| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder

5. Formidleranalyse

Tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" er som nævnt i kapitel 1 tilrettelagt med udgangspunkt i en ’formidlertilgang’. Hermed menes, at rådgivere, konsulenter, brancheorganisationer, miljømedarbejdere i amter og kommuner samt en række andre aktører er tiltænkt en rolle som formidlere eller informationsbærere i forhold til tilskudsordningens primære målgruppe: danske virksomheder, herunder især små og mellemstore virksomheder.

Formidlerne udgør dermed tilskudsordningens sekundære målgruppe. Endvidere er det reelt disse formidlere, der har kunnet opnå tilskud fra ordningen, idet der ikke er ydet tilskud til enkeltvirksomheders indførelse af miljøledelse. Rationalet ved at bruge formidlere som ambassadører for miljøledelse fremgår af figur 5.1.

Figur 5.1:  Se her!
Tilskudsordningens formidlertilgang

Nærværende evaluering har bl.a. til formål at afdække, om den i figur 5.1 skitserede formidlertilgang har resulteret i den tiltænkte informations- og erfaringsspredning, dels direkte via de støttede projekter, dels indirekte via en forankring af viden om miljøledelse hos de aktører, der skal formidle den pågældende viden til virksomhederne.

Hvor evalueringens breddeanalyse har undersøgt, hvorvidt de støttede projekter har ført til forbedret kendskab og spredning af viden om miljøledelse til dansk erhvervsliv generelt, har dybdeanalysen – herunder særligt projektanalysen – vurderet effekterne af de enkelte projekter. I den sammenhæng er særligt brancheorganisationernes og konsulenternes indsats blevet vurderet.

Metodemæssigt er formidleranalysen gennemført ved hjælp af en eksplorativ tilgang, hvor et mindre antal personer fra hver formidlergruppe er blevet involveret enten via telefoninterviews eller via rundspørger på email. Det er således forsøgt at give et relativt dækkende billede af de enkelte grupper, uanset at der ikke er tale om en kvantitativ undersøgelse med tilsvarende krav om repræsentativitet.

5.1 Miljømedarbejdere i kommuner og amter

5.1.1 Kommuner

Tanken bag inddragelsen af kommunerne som formidlere er, at de kommunale miljømedarbejdere har gode muligheder for at samarbejde med virksomhederne omkring miljøledelse, når de udarbejder og fornyer miljøgodkendelser.

Hvad angår kendskabet til tilskudsordningen, er billedet lidt mere homogent. Størstedelen (15/20) har kendskab til ordningen uden dog at have været direkte involveret i den. De resterende (5/20) havde ikke kendskab til ordningen og kunne ikke erindre, at der har eksisteret en tilskudsordning til miljøstyring og miljørevision i den pågældende periode. Samlet må kendskabsniveauet betegnes som højt.

Der er i rundspørgen også spurgt til, i hvilket omfang virksomhederne reelt indfører miljøledelse. Der er ifølge kommunerne en tendens til, at det primært er store og mellemstore virksomheder, der indfører og arbejder med miljøstyring og miljørevision. Disse har ressourcer til at indføre miljøledelse og har muligheder for at få et reelt udbytte, der står mål med indsatsen. Adspurgt omkring hvilke ting der er afgørende for, hvilke virksomheder der enten indfører miljøledelse, eller står foran en indførelse, peges der især på kundekrav. Ved at stille krav om miljøcertificering hos leverandører er kunder ofte den afgørende grund til, at en virksomhed vælger at indføre miljøledelse. Nogle kommuner katalyserer således denne udvikling ved at forlange, at deres leverandører er miljøcertificerede. En anden afgørende faktor er ønsket om at profilere sig i forhold til omverdenen og signalere, at man er en miljøbevidst virksomhed. Mange kommuner giver således udtryk for, at deres egne aktiviteter ikke er afgørende for virksomhedernes indførelse af miljøledelse.

