| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økonomisk konsekvensvurdering af ny luftvejledning

7. De modtagne besvarelser

7.1 Deltagelse

Der er kun indkommet forholdsvis få besvarelser på de udsendte henvendelser.

7.2 Indhold

I dette og afsnit 7.3 er de modtagne svar rubriceret efter deres indhold.

7.2.1 Luftvejledningen medfører ikke forøgede udgifter

DONG "har vurderet på de økonomiske konsekvenser for gasforbrugende kunder…,da dette har langt større betydning end de økonomiske konsekvenser for DONGs egne anlæg".

For DONGs egne anlæg regnes derfor ikke med nogen økonomiske konsekvenser. Vurderingen på gasforbrugernes vegne omtales nærmere i afsnit 7.3 nedenfor.

Tilsvarende vurderer Københavns Kommune, at udkastet ikke vil få væsentlige konsekvenser for kommunens egne virksomheder. Det fremhæves dog, at der i udkastet ikke er taget stilling til energianlæg, der er spidslastanlæg.

7.2.2 Luftvejledningen medfører måske forøgede udgifter

House of Prince oplyser, at fabrikken i Søborg har tre kedler, som normalt fyres med naturgas. Der gives ikke oplysninger om nødvendige tiltag eller økonomiske konsekvenser. Disse kan dog være indeholdt i DONGs vurdering.

Aarhus Oliefabrik oplyser, at fabrikkens kraftcentral er på 100 MW og fyres med fuelolie. Selskabet mener ikke at kunne overholde vejledningens emissionsgrænser for NO_x og støv. Konsulenten har over for virksomheden peget på, at et så stort kedelanlæg falder ind under høringsudkastets afsnit 6.4.3. Dette indeholder ikke emissionsgrænseværdier for NO_x og støv. Amtsrådsforeningen, DAVID og Århus Amt efterlyser vejledende emissionsgrænser for store fyringsanlæg, der er godkendt før d. 1987.07.01.

Århus Oliefabrik har tillige påpeget, at det forekommer unødvendigt at have AMS måleudstyr for SO₂, da emissionen kan beregnes udfra svovlindholdet i olien. Konsulenten er enig i denne betragtning.

Der regnes derfor ikke med økonomiske konsekvenser for de to virksomheder.

7.2.3 NO_X

Kalk- og Teglværksforeningen anmoder om, at bemærkningen "Emissionsgrænsen for NO_x gælder ikke for cementovne" udvides til også at gælde tegl- og kalkovne.

7.2.4 SO₂

påberåber sig, at moler og plastisk ler fra naturens hånd indeholder svovl, som ved brændingen i selskabernes ovne omdannes til og derfor emitteres til luften som SO₂.

Selskaberne beder derfor om, at deres hidtidige undtagelse fastholdes. Der menes formodentlig undtagelsen for bl.a. molerovne og teglværksovne på side 10 i den gældende luftvejledning.

Skamol angiver, at det vil koste en investering af størrelsesordenen 20 mio. kr., hvis selskabets to tunnelovne skal forsynes med røggasafsvovling. Damolin anslår en tilsvarende investering på 15 mio. kr.

Dansk Leca og Optiroc angiver ikke nogen investeringsudgift, men foreslår, at referencetilstanden for emissioner fra de to fabrikker skal være det aktuelle O₂-indhold (15-16%). Dette kan f.eks. ske ved at tilføje "Leca-fabrikker" efter "teglværker" i punkt 1 i boksen i høringsudkastets afsnit 3.1.1. Konsekvensen af at ændre referencetilstanden til 16% O₂ vil være, at emissionskoncentrationerne bliver en faktor 2,2 lavere end ved 10% O₂.

Kalk- og Teglværksforeningen anfører kort, at der også fra tegl- og kalkovne kan ske emission af SO₂ ud over bidraget fra selve brændslet.

Rockwool henviser til undtagelsesreglerne side 27-28 i den gældende vejledning, og beder om, at disse bevares i den nye vejledning. Rockwool oplyser dog videre, at man har "emissioner af SO₂ fra kupolovnen, der langt overstiger en grænseværdi på 400 mg pr. Nm³, selv når det teoretiske bidrag fra koks fratrækkes". Konsulenten vurderer, at der med ordet "langt" tilkendegives, at også en grænseværdi på 500 mg/m³ overskrides.

