| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fire scenarier for fremtidens samfund og miljø

3. Deus ex machina

3.1 Tidsånd og drivkræfter

Tidsånden var præget af samarbejde og erfaringsudveksling over grænser. Den økonomiske højkonjunktur fortsatte og bragte en følelse af optimisme og et ønske om samarbejde mellem med sig på det globale niveau mellem myndigheder og virksomheder. Kreativitet og nytænkning blomstrede indenfor videnskab og kunst.

USA og NAFTA var foregangslandene, som inspirerede andre til at satse på forskning, udvikling, teknologisk udvikling og en stor opbakning til iværksætterånd og driftighed i befolkningen.

Verdens regeringer mødes. Den amerikanske præsident George W. Bush holder tale om amerikansk forskning og udvikling under Samarbejdskonferencen i København 2007.

Som den amerikanske præsident sagde da han gæstede København i 2007: "Solutions to the problems of the present cannot be found in the past, and the sinner of yesterday's environment can suddenly find himself as the saviour of tomorrow".

En øget centralisering og omfattende modernisering i de europæiske forvaltninger øgede både kvaliteten og omfanget af den borgerservice, der kunne ydes for det samme antal skattekroner. Bureaukratiet, specielt i EU, faldt til et minimum, og lovgivningen gennemgik en forenkling, der gjorde op med fortidens tunge og formalistiske papirdynastier. EU forbedrede infrastrukturen indenfor kommunikation og transport og blev et forbillede i forvaltningslitteraturen i effektivisering og forenkling.

Det økonomiske boom, der så ud til at ebbe ud mod midten af årtusindets første årti, fortsatte og samhandelen blomstrede, specielt via internettet Omsætningen i turismeerhvervet voksede støt. Danmark og Europa intensiverede efter årtusindskiftet indsatsen for at blive førende indenfor energiteknologi, bioteknologi, materialeteknologi og IT.

Øget opsparing og investering i nationale og udenlandske gazellevirksomheder koblet med en satsning på den humane kapital gjorde ikke kun den vestlige verdens nationer til stabile økonomier, men havde også positiv effekt i Østeuropa, Rusland, Kina og efter nogen tid Indien. Tigerøkonomierne i Asien og Sydamerika og et større antal afrikanske stater, kunne drage fordel af deres store potentialer i form af lavtlønnet arbejdskraft og store naturlige ressourcer. Mellemøsten og de få slyngelstater, der isolerede sig stadig mere fra omverden, var spillets tabere.

Selvom der var tilbagegang i antallet af arter og deres levesteder var den faldende naturkapital erstattet med en stigende produceret kapital og humankapital.

Ørkenen opdyrkes. Genmodificerede planter vokser på tidligere golde ørkenområder og vandes med saltvand, som pumpes ind via nyetablerede kanaler fra Togos kyst. Solfiltrene beskytter de sarte planter mod ultraviolet stråling. Sahel-zonen Burkino Faso 2014.

Modificeringen af afgrøder og dyr, intensiveringen af landbrug og forebyggelse af sygdomme, samt en hårdnakket indsats for at opbygge vidensdatabaser og early warning systemer gjorde det muligt at tage mange nye miljøproblemer i opløbet. Den danske eksport af miljøteknologier, der effektivt kunne øge virksomhedernes ressourceeffektivitet styrkede samtidigt Danmarks omdømme som foregangsland nr. 1 i verden.

En voksende global middelklasse fik stadig flere muligheder og bedre kundskaber. Dette tilfredse borgerskab fungerede stabiliserende for det politiske liv. Netværksmennesket og netværksindustrierne udgjorde eliten, bundet sammen og adskilt af ikke-geografiske interesser i et verdensomspændende virtuelt rum. Et virtuelt rum, som efterhånden også kunne give naturoplevelser, som ikke var til at skelne fra "real life".

Fordi samtiden var så gennemstrømmet af de teknologiske løsninger, som syntes at have potentialet til at løse de miljømæssige sideeffekter opstod der også et ønske om at bevare noget oprindelig natur, som ikke lod sig kopiere eller erstatte. Var der noget, der kunne markedsføres som den ægte vare, den uforfalskede levende natur eller som en unik herlighedsværdi var det i høj kurs hos forbrugerne.

F.eks. blev de fleste kendte arters DNA opbevaret i fælles bio-verdenslagre, så man i en given situation kunne genskabe dem. Konkret blev kondoren og det hvide næsehorn reintroduceret i 2018.