Sammenfattende kan konstateres, at kommunernes kendskabs- og aktivitetsniveau omkring miljøstyring og miljørevision (herunder tilskudsordningen) generelt er højt, og i øvrigt synes at være afhængigt af kommunernes størrelse. Hermed menes, at de større kommuner oftere har en eller flere medarbejdere, der er specialiseret indenfor området, og som derfor har mulighed for at sætte sig grundigt ind i emnet og formidle denne viden videre til virksomhederne. Desuden spiller antallet af virksomheder i kommunen ind. De kommuner, der fører tilsyn med mange større og forureningstunge virksomheder, har større incitament til at sætte sig ind i miljøledelsestankegangen, idet der dermed er flere virksomheder, der potentielt er interesserede og har ressourcerne til at indføre miljøledelsessystemer. Samlet vurderes miljømedarbejdere i kommuner at være særdeles relevante som formidler af miljøledelse.

5.1.2 Amter

Baggrunden for inddragelse af amterne er – ligesom kommunerne – at amterne har gode muligheder for at samarbejde med virksomhederne omkring miljøledelse, når de udarbejder og fornyer miljøgodkendelser. Amterne fører tilsyn med en del af de såkaldte listevirksomheder.

En rundspørge til 7 tilfældigt udvalgte amter³⁰ afslørede, at kendskabet til miljøledelse i amterne generelt er godt. Alle de interviewede miljømedarbejdere har et indgående kendskab til begreberne miljøstyring, miljørevision og miljøledelse og de tilhørende registrerings- og certificeringssystemer EMAS og ISO 14001.

Ydermere er alle de adspurgte amter meget proaktive i forhold til de virksomheder, som de fører tilsyn med. Alle amter kunne berette om opsøgende adfærd i forhold til virksomhederne med henblik på holdnings- og adfærdsændringer. Endvidere tilbyder de vejledning til interesserede virksomheder.

Amternes aktiviteter er i flere tilfælde forankret i grønne netværk, hvor en række virksomheder og amtet udveksler erfaringer og yder sparring. Disse netværk er etableret på amternes initiativ og er således styret og organiseret af amterne. Alternativt har nogle amter afholdt en række temamøder, hvor interesserede virksomheder har haft mulighed for udvide deres kendskab til emnet, samt få samarbejdsaftaler i stand med amtets medarbejdere eller eksterne rådgivere.

Enkelte amter (2 ud af 7) har integreret deres godkendelsesprocedurer med et miljøledelsessystem, således at alle virksomheder der søger miljøgodkendelse opfordres til at kombinere denne ansøgning med en indførelse af et miljøledelsessystem. Herved gøres virksomhedernes fremtidige godkendelser og samarbejde med amtet simplere og mindre tidskrævende. På denne måde gøres miljøledelsessystemet til udgangspunktet for dialog mellem amt og virksomhed.

Adspurgt om virksomhedernes modtagelighed overfor amtets aktiviteter er den gennemgående melding, at der på den ene side er en modtagelig og aktiv gruppe samt på den anden side en mere passiv gruppe, der trods kendskab til begreberne ikke indfører dem. En afgørende variabel i denne forbindelse er størrelse, idet store virksomheder langt hyppigere indfører miljøledelse end de mindre. Hertil kommer en brancheeffekt, som består i, at der indenfor visse brancher ofte forekommer en domino-effekt. Når nogle virksomheder indenfor en branche indfører miljøledelse, følger der automatisk flere efter, og med tiden bliver det for omkostningsfyldt for resterende virksomheder at stå udenfor.

Sammenfattende har amterne generelt et højt videns- og aktivitetsniveau omkring miljøledelse. Amterne er således helt på højde med de mest aktive kommuner. At videns- og aktivitetsniveauet generelt er højere hos amterne er imidlertid ikke overraskende. Amterne fører således tilsyn med særligt forurenende virksomheder, som for det første har stor relevans i denne forbindelse, og som for det andet er langt færre i antal i forhold til øvrige virksomheder. Amterne har derfor som udgangspunkt tilsynspligt med langt færre virksomheder og kan derfor fokusere mere på den enkelte virksomhed. Også amterne synes således at være relevante formidlere på miljøledelsesområdet.