Rockwool peger på, at en del af SO₂-emissionen skyldes, at man genbruger forskellige spildmaterialer, som ellers vil blive deponeret, både fra sin egen produktion og fra andre virksomheder.

Rockwool angiver, at det vil koste en investering på ca. 100 mio. kr., hvis selskabets 5 danske produktionslinier skal forsynes med skrubbere til rensning for SO₂.

Rockwool nævner i øvrigt, at man betaler svovlafgift svarende til svovlindholdet i de anvendte koks. Det bør afklares, om Rockwool og de øvrige nævnte virksomheder vil kunne få godtgjort hele denne afgift, hvis de iværksætter røggasafsvovling i et omfang, der modsvarer svovltilførslen med brændslet.

Aalborg Portland finder skærpelsen af SO₂-emissionsgrænseværdien uacceptabel, idet man for nylig har idriftsat en vådskrubber, der er "dimensioneret for en udledning på 100 kg/h svarende til 430 mg/m³". Konsulenten vurderer dog, at dette - om nødvendigt - må kunne klares ved en moderat justering af vådscrubberens driftsbetingelser.

Skamol, Damolin og Rockwool peger på, at en evt. svovlrensning vil medføre dannelse af nye, ikke genanvendelige restprodukter. Rockwool forventer tillige et spildevandsproblem.

De nævnte undtagelser er nærmere diskuteret i denne rapports afsnit 4.3.1, og som det vil fremgå, er det Konsulentens vurdering, at undtagelserne side 27-28 skal opfattes som en tydeliggørelse/begrænsning af undtagelserne på side 10. Med mindre de pågældende virksomheders emissionskoncentrationer (som hos Aalborg Portland) ligger mellem 400 og 500 mg/m³, ville det have været muligt allerede udfra den gældende vejledning at kræve emissionen begrænset.

Cheminova oplyser, at skærpelsen af emissionsgrænsen for SO₂ nødvendiggør en investering i yderligere SO₂-begrænsende udstyr på fabrikkens Claus-anlæg på 3-4 mio. kr. og en driftsudgift på ca. 2 mio. kr. pr. år. I Claus-anlægget sker der en ufuldstændig forbrænding af svovlbrinte, H₂S. Herved genvindes 96-97% af den tilledte mængde svovl som frit svovl til genbrug i produktionen. Den resterende mængde udledes som SO₂. Konsulenten vurderer, at såfremt den omhandlede svovlmængde ikke stammer fra et brændsel, vil den forstærkede rensning ikke kunne udløse en godtgørelse af svovlafgift.

Disse forhold vedr. SO₂-emission er af ikke uvæsentlig økonomisk betydning. Emnet diskuteres yderligere i afsnit 8.4.

7.2.5 Støv

For Skamols vedkommende vil den foreslåede skærpelse af emissionsgrænseværdien for Støv i øvrigt medføre en halvering af emissionen fra 20 til 10 mg/m³. Den herfor nødvendige investering anslås til 5 mio. kr.

Damolin anslår en investering på knap 10 mio. kr.

Kalk- og Teglværksforeningen ser mange lighedspunkter mellem medlemsvirksomhederne og cementindustrien. Indføres der en grænseværdi på 10 mg/m³, vil en række bestående elektrofiltre skulle udskiftes med posefiltre. Denne løsning vil dog ikke kunne anvendes i flere teglværker. Foreningen bringer ikke noget skøn over de forventede investeringer, men foreslår i stedet, at der skal gælde en grænseværdi på mellem 50 og 100 mg/m³ for branchens virksomheder.

Dansk Leca og Optiroc, Ølst foreslår, at også disse to virksomheder sidestilles med nye cementovne efter våd eller semivådproces. Dette begrundes med, at man anvender elektrofiltre, "at røggassernes dugpunkt er 62-63 ^oC, og at røggassernes temperatur svinger mellem 120-350 ^oC". Konsulenten vurderer, at der hermed menes, at de to virksomheder ikke anser det for muligt at anvende posefiltre, og at de mener at burde være omfattet af høringsudkastets afsnit 3.2.6.4.1 Vådt støv.

