Økonomisk konsekvensvurdering af ny luftvejledning

2. Luftvejledningens opbygning

2.1 Oversigt
2.2 Definitioner
2.3 Høringsudkastets afsnit 3.2
2.4 Høringsudkastets kapitel 6
2.5 Vejledningens hovedprincip

2.1 Oversigt

Udkastet til ny luftvejledning tager udgangspunkt i den disposition, der er anvendt i den gældende vejledning, og det er tilstræbt, at de forskellige kapitler og tabeller i den nye vejledning får samme numre som i den gældende.

Udgangspunktet er således fortsat de forskellige luftforurenende stoffer som sådanne. Man kan sige, at den gældende luftvejledning ved sin fremkomst brød med det før 1990 benyttede princip: at de vejledende grænseværdier afhang af, på hvilken virksomhedstype emissionen fandt sted, til fordel for et princip om, at det må være det emitterede stof skadevirkninger i miljøet, der danner grundlaget for den nødvendige indsats, uanset hvorfra det udsendes.

Den gamle vejledning har 5 kapitler og 5 bilag samt et stikordsregister, mens den nye vejledning får 10 kapitler og et register, men ingen bilag. Tabel 2.1 indeholder en oversigt over den nye vejlednings kapitler og en angivelse af, hvor de tilsvarende regler findes i den gamle vejledning.

Studeres tabellen, ses som en iøjnefaldende forskel, at energianlæg er udtaget af det hidtidige kapitel 3 og givet deres eget kapitel, kapitel 6.

2.2 Definitioner

Nu som før opererer vejledningen med emissionsgrænseværdier, massestrømsgrænseværdier og B-værdier. Disse begreber forklares i vejledningens afsnit 3.1.

Emissionsgrænseværdierne angives (normalt) i enheden mg/normal m³ tør gas. (Betegnelsen normal m³ henfører til referencetilstanden: 0oC, 101,3 kPa). I enkelte tilfælde refereres dog til våd gas. For dioxiner anvendes enheden ng/normal m³. I nærværende rapport henfører alle angivelser i enheden mg/m³ og ng/m³ til den nævnte referencetilstand.

Ved forbrændingsprocesser og energianlæg benyttes referencetilstanden: 0oC, 101,3 kPa, tør røggas ved 10% O2, med mindre andet er angivet. Konsulenten tolker dette derhen, at referencetilstanden gælder ikke blot for egentlige forbrændingsprocesser, men også for smeltnings-, brændings-, kalcinerings- og tørringsprocesser, hvorved der anvendes et brændsel, og hvor røggasserne kommer i direkte kontakt med det behandlede materiale.

Tabel 2.1
Oversigt over den nye vejlednings indhold

Kapitel i ny vejledning

Kapitel i gældende vejledning

Forord

Forord

1. Indledning

1. Miljøbeskyttelseslovens generelle principper

2. Vejledningens indhold og anvendelse

2. Vejledningens anvendelse

3. Vejledende emissionsgrænser og beregningsværdier1)

3. Vejledende emissionsgrænser og beregningsværdier1) for virksomheder, der emitterer forurenende stoffer til luften

4. Beregning af skorstenshøjder

4. Beregning af skorstenshøjder

5. Vilkår og kontrolregler

5. Udformning af vilkår og kontrolregler

6. Energianlæg

Kap. 3, tabel 10 og 11
Bilag E. Begrænsning af luftforurening fra oliefyrede anlæg

7. Krav til indretning og drift af tanke og siloer

(Tilsvarende regler findes ikke)

8. Måling af emissioner fra luftforurenende anlæg

Bilag D. Måling af emissioner fra luftforurenende anlæg

9. Omregning vedr. luftoverskud og fugtindhold

Bilag C. Omregning vedr. luftoverskud

10. Vejledende emissionsgrænseværdier og kontrolregler for termiske og katalytiske oxidationsanlæg til destruktion af gasformige organiske forbindelser

(Enkelte af de nye regler findes i kapitel 3, 4 og 5)

1) Ordet beregningsværdi er ikke defineret i hverken den gældende eller i udkastet til den nye vejledning. Det antages, at der menes B-værdi.

I den gældende vejledning (side 17) er emissionsgrænseværdierne fastsat som månedsmiddelværdier. I udkastet til den nye vejledning er denne bemærkning udgået, men det fremgår indirekte af den nye vejlednings afsnit 5.2.4, at emissionsgrænseværdierne er middelværdier over kontrolperioden. Denne varierer fra 3 timer til 1 år i afhængighed af den kontrol, det pålægges virksomheden at føre med forureningsudsendelsen.

Da reglerne for, hvornår der skal føres den ene eller den anden form for kontrol, stort set er uændrede, vurderer Konsulenten, at den nævnte ændring alene er en præcisering og ajourføring af de allerede gældende regler, som ikke udløser ekstra økonomiske byrder for de berørte virksomheder (se dog også afsnit 5.3.7 og 7.2.7).

Hvad angår massestrømsgrænseværdierne og B-værdierne, er definitionen heraf uændrede.

I den gældende vejledning er emissionsgrænseværdien for en række stoffer angivet som et interval. F.eks. er grænseværdien for Støv i øvrigt ved en massestrøm > 5 kg/h angivet til 20-40 mg/norm.m³. Disse "intervalgrænseværdier" har givet anledning til megen diskussion i sagsbehandlingen, og det har derfor været et af formålene med revisionen af vejledningen at erstatte dem med en enkelt talværdi, i det nævnte eksempel med værdien 10 mg/m³.

2.3 Høringsudkastets afsnit 3.2

Resten af kapitel 3 består af afsnit 3.2 Massestrømsgrænser, emissionsgrænser og B-værdier.

