1 Indledning, Miljøstyrelsen

Transport på vej ind i virksomhedernes miljøarbejde ?

1 Indledning

1.1	Introduktion
1.2	Projektets problemstilling
1.3	Metode
1.4	Struktur

Denne rapport omhandler resultatet af en screening af virksomhedernes skriftlige miljøkommunikation. Screeningen har til formål at klarlægge i hvilken udstrækning transportparameteren er blevet inddraget i virksomhedernes forebyggende miljøarbejde, herunder blevet synliggjort i eksempelvis de grønne regnskaber. I de tilfælde, hvor indholdet af virksomhedernes skriftlige miljøkommunikation har antydet et miljøarbejde omkring transport, er dette blevet undersøgt ved en opfølgende kontakt til virksomheden.

Transport som blind plet i hidtidige miljøindsats

Evalueringen af renere teknologi indsatsen forud for lanceringen af den produktorienterede miljøindsats har indikeret, at miljøpåvirkningerne fra godstransport ikke har været inddraget som et betydende forhold hidtil, jf. (Remmen, 2000). Energiforbruget til transport udgør ofte en forholdsvis lille del af virksomhedens samlede energiforbrug – i et transportprojekt² blev energiforbruget til transport opgjort til 7% af virksomhedens samlede energiforbrug – og tilsvarende også af produkternes samlede miljøbelastning.

Med andre ord har de hidtidige renere teknologi projekter samt udviklede værktøjer som miljøledelse, grønne regnskaber og livscyklusvurdering ikke nødvendigvis sat fokus på miljøpåvirkningerne fra transport af råvarer, produkter og affald. Der eksisterer altså en utilstrækkelighed, hvad angår transport i de hidtil anvendte værktøjer og tilgange i forhold til virksomhedernes forebyggende miljøindsats (Remmen, 2000).

Rapporten er udarbejdet for godstransportpanelet, som Miljøstyrelsen har nedsat som led i den produktorienterede miljøindsats. Panelets arbejde består bl.a. i at identificere allerede indhøstede erfaringer på området, vurdere behovet for udvikling, stille forslag til denne udvikling og udarbejde en handlingsplan for den videre indsats med henblik på at forbedre godstransportens miljøegenskaber. Det primære formål med denne rapport er at bidrage til forudsætningerne bag dette arbejde.

1.1 Introduktion

Stigende godstransport - stigende miljøproblemer

I 1990’erne var debatten om transportsektorens fremtidige udvikling præget af diskussioner om sektorens miljøpåvirkninger, ligesom trafiksikkerhedsspørgsmålet indtog en fremtrædende plads. Som en direkte følge heraf intensiveredes kvalitets- og miljøkravene til transportprocessen. (Foreningen af Danske Eksportvognmænd, 1998).

Med transportens bidrag på over 20% til det samlede CO₂-udslip og til en række andre miljøbelastninger³ er der ikke mange, der i dag diskuterer, hvorvidt transport i den nuværende form er et miljøproblem. Spørgsmålet er i højere grad, hvem der skal tage ansvaret for de stigende problemer.

Siden 1980 har væksten i indenlands persontransportarbejde været på ca. 65%, mens godstransportarbejdet er steget med ca. 25%. Godstrafikken er dog ikke vokset i samme omfang som godstransportarbejdet. Dette tillægges en effektivisering, der blandt andet har betydet mere gods på lastbilerne, længere ture, større biler og færre ture uden læs. (Trafikministeriet, 1999). National godstransport omfattede i 1997 i alt 9717 mio. tkm for lastbiler over 6 ton. Lastbilstransporten udgjorde over ¾ af den nationale godstrafik. (Dansk Statistik, 1998).

På EU-niveau ser tallene dog noget anderledes ud. Her tegner godstransporten sig for en langt større stigning. I forhold til 1985 niveau er godstransportarbejdet steget med 50%, mens persontransporten er steget med 45%. Godstransportarbejdet i EU omfatter i dag 2870 mia. tkm, hvilket svarer til 20 tkm pr. person pr. dag. Heraf foregår 44% af transporten på vej, 41% på søen, 8 % på bane og 7% via rørsystemer eller interne vande.⁴ (European Commission, 2000).