Det Danske Stålvalseværk angiver at skulle investere 48 mio. kr. i forbindelse med ændring af i alt 27 afkast. Det nævnes ikke direkte, at disse investeringer vedrører støv. Konsulenten vurderer imidlertid, at de nævnte investeringer ikke udspringer af udkastet til en ny luftvejledning.

Rockwool angiver, at selskabets filterleverandør ikke kan garantere en støvemission på < 20 mg/m³ ved den filterstørrelse og -areal, der haves i dag. Skærpelsen kan derfor medføre investeringer i nye filtre på 5 kupolovnslinier på 6-8 mio. kr. pr. filter. Rockwool foreslår, at den nugældende grænseværdi på 20-40 mg/m³ fastholdes.

Royal Scandinavia Holmegaard anslår, at skærpelsen af grænseværdien ved en massetrøm mellem 0,5 og 5 kg/h fra 75 til 50 mg/m³ fordrer, at der installeres et elektrofilter til en pris på 2 mio. kr.

Aalborg Portland oplyser, at skærpelsen kan "betyde yderligere skærpelse af kravene for 1 køler og 11 [cement-]møller".

Saint-Gobain Isover har pr. telefon oplyst, at vejledningen udløser et behov for en investering på 40 mio. kr. til et nyt elektrofilter. På grund af røggassens store vanddampindhold kan et posefilter ikke anvendes. Virksomheden anser sig imidlertid for omfattet af det gældende BAT reference document om glasfremstilling, hvorfor luftvejledningen ikke skønnes at være relevant.

Asfaltindustrien angiver, at skærpelsen af støvemissionsgrænseværdien til 30 mg/m³ tør røggas ved 10% ilt i praksis kræver, at den foreliggende, våde røggasmængde, som typisk indeholder 17% ilt [svarende til det i høringsudkastet angivne luftoverskudstal på 5,5], skal renses til 10 mg/m³. Dette nødvendiggør, at ca. halvdelen af de 47 anlæg, der ejes af Asfaltindustriens medlemmer, vil skulle have nye posefiltre. Udgiften hertil anslås til 50 mio. kr.

I høringssvaret til Miljøstyrelsen foreslår Asfaltindustrien, at det foreslåede krav til støvemissioner ændres til 50 mg/m³ ved 10% O₂ svarende til 18 mg/m³ tør luft ved et luftoverskud på 5,5 gældende for asfaltfabrikker.

7.2.6 Andre stoffer

NKT Cables oplyser, at man har iværksat dioxinmålinger på en af selskabets kabelskrotvirksomheder. Hvis den skærpede grænseværdi viser sig at være et problem, bliver virksomheden antagelig lukket.

Rockwool oplyser, at man har målt en dioxin-emission på 0,95 ng I-TEQ pr. m³. En skærpelse til 0,2 ng/m³ vil derfor medføre, at der skal indføres "rensning (som eks. en efterbrænder)". Rockwool spørger dog, om den foreslåede nye emissionsgrænseværdi skal gælde for stenuldsfabrikker, når emnet ikke er behandlet i det for denne type virksomheder gældende BAT reference document.

Rockwool har allerede installeret en efterbrænder på 1 kupolovn og kan også have behov for at installere efterbrændere på de 4 andre kupolovnslinier af hensyn til benzen og acetaldehyd. Disse emissioner angives at skyldes anvendelsen af cement- og lerbriketter. Selskabet synes at referere til Tabel 1 i såvel den gældende som den nye luftvejledning. Denne tabel, som i høringsudkastet findes i afsnit 3.2.3.3, indeholder en skærpelse, men da begge stoffer er brændbare, er de efter Konsulentens opfattelse omfattet af høringsudkastets afsnit 3.2.3.2. Dette indeholder ingen skærpelse. Den angivne investering, 4 x 20-25 mio. kr., vil således også kunne udløses ud fra den gældende vejledning.

Det er Konsulentens vurdering, at disse efterbrændere samtidig vil nedbringe emissionen af dioxiner til under høringsudkastets grænseværdi. I betragtning af den betydelige opmærksomhed, der i de senere år har rådet med hensyn til dioxin-emissioner, vurderes det, at installation af efterbrændere af hensyn til dioxin ville have kunnet kræves, også selv om der ikke skulle blive udsendt en ny luftvejledning med mere præcise bestemmelser herom.

