| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Økonomisk konsekvensvurdering af ny luftvejledning
Miljøstyrelsen har ønsket at revidere Vejledning nr. 6 1990 om begrænsning af
luftforurening fra virksomheder (Luftvejledningen), og et udkast til en ny vejledning blev
sendt i høring d. 2000.10.25.
Udkastet indeholder en række skærpelser og nyskabelser i forhold til den gældende
vejledning. Miljøstyrelsen har ønsket en vurdering af de dermed forbundne økonomiske
konsekvenser for den danske industri og energisektor. Formålet med nærværende rapport
er at søge at foretage en sådan vurdering.
I kapitel 2 sammenlignes udkastets opbygning med den gældende luftvejlednings. En
væsentlig forskel er, at energianlæg nu har fået deres eget, særskilte kapitel. En
anden er, at vejledningen ikke som den gældende indeholder B-værdier for samtlige de
omhandlede stoffer. Disse værdier vil fremover blive publiceret separat.
I kapitel 3 søges vejledningens gyldighedsområde fastlagt. Det konstateres, at der,
siden den gældende vejledning blev udstedt i 1990, er sket en væsentlig begrænsning
heraf, i og med at der er udstedt en række bekendtgørelser, brancheorienteringer og
andre vejledninger, som går forud for luftvejledningen. En komplet fortegnelser herover
søges opstillet.
Et særligt forhold er fremkomsten fra og med år 2000 af de BAT Reference Documents
(BREFs), der udfærdiges af the European IPPC Bureau i henhold til Rådets
direktiv nr. 96/61/EF af 1996.09.24 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening (IPPC-direktivet). BAT = Best Available Techniques. Det konkluderes, at
disse BREFs er at opfatte som vejledninger. Men Danmark er som medlem af EU forpligtet til
at implementere dem ved miljøgodkendelse og revurdering af godkendelser af de omhandlede
virksomheder.
Som påpeget til slut i kapitel 3 giver høringsudkastet ikke noget entydigt svar på,
om de forskellige BREFs går forud for luftvejledningen eller omvendt. Dette emne
diskuteres indgående i kapitel 4. Ultimo 2000 foreligger der 8 endelige BREFs, og
yderligere et antal af de planlagte, i alt 32 dokumenter, er tilgængelige i forskellig
grad af færdiggørelse. Dokumenterne foreligger på engelsk og er meget omfangsrige. Der
bringes eksempler på indholdet, og det konstateres, at ganske mange danske virksomheder
er eller vil blive omfattet; men også at dokumenterne ikke er specielt operationelle for
den typiske danske miljøsagsbehandling. Det foreslås, at Miljøstyrelsen udstikker nogle
mere præcise overordnede retningslinier om, hvorledes dokumenterne skal implementeres,
f.eks. i form af en separat vejledning.
Ved en drøftelse i Følgegruppen besluttedes det at søge at konsekvensvurdere
høringsudkastet, som det fremstår, uden hensyntagen til at en given emission evt.
fremover vil være omfattet af et BREF.
Kapitel 4 indeholder tillige en vurdering af nogle undtagelsesbestemmelser (side 10 og
27-28) i den gældende vejledning og af betydningen af, at disse ikke genfindes i
høringsudkastet.
Såfremt høringsudkastet til den nye luftvejledning antages at gå forud for de
forskellige BREFs, kan der identificeres de i kapitel 5 angivne skærpelser i forhold til
den gældende vejledning. Indholdet i dette kapitel er i bearbejdet form benyttet som
bilag ved forespørgsel til en række, i rapportens kapitel 6 nærmere angive virksomheder
og brancheorganisationer, om hvilke tekniske og økonomiske konsekvenser de ser af
udkastet.
I kapitel 7 gennemgås de modtagne besvarelser. Disse er forholdsvis få, og et
hovedtræk heraf er, at fleste af dem ikke lever op til det ønskede. Hovedparten af de
svarende virksomheder/brancheorganisationer har påpeget, at høringsudkastet, hvis det
ophøjes til ny luftvejledning, vil give dem problemer, men de har ikke angivet de
økonomiske konsekvenser heraf. Den af Konsulenten valgte forespørgselsstrategi et
således ikke blevet tilfredsstillet; måske fordi nogle af svarerne ikke har vurderet de
nye krav som realistisk gennemførlige.
I konsekvens heraf kan Konsulenten formelt set ikke besvare den stillede opgave, men
kun bidrage til at belyse – og evt., ved en ændring af visse krav og formuleringer,
eliminere – nogle problemområder. Ud fra besvarelserne kan der især identificeres
de i afsnit 7.4 angivne, særlige problemområder.
Disse drøftedes indgående i Følgegruppen i januar og februar 2001. Som konklusion
herpå besluttede Miljøstyrelsen, at den ville udarbejde et nyt udkast til den nye
luftvejledning, og at Konsulenten skulle afvente fremkomsten heraf, idet man da ønskede
dette udkast konsekvensvurderet i stedet for høringsudkastet.
I det endelige udkast har Miljøstyrelsen stillet sig lydhør og imødekommende over
for en række af høringssvarene. Som følge heraf adskiller det endelige udkast sig så
væsentligt fra høringsudkastet, at Konsulenten har valgt at foretage den ønskede
konsekvensvurdering i et særskilt dokument.
Uanset, at det pr. 2001.01.31 foreliggende udkast til nærværende rapport derved er
blevet mindre aktuelt, har Konsulenten valgt at vedlægge det i en lettere bearbejdet form
til den endelige rapport i forventning om, at i det mindste kapitlerne 3, 4 og 7 vil kunne
have en generel interesse. Nærværende dokument er således et bilag, benævnt
Bilagsrapporten, til Konsulentens endelige besvarelse af den stillede opgave.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|