Behovet for en indsats

Stigning i godstransportarbejdet og en dertilhørende øget miljøbelastning har medvirket til, at der fra statslig side har været et øget interesse i at nedbringe miljøbelastningen fra godstransport.

I Erhvervsministeriet (1998) beskrives det, at en inddragelse af transport i de producerende virksomheders miljødokumention vil fremme en samlet optimering af miljøforholdene i hele logistikkæden. I nogle tilfælde anses det som en fordel for miljøet at omlægge eller mindske transporten – i andre tilfælde regnes en længere og mere effektiv transport som nødvendig for, at virksomheden kan benytte den mest miljøvenlige leverandør. Miljøstyrelsen vil arbejde for, at virksomheders miljøforhold ved transport inddrages mere aktivt i deres miljøstyring, f.eks. ved virksomheders brug af miljøstandarder (Erhvervsministeriet, 1998).

Styrken i en produktorienterede indsats

Sidst men ikke mindst har Miljøstyrelsen igangsat en produktorienteret miljøindsats, hvor godstransport er udvalgt som et prioriteret område (Miljøstyrelsen, 1996). Tankegangen bag den produktorienterede miljøindsats stiller transportsektoren overfor nye udfordringer, da det er vigtigt at medtage transport i livscyklusvurderingen af produkterne. Livscyklus tankegangen indebærer, at virksomhederne også må tage ansvar for at nedbringe miljøbelastningen fra godstransporten. Dette kan blandt andet ske ved, at virksomhedernes efterspørger og stiller krav til miljøvenlig godstransport – uanset om virksomheden selv står herfor eller har eksterne transportører.

I håndbog i Produktorienteret Miljøarbejde (Miljøstyrelsen, 2000a) er der opstillet en række retningslinier til virksomheder, der ønsker at nedbringe miljøbelastningen fra transportarbejdet til og fra virksomheden.

I forbindelse med miljøledelse har nogle virksomheder muligvis berørt støjbelastning eller håndtering af miljøfarlige stoffer i forbindelse med transport. I håndbogen er der dog givet en lang række forslag til, hvordan virksomheden kan øge miljøhensynet i tilrettelæggelsen af transportarbejdet, herunder hører muligheden for at (Miljøstyrelsen, 2000a):

beskrive transportarbejdet tilknyttet virksomheden, herunder formålet med transporten, destinationer, transportafstand, godsmængder, antal ture, transportmidler og kapacitetsudnyttelse.

kortlægge miljøbelastningen af transportarbejdet ved at opgøre emissioner, samt andre relaterede miljøpåvirkninger.

vurdere transportens del af produkternes miljøbelastning.

undersøge virksomhedens transportbehov og normale praksis på transportområdet, herunder virksomhedens drift og organisering samt medarbejdernes viden og motivation.

foretage logistikplanlægning, og herunder tilrettelægge rutinerne, så der ikke køres med "tomme" lastbiler.

vælge en miljøvenlig transportform ved at overveje de miljømæssige konsekvenser af produkternes fragt med hhv. bil, tog, skib eller fly.

vælge motorteknologi med henblik på at reducere både brændstofforbrug og emissioner med udgangspunkt i en vurdering af egen og bedst tilgængelig teknologi.

overveje godsets indflydelse på transportbehovet, herunder også emballagen.

stille krav til leverandører af transportydelser, hvis virksomheden indkøber transport, herunder krav om overholdelse af gældende lovgivning, køretøjernes brændstofforbrug og udslip af forurenende stoffer, leverandørernes brug af planlægnings- og godsoptimeringsværktøjer samt deres ledelse og organisation.

Fokus er således i høj grad rettet imod, at den enkelte virksomhed ser på hele produktets livscyklus fra vugge til grav, og herved bliver miljøbelastningen ved transportarbejdet til en del af virksomhedens eget ansvarsområde. Dette betyder et øget samspil imellem:

Efterspørgselssiden, herunder de virksomheder, som indkøber transport af gods til og fra virksomheden.

Udbudssiden, herunder virksomheder, der transporterer andres gods.