Rockwool peger endvidere på, at tilføjelsen i høringsudkastets afsnit 3.2.6: "Hvis der fra et afkast…", repræsenterer en skærpelse for selskabet, idet man har samtidig emission af hydrogenfluorid og hydrogensulfid. Der angives ikke nogen særskilt økonomisk konsekvens heraf. Konsulenten vurderer, at de to stoffer vil kunne renses bort ved etablering af de tidligere omtalte skrubbere og efterbrændere. Se dog også afsnit 8.5.

Dansk Textil & Beklædning "undrer sig over, at reglerne for formaldehyd skal skærpes for tekstilvirksomheder, medens mineraluldsfabrikker, træ- og møbelfabrikker og glasuldsfabrikker får lempeligere krav".

Løvens Kemiske Fabrik og Lægemiddelindustriforeningen påpeger, at emissionsgrænseværdien for dichlormethan, 2,5 mg/m³ (jfr. høringudkastets tabel 1) er strengere end VOC-direktivets grænseværdi, 20 mg/m³. "Det er (derfor) ikke hensigtsmæssigt, at den danske luftvejledning stiller strengere krav, end dette direktiv lægger op til. Det vil stille danske virksomheder langt ringere i konkurrence med øvrige tilsvarende virksomheder i EU".

Hertil kan bemærkes, at såfremt VOC-direktivet gennemføres, herunder specielt Artikel 5 stk. 8), uden at grænseværdierne skærpes, vil den danske bekendtgørelse gå forud for luftvejledningen, jfr. bemærkning herom i høringsudkastets afsnit 2.2.1.

Cheminova angiver, at man - for at kunne overholde den nye emissionsgrænse for lugt fra termiske og katalytiske oxidationsanlæg til destruktion af gasformige, organiske forbindelser på 2000 LE/m³ - vil skulle investere 5-10 mio. kr. til dublering af de eksisterende rensningsforanstaltninger. Alternativt foreslås grænseværdien forhøjet til 30.000 LE/m³.

Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri påpeger, at den foreslåede grænseværdi heller ikke kan overholdes af fiskemelsindustrien, idet der typisk måles 5.000-20.000 LE/m³ efter branchens termiske forbrændingsanlæg. Det store indhold af nitrogenforbindelser i afsugningsluften indebærer, at de termiske forbrændingsanlæg heller ikke kan overholde den foreslåede, nye grænseværdi for NO_x fra sådanne oxidationsanlæg. Foreningen noterer, at der er en ny lugtvejledning på vej, og finder det derfor "mest hensigtsmæssigt at håndtere lugtproblemstillinger samlet i en lugtvejledning".

Også Amtsrådsforeningen, Århus Amt, dk- TEKNIK og Landbrugsraadet finder høringsudkastets grænseværdi for lugt efter termiske oxidationsanlæg meget lav. Landbrugsraadet peger tillige på, at NO_x-grænseværdien ikke altid kan overholdes.

7.2.7 Tanke og siloer

Statoil vender sig mod bestemmelsen i høringsudkastets afsnit 7.1.2.1 stk. 3 om at tanke for produkter med et damptryk, der er mindre end 1,3 kPa, skal være forsynet med en trykvakuumventil. Som bestemmelsen er formuleret omfatter den alt fra petroleum og jetfuel til heavy fuel oil, bitumen og smøreolier, og vil for Statoils raffinaderi kunne udløse investeringer af størrelsesordenen 2-5 mio. kr.

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) er af samme opfattelse, men fremhæver tillige, at langt de fleste tanke er dimensioneret til trykløs anvendelse. Montage af tryk/vakuumventiler vil kræve, at disse tanke samtidig må forstærkes i tag og svøb. OFR efterlyser en angivelse af den temperatur, ved hvilken de 1,3 kPa gælder. Miljøstyrelsen har under udarbejdelsen af nærværende rapport angivet, at det nævnte tryk gælder ved opbevaringstemperaturen.

