Forord

Nærværende projekt er gennemført i perioden januar-juli 2001.

Projektet er en opfølgning på Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer".

Rapporten omhandler tre konkrete undersøgelser foretaget i en kommune med vægtbaseret indsamlingssystem (Tinglev Kommune) og i en kommune uden vægtbaseret indsamlingssystem (Nørre Rangstrup Kommune).

De gennemførte undersøgelser er dels en affaldsanalyse foretaget for affald opsamlet hos den enkelte husstand, dels en undersøgelse af indholdet i containere til brændbart affald på genbrugspladser. Endvidere er der foretaget en opgørelse af affald registreret på rastepladser.

Projektet er gennemført af Teknologisk Institut ved projektleder Kathe Tønning og Malene Staal Jensen. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen.

Sammenfatning og konklusioner

I Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer" kunne (ved opgørelser af affaldsmængder fra henholdsvis fem kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og fem referencekommuner) konstateres en forskel i indsamlet dagrenovationsmængde på i gennemsnit 359 kg pr. husstand pr. år.

Når der blev taget højde for den i projektet gennemførte spørgeskemaundersøgelses resultater om en højere grad af hjemmekompostering i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne kunne forskellen reduceres til 279 kg pr. husstand pr. år.

Da resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse ikke viste, at der var forskel på indkøbsvanerne hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne, måtte det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald hos husstande i de to typer af kommuner.

Den relativt store forskel på de registrerede mængder affald i de to typer af kommuner kan fx skyldes, at husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis. Dette kan omfatte aflevering af andre fraktioner end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på rastepladser og lignende.

Desuden kan der være tale om, at der i de indsamlede mængder restaffald fra referencekommunerne indgår andet affald end dagrenovation. Det er muligt, at der i højere grad i kommuner med vægtafhængig gebyrfastsættelse indsamles erhvervsaffald, haveaffald, storskraldslignende produkter eller lignende sammen med dagrenovationen. Såfremt andre affaldstyper end dagrenovation ikke længere indsamles som dagrenovation, vil dette forhold reducere den indsamlede mængde affald opgjort pr. husstand.

På denne baggrund er undersøgelserne, der er afrapporteret i nærværende projekt, gennemført i to af de kommuner, der indgik i undersøgelsen i Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer".

Rapporten omhandler tre konkrete undersøgelser foretaget i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune.

De tre gennemførte undersøgelser er:

1. Affaldsanalyse for restaffald opsamlet hos den enkelte husstand
2. Sortering af indholdet i container til brændbart affald på genbrugsplads
3. Opgørelse af affald registreret på rastepladser.

Ad. 1 Formålet med gennemførelsen af affaldsanalysen har været at undersøge, om og i givet fald hvilke affaldsfraktioner, der fremkommer i uens omfang hos de to kommuner.

Ad 2 Via sorteringen af affald fra container til brændbart affald på genbrugspladsen undersøges om der er forskel på de affaldsfraktioner, der afleveres som brændbart affald på genbrugspladserne i de to kommuner.

Ad 3 Registreringen af affald indsamlet af fem amters vejvæsner på rastepladser og lignede er gennemført for at undersøge, om der er forskel i omfaget af dagrenovationslignende affald, der af borgere placeres på rastepladser i henholdsvis kommuner med og uden vægtbaserede indsamlingssystemer.

Affaldsanalyse

De registrerede mængder samt differencen i registrerede mængder ved affaldsanalysen i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune fremgår af Tabel 0.1

Tabel 0.1
Mængden af restaffald registreret ved affaldsanalysen opgjort pr. husstand

Som det fremgår af Tabel 0.1, er der meget stor forskel på mængden af de enkelte fraktioner registreret ved affaldsanalysen i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune.

Af Tabel 0.2  fremgår mængderne af henholdsvis animalsk madaffald, bleer, aske/kattegrus/gadeopfej/etc. samt øvrigt affald opskaleret til kg pr. husstand pr. år. Disse fire fraktioner skal i begge kommuner alle indsamles som dagrenovation.

Tabel 0.2
Opgørelse pr. husstand pr. år af fraktioner, der skal indsamles som dagrenovation

Ved affaldsanalysen blev den samlede mængde af de fraktioner, der fremgår af Tabel 0.2, og som skal indsamles som dagrenovation, registreret som ca. dobbelt så stor i Nørre Rangstrup Kommune som i Tinglev Kommune (97% større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune).

Mængden af animalsk madaffald er 5,668 kg (36%) større pr. husstand (opskaleret til et år) i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune. Mængden af bleer er 18,668 kg (102%) større, og mængden af aske, kattegrus, gadeopfej etc. er 39,156 kg (477%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune. Endvidere er mængden af øvrigt affald 87,776 kg (77%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune.