I et vist omfang inddrages miljøforhold allerede i godstransportplanlægningen i en form for frivillige aftaler, som i det daglige indgås mellem udbud og efterspørgselssiden. Der synes at være en stigende erkendelse af, at et tæt samarbejde imellem transportkøbere og leverandører er et vigtigt udgangspunkt for en hensigtsmæssig og løbende fælles udvikling af effektive transportløsninger tilpasset såvel transportkøbers behov og ønsker som omverdenens krav i øvrigt. En effektivisering af de konkrete transportopgaver vil oftest også resultere i reducerede miljø- og sikkerhedsbelastninger, og eventuelle miljø- og sikkerhedsproblemer vil kunne angribes mere effektivt i et tillidsfuldt samspil mellem parterne i en transportaftale. (Bruun, 2000).

Transportaftalerne kan herved komme til at spille en rolle i forpligtigelsen imellem efterspørgsel og udbudssiden. Ikke desto mindre må grundlaget for en sådan forpligtigelse ligge i et miljøarbejde hos hver medspiller, samt dokumentation for at visse miljømæssige forpligtigelser kan og rent faktisk bliver opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet vil forpligtigelserne i transportaftalerne sandsynligvis miste deres tyngde, hvad angår det miljømæssige ambitionsniveau, og deres troværdighed. Derfor er det vigtigt med en systematisk miljøindsats på både udbuds- og efterspørgselssiden.

Udbudssiden

Flere transportvirksomheder er kommet langt med at udbyde miljøvenlig transport – eksempelvis er flere transportører i dag blevet miljøcertifceret, og de har fået mulighed for at understøtte miljøindsatsen bl.a. via "Miljø og sikkerhed – håndbog for vejtransport⁵ (Erhvervenes transportudvalg & Foreningen af Danske Eksportvognmænd, 1997).

Håndbogen er udarbejdet ud fra det perspektiv, at både forbrugere, myndigheder og virksomheder i stigende grad vil kræve dokumentation for konkrete miljø- og sikkerhedspræstationer. Hvis transportbranchen og transportkøberne ikke selv agerer tilstrækkeligt i henhold hertil og søger at leve op til disse krav, risikerer de at komme til at stå betydeligt svagere konkurrencemæssigt. Håndbogen anvendes i betydeligt omfang som supplement til virksomhedernes øvrige ledelses- og profileringsværktøjer og som grundlag for at inddrage relevante miljø- og sikkerhedsforhold i dialogen/samarbejdet mellem transportkøber og transportør. (Bruun, 2000).

Et godt eksempel på en transportudbyder, der har arbejdet seriøst og systematisk med at dokumentere og nedbringe miljøbelastningen fra transport er Post Danmark.

Post Danmark har 30.000 medarbejdere med et timeforbrug svarende til 25.000 mandår. Postbudene cykler dagligt 50.000 kilometer, mens de 5000 køretøjer kører 112 millioner kilometer om året. (Andersen, 2000).

Post Danmark tager højde for et bredt udsnit af miljøbetydende forhold angående transport, herunder logistik og transportform, transportmidlernes brændstofforbrug per km, kapacitetsudnyttelse af bilerne, arbejdsmiljøbelastningen ved transportarbejdet samt miljøbelastningen af transportarbejdet. Desuden stiller Post Danmark krav til deres leverandører af transportmidler angående udskiftninger i bilparkens ca. 5000 transportmidler, og ligeledes stilles der krav til de vognmænd, der købes eksternt. Heriblandt er det et krav, at bilernes maksimale alder kun må være otte år (Lærke, 2000).

Emissionsberegninger fra Post Danmarks transportarbejde benyttes til en sammenligning og benchmarking på nøgletal på tværs af virksomheden. Resultaterne, der er baseret på data registreret for hver enkelt bil, diskuteres på virksomhedens ERFA-gruppemøder. Disse er organiseret to gange årligt for de i alt 45 miljømedarbejdere. Der afholdes tre møder for hhv. områderne København, øvrige Sjælland og Jylland-Fyn (Lærke, 2000).