Dette afsnit gælder således for andre anlæg end energianlæg. Det indeholder vejledende emissions- og massestrømsgrænser for de omhandlede stoffer. Disse er som hidtil inddelt i
Hovedgruppe 1: Særligt farlige stoffer
Hovedgruppe 2: Farlige stoffer

Stofferne tilhørende Hovedgruppe 2 er tillige inddelt i 6 stofgrupper: Uorganisk støv, NOx, SO2, [Andre] Damp- eller gasformige uorganiske stoffer, Organiske stoffer og Støv i øvrigt. Visse af grupperne er underinddelt i klasser.

Til trods for den tilstræbte lighed adskiller kapitel 3 i udkastet til den nye luftvejledning sig fra det tilsvarende i den gældende derved, at det ikke angiver samtlige de stoffer, der er omfattet af vejledningen. Miljøstyrelsen har nemlig bestemt, at B-værdierne "fremover vil blive offentliggjort i en [separat] vejledning fra Miljøstyrelsen om B-værdier".

Den gældende vejledning indeholder kun B-værdier for visse af de omhandlede stoffer. Miljøstyrelsen har derfor efterfølgende udsendt Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 15 1996: B-værdier, som bringer en "samlet, let tilgængelig oversigt over alle de fastsatte B-værdier". Det er således denne Orientering, der vil blive afløst af den kommende, nye vejledning om B-værdier.

For at afgøre, om et stof er omfattet af luftvejledningen, og i givet fald i hvilken hoved- og stofgruppe, samt evt. også i hvilken klasse, det er placeret, må man slå op i Orientering Nr.15 eller - senere - den nye vejledning om B-værdier. Den nye luftvejledning kan således ikke anvendes uafhængigt af disse dokumenter.

I konsekvens heraf er den gamle vejlednings bilag A: Principper for fastsættelse af grænseværdier for kemiske stoffer udgået. Den gamle vejlednings Bilag B: PAH-forbindelser indgår i den nye vejlednings afsnit 3.2.3.8

2.4 Høringsudkastets kapitel 6

Dette indeholder emissionsgrænseværdier for en række luftforurenende stoffer fra energianlæg, opdelt på de forskellige brændsler. Disse grænseværdier varierer med anlægsstørrelsen. Til gengæld er der ikke nogen massestrømsgrænseværdier. Referencetilstanden er 0oC, 101,3 kPa, tør røggas, 10% O2. Kapitlet indeholder tillige regler om emissionskontrol med energianlæg.

I høringsudkastets afsnit 2.1 hedder det om kapitel 6, at "man kan gå lige ind og se, hvilke krav der gælder de enkelte typer anlæg".

Konsulenten opfatter dette således, at kapitel 6 er tænkt at skulle gå forud for afsnit 3.2. Som det vil fremgå senere i denne rapport, har en enkelt bemærkning, 3.-sidste afsnit i høringsudkastets afsnit 6.1: "I dette afsnit er der særlige emissionsgrænser for energianlæg. For alle andre stoffer gælder vejledningens massestrømsgrænser og emissionsgrænser samt B-værdier." dog givet anledning til tvivl om, hvor vidt kapitlet står alene eller ej.

2.5 Vejledningens hovedprincip

Hovedprincippet i vejledningen er uforandret.

  1. Der skal først og fremmest lægges vægt på at forebygge forureningen ved at anvende renere teknologi

  2. Herudover skal uundgåelig forurening søges begrænset ved anvendelse af den bedste tilgængelige produktions- og rensningsteknik. Denne teknik kan være beskrevet branche for branche, eller der kan være udstedt en bekendtgørelse, som fastsætter bindende emissionsgrænseværdier for den pågældende virksomhedstype

  3. Foreligger der ikke en sådan beskrivelse eller bekendtgørelse, anvendes luftvejledningen. Dette kræver kendskab til forureningsindholdet (mg/m³) og luftmængden (m³/h) i alle afkast før og efter evt. filter- og luftrensningsinstallationer. Forureningsindholdet før et evt. filter og den tilhørende luftmængde multipliceres for hvert afkast, og produkterne adderes forurening for forurening. Herved fremkommer virksomhedens massestrømsværdi for hvert enkelt forurenende stof. Disse massestrømsværdier sammenholdes med luftvejledningens grænseværdier for massestrøm

  4. For stoffer, hvor virksomhedens massestrøm overskrider luftvejledningens massestrømsgrænse, må den udsendte luft ikke indeholde en koncentration af hvert enkelt stof, der overskrider vejledningens emissionsgrænseværdi. Om nødvendigt forbedres og suppleres rensningsforanstaltningerne, indtil emissionsgrænseværdien er overholdt i alle afkast

    Stammer forureningen fra et energianlæg, må emissionskoncentrationen ikke overstige den for den for den pågældende anlægsstørrelse og brændsel fastsatte emissionsgrænseværdi

  5. Herefter beregnes, afkast for afkast og forurening for forurening virksomhedens massestrømsværdier efter rensning. Disse værdier udgør afkastenes kildestyrker. Er der kun ét afkast, kan de divideres med den for hvert enkelt stof gældende B-værdi. Kvotienten kaldes spredningsfaktoren. Det stof, der har den højeste spredningsfaktor, er dimensionerende for afkasthøjden ved en OML-beregning som nærmere gennemgået i vejledningens kapitel 4, idet højden skal være tilstrækkelig til at sikre, at stoffet fortyndes til B-værdien. Er der flere afkast, kan forholdene være mere komplicerede. Dette er ligeledes omtalt i vejledningens kapitel 4

Der skal endvidere føres egenkontrol med emissionen efter reglerne i kapitel 5, 6 og 10.