Sortering af affald fra container på genbrugsplads til brændbart affald

Tabel 0.3
Dagrenovation samt haveaffald i containere til brændbart affald

Som det fremgår af Tabel 0.3, kan der registreres en markant forskel på mængden af dagrenovation i containeren til brændbart affald i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune, mens den samlede mængde af affald i containerne i de to kommuner er nogenlunde ens (1.465 kg og 1.420 kg). Over halvdelen (60%) af indholdet i containeren til brændbart affald var i Tinglev Kommune dagrenovation, mens dagrenovation udgjorde 10% af mængden i containeren i Nørre Rangstrup Kommune.

Ifølge vurdering foretaget af personalet på de to genbrugspladser afveg affaldet ved undersøgelsen ikke fra affaldet i containeren til brændbart affald normalt. Forudsættes ca. 58% af affaldsmængden placeret i containeren til brændbart affald på årsbasis i Tinglev Kommune at være dagrenovation, medfører dette, at der via fraktionen brændbart affald på genbrugspladsen (i Tinglev Kommune) opsamles ca. 309.000 kg dagrenovation, svarende til ca. 74 kg pr. husstand pr. år.

I Nørre Rangstrup Kommune udgør affaldsmængden placeret i containeren til brændbart affald ca. 10%. Dette medfører, at via fraktionen brændbart affald på genbrugspladsen på årsbasis opsamles ca. 67.000 kg dagrenovation, svarende til ca. 17 kg pr. husstand pr. år.

88 kg (svarende til 6%) af indholdet i containeren til brændbart affald var i Tinglev Kommune aviser, ugeblade og reklamer, mens 34 kg (2%) var pap. I Nørre Rangstrup Kommune var 9 kg (0,6%) af indholdet i containeren til brændbart affald aviser, ugeblade og reklamer, og 14 kg (1%) var pap. I begge kommuner er der på genbrugspladserne separate containere til disse to fraktioner.

Der blev ved sorteringen for alle fraktioner (på nær legetøj) registreret en større mængde affald i Tinglev Kommune end i Nørre Rangstrup Kommune. For fraktionerne emballage og aviser, ugeblade og reklamer er der registreret ca. 10 gange så stor en mængde i Tinglev Kommune som i Nørre Rangstrup Kommune og for fraktionerne øvrigt affald/dagrenovation, andet papir samt tøj og sko blev der registreret mere end 5 gange så meget affald i containeren i Tinglev Kommune som i containeren i Nørre Rangstrup Kommune.

Fraktionerne animalsk affald, bleer og affald fra hjemmepleje blev kun registreret i containeren i Tinglev Kommune.

Undersøgelse af affald indsamlet på rastepladser

Registreringerne af affald indsamlet fra rastepladser i fire amter (Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Ringkøbing Amt og Viborg Amt) viser, at der forholdsmæssigt indsamles mere dagrenovation fra rastepladser i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end fra rastepladser i de øvrige kommuner. De samme konklusioner kan ikke genfindes i registreringerne fra Vejle Amt. Imidlertid kan resultaterne fra dette amt ikke udelukke at borgere i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer henstiller mere affald ved rastepladser end borgere fra kommuner, der ikke har etableret et sådant system.

Af Tabel 0.4 fremgår det gennemsnitlige antal af sække henstillet uden for opsamlingsmateriellet pr. opsamlingsenhed. Tabel 0.5 viser, hvor stor en andel af disse sække der er registreret som dagrenovation.

Tabel 0.4
Sække henstillet udenfor opsamlingsmateriel pr. opsamlingsenhed

Tabel 0.5
Andel af dagrenovation for sække henstillet udenfor opsamlingsmateriel

Samlet vurdering

Af Tabel 0.6 fremgår mængden af restaffald registreret ved affaldsanalysen opskaleret til et år, indsamlede mængder papir og pap samt flasker og husholdningsglas indsamlet i 2000. Endvidere er for Tinglev Kommune tillagt den difference i vegetabilsk madaffald og haveaffald, som fremgår af Tabel 1 (opskaleret til et år), idet det forudsættes, at der produceres lige store mængder af disse to fraktioner i de to kommuner, men at differencen i vegetabilsk madaffald og haveaffald udgør en yderligere mængde, der hjemmekomposteres i Tinglev Kommune ud over den mængde, der i øvrigt måtte hjemmekomposteres i de to kommuner.

Tabel 0.6
Affaldsmængder opgjort pr. husstand

Den indsamlede mængde restaffald udgjorde i 1998 og 1999 i gennemsnit for hele landet henholdsvis 587² kg og 588³ kg pr. husstand.