Desuden har Post Danmark et bredt udbud af publikationer om transport på Internettet, der kan anvendes i virksomhedernes miljøarbejde. Heriblandt findes informationer om virksomhedens transportforhold og miljøarbejdet i forbindelse hermed, samt et program til gennemsnitsberegninger af transportens miljøbelastning ved forsendelse (jf. bilag B). Sidstnævnte program giver kunderne mulighed for at få udregnet miljøbelastningen ved at sende x-antal breve eller pakker af en given vægt og til en given destination. Et lignende værktøj ses hos speditionsfirmaet Schenker-BTL A/S på virksomhedens hjemmeside (jf. kap. 5).

Efterspørselssiden

Set i forhold til den produktorienterede miljøindsats er det vigtigt, at efterspørgselssiden specificerer hvilken miljøbelastning, der er knyttet til transportarbejde fra virksomhedens produkter. Hermed sættes fokus på den produktkæde, som virksomheden er en del af. Dette kan ofte indebære en kortlægning af transportruter sammensat af forskellige udbydere, samt en vurdering af miljøbelastningen og muligheder for miljøforbedringer.

I januar 2000 fik virksomhederne et hjælpemiddel til at håndtere disse nye udfordringer i form af "Miljøstyring og transport – Håndbog for små og mellemstore virksomheder". Håndbogen er udarbejdet af COWI og støttet af Miljøstyrelsen og Erhvervsfremmestyrelsen. Den giver på en overskuelig måde virksomhederne en række værktøjer til at begrænse miljøbelastningen fra transport på systematisk vis.⁶

I forbindelse med projektet blev der foretaget en kortlægning af transportens status i miljøstyring. Denne kortlægning viste, at transport kun i begrænset omgang omfattes som et egentligt miljøproblem hos virksomhederne. Som hovedregel er prisen det vigtigste kriterium for transportkøbernes valg af transportform og transportør, andre væsentlige kriterier er tid og kvalitet. Eftersom transportomkostningerne og de heraf afledte miljøeffekter typisk kun er marginale for de transportkøbende virksomheder, har transporten således ikke indtil nu spillet nogen stor rolle i forbindelse med miljøledelse og udarbejdelsen af miljøregnskaber. (Transportpanelet, 1999).

TransECO₂

Et andet nyligt afsluttet projekt benævnt transECO₂ (gennemført i årene 1998-1999) sætter ligeledes fokus på industriens rolle i forbindelse med at nedbringe miljøbelastningen fra tilknyttet transport – også i samspil med transportørerne. Projektet er gennemført af Erhvervenes Transportudvalg (ETU), Institut for Transportstudier og International Transport Danmark (ITD) i samarbejde med 14 industri- og transportvirksomheder. Projektet er støttet af Trafikministeriet.

TransECO₂ projektet har haft som formål at planlægge og gennemføre best-practice indenfor godstransport. Best Practice beskrives i projektet som en måde at opnå miljøforbedringer på, der bevarer og styrker konkurrenceevnen. (Insititut for Transport studier et al, 2000).

De otte projekter illustrerer hver deres form for best-practice over en bred vifte af temaer. Disse temaer og deres rolle som centrale i antallet af projekterne er: miljødata (7), benefits ved miljøarbejdet (8), brug af ny teknologi (2), samarbejde (4), miljø og logistik (4), uddannelse og kompetence (2), miljø og forretningsstrategi (8) samt miljøopgørelse/-mærkning (8) (Boeshave & Frank, 2000) (se tabel ).

TransECO₂pegede på, at miljøkompetence kan være en væsentlig parameter for udvikling af danske virksomheders konkurrenceevne. Der viste sig dog at være en række barrierer i forbindelse med opgørelsen af virksomhedernes transportarbejde.

Disse barrierer fandtes hovedsageligt i forbindelse med tilvejebringelse af miljødata. Der er her behov for at udvikle et operationelt grundlag for opgørelsen, som kan anvendes bredt i transportsektoren dækkende alle transportformer. Det viste sig eksempelvis vanskeligt at tilvejebringe et datagrundlag for emissioner fra gods med bane, skib og fly (Boeshave & Frank, 2000).

Som et led i dialogen i Godstransportpanelets regi er der igangsat et udviklingsprojekt, som sigter mod at etablere operationelle metoder til virksomhedernes opgørelse af miljøeffekter af tog- og skibstransporter i internationale transportkæder. (Boeshave og Frank, 2000).

