|
Transport på vej ind i virksomhedernes miljøarbejde ? SammenfatningI denne mini-undersøgelse har vi analyseret miljøkommunikationen hos 53 danske virksomheder, der indkøber transport eller varetager transport af egne produkter. I det følgende opsummeres projektets baggrund og metode samt de konklusioner og anbefalinger resultaterne har givet anledning til. Motivation Baggrund og metodeStigning i godstransportarbejdet og en dertilhørende øget miljøbelastning har medvirket til, at der fra statslig side har været en øget interesse i at nedbringe miljøbelastningen fra godstransport. Miljøstyrelsen har i relation til den produktorienterede miljøindsats udvalgt godstransport som et prioriteret område, og i den forbindelse nedsat et godstransportpanel. Panelet skal identificere allerede indhøstede erfaringer og på det grundlag vurdere og give forslag til den videre udvikling på området. Tankegangen i den produktorienterede miljøindsats indebærer, at både transportører og indkøbere af godstransport tager ansvar for at nedbringe miljøbelastningen forbundet hermed. Godstransportpanelet har som en del af indsatsen rettet fokus imod, hvordan virksomheder kan tilskyndes til at samtænke miljø og godstransport af produkter og leverancer. I den forbindelse ønskede de at få et overblik over, hvor synlig godstransport er i virksomhedernes miljøkommunikation. Dette overblik er søgt tilvejebragt igennem nærværende rapport. Formål Rapporten formidler resultatet af en mini-undersøgelse, hvis formål mere har været at give en pejling af den igangværende indsats end det har været at foretage en egentlig kortlægning af denne. Med dette udgangspunkt er der arbejdet ud fra følgende mål: At foretage en screening af transportparameterens synlighed i virksomhedernes miljøkommunikation, samt at belyse hvordan og i hvilken grad godstransport indgår i miljøindsatsen. I søgelyset er derved primært de virksomheder, der har inddraget godstransport i deres miljøkommunikation. Det kan både omfatte egentransport og indkøb af transportydelser til at fragte leverancer til virksomheden eller produkter og affald fra virksomheden. Metode Undersøgelsen af virksomhedernes miljøkommunikation er primært baseret på en analyse af virksomhedernes grønne regnskaber, og sekundært på virksomhedernes eventuelle hjemmesider på Internettet. Da udgangspunktet var at finde virksomheder, der har inddraget transportparameteren i miljøindsatsen er der valgt:
Undersøgelsen omfatter således 58 virksomheder, hvoraf 53 indkøber eller varetager transport af egne produkter. Virksomheder med en beskrivelse og/eller opgørelse af miljøforholdene ved transport til og fra virksomheden er blevet kontaktet med henblik for at få denne indsats uddybet. Ligeledes er virksomheder, der nævner godstransport som et potentielt område for fremtidige miljøforbedringer. Derudover blev der foretaget 5 interviews med virksomheder, der ikke eller meget perifert havde omtalt transport. Dette skete for at bedømme, om disse virksomheder direkte eller mere indirekte arbejder med godstransport og miljø uden at dokumentere det i deres grønne regnskab eller på Internettet. Endeligt er der foretaget et besøg hos Grundfos, som i øjeblikket er gået i gang med at kortlægge miljøbelastningen fra den godstransport, som de køber. KonklusionerKarakteristik af populationen De 58 udvalgte virksomheder er kendt for at have en god formidling af deres miljøindsats, ligesom flere af virksomhederne har arbejdet med livscyklusvurdering af produkternes miljøpåvirkninger. Af de 53 frontløber virksomheder, som indkøber eller varetager transport af egne produkter, har 32 nævnt transport, mens 20 virksomheder også er i front angående miljø og transport. Af disse 20 virksomheder har de 14 dokumenteret et miljøarbejde omkring godstransport i deres miljøkommunikation, mens seks virksomheder alene har nævnt transport i forbindelse med miljømål og planlagte aktiviteter. Blandt de 14 virksomheder har ni virksomheder kortlagt og vurderet miljøbelastningen af transportarbejdet, som en del af deres miljøkommunikation; mens de resterende fem har beskrevet deres transportarbejde og de relaterede miljøpåvirkninger uden direkte at have kortlagt eller vurderet miljøbelastningen. Det vil sige, at der er:
En begyndende men begrænset indsats På baggrund af disse resultater kan det konkluderes:
Karakteristika ved de igangværende indsatser Disse relativt negative konklusioner forventede vi på forhånd, hvorfor undersøgelsen blev tilrettelagt med særlig fokus på frontløber virksomheder. Der var dog som nævnt over en tredjedel af disse virksomheder, der har en miljøindsats i forhold til godstransport eller planlægger en sådan. En uddybning af disse initiativer peger på følgende konklusioner:
Barrierer I undersøgelsen har vi desuden fået indikeret en række barrierer i forhold til at inddrage godstransport i miljøarbejdet. For det første har virksomhederne svært ved at stille krav til transportørerne, hvis de ikke selv har en systematisk miljøindsats indenfor egne rammer. Udover denne grundlæggende barriere, der vedrører virksomhedernes forudsætninger, er der også andre barrierer som gør sig gældende, heriblandt:
Hvad angår sidstnævnte punkt har virksomhederne også en vigtig rolle i og med, at de kan arbejde med godstransport og miljø ud fra deres egen kundeposition, som aftager af råvarer, halvfabrikata og hjælpestoffer. AnbefalingerDer er brug for at sende et stærkere signal til virksomhederne om at inddrage godstransport i det forebyggende miljøarbejde. Dette kan ske på to måder; dels ved i højere grad at stille krav om at transport indgår i virksomhedernes miljøkommunikation og dels ved at forbedre og udbrede de eksisterende værktøjer til at opgøre miljøpåvirkningerne fra transport. Transport i det forebyggende miljøarbejde I virksomhedernes forebyggende miljøarbejde kan miljøpåvirkningerne fra godstransport inddrages såvel i de grønne regnskaber, i virksomhedernes miljøledelsessystemer som i en produktorienteret miljøindsats baseret på livscyklustankegangen. Dertil kommer, at virksomhederne kan se sig selv om aktører i en helhedsorienteret transportindsats, som både fokuserer på person- og godstransport. - grønne regnskaber Som undersøgelsen har vist indgår miljøpåvirkningerne fra virksomhedens godstransportarbejde kun i begrænset omfang i de grønne regnskaber. Dette kan forholdsvis nemt ændres ved, at der ved udmøntningen af den nye lovgivning om grønne regnskaber stilles enkle krav til virksomhederne om eksempelvis at redegøre for såvel de anvendte transportformer i forhold til råvarer, hjælpestoffer og produkter som de gennemførte initiativer med henblik på at reducere godstransportens miljøpåvirkninger. I øjeblikket er status, at det er op til virksomhederne at vurdere om godstransport giver anledning til et så væsentligt miljøforhold, at det kræver omtale i det grønne regnskab – og i forhold til virksomhedernes bedømmelse synes det sjældent at være tilfældet. En kort beskrivelse af godstransportarbejdet kan dog være med til at sætte tankerne om et miljøarbejde på dette område i gang hos virksomhederne. Dette må ses som det væsentligste formål i denne indledende fase af den produktorienterede miljøindsats, hvor det på nuværende tidspunkt ikke synes realistisk at stille krav om, at virksomhederne opgør miljøbelastningen af deres transportarbejde og præsenterer det i deres grønne regnskab. - miljøledelse Virksomheder med et certificeret eller registreret miljøledelsessystem er forpligtet til at gennemføre løbende miljøforbedringer. Efterhånden som produktionen bliver optimeret indenfor virksomhedens hegn, må det forventes at virksomhederne vil udvide miljøindsatsen til at indbefatte nye områder, herunder godstransport. Dette kan blandt andet være en indsats, der er initieret af de gældende miljøstandarder. EU’s forordning EMAS lægger eksempelvis vægt på, at EMAS registrerede virksomheder stiller krav til deres leverandører, så der bliver taget miljøhensyn i hele produktkæden, herunder hos transportleverandørerne. Sådanne motivationskilder er betydende men ikke tilstrækkelige for at sikre et miljøarbejde omkring godstransport – hertil er også motivationen fra markedet og tilskyndelse fra statslige initiativer nødvendige. For så vidt virksomhederne har en systematisk datafangst i hele leverandørkæden, så vil det også være muligt relativt enkelt at levere de miljøoplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer eller ved forespørgsel fra offentlige eller private indkøbere. I forlængelse heraf kan en løbende dialog med leverandørerne om godstransportens miljøaspekter være et middel til at få igangsat en miljøforbedringsindsats heraf. - livscyklustankegangen Den produktorienterede miljøindsats må – alt andet lige – medvirke til et øget fokus på miljøpåvirkningerne fra godstransporten. Dog viser de fleste livscyklusvurderinger (LCA), at miljøpåvirkningerne fra transporten for de fleste produktkategoriers tilfælde udgør en forholdsvis lille andel af produktets samlede miljøbelastninger. Med andre ord, LCA vurderinger lægger sjældent op til at sætte fokus på transport. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke skal sætte ind her. Større virksomheder som eksempelvis Bdr. Hartmann har baseret miljøarbejdet på livscyklusbaseret miljøledelse (LCM), hvilket blandt andet har ført til udvikling af enkle redskaber til at miljøoptimere godstransportarbejdet, trods det at en livscyklusvurdering viser, at miljøbelastningen herfra er relativ begrænset. Selvfølgelig er det vigtigt, at virksomheder tager hul på at nedbringe de væsentligste miljøbelastninger fra deres produkter, men af ligeså stor vigtighed er det, at virksomhederne fokuserer bredt for at få øje på miljøpotentialer, der relativt nemt kan udnyttes. At foretage miljøforbedringer indenfor transportområdet bliver af god grund betragtet som alt andet end nemt i øjeblikket. Mulighederne for at kunne vælge leverandører af godstransport, som kan dokumentere en indsats på miljøområdet, er dog stigende – flere transportører har eksempelvis miljøledelse i dag. Ligeledes kan der stilles mere overordnede og let kontrollerbare krav til eksempelvis lastbilers EURO-norm1. Letanvendelige værktøjer må betragtes som essentielle for at få en bred miljøindsats på transportområdet, der også omfatter små og mellemstore virksomheders opgørelse/vurdering af miljøbelastningen fra tilknyttet godstransport. I kraft af den øgede fokus på miljøpåvirkningerne fra godstransport, må der forventes en øget efterspørgsel efter enkle værktøjer til at vurdere miljøpåvirkningerne fra godstransporten. I den forbindelse synes brug af vejledende data, som eksempelvis lastbilernes EURO-normer og nøgletal for opgørelser af miljøbelastningen for hhv. tog, skib, fly og lastbil at være et godt sted at begynde for at få et overblik over miljøforbedringsmulighederne. Samtidigt med at der sker en metodeudvikling synes det dog mindst ligeså væsentligt at fokusere på data-fangsten og etablering af et data-flow i kæden. Hvad angår datafangst er der et behov for en række standarddata, der kan begrænse ressourcekravet. Yderligere kan udvikling af standardtal lægge op til en benchmarking på området, ved at resultaterne af virksomhedernes miljøvurderinger af godstransportarbejdet rent faktisk kan sammenlignes. Hvad angår data-flowet i kæden er det vigtigt at få undersøgt, hvordan dette kan tilvejebringes – og ikke mindst hvilke eksisterende kommunikationsveje, der kan benyttes til dette formål. - en helhedsorienteret tankegang Hvis vi udvidede ovenstående undersøgelse til også at omfatte virksomhedernes arbejde med persontransport til og fra virksomheden, ville der højst sandsynligt fremkomme mange ligheder i konklusionerne. Områderne er meget beslægtede, og kunne derfor med fordel indgå i en helhedsorienteret tankegang, hvor løsningsstrategierne omfatter både person- og godstransport. Der er i øjeblikket initiativer i gang, der sigter på at virksomhederne udarbejder transportplaner, men her er fokus udelukkende på persontransporten til og fra virksomheden – og ikke på godstransport. Transportplanerne kunne dog være et incitament til også at gennemtænke miljøpotentialer ved godstransport, også da det kan virke paradoksalt, at en virksomhed stiller krav til medarbejdernes transport – uden først at gribe i "egen barm" og rette blikket imod transport af gods, som kan betegnes som hørende under virksomhedens transport. En anden mulighed for at samtænke gods- og persontransport forefindes i forbindelse med de kommunale trafik- og miljø handlingsplaner, samt de såkaldte miljøzoner, som allerede er en realitet i bl.a. Sverige og Holland – og også har været afprøvet i dansk sammenhæng. Miljøzoner er geografisk afgrænsede byområder, hvor der indføres særlige bestemmelser eller restriktioner for biltrafikken med henblik på at reducere miljøbelastningen i byen. Dette kan blandt andet indebære miljøklassificering af køretøjer, regulering af vare- og lastbiltrafikken, regulering af persontrafik samt miljøforbedringer af eksisterende dieselkøretøjer (jf. www.mst.dk). Der synes således at være både potentialer i og muligheder for at samtænke virkemidlerne indenfor person- og godstransport – især da forbedringstankegangen omkring bedst mulig udnyttelse af transportmidlernes volumen, "miljørigtig" kørsel, transportmidlernes brændstofforbrug pr. kørt km osv. er den samme – ligegyldigt om det er transport af personer eller af gods, der er på dagsordenen. Et skridt ad gangen Det vigtigste på nuværende tidspunkt er dog at få transport på dagsordenen i virksomhedens miljøarbejde – hvilket indebærer, at der skabes den rette progressive balance imellem de krav, der stilles til virksomhederne, og de hjælpemidler, der forefindes til at efterleve de stillede krav. Et sted at starte kunne være at motivere virksomhederne til et miljøarbejde omkring transport ved at sætte transport på dagsordenen i deres grønne regnskab.
|