Som det fremgår af Tabel 0.6, kan der også efter indregning af en mermængde, der forudsættes hjemmekomposteret i Tinglev Kommune, registreres en forskel på mængden af dagrenovation i de to kommuner.

Differencen i affaldsmængde mellem Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune udgør 117 kg pr. husstand pr. år.

I Miljøprojekt nr. 576, 2000 blev der registreret en gennemsnitlig difference mellem de fem kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og de fem referencekommuner på 359 kg, og 279 kg når der tages højde for den højere grad af hjemmekompostering, som spørgeskemaundersøgelsen gennemført i dette projekt viste. Differencen udgjorde specifikt for Tinglev Kommune og referencekommunen Nørre Rangstrup 287 kg.

Da resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i Miljøprojekt nr. 576, 2000 ikke viser, at der er forskel på indkøbsvaner hos kommuner med og uden vægtbaserede indsamlingssystemer, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald hos husstande i de to typer af kommuner.

Som det fremgår af Miljøprojekt nr. 576, 2000, kan forskellen i affaldsmængde, der indsamles (inkl. hjemmekompostering) i de to typer af kommuner, skyldes, at husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis.

Dette kan omfatte aflevering af andre fraktioner end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på rastepladser og lignende.

Af Kapitel 2 fremgår det, at der stort set ikke er forskel i mængden af papir, pap og glas, der afleveres til genanvendelse i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune. Der blev i 2000 i gennemsnit indsamlet 106 kg papir og pap pr. husstand i Tinglev Kommune mod 107 kg i Nørre Rangstrup Kommune, og der blev samme år indsamlet 34 kg glas i Tinglev Kommune mod 29 kg i Nørre Rangstrup Kommune.

Som det fremgår af Kapitel 3, kunne det konstateres, at mængden af dagrenovation ved sortering af affald, der var afleveret i containere til brændbart affald på genbrugspladserne, var væsentligt højere i Tinglev Kommune end i Nørre Rangstrup Kommune. Opskaleret til årsbasis udgør forskellen i dagrenovationsmængden i containeren til brændbart affald på genbrugspladsen 57 kg pr. husstand pr. år.

Ligeledes viser registreringen af affald, der hensættes på rastepladser, at omfanget af dagrenovation er større på Tinglev Kommunes rastepladser end på rastepladserne i Nørre Rangstrup Kommune.

Derimod kunne der ikke i nærværende undersøgelse konstateres den forskel i hjemmekompostering som spørgeskemaundersøgelsen gennemført i Miljøprojekt nr. 576, 2000 indikerede. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen indikerede her en forskel på i gennemsnit ca. 80 kg pr. husstand pr. år, mens der ved affaldsanalysen gennemført 2001 kun kunne registreres en forskel i mængden af vegetabilsk madaffald, der opskaleret til et år svarer til ca. 30 kg pr. husstand.

Summary and conclusions

This report deals with three studies carried out in the municipalities of Tinglev and Nørre Rangstrup.

Table 0.1 hereunder shows the amounts recorded and the differences between them, in the analyses at the municipalities of Tinglev and Nørre Rangstrup.

Table 0.1
Analysis of the category "remaining waste"

The findings of the waste analysis carried out in the municipalities of Tinglev and Nørre Rangstrup show that the recorded amount of each category differs considerably.

Table 0.2 shows the amounts of animal food waste, nappies, ashes/cat litter/street litter, etc. as well as other types of waste (up-scaled in kg per household per year). All these four categories are collected as refuse in both municipalities.

Table 0.2
Study of categories collected as refuse

This shows that, in these categories, the waste collected in Nørre Rangstrup is almost double (97% greater) that collected in Tinglev.

Analysis of waste found in civic amenity site containers labelled "combustible waste".

Table 0.3
Refuse and garden waste found in containers labelled "combustible waste"

As can be seen from Table 0.3, there is a considerable difference between the amount of refuse and garden waste recorded for both municipalities (60% and 10%). The total amount of waste in the containers of the two municipalities, however, is practically identical (1,465 kg and 1,420 kg). More than half (60%) the content in Tinglev was recorded as refuse. In Nørre Rangstrup, the refuse only amounted to 10%.

Study of Waste Collected at Lay-bys and Service Areas

The recordings of waste collected at lay-bys and service areas in the four counties (Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Ringkøbing Amt and Viborg Amt) show that proportionally more refuse is collected from lay-bys and service areas in municipalities with weight-based collection schemes than from lay-bys and service areas in the remaining municipalities. The same conclusions cannot be made from the recordings from the county of Vejle. However, the findings from Vejle Amt do not exclude that citizens from municipalities with weight-based collection schemes tend to leave more waste at lay-bys and service areas than citizens would do from municipalities that do not have such a collection system.

