De chlorerede organiske forbindelser betragtes traditionelt som uønskede i miljøet.
Chlororganiske stoffer er som gruppe opført på EUs liste over stoffer, der så
vidt muligt skal undgås, ligesom der er 10 halogenerede stoffer/stofgrupper på den
danske liste over uønskede stoffer [47].
En række chlorerede organiske stoffer har erkendte egenskaber, der er betænkelige med
hensyn til miljø og sundhed: giftighed, persistens, bioakkumulerbarhed,
kræftfremkaldende effekt og mutagenicitet. Risici ved stofferne varierer afhængig af det
enkelte stofs egenskaber fra fuldstændig uproblematiske (f.eks. chlorholdige
humusstoffer, se afsnit 7.1) til stærkt problematiske stoffer (f.eks. MX, se afsnit 6).
Det er således nødvendigt at foretage en differentieret vurdering af de enkelte stoffer.
Det er igennem de seneste 15 år erkendt, at halogenerede organiske stoffer også
optræder som naturlige stoffer i miljøet. Dette har ikke i sig selv en betydning for
vurderingen af risici for miljø og sundhed, idet stoffer er lige giftige eller ugiftige,
om de kommer fra naturen eller er menneskeskabte. På den anden side skal
baggrundsniveauet for en række stoffer tages i betragtning, når der opstilles krav til
koncentrationer og udledninger af stoffer, som forekommer naturligt.
De naturligt forekommende chlororganiske stoffer dannes først og fremmest af
organismer i havet (primært bromerede og ioderede stoffer), af svampe og planter, der
lever på land (primært chlorerede stoffer), samt ved naturlig nedbrydning af organisk
stof i jord, lossepladser mv (primært chloreret humus, chloroform og formodentlig
trichloreddikesyre).
Af relevans for denne rapport er først og fremmest, at ferskvand indeholder et
måleligt AOX på grund af naturligt indhold af chlorerede humusstoffer, samt at
chloroform kan findes i grundvand af naturlige årsager.
Et landsdækkende dansk måleprogram viste [19], at
baggrundsniveauet for AOX i uforurenet grundvand i Danmark var 1-15 µg/L. For
grundvandsmagasiner i marine, postglaciale lag, samt for meget humusholdige
grundvandstyper, blev der fundet højere værdier af AOX, uden at der var tale om
forurening. Der blev analyseret 142 grundvandsboringer, hvor AOX indholdet i 90 % af
prøverne var under 15 µg/l, i 5 % mellem 15 og 29 µg/L og i 5 % over 30 µg/L med et
gennemsnit på 7 µg/L [48]/. Der blev målt EOX og VOX i de
samme prøver, men her fandtes kun værdier over detektionsgrænserne i få boringer,
formodentlig i forbindelse med forurening. Forhøjede AOX-niveauer blev fundet i grundvand
fra magasiner med lav pH og høj nitrat koncentration i forbindelse med højt indhold af
organisk kulstof (dvs.: med højt indhold af humusstoffer). Det er dokumenteret, at det
målelige AOX i uforurenet grundvand primært skyldes chlorerede humusstoffer [19,38]. Det betyder, at naturligt
baggrundsindhold af halogenerede organiske forbindelser skal indgå i overvejelserne, når
AOX benyttes som indikator for menneskeskabt grundvandsforurening.
I en undersøgelse af grundvand under Klosterhede Plantage i Nordjylland er det
påvist, at chloroform i koncentrationer op til 2,7 µg/L kan findes i uforurenet
grundvand [49]. Chloroformen dannes i jorden og diffunderer
ned til grundvandet. Der er upublicerede oplysninger om op til 10 µg/L chloroform i
uforurenede, terrænnære grundvandsmagasiner i Danmark.
I ikke-industribelastet overfladevand i Sverige [50] blev
indholdet af AOX bestemt til 10 - 50 µg/L. Sammensætningen af de halogenerede
forbindelser blev undersøgt ved molekylfraktionering, og det viste sig, at egenskaberne
for AOX lignede egenskaberne for det organiske stof som sådan. Ved en undersøgelse af
chlorerede strukturelle elementer i højmolekylært organisk stof fra uforurenet vand og
fra spildevand fra celluloseblegning blev fundet flere lighedspunkter [51]. Efter en oxidativ nedbrydning kunne de samme mono- og
dichlorerede forbindelser identificeres. Hovedparten af AOX i uforurenet overfladevand
tilskrives aromatisk bundet chlor i fulvussyrer (én fraktion af humusstoffer) [50].
I Tama River-undersøgelsen (se afsnit 6.2) blev der i ubehandlet flodvand fundet 2
5 µg/L THM og 7 33 µg/L TOX med tendens til stigende værdier nedstrøms [42]. Resultaterne fra de enkelte stationer er gennemsnit af 8
prøveudtagninger fordelt over 22 måneder.
I nedbør er fundet niveauer på 2 - 10 µg/L AOX med de laveste koncentrationer i den
nordlige, mindst industribelastede del af Sverige [52]. Blandt
de væsentligste identificerede stoffer var: dichlornitromethan (muligvis dannet ved
forbrændingsprocesser eller i atmosfæren), tris(2-chlorethyl)phosphat (en flammehæmmer)
og chloreddikesyrer (atmosfæriske nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler).
I 1999 blev der på VKI analyseret 67 indløbsprøver og 64 udløbsprøver fra
kommunale renseanlæg i forbindelse med det landsdækkende NOVA 2003-analyseprogram. Heraf
var det muligt at identificere både indløb og udløb for 52 prøvesæt, der alle var
ugeblandprøver. For flere anlæg er gennemført prøveudtagning og analyser flere gange
inden for perioden. En sammenfatning af resultaterne er vist i tabel 7.1.1.
Det ses, at EOX samlet set udgjorde 14 % henholdsvis 12 % af AOX i indløbsprøverne,
afhængigt om det er gennemsnit eller median, der sammenlignes. For udløbsprøverne
udgjorde EOX samlet set 5 % henholdsvis 3 % af AOX indholdet. Dette kan forklares med, at
der for de lipofile forbindelser målt som EOX var større tilbageholdelse/rensningsgrad
end for det totale indhold af chlororganiske stoffer, målt som AOX. For de ca. 20% af EOX
resultaterne målt på udløb, der var under metodens detektionsgrænse, er anvendt
detektionsgrænsens værdi på 0,5 µg/L som værdi. Det skal endvidere bemærkes, at mens
rensningseffektivitet var ca. 90% for EOX og NVOC, var den for AOX kun ca. 60 %. De mere
polære organiske halogenerede forbindelser i AOX fraktionen var altså mindre
nedbrydelige og/eller havde mindre tendens til at bindes til slammet. Det skyldes
formodentlig, at en del af AOX i spildevand er chlorerede, humuslignende stoffer.
Tabel 7.1.1
Indhold af AOX, EOX og NVOC i dansk spildevand i 1999.