Tabel 1:
Oversigt over de "Best Practice" eksempler, der er afrapporteret gennem transECO₂’s 8 demonstrationsprojekter (Boeshave & Frank, 2000).

Demonstrations- projekt	Best Practice
Bang & Olufsen og Schenker-BTL	Metode til at opgøre miljødata fra transporter af Bang & Olufsens produkter
Egon Sørensen og Hesselholt & Lauritsen	IT-værktøj til at opgøre miljødata fra transport til brug for den løbende transportplanlægning hos Egon Sørensen og som input til Hesselholt & Lauritsens grønne regnskab
Holger Kristiansens Eftf.	Miljøledelse i transportvirksomhed. (Holger Kristiansen Eftf. er den første vognmandsvirksomhed, der er blevet certificeret efter ISO 14001)
Hans P. Olsen og I/S Vestforbrænding	IT-værktøj til at opgøre miljødata for transport til brug for den løbende transportplanlægning hos Hans P. Olsen og som input il I/S Vestforbrændings grønne regnskab
K.I. Transport og Krog Iversen & Co.	Forbedret kommunikation mellem transportør og transportkøber - etablering af fælles miljøstrategi og "kommunikationsgruppe"
LEGO og Hangartner	Metode til etablering af ledelsesinformation, som giver LEGO overblik over sammenhænge mellem energiforbrug, CO₂-udslip, omkostninger og fleksibilitet for relevante transport alternativer.
MD Foods Amba	Afdækning af muligheder for at deklarere miljøpåvirkninger fra transport af mejeriprodukter⁷.
Novo Nordisk og DFDS Dan Transport	Erfaringer med at opgøre brændstofforbrug og emissioner ved hjælp af ITD/ETU’s emissionsskemaer.

Industriens fremtidige rolle?

Hvorvidt ovenstående eksempler danner skole, afhænger af den enkelte virksomheds prioriteringer.

For nogle virksomheder vil det være mere oplagt at prioritere en indsats på transportområdet end for andre. Der er således stor forskel på hvor stor en andel af branchernes samlede energiforbrug, der anvendes på transport. I brancher som landbrugsservice, skovbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, engroshandel samt landbrug udgør transportens andel af det samlede energiforbrug over 50%. Derimod udgør transporten en marginal del af energiforbruget i f.eks. den kemiske industri samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien. (Holm-Petersen, 2000).

Selvom transport i visse brancher har en marginal betydning i forhold til virksomhedens samlede energiforbrug, så kan der dog stadig være "gode point" at hente ved at arbejde med miljøbelastningen fra transport – på både virksomhedens økonomiske og miljømæssige bundlinie.

Desuden kan markedsdynamikken indenfor miljøvenlig transport få en væsentlig betydning. Der er nu miljøcertificerede udbydere af transport at vælge imellem, og en udbredelse af den produktorienterede miljøindsats og livscyklustankegangen kan bane vej for en øget efterspørgsel efter miljøvenlig godstransport. Denne markedsdynamik synes nødvendig, idet et synligt markedsbehov eller -krav forudsætter servicevirksomhedernes aktive deltagelse i den produktorienterede miljøindsats (Miljøstyrelsen, 1998).

Det skal dog også tages i betragtning, at miljø kun er en af flere parametre, som skal tilfredsstilles i planlægningen af virksomhedernes transportsystem, hvilket kan illustreres af følgende citat fra FDB´s distributionschef Kim Frank (Frank, 2000):

"Vi skal være en del af et integreret system, hvor varens vej fra leverandør til kunde er præcis, effektiv og rationel med udgangspunkt i kundens krav, og hvor vi er omkostningseffektive i det samlede system"

1.2 Projektets problemstilling

Baggrund

Et virkemiddel til at øge efterspørgslen efter renere godstransportydelser kan være at fremme virksomhedernes opmærksomhed på miljøaspekterne i tilknytning til transport af virksomhedens leverancer, produkter og affald.

Dette perspektiv indebærer, at der skal tænkes på miljøbelastninger udenfor virksomhedens hegn. Derfor er det nok et begrænset antal virksomheder, der er begyndt at sætte fokus på transport i deres miljøindsats. Bredt betragtet er den produktorienterede miljøindsats i virksomhederne stadig i sin vorden.