Asfaltindustrien føler sig ramt af ordene "meget lugtende stoffer" i høringsudkastes afsnit 7.1.1. Der peges på en nærmere angivet løsning, som pr. asfaltfabrik skønnes at koste 350.000 kr., heraf for en tryvakuumventil 50.000 kr. For den samlede medlemskreds anslås investeringen til 28 mio. kr. I høringssvaret til Miljøstyrelsen foreslår Asfaltindustrien, at Kapitel 7 begrænses til alene at omfatte "større tanke med et volumen på f.eks. 500 m³".

7.2.8 Målekrav

Flere af svarene angiver, at høringsudkastets krav med hensyn til egenkontrol medfører forøgede investerings- og driftsudgifter.

Som allerede omtalt i denne rapports kapitel 2, er Konsulenten i det store og hele uenig i disse betragtninger, idet den nævnte egenkontrol allerede kan kræves udfra den gældende vejlednings bestemmelser.

Dette gælder således nogle bemærkninger fremført af Statoil og OFR om forøgede udgifter til AMS-måleudstyr for NO_x, idet reglerne herom er uændrede.

Dog er det naturligvis klart, at i det omfang vejledningen introducerer nye grænseværdier (f.eks. PAH) eller udvider gyldighedsområdet for allerede gældende (f.eks. dioxin og de mange nye grænseværdier for energianlæg) forøges behovet for præstationskontrol. Endvidere kan behovet for OML-beregninger blive forøget.

Sådanne præstationskontrolmålinger angives af Foreningen af danske overfladebehandlingsvirksomheder til 15.-18.000 kr. pr. stk. for første og 6.-8.000 kr. pr. stk. for efterfølgende afkast. Danske Energiselskabers Forening oplyser, at kontrolmålinger vedr. tungmetaller koster ca. 20.000 kr. pr. kedel.

Aarhus Oliefabrik, NKT, Foreningen af danske overfladebehandlingsvirksomheder og Danske Energiselskabers Forening peger på, at mange emissioner med fordel kan fastlægges ved beregninger. Konsulenten vurderer, at dette fortsat vil kunne være muligt, såfremt dette konkret kan begrundes, uanset at høringsudkastet kan siges at begrænse denne adgang i forhold til den gældende vejledning.

Grovvarebranchens miljøarbejdsgruppe nævner, at der i branchen "er ca. 75 ens virksomheder, der anvender ens maskinudrustning og hermed vil emissioner af "støv i øvrigt" være meget ens, så her bør der være mulighed for en lempelse, hvis det udstyr der anvendes tidligere er dokumenteret ved målinger blot på en anden adresse".

Det er ikke muligt at sige noget konkret om, hvor store ekstrabeløb til målinger og OML-beregninger, der udløses af høringsudkastet, hvis det ophøjes til ny luftvejledning, således som det nu foreligger. Konsulenten vurderer dog, at beløbet er af størrelsesordenen 50 mio. kr. pr. år. Heraf vil en del være "efterslæb", d.v.s. målinger og beregninger, som også kunne kræves eller være relevante ud fra den gældende vejledning.

7.2.9 Timing m.m.

Nogle få af svarene finder, at det er for tidligt at revidere luftvejledningen på nuværende tidspunkt.

Kalk- og Teglværksforeningen anbefaler, at man afventer fremkomsten af BAT-dokumentet for teglindustrien. Aalborg Portland finder "helt overordnet, at en ny luftvejledning er overflødig for de industrier, der er eller inden for kort tid vil blive omfattet af et EU BAT reference dokument. En ny luftvejledning skal derfor koordineres hermed…".

Københavns Kommune savner "noget mere konkret om BAT-princippet og renere teknologi i vejledningen". Amtsrådsforeningen finder vejledningens anvendelse af begrebet BAT-noter misvisende og efterlyser i vejledningen "en beskrivelse af, hvordan tilsynsmyndighederne skal bruge BAT-noterne…".

Foreningen af danske overfladebehandlingsvirksomheder finder "det meget forkert, at VOC Direktivet ikke bliver behandlet inden eller senest samtidigt med nærværende vejledning".

Odense Staalskibsværft anmoder Miljøstyrelsen "om at udskyde indførelsen af ovennævnte grænseværdier, indtil nødvendige målinger og tilhørende økonomiske vurderinger er gennemført".

Omvendt hilser bl.a. Danske Fjernvarmeværkers Forening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Københavns Kommune, Amtsrådsforeningen, DAVID og Århus Amt en ny luftvejledning velkommen.