5.2 TIC-virksomhedsrådgivere

De teknologiske informationscentre (TIC) er et landsdækkende netværk, der yder gratis og uvildig rådgivning til små og mellemstore virksomheder.

Virksomhedsrådgiverne i landets 14 centre rådgiver om en lang række aspekter forbundet med en virksomheds etablering, udvikling og vækst. Rådgivning om virksomhedens miljøforhold og efterlevelse af myndighedskrav på miljøområdet indgår i TIC’ernes ydelsesportefølje, og TIC-virksomhedsrådgiverne fremstår derfor som en logisk formidler af budskaberne omkring miljøledelse.

Den anvendte metode til afdækning af TIC-medarbejdernes relevans som formidler har været en emailbaseret rundspørge kombineret med telefoniske interviews. 8 ud af 14 TIC-centre har deltaget i rundspørgen, hvilket umiddelbart sikrer en tilfredsstillende dækning af TIC-nettet. Imidlertid er der på tværs af TIC-centrene dannet et såkaldt ’miljønetværk’, hvor én TIC-medarbejder på hvert center er særlig miljøansvarlig. Disse ’miljø-TIC’ere’ har i forbindelse med nærværende rundspørge koordineret deres svar, således at én TIC-medarbejder – udover de 8 – har givet et uddybende svar på vegne af miljønetværket. Resultaterne af rundspørgen er følgelig særdeles dækkende for indsats for såvel ’miljø-TIC’erne som TIC-rådgiverne generelt.

En række konklusioner kan fremdrages i relation til TIC’erne som formidlere af miljøledelse, og disse fremgår af det følgende.

Rundspørgen viser, at der blandt de adspurgte TIC-medarbejdere er et solidt kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision. Flere betegner endda deres vidensniveau som særdeles godt, hvilket danner et godt afsæt for at rådgive om forhold relateret til miljøledelse (jf. nedenfor).

Også hvad angår den konkrete anvendelse af begreberne, viser rundspørgen et positivt billede. TIC-medarbejderne angiver, at de i vid udstrækning rådgiver virksomheder i miljøspørgsmål i bred forstand, herunder miljøledelse. Ifølge TIC’erne indgår rådgivning om miljøforhold helt rutinemæssigt i samtaler med virksomheder over hele landet. Der er tale om, at TIC’erne går meget systematisk til værks i deres rådgivning, hvilket bl.a. er dokumenteret via udarbejdelsen af en række værktøjer, som TIC’erne anvender i forhold til virksomhederne. TIC’ernes miljøværktøj er sammenfattet i boks 5.1.

Boks 5.1.
TIC-værktøjer og –ydelser på miljøområdet

I forhold til anvendelsen skal det nævnes, at en enkelt af de involverede TIC’ere anfører, at rådgivningen af virksomheder om miljøforhold er af begrænset omfang, hvilket kan skyldes en række forhold. TIC-rådgiveren fremhæver, at dette kan skyldes manglende profilering af det pågældende amt på miljøområdet, men også at der simpelthen er meget lille interesse for miljø blandt – de fortrinsvis små - virksomheder.

Samlet må den udbredte anvendelse af begreberne miljøstyring og miljørevision konkluderes at være et væsentligt resultat i sig selv, men TIC’erne fremhæver ligeledes konkrete resultater på virksomhedsniveau. Ifølge koordinatoren for TICs miljønetværk er der gennemført flere hundreder miljøanalyser og behovsafklaringer på landsbasis, hvilket tyder på et behov for den type ydelser på miljøområdet, som TIC’erne kan tilbyde. Også temaforløbet "Miljøudvikling gennem netværk" har vundet udbredelse.