Overall Assessment

Table 0.4 lists under various headings the amount of waste recorded in 2000 (up-scaled for one year). For the municipality of Tinglev, the difference in vegetable food waste and garden waste has been added (up-scaled for one year). It is presumed that equal amounts of these two categories are being produced in the two municipalities, but that the difference in vegetable food waste and garden waste constitutes an additional amount which is being home composted in Tinglev apart from the amount that is supposed being home composted in the two municipalities.

Table 0.4
Amount of waste recorded per household

Collected "remaining waste" per household for the entire country averaged 587⁶ kg in 1998 and 588⁷ kg in 1999.

After including the additional amount which it is assumed is being home composted in Tinglev, a difference in the amount of refuse in the two municipalities can be noted (see Table 0.4).

The difference in waste volume between Tinglev and Nørre Rangstrup amounts to 117 kg per household per year.

Since the findings of the questionnaire survey (published in the Environmental Project No. 576, 2000) do not show any difference in consumer habits for municipalities with and without weight-based collection schemes, it must be assumed that on average the same amount of waste is being produced in both municipalities.

As it appears from the above-mentioned project, the difference in the amount of waste being collected (including home composting) in the two types of municipalities might be due to the fact that the households in municipalities with weight-based collection schemes dispose of their waste in an alternative way. This could include bringing categories other than paper, cardboard and glass to civic amenity sites; incineration in stoves/furnaces and disposal of waste at lay-bys, service areas, etc.

The study shows (see chapter 3) - when analysing waste delivered to civic amenity containers labelled "combustible waste" – that the amount of refuse was significantly higher in Tinglev than in Nørre Rangstrup. When up-scaled for one year, the difference in the amount of refuse found in these containers amounts to 57 kg per household per year.

In addition, the analysis of waste left at lay-bys and service areas shows that the volume of refuse is higher in Tinglev than in Nørre Rangstrup.

However, the present study does not confirm the difference in home composting that was indicated by the questionnaire survey (published in the Environmental Project No. 576, 2000). The findings of the referenced questionnaire survey indicated a difference of approx. 80 kg per household per year on average. However, the waste analysis carried out in 2001 recorded only a difference in the amount of vegetable food waste of approx. 30 kg per household (up-scaled for one year).

1. Baggrund for undersøgelsen

Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer" er gennemført ved at kombinere to forskellige metoder. Dels sammenholdes en række data fra kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer med data fra referencekommuner, og dels blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse.

I datadelen er der inddraget erfaringer fra 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer, 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og 1 kommune, hvor der ydes et nedslag i renovationsafgiften, hvis husstandene hjemmekomposterer. Til hver af disse 8 kommuner var der udvalgt en referencekommune, som ikke har gebyrdifferentieret indsamlingssystem⁸.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 8 kommuner (5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og 3 referencekommuner).

Resultaterne af både undersøgelsen i datadelen og spørgeskemaundersøgelsen pegede i retning af, at der kunne registreres en mindre mængde restaffald samt en større mængde indsamlet papir til genanvendelse i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner.

I rapporten blev der taget en række forbehold for disse resultater, idet forskellen i indsamlet mængde restaffald og indsamlet mængde papir til genanvendelse ikke alene skyldtes afregning af restaffaldsfraktionen efter vægt.

I rapporten registreres en forskel i indsamlet mængde på i gennemsnit 359 kg dagrenovation pr. år i henholdsvis kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommuner. Når der tages højde for spørgeskemaundersøgelsens resultater om en højere grad af hjemmekompostering i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne kan forskellen reduceres til 279 kg pr. husstand pr. år.

Af Tabel 1.1 fremgår de gennemsnitlige affaldsmængder for henholdsvis kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne.

Tabel 1.1
Gennemsnitlig affaldsmængde opgjort i kg pr. husstand for 1999 inkl. hjemmekompostering

Kilde: Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer

Da resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse ikke viste, at der var forskel på indkøbsvanerne hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald hos husstande i de to typer af kommuner.

Når der alligevel er så relativ stor forskel på de registrerede mængder affald i de to typer af kommuner, kan det fx skyldes, at husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis. Dette kan omfatte aflevering af andre fraktioner end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på rastepladser og lignende.

Desuden kan der være tale om, at der i de indsamlede mængder restaffald fra referencekommunerne indgår andet affald end dagrenovation. Det er muligt at der i højere grad i kommuner med vægtafhængig gebyrfastsættelse indsamles erhvervsaffald, haveaffald, storskraldslignende produkter eller lignende sammen med dagrenovationen. Såfremt andre affaldstyper end dagrenovation ikke længere indsamles som dagrenovation, vil dette forhold reducere den indsamlede mængde affald opgjort pr. husstand.