7.2.10 Andre bemærkninger

Trevira Neckelmann beklager, at nomogrammetoden til beregning af skorstenshøjde udgår, og efterlyser et simpelt PC-program til erstatning, f.eks. via internettet.

Det Danske Stålvalseværk fremfører i selskabets høringssvar til Miljøstyrelsen en række vanskeligheder ved at fastlægge kildestyrken til brug ved OML-beregninger for store virksomheder med mange afkast. Løvens Kemiske Fabrik og Lægemiddelindustriforeningen er inde på noget af det samme.

7.3 Specielt om energianlæg

Bl.a. DONG/DGC, Danske Fjernvarmeværkers Forening (DFF), Danske Energiselskabers Forening (DEF), Videncenter for Halm- og Flisfyring, William Hansen & Co. A/S, Landbrugsraadet og Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri (FDFFI) har udførligt kommenteret høringsudkastets kapitel 6 omhandlende energianlæg.

I det følgende bringes nogle hovedpunkter fra disse kommentarer.

7.3.1 Generelt

Landbrugsraadet påpeger, at kapitel 6 generelt har meget væsentlig betydning for de godt 700 væksthusgartnerier i Danmark samt for Dansk Landbrugs Grovvareselskab. For sidstnævnte angives et investeringsbehov på 4-5 mio. kr. samt en forøgelse af de årlige udgifter til energiindkøb på ca. 3 mio. kr. "For at imødegå dette bør grænseværdien for NO_x fra fuelolie og kulfyrede anlæg fastsættes på et realistisk niveau, der er teknisk opnåeligt". Det foreslås tillige, at høringsudkastets "effektgrænse på 5 MW for fuelolie og kulfyrede anlæg (bør derfor) reduceres væsentligt".

7.3.2 Gasmotorer

Både DGC og DFF beskæftiger sig med disse anlæg. Med henvisning til den ændrede formulering af afsnit 6.1 i høringsudkastet (se denne rapports afsnit 4.4.3) konstaterer de, at det fremover vil være muligt at stille emissionskrav med hensyn til formaldehyd, acetaldehyd og olieaerosoler fra gasmotoranlæg. Disse krav nødvendiggør i givet fald, at anlæggene forsynes med termiske, eller evt. katalytiske oxidationsanlæg, hvis disse videreudvikles.

DFF anfører, at et oxidationsanlæg til et gasmotoranlæg med en elproduktion på 6 MW vil koste ca. 7 mio. kr., og DGC anslår, at kravene vil udløse et samlet behov for på de dansk kraftvarmeværker med gasmotorer at investere 450 mio. kr., hvis en katalytisk løsning er mulig, op til 1350 mio. kr. for termiske oxidationsanlæg.

De nye grænseværdier indebærer også forøgede udgifter til AMS, stikprøvekontrol eller præstationsmålinger. DGC anslår dette til at koste ca. 25 mio. kr. pr. år.

7.3.3 Naturgasfyrede kedelanlæg

DGC vurderer, at de nye krav til NO_x medfører, at næsten alle eksisterende anlæg skal skifte til lav NO_x brændere. Dette vil indebære udgifter til skift af brænderhoveder i varmeværker og industrien på 30-55 mio. kr. Det bemærkes, at "ved konvertering til lav NO_x brændere falder ydelsen 10-15%. Dette kan medføre, at det af kapacitetsmæssige årsager er nødvendigt at udskifte hele kedel- og brændersystemet. Det er ikke muligt at vurdere omfanget og dermed omkostningerne heraf på det nuværende datagrundlag."

Krav om præstationskontrol for NO_x og CO anslås at indebære årlige udgifter på ca. 3,5 mio. kr.

FDFFI finder, at der ikke er fremlagt en tilstrækkelig dokumentation af, at de nye emissionsgrænseværdier kan overholdes.

7.3.4 Gasolie

DFF foreslår, at NO_x-emissionsgrænseværdien for eksisterende anlæg i størrelsesintervallet 120 kW-5 MW sættes til 400 mg/m³. Grovvarebranchens miljøgruppe foreslår en grænseværdi på 150 mg/m³.

