| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fire scenarier for fremtidens samfund og miljø

1. Fire scenarier for fremtidens samfund og miljø

Instituttet for Fremtidsforskning præsenterer i det følgende fire scenarier for fremtidens samfund og miljø - fire scenarier, som tegner hvert deres billede af, hvad der kan ske i løbet af 20 år, hvis samfundet følger de fremtidsspor, der optegnes. For alle fire scenarier er udgangspunktet det sandsynlige: Vi vil opleve økonomisk vækst, uddannelsessystemet bliver bedre og der kommer fokus på udviklingen af nye teknologier. Sammenhængen med miljøet er dog for ingen af disse tre faktorers vedkommende ligetil. Der er ingen belæg, hverken statistisk eller erfaringsmæssigt, for at antage at økonomisk vækst, bedre uddannelse eller nye teknologier uden videre fører til bedre eller værre miljø. Økonomi, uddannelse og teknologi indgår som så meget andet i et dynamisk samspil med andre faktorer og forhold i samfundet. Scenarierne fortæller derfor forskellige historier om den måde samfundet forvalter sine ressourcer og håndterer sine udfordringerne på, og hvilke betydninger valget af forvaltning har for fremtidens miljø.

Fremtidens samfund er komplekst, men med de fire scenarier gives fire simplificerede billeder af, hvordan aktører kan forstå fremtiden, agere i fremtiden og måske endda forme fremtiden.

1.1  2 akser - 4 samfundsscenarier

De udarbejdede scenarier kan med fordel bruges som inspiration og debatgrundlag. Det har været vores udgangspunkt i arbejdet, at undgå sort-hvide billeder, der på forhånd kan dele diskussionen eller miljødebatten i to lejre, eller som alle kan være rørende enige hhv. uenige om. De fire scenarier bør ikke på forhånd klassificeres som "gode" eller "dårlige", og man bør derfor ikke tale om, at et af scenarierne er mere uforstandigt end de andre, eller om at et scenarie udgør en objektivt "bedre" fremtid for f.eks. Danmark og danskerne. Til gengæld lægger valget af akser og dermed valget af scenarierum op til en diskussion af strategier.

Scenarierne angriber miljødebatten fra en samfundsmæssigt tværfaglig synsvinkel. Og ganske som vi har prøvet at holde os fri af stereotyper og domme på miljøområdet, er der i udgangspunktet tale om fire scenarier, som undgår at tage stilling til om de beskrevne udviklingsretninger er positive eller negative set med samfundets øjne. Elementer i alle scenarier vil for den enkelte læser kunne være henholdsvis stærkt positive eller stærkt negative – det er med til at skabe debat og inspirere. Men fra forfatternes side har vi søgt at være neutrale.

1.2 Metode til valg af akser

For at scenarierne kan bruges som udgangspunkt for debat, er det nødvendigt at trække dem skarpt op og samtidig begrænse sig til et beskedent antal så overblikket bevares. Udgangspunktet har derfor været at lave fire scenarier, som baserer sig på en krydsning af to akser. Scenarieakserne er valgt i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Instituttet for Fremtidsforskning med baggrund i desk-research samt de gennemførte interviews og megatrend-udvælgelsen. Desk-researchen baserer sig dels på IFF’s mangeårige arbejde med megatrends og dels på en målrettet gennemgang af scenarieteknikkens anvendelse på miljøområdet; blandt andet inspireret af det amerikanske EPAs erfaringer.

Desk-researchen er dernæst blevet kombineret med en tolkning af ressourcepersonernes vurderinger af megatrendsenes betydning samt deres vurdering af hvor usikkerhederne er størst.

1.3 Beskrivelse af akser

Akserne er lagt som en samfundsakse og en miljøakse:

1. Samfundsakse: Top-down versus Bottom-up

Samfundsudviklingen er præget af to modsatrettede tendenser. Den ene tager sit udgangspunkt i den stigende kompleksitet, der kombineret med den teknologiske udvikling og globaliseringen, fører til et voksende behov for fælles initiativer på tværs af gamle grænser i samfund. Den anden tendens går på en fragmentering af samfundet, hvor det fælles mentale set-up på individ- såvel som på samfundsniveau, er under opløsning. Det giver anledning til en nuancering og individualisering af samfundet i tanke og handling.

