Fire scenarier for fremtidens samfund og miljø
4. Play it again
| 4.1 | Tidsånd og drivkræfter |
| 4.2 | Det globale perspektiv |
| 4.3 | Det nationale perspektiv |
Den iscenesatte verden
Verdenssamfundet er præget af den individuelle forbrugers behov for oplevelse og selvrealisering, og udviklingen præges miljømæssigt af svag bæredygtighed. Der sker en afkobling mellem, hvad folk opfatter som fremskridt og den typiske fokus på de materielle goder. Medierne er i centrum for udviklingen, og naturen bliver en slags temapark, som folk vælger til og fra. Man holder måske ferie i en naturpark en weekend, men lever i en anden verden til hverdag. Borgere og politikere handler, når problemerne er tæt på, og virksomhederne dominerer mere og mere udviklingen.
Det økonomiske opsving i starten af det nye årtusind blev ikke som økonomerne forudsagde omsat i rent forbrug og materielle goder. Tendensen til at søge mod det immaterielle, som allerede kunne iagttages i 90erne, tog mere og mere til og skabte et stort marked for immaterielle værdier og historiefortælling. Specielt underholdningsindustrien blomstrede, og både i det politiske og det kommercielle liv var det altafgørende at man kunne underholde og tilfredsstille, borgere og forbrugere, hvis man skulle formå at holde deres opmærksomhed fanget. Folkelig opmærksomhed og bevågenhed var kilden til succes og roden til fiasko, og i den industrialiserede del af verden var kunden konge af værdikæden.
I den vestlige verden samlede politikken sig om det moderate og kompromissøgende. For at skille sig ud fra massen var det nødvendigt også for politikerne at fortælle en god historie.
Det samme billede genfandt man hos NGOerne, som anlagde en farverig stil med kontante budskaber, som gerne blev afleveret gennem gratis spil og sjove gags på nettet. Organisationerne skiftede gerne navn og karakter, alt efter hvilken sag man pt. kæmpede for.
I det nationale og internationale erhvervsliv fulgte man fluktuationerne og bevægelserne i de kræsne og impulsive forbrugeres præferencer. Disse var på deres side velorganiserede gennem internettet og avatarer. Samtidig nærede de en udpræget mistillid til eksperter og politikere, der ikke kunne give sikre garantier for produkters eller strategiers sikkerhed. I stedet søgte man drømmene og historiefortællerne, som kunne sætte informationen ind i en sammenhæng og relatere det til den enkeltes liv på en sjov og underholdende måde. Underholdningsindustrien var dagsordenssættende og voksede i løbet af årtusindets første ti-år langt hurtigere end alle andre sektorer. Resultatet var at det man i 2020 havde svært ved at skelne den rendyrkede underholdningsindustri fra alle andre former for virksomheder.
Naturen var en ressource for velfærd, men også en slags temapark, der skulle kunne tilbyde god underholdning til skatteborgeren. Mennesker i den vestlige verden spurgte ikke, hvad mennesket kan gøre for naturen og samfundet, men nærmere hvad samfund og natur kan tilbyde det enkelte menneske.
4.1 Tidsånd og drivkræfter
Stadig flere mennesker fortsatte med at leve deres liv frigjort fra tidligere tiders konventioner og vaner, om hvordan "man" opførte sig. I medierne kaldte talte man om "subkulturernes æra eller de individuelle livsprojekters udfoldelse".
Mennesket var blevet frisat og valgmulighederne for at sammenstykke sin egen tilværelse, var blevet forøget ganske kraftigt. Religion, arbejde, familie, sex, kønsroller, interesser osv. var valgfri goder i livets tombola.
Det gjaldt også på miljøområdet. Her lyttede borgerne til dem, der havde de nære følelsesmæssige oplevelser og lokalkendskabet, og dem der formidlede deres budskaber overbevisende. Forbrugerne deltog aktivt når forskellige virksomheder formåede at koble oplevelser, forbrug og miljøhensyn på nye og spændende måder.