7.3.5 Fuelolie

DFF finder at let fuelolie fortsat bør kunne anvendes i anlæg ned til 1 MW. Grovvarebranchens miljøgruppe foreslår mere generelt, at grænsen ændres til [d.v.s. fastholdes på] 1 MW.

DEF betragter den foreslåede emissionsgrænseværdi for NO_x på 200 mg/m³ for anlæg i størrelsesordenen 5-50 MW som meget restriktiv, specielt for eksisterende anlæg. Dette vil for en kedel i ELSAMs område udløse en investering på 25 mio. kr. til et SCR-anlæg.

FDFFI savner dokumentation for, at en grænseværdi på 200 mg/m³ er i overensstemmelse med den teknologi, der er til rådighed. Fra brænderleverandører er det oplyst, at NO_x-kravet ikke kan honoreres med lav NO_x brændere alene, men at der også må stilles krav med hensyn til kedlens fyrrumsbelastning, oliens kvalitet samt evt. til luftens temperatur.

Grovvarebranchens miljøgruppe foreslår en NO_x-grænseværdi på 550 mg/m³.

Oliebranchens Fællesrepræsentation har i e-mail af 2001.02.20 til Konsulenten meddelt, at "typiske indhold af de omhandlede tungmetaller - også Hg - ligger pænt inden for de [af Konsulenten, se Bilag 2] nævnte grænseværdier. Det må herefter antages for temmelig sikkert at Luftvejledningens bestemmelser om tungmetaller ikke kommer til at byde på problemer for dansk produceret fuelolie". Konsulenten har på basis heraf anbefalet Miljøstyrelsen at slette tungmetalgrænserne for fuelolie.

7.3.6 Kul

FDFFI savner ligeledes dokumentation for, at en NO_x-grænseværdi på 200 mg/m³ er i overensstemmelse med den teknologi, der er til rådighed ved kulfyring.

Som for fuelolie foreslår Grovvarebranchens miljøgruppe, at kul bør kunne anvendes i anlæg ned 1 MW.

7.3.7 Biomasseaffald

DFF foreslår, at dette afsnit udgår af vejledningen.

7.3.8 Træ

DFF foreslår, at emissionsgrænseværdien for NO_x hæves til 400 mg/m³. Det foreslås, at anlæg > 5 MW ikke blot "bør", men ligefrem "skal" være forsynet med iltstyring. Anlæg i størrelsesområdet 1-5 MW "bør" ligeledes være forsynet med sådant udstyr. Til gengæld findes kravet om kontinuerlig støvmåling ikke at være teknisk/økonomisk gennemførligt på anlæg med våd røggasrensning.

7.3.9 Halm

DEF oplyser, at en NO_x-grænseværdi på 300 mg/m³ ikke vil kunne overholdes i alle driftssituationer, og DFF foreslår grænseværdien hævet til 400 mg/m³.

DFF foreslår som for træfyring, at anlæg i intervallet 1-5 MW "bør", og at anlæg > 5 MW "skal" være forsynet med iltstyring. Nye anlæg > 5 MW bør forsynes med AMS for CO. Til gengæld findes kravet om kontinuerlig støvmåling at "være langt over målet", og det vil kunne hæmme "udviklingen af bedre røggasrensningsmetoder for halmfyr, hvor de sure emissioner, som HCl og SO₂, samt PAH tilbageholdes i røgvaskere".

7.3.10 Øvrige bemærkninger

DEF savner regler for, hvordan emissionsgrænseværdier skal beregnes ved samtidig brug af flere brændsler i samme anlæg (kedel), f.eks. kul og halm i samme anlæg.

DEF slår endvidere til lyd for, at der anvendes samme referencetilstand i luftvejledningen som i bekendtgørelsen om store fyringsanlæg [d.v.s. 3% O₂ ved gasformigt og flydende brændsel, 6% O₂ ved fast brændsel]. DGC påpeger i sit høringssvar til Miljøstyrelsen om valget af 10% O₂ som referencetilstand, at "ingen anlæg opererer ved så højt et luftoverskud. Det ville være mere relevant at knytte emissionsgrænsen til 0% O₂ eller til den indfyrede energimængde (mg/MJ)".

7.4 Vurdering

I det følgende kapitel diskuteres disse emner lidt nærmere.