| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Transport på vej ind i virksomhedernes miljøarbejde ?

4 Transport i søgelyset hos Grundfos

Grundfos er en af de virksomheder, der i deres miljøkommunikation har fremhævet transport som en af virksomhedens fremtidige indsatsområder i miljøarbejdet. Hermed kommer transportparameteren ind i et samspil med en i forvejen systematisk indsats, hvor de foreløbige resultater bl.a. har været et EMAS-certificeret miljøledelsessystem, og et arbejde med livscyklusvurderinger i forbindelse med produktudviklingen, der strækker sig helt tilbage til først i 1990’erne.

Formålet med dette kapitel er at give et indtryk af det miljøarbejde, som Grundfos har startet med henblik på en systematisk miljøindsats indenfor transportområdet, hvor opsatte mål og handlingsplaner i fremtiden skal være styrende for en mere systematisk indsats.

Hvor intet andet er anført er dette kapitel baseret på et interview med Christina M. Nielsen ved et besøg på Grundfos i Bjerringbro, Oktober, 2000.

4.1 Grundfos i samarbejde med Schenker-BTL

Transportens omfang og form

Grundfos har transport til kunder, imellem egne enheder indenfor koncernen samt internt i de enkelte selskaber. Fra midten af 1990’erne er strukturen af transportsystemet ændret, så virksomheden er opdelt i geografiske enheder med hver deres distributionscenter. Transport indenfor Europas grænser er hovedsageligt foretaget med lastbil, hvorimod skibsfart er den primære transportform i forhold til fly for transport over større farvande. (Grundfos, 1998)

Miljømål og handlingsplaner i sigte

Allerede i 1997 og 1998 havde Grundfos opgjort transportmængden fra distributionscenteret i Danmark til hhv. distributionscentre i Skandinavien, Tyskland, Frankrig og England, samt mindre transportmængder til andre europæiske lande. Desuden var den transporterede mængde i tons opgjort for hhv. fly- og skibstransport.

På dette tidspunkt var godstransport dog ikke et område, som virksomheden arbejdede systematisk med i form af at opsætte miljømæssige mål og handlingsplaner. I dag er systematikken i forbindelse med deres miljøledelsessystem så indkørt, at der er plads til nye udfordringer. Transportarbejdet skal derfor udspecificeres yderligere – også med hensyn til at finde miljøbelastningen og undersøge hvilke parametre, der kan skrues på for at sænke denne miljøbelastning.

Dette indledende miljøarbejde vedr. godstransport sker i samarbejde med speditionsfirmaet Schenker-BTL. Schenker-BTL A/S varetager hovedparten af transportarbejdet bestilt af Grundfos’ danske virksomheder.

Schenker-BTL A/S

Schenker-BTL A/S er en speditionsvirksomhed, der tilbyder landtransport og tilknyttede logistikydelser. Virksomheden er en del af den tyske Stinnes Group og beskæftiger ca. 200 medarbejdere i Danmark på filialer i Hvidovre, Århus, Kolding, Padborg og Odense. Schenker-BTL A/S optræder som fragtfører eller formidler af landtransporter og som formidler af bane-, fly- og søtranport.

Schenker-BTL har koncentreret sig om markedet på de Europæiske veje, og de har egne afdelinger i næste alle europæiske lande. Der er ca. 20.000 medarbejdere i Europa. Deres transportservices er opdelt de 4 kategorier: stykgods, dellaster (sendinger, der er for store til at være stykgods men ikke kan fylde en helt lastbil/trailer), hellaster og specialtransporter, som eksempelvis transport af farligt gods. (Schenker-BTL, 2000)

Schenker-BTL begyndte deres miljøarbejde tidligt i 1990’erne og har i dag et ISO14001 certificeret miljøledelsessystem i alle afdelinger som den eneste speditør/udbyder af transport og logistikløsninger på det danske marked. Schenker-BTL har desuden et system til godkendelse af sine underleverandører, der bl.a. indeholder en række krav til kvalitet og miljø. Dette skal sikre, at transporten udføres på en forsvarlig måde og med mindst mulig miljøpåvirkning. Virksomheden har desuden udarbejdet procedurer omhandlende interne krav, heriblandt procedurer for transport og levering af gods. (Schenker-BTL, 2000)

Schenker-BTL har tidligere haft erfaring med udvikling af et IT-baseret værktøj, der sætter virksomhederne i stand til at opgøre data fra miljøbelastningen fra en specifik virksomhed. Disse erfaringer er skabt i samarbejde med Bang & Olufsen i projektet transECO₂, som er et demonstrationsprojekt, der belyser miljømæssige og økonomiske fordele ved miljøstyring i godstransport (jf. kap. 1).

Schenker-BTL’s erfaring og image på miljøområdet har haft en væsentlig betydning for Grundfos i valget af netop dem som samarbejdspartnere.

"Øremærkede" opgørelser

Schenker-BTL har udregnet nøgletal for transportarbejdet i forbindelse med deres miljøledelsessystem. Dette er desuden søgt mere bredt formidlet ved at introducere en husmandsmodel på virksomhedens hjemmeside. I denne husmandsmodel kan enhver der ønsker det, indtaste hvor der køres fra og til, hvor stor en last der transporteres, og hvor mange enheder der afsendes. Herefter kan brugeren få emissionerne beregnet ud fra de givne forudsætninger for transportarbejdet.

Disse beregninger er dog baseret på gennemsnitsdata, hvor Grundfos har ønsket at specificere sådanne beregninger for deres specifikke ruter. Et system baseret på gennemsnitsdata kan give et skøn over transportens miljøbelastning, men kan efter Christina M. Nielsens mening ikke erstatte en mere "øremærket" indsats. Hun udtaler:

"Det [red: Schenker-BTL’s program] kan alle bruge, men der er jo ikke lagt noget ind, der passer præcist for os. Vi har jo nogle helt faste ruter. Og der er heller ikke noget, der tager højde for, hvilke bil man kører, eller om man kunne have udnyttet pladsen bedre."

Citatet viser også, at Grundfos også ønsker at vurdere mulighederne for transportforbedringer ved at fokusere på lastbiltypen og relaterede miljøpotentialer som eksempelvis valg af drivmiddel.

4.2 En indledende delkortlægning

Formålet

På de første møder omkring miljø imellem transportør og virksomhed var dataindsamling omdrejningspunktet. Formålet var at indsamle data for udvalgte transportarbejder på Grundfos med det formål at skabe et større grundlag for opsætning af miljømål på transportområdet.

Afgrænsningen

Nødvendigheden af en afgrænsning til kortlægning af enkelte transportarbejder i den indledende fase blev hurtigt klart, da virksomhedens samlede transportarbejder udgjorde mange og tilmed forskellige transportområder. Christina M. Nielsen fra Grundfos udtaler i denne forbindelse:

"Vi skulle have et eller andet, der er realistisk at måle på, som både er overkommeligt mht. detaljeringsgrad og som samtidig i passende grad afspejler, når vi gør en indsats. I starten så det egentlig simpelt ud. Det så jo bare ud til, at man kunne samle data ind for, hvor mange kilometer man kørte, tonnage mm., men det viste sig, at det ikke var helt så simpelt alligevel, hvis vi ikke vil drukne i data."

Da det var bestemt, at den indledende kortlægning skulle afgrænses til udvalgte transportarbejder faldt valget på shuttletrafikken i Europa. I shuttletrafikken kører transportørerne fra distributionscenteret i Bjerringbro til distributionscenteret i f.eks. Frankrig, og der tager de en last med tilbage.

Transporten ud til slutkunden er derved ikke medregnet i den indledende delkortlægning. Dette ville komplicere dataindsamlingen betydeligt, da der også er andre transportører, der overtager transporten til eksempelvis grossisterne.

Nøgletal

I forbindelse med kortlægningen af shuttletrafikken i Europa blev det også overvejet hvilke nøgletal, som kunne virke styrende for de miljømæssige prioriteringer i forhold til det fremtidige transportarbejde. Som sammenlignelige faktorer for transportarbejdet ses hhv. energiforbruget sat i forhold til den transporterede mængde og antallet af kørte kilometre (antal "ton.km.") samt udlastningsgraden.

Grundfos fandt væsentlige potentialer i at fokusere på lastbilens EURO-norm, hvilket primært har indflydelse på emissionerne. Schenker-BTL stiller blandt spørgsmålene til deres leverandører også spørgsmålet om køretøjernes EURO-norm, og hermed har de et overblik over vognparkens gennemsnitlige EURO-norm. Ved at stille krav til hele vognparkens gennemsnitlige EURO-norm tages der højde for forbedringer i vognparken som helhed. Christina M. Nielsen udtaler:

"Der hvor vi kan gøre noget, det er ved at udnytte kørslen bedre og ved at transporten generelt sker med bedre og bedre lastbiler. Schenker-BTL har en form for leverandørvurdering – de har jo nogle vognmænd, der kører for dem, hvor de spørger hvilke Euronorm det er, hvorvidt de har katalysator, CRT-filter, om de trænet i miljørigtigt kursus på AMU, lastbilens drivmidler, osv."

EURO normerne er EU-regler for bilens maksimalt tilladte emissioner, hvor det er indregistreringsåret der afgør, hvilken EURO-norm lastbilen skal opfylde. Alle lastbiler solgt efter 1 okt. 1993 skal opfylde EURO I normen, alle lastbiler solgt efter 1. okt. 1996 skal opfylde EURO II, og den 1 jan. 2001 er EURO III normen trådt i kraft. (COWI, 2000)

På denne måde er det muligt at kræve en bestemt EURO-norm på transportørens lastbiler – eller med andre ord kræve, at bilen maximalt må have en bestemt alder. I kapitel 2 så vi, at Novo Nordisk for deres Europæiske eksport kræver en EURO II norm, hvilket således vil sige at de biler der i dag kører for Novo Nordisk i Europa, er omkring 4-5 år gamle. Der kan dog være tale om, at der benyttes en ældre bilmodel, der har været forud sin tid og lever op til kravene for EURO II.

Grundfos vil udelukkende vurdere efter EURO-norm og ikke separat på alder, idet de mener, at EURO-normen er det, der generelt siger mest miljømæssigt om lastbilen, også selvom en bestemt EURO-norm indirekte hænger sammen med bilens alder.

Basisparametre

Grundfos har allerede foretaget de første beregninger, og Christina M. Nielsen giver følgende eksempel:

"Vi har f.eks. prøvet at regne på Frankrig-shuttlen, når vi kører fra Bjerringbro til Longeville til distributionscenteret dernede med de data om last mm., som Schenker-BTL udveksler med vores shipping afdeling. Ud fra beregningerne kan vi få et overblik over energiforbrug og emissioner pr. "ton.km." og samtidig hvor stor udlastningsgraden har været – dvs. hvor gode vi har været til at udnytte lastbilen. Derigennem kan man jo også se potentialerne for at gøre den bedre."

Shipping afdelingen hos Grundfos udveksler således data elektronisk med Schenker-BTL (EDI), så det er muligt at få data direkte til databehandlingen, og så der er mulighed for at samle resultater op over en længerevarende periode, eksempelvis på månedsbasis.

På baggrund af denne kortlægning kan der så udarbejdes nøgletal, hvor de forskellige parametre indgår på forskellig måde og med en vis betydning. Nøgletallene skal give et udslag for miljøbelastningen uden at inddrage variationer i hvad og hvor meget, der køres med.

Om de første forsøg på at kortlægge trafikken og udvikle nøgletal på baggrund deraf udtaler Christina M. Nielsen:

"De første test ser egentlig meget fornuftige ud. De første beregninger har drejet sig om shuttletrafik, og det er vi ved at være færdige med nu. Herefter vil vi tage en case, hvor vi går længere ud i leddet – altså ikke kun shuttletrafik, men også ud til grossisterne, hvilket sandsynligvis bliver Norge eller Sverige. Derefter vil vi undersøge, hvad vi kan sætte af mål. Så testberegningerne fungerer ligesom en delkortlægning, så kan vi sætte konkrete mål op bagefter."

Igennem denne indledende kortlægning er de første skridt derved taget i forhold til at opsætte mål og udarbejde handlingsplaner. Strategien er således at udvikle en metode til at kortlægge miljøbelastningen fra transporten, så der findes sammenlignelige data, der kan bruges som udgangspunkt for at opstille sigende og realistisk mål. Dette gøres ved at udvikle metoden efter de parametre, som Grundfos ønsker at belyse parallelt med at et stadigt mere omfattende transportarbejde analyseres.

4.3 Delkonklusion

Gode forudsætninger for miljøarb. og kædedynamik

Motivationen bag miljøarbejdet omkring transport var hovedsageligt, at systematikken i forbindelse med Grundfos EMAS-registrerede miljøledelsessystem nu er så indkørt, at der er plads til nye udfordringer. Samarbejdspartneren Schenker-BTL har tillige et højt ambitionsniveau på miljøområdet, og tilsvarende Grundfos har de et standardiseret miljøledelsessystem efter ISO 14001. Dette har været en af grundene til at Grundfos valgte denne samarbejdspartner, hvilket giver ét eksempel på, at miljø er blevet en konkurrenceparameter indenfor transportområdet.

I dette tilfælde har Grundfos således skabt sig en position, hvor det er naturligt at stille miljømæssige krav til leverandørerne, og Schenker-BTL har skabt sig en position, hvor de er forberedt på at efterleve dem – bl.a. ved at have skabt basis for en kædedynamik, hvor deres vognmænd også bliver påvirket og stillet til regnskab i forhold til miljø og transport.

En kompleks udfordring

Men trods dette, kan miljøarbejdet omkring transport betragtes som alt andet end lettilgængeligt. Det er et komplekst arbejde at kortlægge transportruterne, få tilrettelagt et data-flow fra flere forskellige transportører på disse ruter og få operationelle data, der kan benyttes til at udregne miljøbelastningen alt afhængig af bl.a. transportform og type, udnyttelsesgraden af transportmidlet samt variationer i ruternes forløb.