Når miljøproblemerne havde direkte indflydelse på borgernes hverdag, var der stor vilje til debat og handling. De miljøproblemer der lå fjernt fra borgernes hverdag gled i baggrunden. Abstrakte og svært overskuelige problemstillinger, som miljøsektoren var fuld af, egnede sig dårligt til en bred videreformidling i massemedierne. Fiskebestande, drivhuseffekt, biodiversitet og fældning af de tropiske skove oplevedes ikke som et tab. De fleste fisk kom alligevel fra opdræt, og man kunne til enhver tid opleve oprindelig natur i oplevelsesparker eller cybersimulatorer. Antallet af frihedsgrader, som blev fjernet fra det almindelige menneskes hverdag som følge af nedslidning af naturkapitalen og påvirkningen af miljøet, føltes ikke som noget problem.
Økonomi blev sat foran økologi, men livsproblematikkerne rykkede foran dem begge. Det handlede om "det gode livsprojekt for det enkelte individ". Økonomi, naturbevidsthed og fællesskab var nødvendige men ikke tilstrækkelige parametre for det gode hverdagsliv. Ofte opfattede borgerne det som om, de skulle gå på kompromis med deres behov for at gøre noget godt for miljøet. Det var ikke populært.
Tucha-frøen døde, orangutangen overlevede. Filmfolk og miljøaktivister ødelagde frøens habitat under optagelserne til den amerikansk-danske storfilm "Nature’s Way", på Borneo i 2013.
Brent Spar episoden fra 1990erne havde således sine mange sidestykker efter årtusindskiftet. I arbejdet for at redde pandaen udslettede man f.eks. utilsigtet truede plantearter og insekters levesteder. Tigre, bjørne og flere hjortearter var mange steder tæt på at blive udryddet pga. det hastigt voksende marked for naturmedicin.
Indenfor turismen var tendensen, at det moderne mennesker i sin jagt på intense oplevelser og eventyr efterhånden gjorde det almindeligt at tage på ekstremrejser til Nordpolen, på dybdedyk i Marianergraven, på luksuriøse vandringsture i før ufremkommelige egne eller på fotosafari i dyrereservater. Disse rejser medførte en voldsom slitage og belastning på økosystemerne og på biodiversiteten og medførte en betydelig forurening. Allerede i 2010, 10 år før forventet, var det samlede antal turistrejsende på årsbasis oppe på over 1 milliard mennesker.
Da Kine Waves - perfekte bølger. Bølgemaskiner udenfor Hurghada gør hurtigt området til verdens foretrukne hotspot for surfere. Manglende tilsynsførelse og kontrol medfører dog uoprettelige skader på vand- og kystmiljøet i Rødehavet. I 2009 var antallet af arter halveret og slitagen på korallerne uoprettelig.
Den økonomiske globalisering fortsatte, men i realiteten var der i langt højere grad tale om en regionalisering af økonomierne. Tobinskatten blev diskuteret grundigt og længe af såvel økonomer som ikke-økonomer men kunne ikke gennemføres, fordi den krævede global opbakning. Det var ikke overraskende, som den svenske miljøminister sukkede ved et topmøde i 2005, at Tobin var ude i kulden, sålænge verden ikke kunne blive enig om at afgiftsbelægge flybrændstof.
Teknologien gjorde det nemmere at identificere produkter, som var sunde og ufarlige. Nettet hjalp til med at afsløre producenter, som ikke overholdt de standarder og krav, som forskellige forbrugerorganisationer ønskede skulle gælde. Teknologien gjorde det også nemmere at arbejde hjemme. Teknologien blev brugt til at løse en række af de problemer, som lå udenfor almindelige menneskers interessesfære. Energi-, bio-, og materialeteknologiske programmer blev søsat og effekten af indsatsen var målbar om end beskeden.
Befolkningens overvågning af erhvervslivets og myndighedernes aktiviteter var mærkbar. De digitale medier blev flittigt brugt til at offentliggøre det borgerne for tiden fandt interessant.