På denne baggrund er undersøgelserne, der er afrapporteret i nærværende projekt, gennemført i to af de kommuner, der indgik i undersøgelse i Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer".

De to kommuner der indgår i nærværende undersøgelse er henholdsvis Tinglev Kommune (vægtbaseret indsamlingssystem) og Nørre Rangstrup Kommune (referencekommune). Årsagen, til at det er disse to kommuner, der indgår i den videre undersøgelse er, at de "ligner hinanden mest". Det vil sige, at af de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og de tilhørende 5 referencekommuner, der indgår i undersøgelsen i Miljøprojekt nr. 576, 2000, er det kommunerne Tinglev og Nørre Rangstrup, der, hvad angår renovationsforhold (fx ordninger for papir og glas) og demografiske forhold, er de to kommuner, der ligger tættest på hinanden. Dette er tilfældet, selvom det i Nørre Rangstrup Kommune er muligt for husstandene at vælge mellem flere forskellige størrelser på beholdere til opsamling af dagrenovation hos den enkelte husstand (volumenbaseret indsamlingssystem).

I kommunerne Tinglev og Nørre Rangstrup er gennemført en affaldsanalyse af restaffaldet i dagrenovationsbeholdere opsamlet hos den enkelte husstand, og der er gennemført en sortering af affald, der af husstande i de to kommuner er afleveret på genbrugspladser i containere til brændbart affald.

Formålet med disse to registreringer er at undersøge, hvilke affaldsfraktioner der fremkommer i uens omfang hos de to kommuner (affaldsanalysen), samt at undersøge om der er forskel på de affaldsfraktioner, der afleveres som brændbart affald på genbrugspladserne.

Der er endvidere gennemført en registrering af affald indsamlet af fem amters vejvæsner på rastepladser og lignede for at undersøge om der er forskel i omfaget af dagrenovationslignede affald, der af borgere placeres på rastepladser i kommuner med og uden vægtbaserede indsamlingssystemer.

2. Affaldsanalyser

Der er gennemført affaldsanalyser i to kommuner – Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune. I Tinglev Kommune har der siden 1992 været etableret et vægtbaseret indsamlingssystem for dagrenovation. I Nørre Rangstrup Kommune er der ikke etableret et vægtbaseret indsamlingssystem, men husstande i enfamilieboliger har mulighed for at vælge mellem forskellige beholderstørrelser. I begge kommuner er indsamlingsfrekvensen 14 dage for restaffaldsfraktionen.

For detaljeret beskrivelse af indsamlingssystemerne i de to kommuner se Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer" samt bilagsrapport.

Sortering af affald fra husstandene er i hver af de to kommuner gennemført over 3 dage.

Det blev tilstræbt at gennemføre sorteringerne i de to kommuner med så kort tidsmæssigt interval som muligt for at opnå ens forudsætninger for de to analyser med hensyn til årstidsvariationer, helligdage etc.

Affaldssorteringerne var i Nørre Rangstrup Kommune planlagt til den 13., 14. og 15. marts 2001 (uge 11), og affaldssorteringerne i Tinglev Kommune var planlagt til den 19., 20. og 21. marts 2001 (uge 12).

Affaldsanalysen i Nørre Rangstrup Kommune blev gennemført som planlagt mens affaldsanalysen i Tinglev Kommune blev udskudt i 14 dage på grund af meget kraftigt snefald i regionen.

Affaldsanalysen var planlagt til at omfatte 225 husstande i hver af de to kommuner.

Husstande, hvis affald indgår i affaldsanalyserne, er udtaget af henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune.

2.1 Gennemførelse af affaldsanalyserne

Inden sortering af affaldet fra husstandene blev vægten af hver enkelt beholder registreret, ligesom nedstiksdybden¹¹ blev målt med henblik på at registrere beholdernes fyldningsgrad.

2.2 Tinglev Kommune

Som tidligere nævnt måtte den planlagte affaldsanalyse (i uge 12) aflyses på grund af meget kraftigt snevejr i regionen. Affaldsanalysen blev udskudt til næste planmæssige indsamling af restaffaldsfraktionen 14 dage senere (uge 14).

Efter gennemførelse af affaldsanalysen viste det sig, at en del beholdere (32 stk.) ikke var blevet tømt i uge 12, og der var således opsamlet affald for fire uger i beholderne, da de blev tømt ved næste planmæssige indsamling i uge 14.

Affaldsanalysen i Tinglev Kommune var planlagt til at omfatte 225 husstande, men der blev sorteret affald fra i alt 246 husstande. Heraf var affald fra de 32 husstande opsamlet over 4 uger.

Da de indvejede mængder før sortering/affaldsanalysen er opgjort i kg pr. uge, og de adresser hvor affaldet er opsamlet over fire uger er kendt, har dette forhold i sig selv ingen betydning, hvad angår den usorterede mængde.