Som det senere fremgår, er der eksempler på, at virksomheder har arbejdet med at inddrage transportarbejdet som en del af den forebyggende miljøindsats, men spørgsmålet er, hvorvidt tendensen til øget transportfokus i virksomhedernes miljøarbejde er begyndt at brede sig. Dette projekt har derfor som sigte:

At foretage en screening af transportparameterens synlighed i virksomhedernes miljøkommunikation, samt at belyse hvordan og i hvilken grad godstransport indgår i miljøindsatsen.

Formål

Det primære formål med screeningen er at skabe et overblik over, hvordan de virksomheder, der har inddraget godstransport i deres miljøkommunikation, har behandlet emnet. Det kan både omfatte egentransport og indkøb af transportydelser til at fragte leverancer til virksomheden eller produkter og affald fra virksomheden.

1.3 Metode

Typen af skriftlig miljødokumentation

Undersøgelsen af virksomhedernes miljødokumentation og –kommunikation er primært baseret på en analyse af forekomsten af transportparameteren i virksomhedernes grønne regnskaber, og sekundært på virksomhedernes eventuelle hjemmesider på Internettet.

De grønne regnskaber er for de flestes vedkommende hentet på Erhvervs- og selskabsstyrelsens database Publi-com. I denne forbindelse bør nævnes, at enkelte regnskaber er fra regnskabsåret 1998. Regnskaberne er gennemlæst, da der ikke er mulighed for at søge i regnskaberne hentet fra denne database. I flere tilfælde er der læst flere regnskaber fra samme virksomhed, da regnskaberne er fordelt på flere produktionsenheder.

Informationerne på Internettet er hentet ved at søge på virksomhedens navn og derefter på hhv. transport og miljø. Det kan ikke med sikkerhed udelukkes at visse informationer er gået tabt ved en sådan søgning.

Valg af virksomheder

Da udgangspunktet var at finde virksomheder, der har inddraget transportparameteren i miljøindsatsen er virksomhederne valgt ud fra to kategorier:

Virksomheder der har markeret sig som havende en grundig miljøkommunikation, og derfor med en vis sandsynlighed har beskrevet en miljøindsats omkring transport, hvis denne er påbegyndtt.

Frontløbervirksomheder på miljøområdet. Her er der taget udgangspunkt i de virksomheder, der har erfaring med livscyklusvurderinger, og af disse har vi valgt dem, der er registreret efter EMAS (Den europæiske forordning for miljøstyring og revision) (Miljøstyrelsen, 2000b), eller som har været involveret tidligt i arbejde vedrørende livscyklusvurdering. (Virksomhederne fra UMIP-projektet, hvor UMIP står for udvikling af miljøvenlige industriprodukter).

Ud fra disse betragtninger er der fundet 47 virksomheder, der tidligere har markeret sig ved en grundig miljøkommunikation, samt 11 virksomheder i kategorien af absolutte frontvirksomheder, dvs. i alt 58 virksomheder. De 47 virksomheder er valgt udfra deres tidligere miljøkommunikation, og heraf er der 17 virksomheder, som var indstillet til den grønne regnskabspris 1999, samt 30 virksomheder, der i en tidligere evaluering af 108 grønne regnskaber viste et forholdsvis grundigt formidlingsarbejde (Holgaard et al, 1999).

Interviews

Virksomhederne blev på grundlag af deres miljødokumentation i de grønne regnskaber og på Internettet opdelt i følgende kategorier, som det fremgår af bilag A:

**** Giver en grundig beskrivelse og opgørelse af miljøforholdene ved transport til og fra virksomheden.

*** Giver et indblik i virksomhedens miljøarbejde omhandlende transport til og fra virksomheden.

** Nævner miljøarbejde omhandlende transport som et potentiale i fremtiden.

* Nævner transport perifert, eksempelvis ved afgrænsning fra transportparameteren i miljøarbejdet.

´ Transport nævnes ikke

Hertil kommer 5 virksomheder, hvor transport er virksomhedens produkt/hovedaktivitet. Disse virksomheder er beskrevet i bilag B.