Verdensmarkedet bestemte i praksis udformningen og indholdet af de lokale politikker, og Verdensbanken, Europabanken og World Reserve Holding i Hong Kong fungerede som buffere, der kunne dæmpe og regulere fluktuationerne i de globale markeder.

3.2 Det globale perspektiv

Den teknologiske og vidensbaserede økonomi indebar et højt oplysningsniveau som sammen med udjævning af forskelle på tværs af grænser bragte en erkendelse af, at verdens miljøproblemer nødvendigvis måtte løses i fællesskab. I praksis lå den overvejende del af miljøpolitikken hos de internationale institutioner

Det højteknologiserede informationssamfund havde den indbyggede usikkerhed, at det, der f.eks. var defineret som en kritisk værdi i naturen i går, i morgen kunne vise sig at være ligegyldig eller langt mere alvorlig end først antaget. Dertil kom, at man var blevet så gode til at overvåge og måle, og man var derfor nødt til acceptere den risiko der fulgte med.

Drivhuseffekten var et eksempel på, hvor vanskeligt det var at forholde sig til diffuse og abstrakte problemer. Efter årtusindskiftet deltog USA stadigt mindre i klimadebatten. Hovedparten af udviklingslandene udviste en manglende interesse i at deltage i de internationale klimaforhandlinger.

Det afgørende slag indfandt sig i 2010, da USA udeblev fra det stort lancerede topmøde i Paris. På det tidspunkt var det amerikanske folks interesse i klimaproblematikken forsvindende lille, og den siddende præsident kunne kort før topmødet citeres for at kalde de øvrige regeringers fremmøde for "leaders of the past playing with their big weather baloon", gjorde ikke tolerancen større.

I de fremgangsrige udviklingslande var det selv med implementeringen af ren teknologi og knowhow svært at begrænse en voldsomt stigende produktion og forbrug af kul, olie og andre udtømmelige naturressourcer. I det omfang OECD-landene udtrykte bekymring over udviklingen, var svaret altid, at den vestlige verden førte grøn protektionisme for at underminere den markedsadgang, u-landene langt om længe havde fået tilkæmpet sig.

Jackson & klon. Michael Jackson, holdt evig ung af genterapien, klonede i 2019 sig selv. "Jeg skal nu se mig selv leve den barndom, jeg aldrig fik", udtalte den nybagte far.

Men i det hele taget kunne den brede befolknings opbakning til abstrakte og diffuse miljøproblemer ligge på et meget lille sted, og et eventuelt folkeligt engagement koncentrerede sig altid om konkrete enkeltsager, hvis løsninger var overskuelige og nærværende. I denne sammenhæng spillede medierne ofte den dominerende rolle ved at fokusere på skrækhistorier og individets manglende kontrol og indsigt i de påvirkninger han eller hun udsættes for i sin hverdag.

3.3 Det nationale perspektiv

Det havde vist sig langt nemmere end forventet at sikre rent vand, mindre miljøbelastende energikilder og rene produktionsprocesser. Brændselsceller i bilerne og de intelligente bygninger var med til at reducere energiforbruget til et minimum. Forskningen var i højsædet, og opgaven for myndighederne lå således mere i at få teknologiske systemer til at spille sammen, end i at løse konkrete afgrænsede miljøproblemer. Det overlod man til kommunerne, der i sagens natur var nærmest ondet.

Miljøet fik det bedre på flere områder. Affald sås i stigende grad som en ressource, og affaldsforebyggelse kom til at indgå som en central parameter, der signalerede efficiens og god ledelse. Miljøhensynet blev varetaget, når det var rentabelt og konkurrencedygtigt. Den stramme regulering af pesticider og substitueringen til bioteknologiske og biologiske metoder resulterede i et minimalt forbrug af pesticider. Generelt faldt forureningsniveauet næsten overalt i verden pga. teknologiske landvindinger.

