| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Transport på vej ind i virksomhedernes miljøarbejde ?

3 Transport i det daglige miljøarbejde

I dette kapitel uddybes miljøarbejdet omkring transport hos de 20 virksomheder, der har indikeret at have et sådant i deres miljødokumentation (jf. kap. 2). Formålet er at give eksempler på, hvordan disse virksomheder angriber problemstillingerne omkring transport og miljø, herunder forskellige motivationskilder, barrierer og forudsætninger.

Der er overordnet tale om to typer af indsats: 14 virksomheder har beskrevet et miljøarbejde omkring transport i deres miljøkommunikation, mens seks virksomheder udelukkende har nævnt transport i forbindelse med miljømål og planlagte aktiviteter, i alt omfatter dette kapitel altså 20 virksomheder.

Det skal understreges, at analysen ikke har tilstrækkelig kvantitativt omfang til at give grundlag for generaliseringer, men udelukkende tjener til at sætte virksomhedernes miljøarbejde omkring transport i perspektiv.

3.1 Et indblik i en begyndende indsats

Virksomhedstyper

Virksomhederne er fordelt på 12 store virksomheder (> 500 ansatte), og otte små og mellemstore virksomheder, hvor fire af disse har under 100 ansatte. Der er 10 virksomheder, som arbejder med at nedbringe miljøbelastningen fra godstransporten, og af disse er ni store virksomheder, og én mellemstor (101-250 ansatte). Sidstnævnte er dog netop blevet del af en større koncern.

I forhold til de ni virksomheder, som har opgjort miljøbelastningen af deres transportarbejde i miljødokumentationen (jf. kap. 2), er der otte repræsenteret, der oplyser at de også arbejder med at nedbringe miljøbelastningen af deres godstransport. Odense vandselskab har opgjort miljøbelastningen fra deres bilpark tilknyttet administrationen, men ikke af deres godstransportarbejde. Derimod er Isover og Grundfos kommet langt videre med at opgøre miljøbelastningen set i forhold til den information, der blev givet i deres miljøredegørelse.

Transportplanlægning

Blandt de 20 virksomheder har kun én et eget distributionssystem, som varetager en væsentlig del af transporten. For samtlige andre er det eksterne transportører, der varetager transporten. Heriblandt har to virksomheder indenfor de sidste par år outsourcet en væsentlig del af distributionen.

Figur 3:
Figuren illustrerer virksomhedernes miljøarbejde, og det fremgår heraf, at 75% er frontløbere både indenfor arbejde med livscyklusperspektivet og miljøledelse.

17 virksomheder ud af de 20 har et miljøledelsessystem og 17 har i et eller andet omfang arbejdet med livscyklusperspektivet – heraf har 15 og dvs. 75% af virksomhederne både miljøledelse og arbejdet med livcyklusprincippet, jf. figur 3. Det er blandt disse virksomheder, vi finder ni af de 10 virksomheder, der har arbejdet med transport i deres miljøarbejde.

Det er hovedsagelig transport af virksomhedens egne produkter, der omtales i forbindelse med miljøarbejdet, idet virksomhedens leverandører ofte står for varelevering, hvorved virksomhedens indflydelse på dette i de fleste tilfælde regnes som begrænset.

Samtlige 20 virksomheder får en del af deres gods fragtet med bil (19 med lastbil og én med varevogn), jf. figur 4 – og ofte er det langt den største del. For ni virksomheder opgives lastbil som den eneste betydende transportform. Seks virksomheder har dog også fragt med tog, 11 har fragt med skib og fem har fragt med fly.

Figur 4:
Transportmiddel benyttet til virksomhedernes gods.

Fokusområder

Logistik, fleksibilitet i valg af transportmidlernes størrelse og udnyttelse af lastrummets størrelse var de mest omtalte parametre i forbindelse med indkøb af transport. Dette er faktorer, som indirekte påvirker miljøet, men som ofte er motiveret udfra en økonomisk betragtning. Flere virksomheder nævnte dog også, at de tager højde for emissionerne, støjpåvirkningerne og arbejdsmiljøet i forbindelse med transportarbejdet.

Ca. en tredjedel af de 20 har den generelle opfattelse, at det var leverandørerne af transport, der har ansvaret for sådanne miljømæssige forhold. Det er herefter forskelligt, om virksomhederne vælger at undersøge miljøforholdene ved leverandørerne, eks. ved at stille spørgsmål og krav til dem indenfor disse områder – eller om det bliver opfattet som udenfor virksomhedens ansvarsområde.

En systematisk indsats

Otte ud af de 20 oplyser, at de stiller krav til deres leverandører, mens to virksomheder ikke stiller direkte krav, men forhører sig om leverandørernes miljøforhold ved indkøb af transport. 10 virksomheder indsamler data fra det indkøbte transport, mens otte virksomheder allerede nu har udregnet miljøbelastningen fra den indkøbte transport.

Af de 10 virksomheder, der i øjeblikket arbejder med at nedbringe miljøbelastningen fra transport, stiller tre virksomheder overordnede krav til transportleverandørerne uden at udregne miljøbelastningen. Heriblandt planlægger en virksomhed at udregne miljøbelastningen fra det indkøbte transport. To virksomheder udregner miljøbelastningen, men stiller ikke krav. Begge virksomheder overvejer dog dette i forbindelse med det fremtidige arbejde. Fem virksomheder udregner både miljøbelastningen og stiller miljømæssige krav til leverandørerne.

Barrierer og drivkræfter

Den væsentligste motivation for at inddrage transport i miljøarbejdet er, at virksomheden nu har et tilstrækkeligt indkørt miljøledelsessystem, hvorved det er muligt at udvide perspektivet. Herunder hører også et generelt ønske om at være på forkant på miljøområdet.

Der er ét eksempel på, at transportfasen fremhæves som en væsentlig fase i produkternes livscyklus, hvilket har virket motiverende for miljøindsatsen på transport. Omvendt er der et eksempel på en virksomhed, der allerede har udført livscyklusvurderinger, men ikke har et miljøarbejde omkring transport. Det skyldes, at det på baggrund af livscyklusvurderingen blev konkluderet, at transport ikke var blandt produktets væsentligste miljøbelastninger.

En af virksomhederne uden et miljøledelsessystem fremhæver det som en barriere, at det er svært at stille krav til andre om en systematisk miljøindsats, når virksomheden ikke selv har et miljøledelsessystem. På en anden virksomhed betragtes tiden ikke som moden til at stille miljøkrav til transport, og det formodes at leverandørerne vil opfatte det som mærkeligt, hvis der på nuværende tidspunkt stilles sådanne. En anden barriere for at inddrage transport i miljøarbejdet har været ressourcemangel– eksempelvis har en mindre virksomheder oplevet, at en stor kunde stiller krav om opgørelser over transportarbejdet, men dette bedømmes som en for ressourcekrævende arbejdsbyrde for virksomheden. Det betragtes derfor som et nærmest urimeligt krav til en mindre virksomhed, der i dette tilfælde hverken har miljøledelse eller har arbejdet med livscyklusperspektivet.

Som en barriere i forbindelse med opgørelsen af transportarbejdet nævner en anden virksomhed, at deres ruter skifter meget, og det derved er for komplekst at foretage kortlægningen. I stedet diskuteres muligheden for at stille krav til lastbilernes EURO-norm.

En af de væsentligste barrierer for en miljøindsats på transportområdet synes dog at være kundernes ønske om hurtig leveringstid og en levering med kort varsel. Dette kan betyde, at det er svært at foretage en miljømæssig optimering af transporten – både mht. transportform og udnyttelsesgrad.

Forventninger til fremtiden

Trods disse barrierer regner 17 virksomheder med, at transport i høj grad eller nogen grad vil få en del i virksomhedens fremtidige miljøarbejde. Heri indgår dog også de virksomheder, der allerede har igangsat en indsats på området.

En af virksomhederne, som ikke tidligere har arbejdet med transport og miljø, forventer at transport vil blive inddraget i miljøplanerne for år 2001-2002. Dette skal ske ved at opstille miljøkrav ud fra en opgørelse af miljøbelastningen fra den indkøbte transport.

En anden virksomhed nævner, at miljøarbejdet med transport vil intensiveres efterhånden som brændstofpriserne stiger. I den forbindelse ses det miljømæssige fokus på transport i høj grad som værende politisk bestemt.

Opsummering

I tabel 3 er der givet et overblik over virksomhedernes karakteristika, hvad angår deres størrelse samt miljø- og transportarbejde. Heraf ses, at der er relativt mange store frontløber virksomheder, der hovedsageligt indkøber transport – som oftest lastbiltransport.

Tabel 3:
En oversigt over virksomhedernes karakteristika ved fokus på de stillede "ja/nej" -spørgsmål.

3.2 Eksempler på transport i virksomhedernes miljøarbejde

I dette afsnit gives syv korte caseeksempler til beskrivelse af miljøarbejdet omkring transport. Ud over disse virksomheder arbejder Grundfos også med at nedsætte miljøbelastningen fra transport af deres produkter (se kapitel 4 for en uddybet casebeskrivelse).

Brd. Hartmann

Hos Brd. Hartmann er transportens andel af miljøbelastningen vurderet for støbepapemballage (jf. bilag A). Dette arbejde er del af en større indsats på transportområdet, der bl.a. omfatter et spørgeskema til speditørerne, udregning af miljøindikatorer for deres speditører og tommelfingerregler til at forbedre produktdistributionen rent miljømæssigt. Som et eksempel på sidstnævnte har virksomheden udarbejdet tommelfingerregler, der fortæller, hvor langt det udfra en miljømæssig betragtning kan betale sig at transportere produkterne for at få dem genanvendt.

I spørgeskemaet til speditørerne indgår nogle generelle spørgsmål til virksomhedernes miljøindsats, herunder hvorvidt virksomheden har miljøstyring, udarbejdet livscyklusvurderinger etc. Derefter er der spørgsmål, der omhandler de væsentligste miljøpåvirkninger fra virksomhedens aktiviteter, samt hvilke ændringer dette har givet eller forventes at give anledning til. Heriblandt er der spørgsmål til lastbilernes EURO-norm.

Speditørernes ydelser bedømmes også ved at udregne miljøindikatorer. Miljøindikatorerne findes som produktet af speditionsomkostninger i kr. og en miljø-økonomisk korrektionsfaktor. Den miljø-økonomiske korrektionsfaktor er baseret på standard LCA beregninger for hhv. skib, tog og lastbils transport, samt oplysninger om driften hos den pågældende speditør. Der skal derved indsamles en del oplysninger fra transportleverandørerne, for at miljøindikatorerne kan udregnes. Oplysningerne om pris på transporten og typen af transportmidlerne betragtes som lettilgængelige oplysninger. Derimod kræver det en grundigere undersøgelse at synliggøre sammenhænge imellem distance, omkostning, transportmiddel og miljøpåvirkning fra de enkelte speditører.

Miljøindsatsen på transportområdet omfatter primært hensyn til det ydre miljø, hvor de væsentligste forhold er udpeget og opprioriteret. Dette arbejde omkring transport startede for ca. fem år siden, men indsatsen bedømmes som langt fra færdig.

Det danske stålvalseværk

Det danske Stålvalseværk A/S tager højde for en række forhold ved indkøb af transport, heriblandt logistik, fleksibilitet i valg af transportmidlernes størrelse, brændstoftype, arbejdsmiljø samt den geografiske afstand til forretningsforbindelserne. Dette gøres blandt andet ved at undersøge leverandørernes transportpraksis, hvad angår bilernes indretning og brændstofforbrug. Virksomheden har tillige foretaget beregninger af miljøbelastningen af transportydelserne via vurdering af skrotbaseret ståls livscyklus (jf. bilag A), hvor resultaterne kan opskaleres efter behov.

Arbejdet med at nedbringe miljøbelastningen fra transport er dog mere indirekte, idet der alene fokuseres på at nedbringe transportarbejdet – og derved at få miljø og økonomi til at gå hånd i hånd. Transport regnes som et af de områder, som virksomhederne vil sætte fokus på i deres fremtidige miljøarbejde – også i kraft af at godstrafikken generelt forventes at stige. Som eksempel gives, at den stigende tendens til at handle leverancer over internettet er forbundet med flere deldistributioner. Dette giver en øget trafik og derved en øget miljøbelastning.

Isover

Isover er en af de virksomheder, hvor der ikke var en decideret beskrivelse af miljøarbejdet omkring transport i deres grønne regnskab, men en oplysning om, at de havde underskrevet erhvervslivets internationale erklæring for bæredygtig udvikling, hvor der indgår punkter med fokus på transport. Miljøarbejde omkring transport er dog allerede i gang hos Isover, som regner med, at dette bliver et af punkterne i deres grønne regnskab for 2000.

Arbejdet med at nedbringe miljøbelastningen af virksomhedens eksterne transportarbejde ses som et naturligt skridt videre i forhold til arbejdet med miljøledelse. Der stilles ikke direkte miljøkrav til leverandørerne af transport, men hensyn til miljøet indgår i transportkontrakten imellem virksomhed og leverandør. I dialog med transportfirmaet er virksomheden i gang med at indsamle data omkring transportarbejdet, og planen er at benytte manualen fra Green Network til at udregne miljøbelastningen.

Isover har dog en lang tradition for at arbejde med miljø og transport. De har eksempelvis deltaget i udarbejdelsen af Transbuyâ , som er et indkøbsværktøj for transportkøbere, der har behov for at vurdere deres leverandører. Transbuyâ distribueres af Transportforum, og sælges som en cd-rom, der indeholder ca. 130 spørgsmål. Heriblandt er der også et udvalg af sikkerheds- og miljøspørgsmål. Virksomhederne har herved mulighed for at udplukke netop de spørgsmål, som de finder relevante at stille til deres transportleverandører.

Shell

Dansk Shell har lige fuldendt en outsourcing af distributionen, så alt udkørsel af Dansk Shell’s olieprodukter foregår via selvstændige vognmænd, men der stilles krav til leverandørerne af transport, så de overholder spillereglerne i Shell’s egen miljøstrategi.

De krav Shell stiller i forbindelse med indkøb af transport tager bl.a. udgangspunkt i de såkaldte EURO-normer for lastbiler, hvor en bestemt EURO-norm sætter visse begrænsninger for, hvor stor miljøbelastningen kan være fra en given lastbiltype med en given vægt pr. kørt kilometer. Der tages i den forbindelse hensyn til forandringspotentialerne for de enkelte vognmænd, idet der udarbejdes handlingsplaner for miljømæssige forbedringer af transporten i et samarbejde imellem Shell og vognmændene. Chaufførernes køreadfærd har endvidere betydning for miljøbelastningen ved vejtransporten og i den forbindelse har Shell et 5 årigt kursusprogram, som de eksterne chauffører følger.

Dansk Shell har førhen arbejdet med at nedbringe miljøbelastningen fra eget transportsystem (jf. bilag A), og i den forbindelse indsamlet data og beregnet miljøbelastning af transporten, men det er endnu ikke besluttet, om dette også vil ske i fremtiden for det eksterne transportarbejde.

DONG

DONG har i deres miljøarbejde inddraget transport i forbindelse med livscyklusbetragtninger, bl.a. er der lavet en miljøspecifikation for én m³ fyringsolie, hvor også miljøbelastningen fra distributionen indgår (jf. bilag A). Her er det Shell, som har leveret data omkring transport.

Generelt er det leverandørerne af transport, der varetager miljøarbejdet i forbindelse hermed, mens DONG holder et vågent øje med leverandørernes miljøarbejde. DONG tager f.eks. højde for transportparameteren i forbindelse med større anlægsopgaver. Dette gøres både ved godkendelsen af leverandørerne og ved en efterfølgende dataopsamling. I kraft af et rapporteringsskema indsamles data til belysning af bl.a. brændstofforbruget for at få et øget kendskab til miljøbelastningen ved typiske anlægsopgaver. Dette giver et bedre grundlag for de fremtidige vurderinger af anlægsopgavernes virkning på miljøet (VVM-vurderinger).

Aalborg Portland

Aalborg Portland er den eneste virksomhed i denne undersøgelse, som har deres eget transportsystem til at dække næsten alt godstransport fra virksomheden, men de køber også ydelser i form af vej og skibstransport samt i mindre omfang banetransport.

Aalborg Portland har certificeret deres siloanlæg, tankbiler og cementtankskibe efter ISO 14001, og de har opgjort og udregnet miljøbelastningen fra eget transportarbejde (jf. bilag A). I forbindelse hermed tages der højde for en række forhold, herunder logistik, udnyttelsesgrad, arbejdsmiljøbelastning, støjforurening, miljøbelastning af tilknyttede aktiviteter såsom rengøring, chaufførernes køreadfærd og godsets indflydelse på transportarbejdet. Motivationen bag dette arbejde, som begyndte i et samarbejde imellem logistik- og miljøafdelingen for ca. tre år siden, er blandt andet udsigten til en mindre miljøbelastning og en større køresikkerhed.

De miljøkrav, der stilles til eget distributionssystem, gør sig også gældende for den transport, som virksomheden indkøber. De eksterne transportører forventes således at leve op til kravene i ISO 14001. Der indsamles data til belysning af de indkøbte transportydelser, men kun få steder findes der brugbare data. I stedet benyttes nøgletal fra egne transportmidler til at give et overslag over miljøbelastningen ved det indkøbte transportarbejde.

Danfoss

På Danfoss Drives i Gråsten er der i nov. 1998 gennemført en analyse af hvilket transportformer samt hvilke miljøpåvirkninger, der kendetegner godstransportarbejdet tilknyttet Danfoss Drives. Resultatet af opgørelsen var, at 10% af godset blev fragtet med skib, 20% med fly og 70% med lastbil. Trods den begrænsede andel af det samlede transportarbejde havde flytrafikken en samlet miljøbelastning (målt i eco-points), der var over fire gange så stor som miljøbelastningen fra transportarbejdet med skib og lastbil tilsammen. Dette resultat er blevet diskuteret, men leveringstiden og derved forsendelsesmåden af produkterne er en vigtig parameter for virksomheden.

I øjeblikket er der en diskussion i gang i den danske del af koncernen, om hvordan det i højere grad kan dokumenteres, at Danfoss enhederne i Danmark lever op til de målsætninger i deres miljøpolitik, som konkret omhandler transport. Et af målene foreskriver eksempelvis, at al transport, herunder transport af produkter, maskiner, anlæg, olier, kemikalier og affald skal foregå miljømæssigt forsvarligt (jf. bilag A).

Det bedømmes som vanskeligt at få kvantitative data på nuværende tidspunkt, der kan dokumentere, at målene i miljøpolitikken er efterlevet. I stedet opfordres forsendelsesafdelingen til at tage højde for disse målsætninger i deres indkøb af transport. Det skal herefter overvejes om de enkelte divisioner skal til at stille miljøkrav til transport.

Christian Hansen fra Danfoss Drives udtaler i den forbindelse, at det er et kendt synspunkt at øgede krav til leverandørerne fordyrer varerne. Han mener dog ikke, at dette nødvendigvis behøver at være tilfældet, hvis der fokuseres mindre på at stille direkte krav, og mere på at indgå i en dialog med leverandørerne. Herved kan indkøber og leverandør i fællesskab undersøge, hvad der kan gøres for at mindske miljøbelastningen – og ikke mindst hvordan.

Novo Nordisk

I efteråret 2000 er det tidligere Novo Nordisk blevet opsplittet i hhv. Novo Nordisk A/S (det videreførende selskab, der er det farmaceutiske firma - tidl. Health Care) og NovoZymes (Ensymdivisionen, tidl. Enzymes).

Begge firmaer har transport med fly, skib og lastbil, men det er forskelligt hvilken transportform, der er den dominerende. Novozymes varetager ca. 95% af den samlede transporterede volumen hos de to firmaer, og transporten foregår her hovedsageligt med skib, da volumenerne er forholdsvis store og værdien af godset forholdsvis lav. Derimod har Novo Nordisk A/S hovedsagelig fragt med fly, da produkterne har et forholdsvis begrænset volumen. Desuden er de indenfor deres branche meget afhængige af en hurtig levering, da der ikke leveres til lager. Miljøhensynet udgør 20% af den samlede evaluering af leverandørerne, som foregår via et "rating-system".

Carsten Kristensen fra Novo Nordisk A/S fremhæver kravene til leverandørerne som et af de eneste instrumenter virksomheden har ved hånden som indkøber, og dette værktøj tænkes i fremtiden at forplante sig til virksomhedens udenlandske enheder. Carsten Kristensen fra Novo Nordisk A/S oplyser endvidere, at virksomheden har gode erfaringer med at stille sådanne krav til leverandørerne, der har reageret meget positivt. Her skal det også tages i betragtning, at virksomhedens transportleverandører er relative store, og derfor har de nødvendige ressourcer til miljømæssige investeringer.

Henning Stig Hansen fra NovoZyms, som har deltaget i TransECO₂ projektet, supplerer disse erfaringer med, at det er vigtigt, at der udarbejdes nøgletal, så resultaterne kan sammenlignes år for år, og dette er på nuværende tidspunkt gjort i virksomhedens regi. Henning Stig Hansen fremhæver desuden samarbejdet imellem transportør og virksomhed, som et af kernepunkterne i miljøarbejdet omkring godstransport.

B&O

B&O’s transportstrategi indeholder krav til de valgte transportører om dokumentation for to udpegede nøglepunkter for miljøbelastningen, ressourceudnyttelse og teknologianvendelse. (jf. bilag A). Udover dette stilles der også krav om dokumentation for arbejdsmiljømæssige forhold ved godkendelsen af nye transport-leverandører. En sådan miljødokumentation kræves både af transport-leverandørerne ved leverancer af råvarer, halvfabrikata og hjælpestoffer samt ved transport af virksomhedens egne produkter.

Motivationen bag arbejdet er en generel holdning til, at mærket B&O bør betyde, at der er gjort alt, hvad der kan gøres, hvad angår miljøet – herunder indbefattet en miljøindsats omkring godstransport. Derfor gik B&O med i projektet transECO₂, hvor der var en chance for at arbejde med miljø og transport.

En af erfaringerne fra projektet var, at der var meget få data til rådighed, og det var svært at få udviklet standarddata, som forenkler beregningerne. Her er det en balance imellem at forenkle beregningerne og samtidigt få brugbare resultater. Som eksempel gives, at der for ruter imellem Danmark og Tyskland defineres en given km-strækning – uafhængigt af hvor i Tyskland, varerne skal leveres. Sådanne forenklinger regnes som nødvendige, men beslutningerne er svære at træffe. Det giver tilmed problemer for sammenligningen med andre virksomheder, at beregningerne ikke er baseret på standardtal.

Resultaterne fra transECO₂ projektet har dog skabt basis for, at transport i høj grad vil være et af fokusområderne i virksomhedens fremtidige miljøarbejde. I nær fremtid vil B&O eksempelvis overveje, hvordan der kan stilles mere specifikke krav til transportørerne ud fra erfaringerne fra projektet. Som eksempel gives, at det skal undersøges, hvorvidt det er muligt at stille krav til en maksimum grænse, hvad angår transportarbejdets forurening pr. km. Til at dokumentere, at kravene er overholdt, kan B&O tilbyde det værktøj til transportørerne, som er blevet udviklet i forbindelse med transECO₂ projektet. Et andet område, hvor resultaterne fra projektet har fundet anvendelse, er i forbindelse med virksomhedens arbejde med livscyklusvurderinger af deres produkter, hvor der nu kan tilvejebringes bedre data til vurdering af godstransportens andel af miljøbelastningen.

3.3 Delkonklusion

Virksomheder med fokus på transport og miljø

Ud fra denne undersøgelse kan der gives en overordnet karakteristik af virksomhederne, der arbejder med transport og miljø. Det er hovedsageligt store virksomheder med miljøledelse og et solidt kendskab til livscyklusperspektivet, som har igangsat en indsats på dette felt.

Lastbil er den dominerede transportform, og langt de fleste virksomheder indkøber al godstransport. Der sigtes imod en helhedorienteret indsats, hvor krav og dokumention for at kravene er opfyldt ses i et samspil – mens dialog med transportørerne ses som et af virkemidlerne i denne indsats. Transport regnes som en del af eget ansvarsområde, når der tales miljø – men andre parametre som pris og fleksibilitet vægtes stadig meget højt.

Barrierer for transport i samspil med miljø

En af barriererne for at se transport og miljø i et samspil har været virksomhedens holdning til, hvor grænserne sættes for deres ansvar på miljøområdet. Nogle virksomheder opfatter det udelukkende som leverandørernes ansvar at opfylde kravene på miljøområdet, mens andre ser det som deres ansvar at vælge en leverandør med en dokumenteret miljøindsats.

Selvom virksomheden regner transport som del af eget ansvarsområde, er der dog stadig eksempler på, at en sådan indsats nedprioriteres i forhold til andre problemer på miljøområdet, der vurderes som mere presserende, eller hvor potentialet for miljøforbedringer vurderes som større.

I de tilfælde, hvor der er igangsat en indsats indenfor transport og miljø, kan det være vanskeligt at få overblik over et ofte komplekst transportsystem, og det kan være svært at få brugbare data. Når miljøbelastningen er opgjort, og der er basis for en miljøindsats, hvis virkning kan dokumenteres, kan der efterfølgende være problemer med at skabe handlerum for miljøforandringer, idet kunderne ofte efterspørger en hurtig levering med kort varsel.

En begyndende indsats

Trods disse barrierer har 10 virksomheder ud af de 20 bekræftet, at de arbejder med at nedbringe miljøbelastningen fra den til virksomheden tilknyttede godstransport. Derudover ser syv virksomheder transport som et muligt fokusområde i den fremtidige miljøindsats.

Undersøgelsen viser således, at transport er på vej ind i virksomhedernes miljøarbejde. Flere virksomheden har igangsat om en systematisk indsats, der både omfatter krav til leverandørerne af transport og udregning af miljøbelastningen fra den indkøbte transport.