Den sorterede mængde fordelt på fraktioner er imidlertid påvirket af, at 32 beholdere indeholdt affald opsamlet over 4 uger. Det er ikke muligt efterfølgende at afgøre, hvordan indholdet af disse 32 beholdere fordelte sig på fraktioner. Det er derfor i de følgende opgørelser valgt at nedskrive affaldsmængden med en lige stor procentdel for samtlige fraktioner. Mængderne i Tabel 2.1 er således for alle fraktioner nedskrevet med 8,8%¹³

Det forhold, at nogle husstande (32 stk.) kun har haft det halve af den normale opsamlingskapacitet til rådighed, kan have fået husstande til at ændre adfærd i denne periode (fx aflevere mere affald på genbrugsplads, hjemmekompostere mere organisk affald etc.).

Af Bilag A fremgår opgørelser for henholdsvis disse 32 husstande alene samt samlede opgørelser med og uden disse 32 husstande. Endvidere fremgår fyldningsgrad af beholderne inden sortering.

Tabel 2.1
Indsamlede mængder (kg pr. husstand pr. uge) reduceret med 8,8%

Samtlige beholdere blev (som tidligere nævnt) vejet inden sorteringen. Den samlede mængde affald er opgjort til 3.172,73 kg, mens vægten efter sorteringen samlet er opgjort til 3.073,81 kg.

Denne forskel i samlet mængde skyldes unøjagtighed i forbindelse med vejningen. Alt affald er inden sorteringen vejet i beholdere og efter sorteringen vejet i beholdere eller sække. Beholdervægten er udregnet som et gennemsnit på baggrund af vejning af et antal beholdere af hver type¹⁴.

2.3 Nørre Rangstrup Kommune

Husstandene i Nørre Rangstrup Kommune ejer selv deres opsamlingsmateriel. Der blev derfor udsendt et brev til i alt 245 husstande, hvoraf det fremgik, at deres beholder ville blive hjemtaget for affaldsanalyse, såfremt de ikke meddelte kommunen, at de ikke ønskede, at deres affald skulle indgå i undersøgelsen.

Affaldsanalysen var planlagt til at omfatte affald fra 225 husstande, og da der var en formodning om, at nogle husstande ville melde fra, blev der udsendt brev til 20 ekstra husstande.

Der var imidlertid flere husstande end forventet, der meddelte kommunen, at de ikke ønskede, at deres affald skulle indgå i affaldsanalysen, så affaldsanalysen har derfor kun omfattet 169 husstande.

Den indsamlede mængde før sortering fremgår af Tabel 2.2

Tabel 2.2
Opgørelse før sortering

De indsamlede mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge (Tabel 2.2) er i Tabel 2.3 opskaleret til kg pr. husstand for et år.

Tabel 2.3
Opgørelse før sortering opskaleret til indsamlet mængde for et år

Af Tabel 2.4 fremgår den indsamlede mængde affald efter sortering opgjort i kg pr. husstand pr. uge og fordelt på fraktioner.

Tabel 2.4
Indsamlede mængder (kg pr. husstand pr. uge samt procentvis fordeling)

Samtlige beholder blev (som tidligere nævnt) vejet inden sorteringen. Den samlede mængde affald er opgjort til 3.459,94 kg, mens vægten efter sorteringen samlet er opgjort til 3.386,46 kg.

Denne forskel i samlet mængde skyldes unøjagtighed i forbindelse med vejningen. Alt affald er inden sorteringen vejet i beholdere og efter sorteringen vejet i beholdere eller sække. Beholdervægten er udregne som et gennemsnit på baggrund af vejning af et antal beholdere af hver type¹⁵.

2.4 Sammenstilling og samlet vurdering

De indsamlede mængder før sortering for henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune fremgår af Tabel 2.5

Tabel 2.5
Indsamlede mængder før sortering

Der er registreret i gennemsnit 4,127 kg affald pr. husstand pr. uge mere fra husstandene i Nørre Rangstrup Kommune end fra husstandene i Tinglev Kommune. Opskaleret til årsbasis svarer dette til en difference på affaldsmængden i de to kommuner på 215 kg pr. husstand.

Tabel 2.6.
Indsamlede mængder opgjort i kg pr. husstand pr. år

Som det fremgår af Tabel 2.6, er den opskalerede mængde dagrenovation, der blev registreret ved affaldsanalysen i Tinglev Kommune (318 kg pr. husstand pr. år) stort set identisk med den mængde, der blev registreret for alle kommunens husstande i 1999 (313 kg pr. husstand pr. år). Den indsamlede mængde affald fra de husstande, der ikke indgik i affaldsanalysen, er for den samme periode 25 kg (8%) større/mindre end den opskalerede mængde fra affaldsanalysen.

For Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende er mængden af indsamlet affald for alle kommunens husstande i 1999 89 kg (17%) større end den opskalerede mængde fra affaldsanalysen. Den indsamlede mængde affald fra de husstande, der ikke indgik i affaldsanalysen, er for den samme periode 32 kg (6%) større pr. husstand end den opskalerede mængde fra affaldsanalysen.

Forskellen i mængden (opgjort pr. husstand) registreret i Nørre Rangstrup Kommune ved affaldsanalysen og for de øvrige husstande i kommunen i samme uge som affaldsanalysen blev gennemført kan muligvis skyldes, at der ved indsamlingen af dagrenovation medtages andet end affald fra dagrenovationsbeholdere (fx ekstra sække, storskraldslignende effekter, erhvervsaffald eller lignende).

Den indsamlede mængde restaffald udgjorde i 1998 og 1999 i gennemsnit for hele landet henholdsvis 587² kg og 588³ kg pr. husstand.

Sammenstilling af de indsamlede mængder fordelt på fraktioner for henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune fremgår af Tabel 2.7

Tabel 2.7
Indsamlede mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt den procentvise fordeling

Differencen i indsamlede mængder de to kommuner imellem fremgår af Tabel 2.8

Tabel 2.8
Indsamlet mængde (Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune)

For papir (aviser, ugeblade og reklamer) er der i Tinglev Kommune de samme 17 afleveringsmuligheder som for flasker og husholdningsglas, og i Nørre Rangstrup Kommune er der 8 afleveringsmuligheder for papir (3 opstillingssteder og 5 genbrugspladser).

Fraktionerne afhentes også af frivillige organisationer i begge kommuner.

Samtlige fraktioner, der kan afleveres på nærgenbrugsstationerne/opstillingssteder for containere i de to kommuner, kan også afleveres på kommunernes genbrugsstationer.

Ifølge Miljøprojekt nr. 576, 2000 er indsamlingseffektiviteten for papir og pap generelt højere i kommuner med vægtdifferentieret indsamlingssystemer end i referencekommunerne.

Indsamlingseffektiviteten for papir og pap i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer, som Miljøprojekt nr. 576, 2000 omhandler, udgjorde i 1999 i gennemsnit 71% og i gennemsnit 41% i referencekommunerne.

I Tinglev Kommune blev der i 1999 indsamlet 122 kg papir og pap²¹ pr. husstand (107 kg papir og 15 kg pap), svarende til en indsamlingseffektivitet for kommunen på 78%, og den indsamlede mængde udgjorde i 2000 106 kg papir og pap (95 kg papir og 11 kg pap), svarende til en indsamlingseffektivitet på 68%. Dette svarer til henholdsvis 2,346 kg papir og pap pr. husstand pr. uge i 1999 og 2,038 papir og pap pr. husstand pr. uge i 2000.

I Nørre Rangstrup Kommune blev der i 1999 indsamlet 105 kg papir og pap²¹, svarende til en indsamlingseffektivitet for kommunen på 66%. Den indsamlede mængde udgjorde i 2000 107 kg, svarende til en indsamlingseffektivitet på 68%. Dette svarer til henholdsvis 2,019 kg pr. husstand pr. uge i 1999 og 2,058 kg pr. husstand pr. uge i 2000.

Den papir- og papmængde, der blev registreret i dagrenovationsbeholderen ved affaldsanalysen, svarer opskaleret til et år for Tinglev Kommunes vedkommende til 8,788 kg pr. husstand og for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende til 30,316 kg pr. husstand.

Tabel 2.9
Papir og pap

Som det fremgår af Tabel 2.9, udgør den samlede mængde papir og pap indsamlet til genanvendelse i 2000 og registreret ved affaldsanalysen 114,8 kg i Tinglev Kommune svarende til 73% af potentialet.

For Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende udgør den tilsvarende mængde 137,3 kg, svarende til 86% af potentialet.

Hverken i Tinglev Kommune eller Nørre Rangstrup Kommune er der tale om, at der indsamles 100% af potentialet, når mængden afleveret til genanvendelse og mængden registreret i restaffaldet ved affaldsanalysen summeres. Ved denne summering nås 86% for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende, men kun 73% af potentialet for Tinglev Kommunes vedkommende.

Årsagen, til at summering af papir- og papmængderne ikke når 100% af potentialet, kan skyldes, at papir og pap fx afbrændes, placeres i containere til brændbart affald eller andet på containerpladserne, eller at potentialerne ikke er korrekte.

Andet papir (fx papiremballage eksklusive emballage til våde og fugtige fødevarer) kan i begge kommuner afleveres på kommunernes genbrugspladser.