Endelig har rundspørgen afdækket et udbredt kendskab til tilskudsordningen. I den sammenhæng anføres det, at TIC’erne på den ene side gør brug af det materiale og de kursusforløb, som er udviklet ved hjælp af TIC-nettets eget projekt under tilskudsordningen (jf. boks 5.1), men anbefaler på den anden side også projektmateriale udviklet via brancheprojekterne. Der er således tale om, at TIC-rådgiverne er egentlige ambassadører for de produkter om miljøstyring, som er resultatet af tilskudsordningen.

Sammenfattende kan det konstateres, at TIC-rådgiverne – herunder særligt de TIC-medarbejdere, der indgår i miljønetværket – fungerer som proaktive formidlere for dels begreberne miljøstyring og miljørevision, dels tilskudsordningen og dennes produkter. TIC-medarbejderne synes således at være ’katalysator’ for et øget fokus på miljøforhold i virksomhederne ved at rådgive om miljøforhold generelt og begreberne miljøstyring og miljørevision. Det kendetegner endvidere TIC-medarbejderne, at disse som formidlere ikke blot er informerende men ligeledes fagligt rådgivende, hvilket alt andet lige er en bedre forudsætning for at skabe adfærdsændringer rettet mod miljøforbedringer i virksomhederne.

5.3 Revisorer

Revisorer – såvel statsautoriserede som registrerede – indgår i formidleranalysen, idet revisorer i deres funktion som virksomhedernes rådgivere indenfor regnskab og revision umiddelbart udgør en relevant dialogpartner for virksomhederne om deres miljøforhold. 5 af de største statsautoriserede revisionsselskaber og 10 tilfældigt udvalgte registrerede revisorer indgik i rundspørgen.

Rundspørgen til de større statsautoriserede revisionsselskaber i Danmark giver et enslydende indtryk af et højt og fagligt kompetent kendskab til miljøledelse og miljørevision, herunder grønne regnskaber. Dette resultat skal dog primært ses i lyset af, at de interviewede personer alle er placeret i revisionsvirksomhedernes særlige miljøafdelinger.

Det er således kendetegnende for revisionsselskaberne, at miljøforhold (grønne regnskaber, bæredygtighedsregnskaber, miljø due dilligence mv.) er en nichekompetence hos selskaberne, der ikke er integreret i selskabernes revisionspraksis generelt. Der er tale om, at viden om og anvendelse af miljøledelse og miljørevision dels er forankret hos en afdeling eller hos få personer, hvorfor miljøforhold ikke systematisk indgår i dialogen med og rådgivningen af kundevirksomhederne. Generelt er området dog ved at vinde frem, bl.a. som følge af nye myndighedskrav om alternative regnskabsformer.

Interviewpersonerne fremhæver, at brugen af miljøledelse og –revision er efterspørgselsdrevet, hvorfor disse specialkompetencer først inddrages, såfremt en kunde ønsker det som en del af den samlede revisionsløsning.

Generelt har de statsautoriserede revisionsselskaber indgående kendskab til tilskudsordningen, hvilket bl.a. skyldes, at flere af interviewpersonerne har været ansvarlige for at gennemføre projekter under ordningen.

Endelig er det værd at bemærke, at det af flere fremhæves, at det tager tid at få miljøledelse og miljørevision til at blive en integreret del af revisionsrådgivningen. Imidlertid er der tegn på, at de forskellige miljøelementer har bidt sig fast, samt at flere og flere af de ’klassiske revisorer’ kender til begreberne. Der foregår også en løbende informationsindsats internt i selskaberne for at udbrede kendskabet. Der er endvidere tegn på, at markedet (dvs. virksomhederne) viser en større interesse for miljøledelse og miljørevision (herunder grønne regnskaber), og at der således pågår en vis ’modning’ af området. Dog fremhæves det, at miljøområdet ikke har været et så givtigt forretningsområde som forventet i midten af 1990’erne, hvor disse begreber blev introduceret.