Blomster til Micha. Micha Woo, designerbarn og stifter af antiteknologibevægelsen Greenesis begik selvmord udenfor FN’s hovedkvarter i Beijing i 2020, kun 16 år gammel. V.hj.a. sin videoserver transmitterede hun sine sidste ord til verden: "At the dawn of the twenty-first century, we should have all too much basis for skepticism about the entusiastic visions of the link between scientific advances and human progress. I fear this development, and I long for us to mature in our responsibility for the world. I am a child of Nature, and I cannot live as a product of technology"

Miljøproblemernes overhængende nærvær svandt således ind, men forsvandt ikke fuldstændigt. Det væsentlige var dog at miljøeffekterne af forbrugs- og produktionsmønstrenevar til at leve med, og at samfundet var omstillingsvilligt. Man kunne således f.eks. godt leve med klimaforandringer. Det var blot et spørgsmål om at følge med og tilpasse sig

Den større indsigt i samspillet mellem arv og miljø, som tog fart i begyndelsen af årtusindet med kortlægningen af det menneskelige genomen, flyttede de fleste miljøproblematikker i retningen af LSK-faktorerne, altså de Livsstilsrelaterede SygdomsKatalysatorer; som er de faktorer i nærmiljøet, der er med til at udløse sygdomme, som individer er arveligt disponerede for. Befolkningens største bekymring var de snigende og højrisicibærende faktorer som netop LSK, resistente bakterier og kemikalier.

Danskerne levede i et forbrugssamfund med en høj grad af recirkulering. Man behøvede ikke at have dårlig samvittighed over at bruge og smide væk, for stort set alt, hvad der blev smidt væk kunne genanvendes. Produktionseffektiviteten var høj, og Danmark var storeksportør af knowhow. Det var derfor naturligt, at danskerne selv gik foran som kræsne og kritiske superforbrugere.

Frem til 2020 voksede gruppen af ældre voldsomt. Middellevealderen steg hurtigt, og samtidigt voksede antallet af børn og unge og lagde et stigende pres på service som pleje, undervisning, sundhed og børnepasning. Nye teknologier som genterapi og forebyggelse af aldring via programmering af stamceller skabte store behandlingsmæssige fremskridt.

Blandt den mere kræsne del af befolkningen var der stadig efterspørgsel efter de gode, danske råvarer. Man kunne spise sig sund og mæt i funktionelle fødevarer, men til det udsøgte måltid hørte nu engang de oprindelige og naturlige nationale afgrøder. Der var således plads til alle, og de små natural-økologiske landmænd kunne tage sig dyrt betalt for deres små eksklusive sortimenter.

Hvor hensyntagen til miljøet tidligere havde hvilet tungt på den enkelte forbrugers skuldre og pengepung, satte man nu i højere grad sin lid til ny forskning og systemudvikling. Man kunne stort set dyrke alt på den danske jord, og statskontrolleret naturmærkning garanterede kvaliteten af den bioteknologiske produktion.

Landbruget omstillede sig, fordi forbrugerne krævede fødevarer af høj kvalitet. Høj kvalitet var nærmest et mantra, og størrelsen af bedrifterne voksede. Den store indsats lå indenfor mere dyrevelfærd, bedre fødevaregarantier og kontrol med brugen af de teknologiske og bioteknologiske tilbud.

En af de vigtigste konsekvenser af informationsteknologiens udbredelse var, at alverdens forbrugere nu kunne vurdere de miljømæssige konsekvenser af deres handlinger hurtigt og sikkert. Forbrugerne fik nye redskaber, som gjorde aktiv handlen hurtigere og smartere. Indkøb var ikke et spørgsmål om at vælge blandt forskellige miljømærker, som var blevet standarden indenfor stort set alle produktkategorier. Det var også en mulighed for at træffe de ultimative personlige valg. Forbrugere, som ikke ønskede genmodificerede fødevarer, pesticider, varer produceret af kasteløse i Indien samt produkter, der var transporteret med fly, og som samtidig ønskede at støtte virksomheder, der havde programmer med medarbejderaktier til samtlige ansatte, overførte informationerne til deres digitale butler og opdaterede det til den intelligente consumer-chip. Denne kunne man enten bære i et smykke eller få indopereret under huden, så man altid var operationel. På denne måde kunne man nemt og hurtigt vælge varer som tog hensyn til allergier, overfølsomheder og sygdomme, og samtidigt opfyldte de personlige kvalitetskriterier.

Skrivebordspc’en var blevet erstattet af mobile apparater, som løbende tilpassede sig den enkelte brugers behov og profil. Internettet var overalt, og bragte information rundt i verden på et splitsekund. Elektroniske og personlige assistenter hjalp den enkelte til at sortere og vælge, og robotter og teknik overtog i stadig større grad det almindelige omsorgsarbejde og var godt på vej ind i uddannelsesverdenen. Hvad enten man var bevidst om dette eller ej, var det svært for den enkelte at fungere i sin dagligdag uden den moderne teknologi.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |