejde. I den sammenhæng knytter centrene disse grupper til via styregrupper, arbejdsgrupper, såvel som gennem foreningsmedlemskab. Svagheder
Finansieringen er ofte baseret på såvel kommunal som statslig finansiering, hvoraf en del er projektmidler. Finansieringen via projektmidler er usikker og kan svinge fra periode til periode. Centrene er i høj grad afhængige af en vedvarende lokalt politisk opbakning og ejerskab, hvilket kan være svært at etablere og fastholde. Centrene kan være nødt til at gå efter de (økonomisk) mulige projekter, hvilket ikke understøtter en samlet strategisk styring. Muligheder
Centrene kan være med til at fastholde og profilere indsatsen omkring den lokale vejledningsindsats. Konkret kan flere typer af vejledere samles under samme tag og etablere en fælles brugerflade. Der er ingen formelle kommunale strukturer m.v., der på forhånd binder centrenes konkrete organisationsform. Det giver en frihed til at afprøve nye veje, når vejledningsindsatsen samles. Det gælder f.eks. også på tværs af kommunegrænserne. De enkelte centre har mulighed for at udvikle sig til selvstændige kraftcentre, der kan etablere en selvstændig og synlig strategisk profil. Dette kan endvidere være med til at forankre de lokale udviklingsprocesser. Trusler
Centrene vil fortsat i høj grad være afhængig af offentlige midler. En del centre vil fortsat skulle arbejde aktivt for at sikre såvel basisbevillinger som projekttilskud. Centrene er generelt udtryk for en større lokal satsning, og derfor umiddelbart sværere at sætte i gang end en enkelt lokal vejleder eller mindre udviklingsprojekter. 5.8 AfslutningGennemgangen af datamaterialet viser, at vejledernes prioriteringer af deres arbejdsindsats i høj grad er i overensstemmelse med brugernes ønsker, både i dag og i den nærmeste fremtid. Det er karakteristisk for de 5 ordninger, at deres styrke findes i deres forskellighed. SWOT-analysen illustrerer således, at hver ordning har sine egne kendetegn og specifikke styrker. Når det gælder ordningernes svagheder er der derimod en række emner, der går igen i flere af ordningerne. Det drejer sig f.eks. om usikker finansiering, stort tidspres og manglende strategisk projektledelse. Disse emner uddybes i kapitel 6 sammen med temaer, der påvirker mulighederne for den lokale vejledning.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
), 3-gennemsnitlig tid (
), 4-meget tid (
) og 5-hovedparten af tiden (
). Den enkelte vejleders
tidsforbrug over for den enkelte målgruppe er skønsmæssigt angivet. Det samlede
tidsforbrug for den enkelte vejleder kan ikke opgøres som 100%. 