Hvad angår de registrerede revisorer, har rundspørgen sandsynliggjort, at kendskabet til miljøledelse og miljørevision er relativt begrænset. Enkelte har været på kursus, men generelt er kendskabsniveauet lavt.

Det lave kendskabsniveau hænger logisk sammen med den manglende relevans af miljøledelse for registrerede revisorer. Det fremhæves, at ydelser på miljøområdet sjældent efterspørges af kunderne, og at det typisk er store virksomheder, som har dette behov, og disse virksomheder vil typisk gøre brug af større statsautoriserede revisionsselskaber. De registrerede revisorer er af samme årsag ikke proaktive i forhold til at informere kunderne om miljøstyring, da relevansen typisk er fraværende.

Det eksplicitte kendskab til tilskudsordningen er lavt, men derimod fremhæver halvdelen af de adspurgte revisorer, at de kender til det projekt målrettet mod registrerede revisorer, der er støttet under tilskudsordningen. Dette tyder på en vis spredningseffekt af det konkrete projekt (jf. i øvrigt projektanalysen).

5.4 Banker

I forbindelse med formidleranalysen er landets fem største erhvervsbanker³¹ inddraget, da disse som udgangspunkt kan betragtes som formidlere af viden omkring miljøledelse til deres erhvervskunder. Bankerne er kontaktet på centralt niveau (hovedkontorerne), eftersom det ligger uden for undersøgelsens rammer at lave en dækkende undersøgelse blandt et udvalg af filialer hos de store banker.

Der blev i første omgang forsøgt med en telefonisk rundspørge, men det viste sig hurtigt, at det var meget svært at få folk i tale. Flere af de kontaktede sagde imidlertid, at de gerne ville besvare spørgsmålene skriftligt, da de på den måde kunne få deres svar clearet med de nødvendige personer i banken. Løsningen blev derfor en kortfattet spørgeguide udsendt pr. mail indeholdende fem spørgsmål omkring bankernes vidensniveau og ikke mindst praksis på området.

Bankernes generelle vidensniveau på området er tilsyneladende lavt. En enkelt bank har sendt en medarbejder fra hver af deres såkaldte områdecentre på kursus for at sikre, at der eksisterer en vis viden om emnet i områdecentrene. En anden bank meddeler, at begreberne er indarbejdet i deres interne miljøledelseshåndbøger. Der er tilsyneladende ingen systematisk uddannelse af medarbejdere i miljøledelse eller relaterede emner i bankerne.

Ingen af bankerne har en fast praksis vedrørende aktiv rådgivning af virksomheder om miljøledelse. Hvis virksomhederne stiller spørgsmål omkring emnet, henvises typisk til miljømyndighederne. Det kan således konstateres, at miljøledelsesværktøjerne ikke anvendes systematisk og aktivt af alle bankerne i relation til deres erhvervskunder. I forbindelse med kreditvurderinger indgår dog en vurdering af virksomhedernes miljøforhold, og der er således et miljøelement i bankernes kreditvurderingsprocedurer.

Kendskabet til tilskudsordningen er stærkt begrænset. Der er en overfladisk viden om, at der fandtes og i dag findes tilskudsordninger til miljøledelse, men der er ikke tale om et indgående kendskab til hverken tilskudsordningen om miljøstyring og miljørevision eller andre programmer.

En af bankerne nævner i denne forbindelse, at de har deltaget i et kursus omkring virksomhedernes miljøforhold udbudt af Finansrådet, som er støttet af tilskudsordningen. Banken var imidlertid ikke bekendt med, at det er nærværende tilskudsordning, der står bag kurset.

Opsamlende kan det konkluderes, at det generelle kendskab til miljøledelse i de adspurgte banker er begrænset, og at bankerne ikke systematisk rådgiver deres erhvervskunder omkring miljøledelse.