I forhold til at få uddybet miljøarbejdet omkring transport i de virksomheder, der beskriver transport som en del af deres miljødokumentation, blev virksomheder med to til fire stjerner valgt som målgruppe for interviews. Dette resulterede i 20 interviews.

Derudover blev der foretaget 5 interviews med virksomheder med 1 eller ingen stjerner for at bedømme, om disse virksomheder direkte eller mere indirekte arbejder med transport og miljø uden at dokumentere det i deres grønne regnskab eller på nettet.

Interviews blev foretaget på grundlag af en interviewguide, som fremgår af bilag C. Her er der fokuseret på at få beskrevet de faktorer, som virksomhederne tager højde for i forhold til hhv. egen og indkøbt transport, og hvordan de arbejder med at nedbringe miljøbelastningen fra disse transportydelser.

Case

Endeligt er der foretaget et besøg hos Grundfos, som i øjeblikket er i gang med at kortlægge miljøbelastningen fra den transport, som de køber. Dette miljøarbejde sker i samarbejde med transportøren Schenker-BTL.

1.4 Struktur

Rapporten er struktureret med henblik på at formidle resultaterne af de forskellige empiriske undersøgelser, der henholdsvis er baseret på en gennemgang af grønne regnskaber og hjemmesider (kap. 2), de foretagne interviews (kap. 3) og den gennemførte caseundersøgelse på Grundfos (kap. 4).

En ulempe ved denne strukturering er, at billedet af den enkelte virksomheds fokus på transport kan virke sløret. Dette er forsøgt modvirket ved hjælp af bilag A og B, hvor de virksomheder, der har nævnt transport i deres grønne regnskaber og/eller på nettet, er gennemgået med henblik på at vise, hvordan de har synliggjort transportparameteren i deres miljødokumentation

²	Jævnfør arbejdsrapport nr. 9 fra Miljøstyrelsen, 1995 "Miljømærkning og transport".

³	Listen over miljøproblemer knyttet til transport er lang: CO₂-udslip og drivhuseffekt, en række stoffer menes at have sundshedsskadelig effekt, emissioner af kvælstofilter (NO_x) og svovldioxid (SO₂) kan føre til forsurring af vandløb og søer. Andre miljøpåvirkninger er f.eks. støjgener, beslaglæggelse af arealer til veje, skader på bygninger og arbejdsmiljømæssige problemer for chaufførerne. (Remmen & Holgaard, 1999)

⁴	Ud fra en miljømæssig betragtning har sø- og banetransporten ofte en fordel fremfor lastbilstransporten for transport over lange afstande, idet lastbil er den forholdsvis mindst effektive transportform. Lastbilen har dog en ofte eftertragtet fleksibilitet, da der kan leveres efter principperne "just in time" og "fra dør til dør". Tilmed kan der også være økonomiske fordele ved at vælge lastbil. (Remmen & Holgaard, 1999). Dette kan forklare den forholdsvis høje andel af vejtransport set fra et miljømæssigt synspunkt.

⁵	Miljø og sikkerhed – håndbog for vejtransport indeholder bl.a. et sæt emissionsskemaer, der gør det muligt at beregne pålidelige og sammenlignelige skøn over brændstofforbrug og udslip af luftforurenende stoffer ved typisk biltransport. Håndbogen indeholder desuden omfattende checklister med virkemidler og ideer til at reducere miljøgener og miljøomkostninger samt til at forbedre færdselssikkerhed og arbejdsmiljø ved godstransport. (Bruun, 2000)

⁶	Miljøstyring og Transport – Håndbog for små og mellemstore virksomheder indeholder en beskrivelse af procedurer for miljøstyring omdelt i faserne: det indledende arbejde, kortlægning af transporten, opgørelse af miljøbelastningen, valg af indsatsområder og fastsættelse af mål, gennemgang af indsatsområder samt gennemførelse af tiltag og evaluering. Til støtte for dette arbejde findes der en bilagsfortegnelser, der bl.a. indeholder emissionsskemaer og tjeklister (COWI, 2000).

⁷	MD Foods Amba fusionerede pr. 17 april 2000 med svenske Arla, og koncernen bærer nu navnet Arla Foods. Europadivisionen i Arla Foods fik Den danske Logistikpris 2000, d. 15 juni, 2000 (Logistikselskabet, 2000).