I den vestlige verden var borgerne ikke politiske forbrugere – det var der næsten ingen, der kunne overkomme – men man var konsumerende emotivister, når det var vedkommende og spændende, eller fordi det berørte en selv, ens sundhed eller familie.
Administrativt var der klare grænser for, hvor mange nye regler man kunne pålægge virksomhederne, borgerne og lokalforvaltningerne. Fokus lå derfor på teknologiske løsninger.
4.2 Det globale perspektiv
At de globale fiskebestande var blevet overudnyttet, kunne alle blive enige om, når bestandene først var kollapset. Det var heller ikke svært at blive enig om, at rent vand var en central ressource. Der, hvor uenigheden for alvor satte ind, var på spørgsmålet om en fælles international indsats. USA opførte sig det meste af tiden som en hegemon, EU var internt i splid med sig selv og Kina var optaget af at fortsætte den økonomiske vækst uden at landet revnede over på midten. På det politiske plan gik udviklingen langsomt og implementeringer var træge.
NGOerne bidrog til det fragmenterede billede. Traditionelle foreninger og løsere organisationsstrukturer havde nemmest ved at slå igennem, når det drejede sig om nære problemer eller om simple problemer gerne med en frontfigur, som "solgte billetter".
Der var mange interesser på den internationale scene, men også en udpræget mangel på samarbejde - der manglede samarbejdsstrukturer. Den gode vilje var til stede, men den var partiel og flygtig.
Hvor det kneb med finansieringen og koordineringen af EU, FN og flere af de store humanitære organisationer, så var der ikke mangel på ressourcer hos transnationale virksomheder som Exxon, Dreamworks og TeleEuropa. I takt med at globaliseringen og individualiseringen fortsatte, rejste spørgsmålet sig efterhånden om ikke nogle virksomheder burde have en plads i f.eks. FN.
Det var de globale virksomheders tidsalder. De havde midler til og evnede at kommunikere med borgerne og forbrugerne. Borgerne var for længst holdt op med at lytte efter dommedagsprofeterne i medierne, for til gengæld at fokusere på de oplevelser, som blev tilbudt over et bredt spektrum. Safariparker, øer og naturreservater blev indrettet som kontrollerede actionparker, hvor man kunne spille hovedrollen i sit eget eventyr.
Bedre end virkeligheden. Gennem Enhanced Reality opnår trans-humanisterne "a more true-to-life information than our "natural" perception of reality in order to facilitate human/idea/machine interaction and strive to recapture our child-like wonder of discovery. Transhumanisten Noah Kirk kan se et DNA-molekyle med det blotte øje.
På de internationale klimaforhandlinger, var der enighed om, at mennesket havde påvirket atmosfærens sammenhæng, men derefter ophørte enigheden. Kun få nordeuropæiske lande forsøgte at opretholde målene fra Kyoto, mens USA og Kina holdt fast i den begrundede tvivl
UNEPs prognoser viste sig at holde stik. De forventede, at perioden ville være præget af et fortsat meget hårdt pres mod den globale biodiversitet forstærket af fortsat forurening. Koralrev var nemme at redde og skaffe opmærksomhed om, og det samme var bæverens færd rundt i den danske fauna.
4.3 Det nationale perspektiv
Borgerne var generelt ikke villige til at engagere sig i brede bevægelser med et indhold og budskab fjernt fra hverdagslivet. Ikke at man ikke købte aflad ved at donere penge i ny og næ til NGOerne, man gjorde det blot ikke ud fra nogen dybereliggende filosofi. Forbrugerprogrammet E og *Din Magiske Natur* var to af de organisationer i Danmark, der blev lyttet mest til, fordi de gjorde deres budskaber relevante og direkte brugbare.