5.5 Konklusion

Formidleranalysen har afdækket fire grupper af aktører, som i udgangspunktet kunne være relevante som formidlere af miljøledelse til virksomheder i deres daglige dialog med erhvervslivet. Miljømedarbejdere i kommuner og amter, TIC-virksomhedsrådgivere, revisorer og banker har været involveret i analysen. Analysen har således bidraget til at besvare, hvorvidt ordningen har haft effekter for formidler-målgruppen.

Analysen viser, at TIC-rådgiverne (såvel ’miljø-TIC’erne som TIC-rådgivere generelt) fremstår som de mest relevante ambassadører for miljøledelse. Denne konklusion begrundes med, at TIC-rådgiverne ikke blot kender til såvel de relevante begreber som tilskudsordningen, men også giver udtryk for at være særdeles aktive i forhold til at rådgive virksomheder omkring miljøforhold, herunder de konkrete muligheder for miljøcertificering. Endvidere har TIC-centrene (og her særligt ’miljø-TIC’erne’) påtaget sig den i relation til tilskudsordningen tiltænkte rolle, idet rådgiverne gør brug af en stor del af det materiale og de produkter, som er udviklet via tilskud for ordningen (herunder et specifikt TIC-projekt). Det tyder således på, at TIC-rådgiverne fungerer som informationsspredende og erfaringsudvekslende aktører, hvilket dog også ligger i TIC-nettets ’formålsparagraf’. Forankringen af viden om miljøledelse er således udbredt.

Endvidere har analysen dokumenteret, at miljømedarbejdere i kommuner og amter synes at være væsentlige formidlere af miljøledelsestanken. Om end analysen viste en vis spredning i kendskabs- og aktivitetsniveau hos kommunerne, tegner der sig et overordnet billede af vidende og aktive miljømedarbejdere i både amter og kommuner. Desto flere tilsynsforpligtede virksomheder i kommunen eller amtet, desto større sandsynlighed er der for, at miljømedarbejderne har stort kendskab og er aktive på området.

Også revisorerne fremstår som hensigtsmæssige formidlere, hvilket bl.a. skal tilskrives udviklingen af virksomheders grønne regnskaber, samt øvrige innovative regnskabsformer. Det skal dog bemærkes, at det primært er de statsautoriserede revisionsselskabers miljøafdelinger, der har kendskab til og er aktive indenfor miljøledelse og –revision, hvilket skyldes, at (de større) virksomheder oftest efterspørger disse kompetencer hos de statsautoriserede revisorer. Endvidere tyder analysen på, at miljøforhold ikke systematisk inddrages i revisorens dialog med virksomheden, men i høj grad er efterspørgselsdrevet. I de tilfælde har de store revisionsselskaber specialiserede afdelinger, som de kan inddrage efter behov. Kendskabet til og anvendelsen af miljøledelse hos de registrerede revisorer er derimod begrænset.

Endelig har analysen sandsynliggjort, at bankrådgivere ikke umiddelbart fremstår som aktive aktører indenfor miljøledelse, om end de stadig vurderes som relevante, såfremt de kan mobiliseres. Traditionelt vil dialogen mellem bank og virksomhed være fokuseret på økonomiske forhold, og denne relation synes ikke at have en virksomheds miljøforhold integreret i strategisk forstand. Dette kan synes logisk, idet det ikke er bank- og finansrådgiveres rolle at sikre, at en virksomhed har styr på ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. Tendensen er, at bankerne forudsætter, at kommune og amt kontrollerer, at disse forhold er i orden.

Sammenfattende peger formidleranalysen på, at tilskudsordningen har afstedkommet væsentlige effekter i forhold til at udbrede kendskabet til miljøledelse blandt formidlerne (med undtagelse af bankerne) samt i et vist omfang at initiere selvstændige aktiviteter blandt formidlerne. Endvidere har inddragelsen af formidlerne medført effekter i form af videnspredning til ordningens egentlige målgruppe, dvs. virksomhederne. Det har dog ikke i forbindelse med formidleranalysen været målet at kvantificere graden af videnspredning. Dette er i højere grad målet med breddeanalyserne og projektanalysen.