|
Transport på vej ind i virksomhedernes miljøarbejde ? 2 Transport i regnskaber og på nettet
Antallet af regnskaber med transportfokus Man kan diskutere, om synligheden af transport i virksomhedernes grønne regnskaber skal betegnes som høj eller ikke. I sidste ende handler det om forventningerne. Synligheden af transport i de grønne regnskaber var relativ høj i forhold til, at virksomhederne i dag må betegnes som på vej ind i den produktorienterede miljøindsats, hvor transport endda kun er en del-aktivitet i forhold til produkternes samlede livscyklus. Men set i forhold til, at populationen hovedsagelig består af frontløbervirksomheder med en aktiv miljøindsats, kan synligheden af transport i regnskaberne betragtes som relativ lav. Af de 58 virksomheder var der fem, hvor transport af andet end virksomhedens egne produkter er virksomhedens hovedaktivitet. Af virksomheder med transport som hovedaktivitet indgår Post Danmark, Banestyrelsen, DSB, Connex og SAS. Disse virksomheder er gennemgået i bilag B, men indgår ikke i rapportens beskrivelse og konklusioner, eftersom hovedformålet er at beskrive de 53 virksomheder, der indkøber transport eller varetager transport af egne produkter.
Som det ses af figur 1 er der i over en tredjedel, nærmere betegnet i 20 regnskaber ud af 53, enten opgjort miljøbelastningen ved transport (9), beskrevet aspekter af transportarbejde (5) eller givet indikation af, at et miljøarbejde omkring transport er planlagt (6), f.eks. ved at omtale transport i miljøpolitikken. Desuden var der 12 virksomheder, der berørte transport perifert, eksempelvis ved at virksomhederne oplyser, at de har afgrænset sig fra at behandle transport i det grønne regnskab. Endelig var der 21 virksomheder, der ikke nævner transport i forbindelse med deres grønne regnskab, ligesom der heller ikke var informationer herom på nettet. To af disse virksomheder havde dog ikke udarbejdet et grønt regnskab. Grupperinger De 58 virksomhederne kan således opdeles i de 6 grupper, som det fremgår af tabel 2. Disse grupper skaber udgangspunktet for den efterfølgende behandling, idet der her er fokuseret på de virksomheder, som har berørt transport i deres miljøkommunikation. I det næste afsnit er fokus således på de 32, dvs. på de virksomheder der har nævnt transport i et eller andet omfang, om end i mange tilfælde perifert. I næste kapitel indsnævres perspektivet til at omfatte de 20, der har opgjort, beskrevet eller indikeret et planlagt miljøarbejde omkring godstransport. Tabel 2:
Vi foretog en rundspørge til fem af virksomhederne uden transport i deres miljødokumentation, Dalmose Trævarefabrik, Brd. Gram, Sæby Fiskeindustri, Kerteminde Tryk Rotation og Pagh Mørup’s Børnekonfektion ved hjælp af interviewguiden bilag C. Formålet var at undersøge, hvorvidt transport trods manglende omtale i deres miljødokumentation alligevel havde en plads i virksomhedernes miljøarbejde. Kun én af disse virksomheder havde et certificeret miljøledelsessystem, og transporten var hovedsagelig indkøbt og foregik som oftest med lastbil. Ingen af disse virksomheder havde opgjort miljøbelastningen af deres produkter, og transport var hovedsageligt behandlet i forbindelse med at optimere økonomisk, eksempelvis ved logistik ændringer og nedsættelse af brændstofforbrug. Dette betyder, at virksomhederne ikke direkte fokuserer på miljøbelastningen, men indirekte arbejder med at nedsætte miljøbelastningen ved at "spare" på transportarbejdet af økonomiske årsager. Alligevel var der indikatorer, der viste at disse virksomheder i højere grad er begyndt at se transport og miljø i et samspil. To af virksomhederne stiller krav til deres leverandører af transport – også i forhold til miljø, og heraf havde en virksomhed et fast samarbejde med en transportør med domicil i "huset". Tre virksomheder overvejer desuden løbende mulighederne for at omlægge noget fra vejtransport til banetransport, én virksomhed overvejer miljø ved skift af lastbiler, og én virksomhed har netop påbegyndt et projekt støttet af Miljøstyrelsen omhandlende livscyklusperspektivet med fokus på det næste led i kæden, og her er transport et af delemnerne. Få på nettet med transport og miljø Af de 53 virksomheder, der varetager eller indkøber transport ydelser vedr. egne produkter, havde kun fire virksomheder yderligere information på Internettet i forhold til informationerne i deres grønne regnskaber. Det drejer sig om:
I bilag A findes en mere udførlig beskrivelse af indholdet i disse informationskilder, beskrevet under hver enkelt virksomhed. Materialet indgår desuden også i den samlet beskrivelse af miljødokumentationen i de grønne regnskaber og på Internettet, som følger i næste afsnit. 2.2 De 32: Temaer i miljødokumentationen omhandlende transportI det følgende gennemgås hovedindholdet i de grønne regnskaber for "de 32". Dette gøres ud fra en tematisering udarbejdet på grundlag af "Håndbog i Produktorienteret Miljøarbejde" (Miljøstyrelsen, 2000a), jf. kap. 1. Overordnet skitserer denne liste muligheden for at:
Beskrivelse af transportarbejdet Beskrivelse af transportarbejdet tilknyttet virksomheden handler om at beskrive formålet med transporten, destinationer, transportafstand, godsmængder, antal ture, transportmidler og kapacitetsudnyttelse. En gennemført beskrivelse af samtlige disse parametre findes praktisk talt ikke i nogen af virksomhedernes miljødokumentation. Det er typisk tale om mere overordnede beskrivelser, der ofte kun dækker et udvalg af ovenstående elementer. Her skal der det dog tages i betragtning at transportarbejdet er ret komplekst at beskrive, mens beskrivelsen af miljøarbejdet derimod ofte er bragt i en mere kortfattet form i det grønne regnskab. Eksempelvis opgiver nogle virksomheder emissionsmængder fra deres transportarbejde til og fra virksomheden uden at gennemgå diverse mellemregninger og data benyttet til at udregne disse mængder. Der er dog virksomheder, der beskriver et bredt udsnit af data, som anvendes til beskrivelse af deres transportarbejde. Et eksempel er at Shell opgiver planer om outsourcing, typen af transportform, transportarbejdets formål, kørte kilometer, forbrug af brændstof, arbejdstimer, antal leverancer og antallet af produkter transporteret. Opgørelsen og vurdering af miljøbelastningen Ni virksomheder har kortlagt miljøbelastningen af transportarbejdet ved at opgøre emissioner og/eller vurdere på andre relaterede miljøpåvirkninger. Disse virksomheder har i arbejdet med at opgøre og vurdere miljøbelastningen af transportarbejdet anvendt to forskellige fremgangsmåder. Nogle virksomheder har valgt at benytte "miljøledelses-princippet". Hermed menes, at transportarbejdet er kortlagt ved opgørelse af antal tilbagelagte kilometer og biltype, hvorved emissionerne på dette grundlag er udregnet. Det gælder for virksomhederne Aalborg Portland, Dansk Shell, Novo Nordisk, B&O, Odense Vandselskab (her er det dog administrationens bilpark, der regnes på) og Knud Overgaard. Andre virksomheder har anlagt en livscyklusbetragtning på deres egne produkter som led i at udregne miljøbelastningen heraf. Dette er tilfældet for Novo Nordisk, DONG, Brd. Hartmann og Det danske Stålvalseværk. Desuden har Danfoss og Novotex også vurderet miljøbelastningen ved transport i forbindelse med en livscyklusvurdering, men resultaterne i forhold til transport er ikke dokumenteret i forbindelse med det grønne regnskab eller på Internettet. Danfoss Drives har dog følgende konklusion i deres grønne regnskab: "Danfoss Drives’s transportformer er kortlagt og miljøvurderet. Mindre ændringer er foretaget vedrørende luftfragt til vore fabrikker i USA. Overholdelse af vore leveringstider overfor vore kunder vejer imidlertid tungt ved overvejelser om ændringer i transportformer. Vores speditionsafdeling følger udviklingen fremover, men miljømålet betragtes hermed som afsluttet." Ud over emissionerne til luft er der i enkelte af de 32 regnskaber områder, hvor transport også er nævnt:
Forbedringer på basis af opgørelse og vurdering Opgørelse og vurdering af miljøbelastningen for transport har ført til, at virksomhederne har en dokumentation for, at miljøindsatsen omkring transport har en effekt. Flere virksomheder opgiver fald i emissionerne, som det fremgår af følgende udpluk af de grønne regnskab fra Aalborg Portland, der på denne måde beskriver årsagen til reduktion af CO2-emmisionen på 13%: "…udskiftning af lastvogne til mindre forurenende modeller samt øget fokus på økonomisk kørsel, bl.a. med baggrund i chaufførernes deltagelse i køretekniske kurser. En nyudviklet chaufførhåndbog er et væsentligt værktøj i chaufførens daglige arbejde med bl.a. miljøstyring. Denne håndbog udleveres også til eksterne chauffører fra indlejede fremmede vognmænd, der ligeledes skal leve op til kravene deri." Af andre eksempler kan nævnes at Dansk Shell har skiftet til en mindre svovl-holdig type diesel, hvorved udledningen til luften er faldet til en fjerdedel for svovl, selvom brændstofforbruget er det samme. Novo Nordisk har også mindskes deres emissioner pr. kørt kilometer, hvilket primært tillægges, at virksomhederne lever op til hovedprincipperne i deres transportpolitik. Transportbehov og praksis Der var en forholdsvis begrænset fokus på transportbehovet og praksisen i de grønne regnskaber og på nettet. Herunder hører bl.a. virksomhedens drift, organisering og logistikplanlægning samt medarbejdernes viden og motivation. Novo Nordisk er en af de eneste virksomheder, der har listet en række principper og krav til transporten af leverancer og produkter til og fra virksomheden . Disse omhandler to hovedprincipper: 1) Minimering af tom transport ved at bruge den samme leverandør eller transportenhed til både transport af råvarer ind i virksomheden og transport af virksomhedens produkter ud af virksomheden. 2) Optimere udnyttelsen af hver transportenhed for at reducere energiforbruget til transportarbejdet til det lavest muligt niveau. Herefter følger specifikke krav til transportaftaler og eksport fra Danmark til Europa. I B&O’s transportstrategi sættes der krav til deres transportører om at fremlægge dokumentation for de to nøglepunkter for miljøbelastningen, ressourceudnyttelse og teknologianvendelse. (jf. bilag A). Ud over disse to virksomheder, som har deltaget i transECO2 har Aalborg Portland fremhævet fordelene ved deres siloanlæg, hvorfra cement kan distribueres over kortere afstande. Technos nævner desuden, at den daglige kørsel er tilrettelagt med henblik på at opnå mindst mulig støjpåvirkning af de nære områder. Endvidere har Technos udliciteret virksomhedens transportydelser, hvilket ses som en optimering af landevejstransporten, da varerne kan distribueres sammen med andre virksomheders produkter. Medarbejdernes viden og motivation omtales hovedsageligt i forbindelse med chaufførernes arbejdsvaner og køreteknikker. Et eksempel er den førnævnte chaufførhåndbog, som gives til Aalborg Portlands egne chauffører og til chauffører tilknyttet de firmaer, hvor der indkøbes transport. Dansk Shell har endvidere et træningsprogram til chaufførerne, der indeholder en række emner som køreteknik, glatførekørsel, brandslukning og førstehjælp med henblik på et mere sikkert arbejdsmiljø for chaufførerne. Desuden anvendes et interaktivt program med øvelser, der træner chaufførernes evner til at forudse farlige situationer og reagere, så uheld kan undgås. Miljøvenlig transportform og motorteknologi Virksomhederne har mulighed for at vælge en mere miljøvenlig transportform, ved at overveje fordele og ulemper ved at produkterne fragtes hhv. med en bestemt type bil, eller med tog, skib eller fly. Ved valg af lastbil er det muligt at vælge en motorteknologi med henblik på at reducere både brændstofforbrug og emissioner med udgangspunkt i en vurdering af egen og bedst tilgængelig teknologi. Udover en beskrivelse af fordelingen af gods på de forskellige transportformer er der ingen virksomheder, der beskriver dette valg mellem transportformer nærmere. Få virksomheder nævner dog, eksempelvis Grundfos, at det i dag er betragtes som en fordel at fragte gods med tog i forhold til bil, hvorved potentialerne i banetransport bør undersøges. Valg af bil/motortype er tilsvarende begrænset behandlet. Novo Nordisk henviser dog til, at lastbilen skal opfylde EURO 2 standarden, hvilket betyder, at der er sat krav til bl.a. bilens energieffektivitet. Godsets indflydelse på transporten I den produktorienterede miljøbelastning er der bl.a. fokus på, at miljøproblemerne skal forebygges så tidligt i produktets livscyklus. Dette indbefatter, at miljøarbejdet skal integreres i virksomhedernes produktudvikling. Et designkriterie kan eksempelvis være at designe produkter med mindst muligt transportarbejde til følge – eksempelvis mindre produkter med begrænset tætsiddende emballage. Med andre ord skal virksomhederne overveje godsets indflydelse på transportbehovet, herunder udformningen af emballagen. I denne undersøgelse har ingen virksomheder direkte nævnt dette felt. Krav til leverandører Fire virksomheder oplyser i deres grønne regnskaber eller på Internettet, at de er gået i gang med at stille krav til leverandører af transport. Novo Nordisk har eksempelvis nogle forhold, der skal tages højde for ved udarbejdelse af transportaftaler, som lyder:
Som førnævnt stiller B&O også krav til deres transportører om at fremlægge dokumentation for de to nøglepunkter ved miljøbelastningen: ressourceudnyttelse og teknologianvendelse. Ressourceudnyttelse beskrives med eksemplerne: at transportmidlet har størst mulig udnyttelsesgrad, at tomkørsel undgås via planlægning, at chaufføren er trænet i miljørigtig kørsel og at transportmidlet vedligeholdes med størst mulig udnyttelsesgrad for øje. Teknologiudnyttelse beskrives eksempelvis ved, at lastbilerne overholder gældende lovgivning for tilladt emission fra udstødningssystemet, støj, vejslid og anvendelse af miljørigtige drivmidler. Aalborg Portland forventer endvidere, at de krav, der er sat i deres chaufførhåndbog, efterleves af eksterne leverandører. Desuden er der i rapporten "Environmental rating and evaluation system for textile industry", som er udarbejdet og benyttet af Novotex, stillet spørgsmål til, hvorvidt leverandørerne har guidelines for evaluering af den miljømæssige belastning af transport og distribution af produkter. 2.3 DelkonklusionTransport optager en pæn plads Der er 32 virksomheder, der indkøber transport eller varetager transport af egne produkter, og har nævnt transport i deres grønne regnskaber – om end i 12 tilfælde perifert. Der er 14 virksomheder med en reel gennemgang af transport i deres grønne regnskaber, og yderligere seks har indikeret, at transport vil blive omfattet af virksomhedens fremtidige miljøarbejde. Desuden har fire virksomheder uddybet deres miljøarbejde omkring transport på Internettet. Miljødokumentationen tegner derved et billede af, at transportparameteren er på vej ind i virksomhedens miljøarbejde. Hvis vi medtager de virksomheder, der omtaler transport som en del af deres fremtidige miljøarbejde, har ca. en tredjedel af virksomhederne i undersøgelsen et transportfokus. Set i forhold til omfanget og dybden af den information, der generelt gives i de grønne regnskaber, har transport endvidere en pæn plads i publikationerne. Fokus på emissioner Hvad angår miljøproblemerne ved transport, er der et overvejende fokus på emissioner, hvorimod der ikke er så stor fokus på faktorer som støj, farligt gods og arbejdsmiljø. I ni tilfælde har virksomhederne kortlagt og vurderet miljøbelastningen af transportarbejdet. Dette sker enten ved at opgøre emissionerne af transportarbejdet i sig selv, eller som en del af en livscyklusvurdering på virksomhedens produkt. Flere forbedringer - få virkemidler Som aktuelle forbedringer ses en mere økonomisk kørsel, ændringer i brændstoftype og ændringer i transportpraksis, hvad angår udnyttelsesgraden. Nærmest ingen virksomheder har fokus på betydningen for miljøbelastningen ved ændring af transportformen samt ved produktudvikling og valg af emballage. Den manglende fokus på godset i sig selv kan skyldes, at produktet/ emballagen skal leve op til andre krav end de miljømæssige. Det kan også hænge sammen med, at mange virksomheder er i den indledende fase angående den produktorienterede miljøindsats, og fokus er mere på kortlægning af miljøbelastningen af transport, end den er på at udpege egentlig muligheder for ændringer i produktet. Få hints om fremtidens arbejde Virksomhederne er desuden ikke nået langt med at konkretisere den fremtidige progression i indsatsen indenfor transport og miljø i deres miljødokumentation. Enkelte virksomheder har dog opsat konkrete mål for nedbringelse af emissionen, men det er ikke konkretiseret, hvordan dette skal gøres. Flere virksomheder er derimod gået i gang med at stille krav til deres leverandører af transportydelser – hvorved bolden kan spilles videre til transportudbyderne.
|