Mange virksomheder havde lagt proaktive miljørelaterede strategier, som byggede på en forståelse af, at fremtidens kunder og ikke mindst fremtidens medarbejdere stillede nye krav. Virksomhederne søgte en "License to operate". Men som en dansk professor bemærkede i en artikel i Harvard Business Review i april 2004 så var det bemærkelsesværdigt, at debatbøgerne i vinteren 2003/2004 stadigvæk refererede til Ben & Jerrys, Shell, Novo Nordisk og Sainsbury som pionererne på stakeholder området.
Den nemme natur. Kunstige nanoteknologiske haver blev almindelige i midten af tierne. De større virksomheder og velstillede privatpersoners smukke haver med planter af syntetiske materialer og pyntedyr kunne holde evigt uden pasning.
Det var en periode, hvor nogle virksomheder fokuserede på miljø og natur. Der var tale om hybrider mellem marked og civilsamfund efter ombudsmandsforbillede, dvs. instanser, der forfulgte en sag og som godt nok var finansieret af en virksomhed, men som ikke afholdt sig fra kritik af samme, når det var nødvendigt. Enkelte detailvirksomheder opererede med forbrugerombudsmænd, som hjalp kædens kunder med at sikre, at kædens fremtidige vareudvalg var i overensstemmelse med de miljømæssige krav, som forbrugerne stillede og at kæden holdt de løfter, som blev givet til forbrugerne.
Når der var en god sag, som passede sammen med virksomhedens corporate brand, blev der investeret. Disneykoncernen stod efterhånden for en ganske stor del af miljøinformationen til børn og unge i skolerne. Specielt i Danmark passede det fint, fordi Disney´s værdisæt harmonerede perfekt til et godt nærmiljø, hvor man passer på sig selv og hinanden.
Vagthund i børnehave. Robodogs aflaster lærerne i de små klasser. Hunden opfører sig som en ægte hund, leger med børnene og gør af fremmede. Samtidigt fungerer den som vogter, den fremmer børnenes motoriske og sensoriske indlæring gennem leg og via det indbyggede kamera kan forældrene følge med i deres børns liv. Vedbæk 2017.
Myndighederne søgte at oplyse og informere forbrugerne, og lagde megen energi i kampagner med udgangspunkt i folks hverdag, hvor genanvendelsesordninger, mærkninger af varer osv. var i fokus. Sammen med miljøeksperterne var myndighederne de eneste i samfundet, som tænkte i helheder, men de strategier, der kom ud af det, var svære at implementere.
I det daglige arbejde i virksomhederne skete der naturligvis en fortsat teknologisk udvikling, som i mange tilfælde havde til formål at mindske ressourceforbruget, og skære i omkostningerne. Men der var ikke tale om store gennembrud. Problemet var tit, at der ikke var fælles vilje i samfundet til at implementere de nødvendige systemløsninger. Det skyldes måske i sidste ende, at der ikke var nogen i samfundet, som var villige til at acceptere investeringshorisonter på 10, 20 og 30 år - for slet ikke at tale om flere generationer. Det var svært at nå en tilstrækkelig kritisk masse for de teknologiske løsninger, der kunne reducere ressourceforbruget radikalt.
Landbruget bevægede sig for 90% vedkommende i retning af et lysegrønt paradigme, som langsomt men sikkert reducerede brugen af bekæmpelsesmidler i takt med at alternativer blev økonomisk rentable. GMOer introduceredes langsomt i Europa og noget hurtigere i USA.
De største nyheder indenfor landbrugsområdet kom der, hvor landbruget forstod at tjene penge på en kombination af oplevelser, fødevaresikkerhed, dyreetik og miljø. Landbruget sås som forvaltere af dansk natur, og dansk natur var i 2020 mere eksotisk end nogensinde tidligere, fordi stadigt færre mennesker har deres nære rødder på landet. Monokulturerne var afløst af en "oplevelseskultur" med middelalderdage og skattejagter med Robin Hood-tema på de gamle herregårde og godser, fest i laden, sprøjtehuset, fårestalden eller hestestalden, overlevelsesture luksusmiddage med solnedgang over fjorden, eller hvad nu hjertet måtte begære.