Eller sagt på en anden måde ligger der et kontinuum af muligheder for at agere som samfund. I det ene ekstremum sker det gennem en overordnet topstyret fællesskabskonstruktion. I det andet fra bunden via folkelige sammenhængende eller fragmenterede koalitioner. Ekstremerne kan i det positive beskrives ved en demokratisk verdensregering overfor et globalt folkeligt fællesskab. I sin negative form ved totalitarisme, hvor én bestemmer alt overfor pøbelvælde, hvor alle bestemmer intet.

2. Miljøaksen: Stærk versus svag bæredygtighed¹

Den svage bæredygtighedstilgang forudsætter, at det altid er muligt at kompensere for et miljømæssigt tab med producerede goder. Hvis den samlede kapitalgodebeholdning, dvs. natur-, produceret- og humankapital, ikke er faldende over tid, tilsiger den svage bæredygtig-hedsopfattelse, at det er en tilstrækkelig indikator for, om udviklingen er bæredygtig. Mindre strenge fortolkninger af svag bæredygtighed accepterer, at økosystemers stabilitet og evne til selvopretning kræver opretholdelse af et vist minimum af naturressourcer. Dvs. det anerkendes, at der er kritiske værdier af naturkapital og dermed ikke fuld substituerbarhed mellem visse typer naturressourcer og producerede goder. Kritisk naturkapital kan f.eks. være livsunderstøttende ressourcer som vand, jord og biodiversitet. Til at vurdere, om udviklingen er svagt bæredygtig, er det nødvendigt med indikatorer og mål for naturressourcer og miljø.

Stærk bæredygtighed i sin strengeste form tildeler naturen en værdi i sig selv og økonomiske betragtninger har ikke relevans. Forskellige typer af naturkapital kan ikke erstatte hinanden, hvorfor substitution ikke tillades. Mindre restriktive fortolkninger af stærk bæredygtighed kræver som minimum, at den samlede mængde af naturkapital skal fastholdes på et uændret niveau.

Kravet om uændret eller voksende naturkapital betyder, at økologiske principper går forud for økonomiske hensyn. Anvendelse at et stærkt bæredygtighedsprincip vil i praksis betyde, at man ud fra et forsigtighedsprincip fastsætter grænseværdier, standarder etc., og den økonomiske teori kan så bruges til at finde omkostningseffektive løsninger til at nå de fastsatte mål.

Ved den meget svage bæredygtighedstilgang overlades miljø- og ressourceproblematikken i vidt omfang til teknologiske og økonomiske kræfter. Svag bæredygtighed kan være en risikopræget udviklingsstrategi, da det ikke kan vides med sikkerhed, om den hviler på realistiske teknolgiantagelser. Samtidig kan forudsætningen om fortsat økonomisk vækst vanskeligt kombineres med en stærk bæredygtighedstilgang, som kræver absolutte kriterier, der kan have uforholdsmæssigt store omkostninger for samfundet.

Scenarier i overblik

1.4 Scenariemetode og tidshorisont

Scenarierne er skrevet med udgangspunkt i år 2020. En periode på ca. 20 år giver rum nok til at overveje samfundstyper, som adskiller sig radikalt fra nutiden, uden at man befinder sig i en situation, hvor scenarierne beskriver kommende generationers handlinger.

Scenarierne er skrevet i tilbageblik. Vi står i januar 2021 og kigger tilbage på de forgangne tyve år.

Endelig skal det konstateres, at scenarierne er skrevet essayistisk uden anvendelse af modeller til kvantificering af samfundsmæssige og/eller miljømæssige forhold. Scenarierne skal ses som et supplement til det betydelige scenariearbejde, som gennem tiden har fundet sted indenfor miljøområdet. De er skrevet som fortællinger eller historier, der tjener til at vække læserens fantasi, så vedkommende kan se fremtiden for sig, og udpege hvilke drivkræfter, der har formet denne fremtid.

Scenarierne kan bruges som udgangspunktet for en diskussion om den fremtidige kurs. Det kan debatteres, hvilket scenarie der er mest sandsynligt, og måske hvilket scenarie der er mest ønskeligt set ud fra den enkelte debattørs synsfelt. Ligeledes kan man lægge forskellige strategier ned i de enkelte scenarier. Og man kan endelig vælge at bruge flere af scenarierne, som et redskab til at forholde sig til en usikker fremtid, og derved bruge scenarierne som grundlaget for et early-warning-system.