Mængde af andet papir, der blev registreret i dagrenovationsbeholderen ved affaldsanalysen, svarer opskaleret til et år for Tinglev Kommunes vedkommende til 8,164 kg pr. husstand og for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende til 11,804 kg pr. husstand. Potentialet²² for denne fraktion udgør 16,6 kg pr. husstand pr. år.

Heller ikke her indsamles 100% af potentialet, og årsagerne hertil kan være de samme som for papir og pap. I Nørre Rangstrup Kommune er der ved affaldsanalysen registreret en mængde, der svarer til 71% af potentialet, mens der i Tinglev Kommune kun blev registreret en mængde svarende til 49% af potentialet. Potentialet for denne fraktion indgår i det samlede potentiale i Tabel 2.9.

Metaldåser kan i Tinglev Kommune afleveres på miljøstationer og på genbrugspladsen, men der foreligger ikke en selvstændig opgørelse over de indsamlede mængder. Mængderne indgår i en samlet opgørelse af jern og metal indsamlet på genbrugspladsen.

I Nørre Rangstrup Kommune kan metaldåser afleveres på kommunens genbrugspladser.

Den mængde metaldåser, der blev registreret i dagrenovationsbeholderen ved affaldsanalysen, svarer opskaleret til et år for Tinglev Kommunes vedkommende til 5,512 kg pr. husstand og for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende til 7,644 kg pr. husstand.

I Tinglev Kommune blev der i 1999 indsamlet 36 kg flasker og husholdningsglas pr. husstand, svarende til en indsamlingseffektivitet på 81%, og den indsamlede mængde udgjorde i 2000 34 kg, svarende til en indsamlingseffektivitet på 77%. Dette svarer til henholdsvis 0,692 kg pr. husstand pr. uge i 1999 og 0,654 kg pr. husstand pr. uge i 2000.

I Nørre Rangstrup Kommune blev der i 1999 indsamlet 32 kg flasker og husholdningsglas pr. husstand, svarende til en indsamlingseffektivitet for kommunen på 72%, og den indsamlede mængde udgjorde i 2000 29 kg, svarende til en indsamlingseffektivitet på 66%. Dette svarer til henholdsvis 0,615 kg pr. husstand pr. uge i 1999 og 0,558 kg pr. husstand pr. uge i 2000.

Den glasmængde, der blev registreret i dagrenovationsbeholderen ved affaldsanalysen, svarer opskaleret til et år for Tinglev Kommunes vedkommende til 7,124 kg pr. husstand og for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende til 17,576 kg pr. husstand.

Tabel 2.10
Flasker og husholdningsglas

Der skal gøres opmærksom på, at mens der for papir og pap er tale om potentialer, der er individuelle for kommunerne, er det anvendte potentiale for flasker og husholdningsglas ens for alle kommuner.

Af Tabel 2.11 fremgår mængden af genanvendelige fraktioner registreret i dagrenovationsbeholderne ved affaldsanalyserne samt omfanget af disse fraktioner afleveret til genanvendelse i 2000.

Tabel 2.11
Genanvendelige fraktioner (opskaleret til kg pr. år)

Som det fremgår af Tabel 2.11, udgør mængden af papir, pap og andet papir indsamlet til genanvendelse i 2000 og registreret ved affaldsanalysen i 2001 i alt 123,0 kg i Tinglev Kommune. Dette svarer til 78% af potentialet.

For Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende udgør den tilsvarende mængde 149,1 kg, svarende til 93% af potentialet.

Derudover viste undersøgelse på genbrugsplads (se Kapitel 3), at der i containere til brændbart var placeret en mængde aviser, ugeblade og reklamer samt pap, der omregnet til årsbasis svarer til 10,227 kg pr. husstand for Tinglev Kommunes vedkommende og 2,744 kg pr. husstand for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende.

Tabel 2.12
Papir og pap (inkl. Mængder fra container til brændbart affald)

Via genanvendelse, restaffald og container til brændbart affald indsamles i alt ca. 85% af potentialet i Tinglev Kommune, mens der i Nørre Rangstrup Kommune indsamles ca. 95% af potentialet.

Den samlede mængde flasker og husholdningsglas indsamlet til henholdsvis genanvendelse i 2000 og registreret ved affaldsanalysen udgør for Tinglev Kommune 41,1 kg, svarende til 93% af potentialet, mens den tilsvarende mængde for Nørre Rangstrup Kommune udgør 46,6 kg, svarende til 105% af potentialet.

Her skal igen gøres opmærksom på, at mens der for papir og pap er tale om potentialer, der er individuelle for kommunerne, er det anvendte potentiale for flasker og husholdningsglas ens for alle kommuner.

2.4.2 Fraktioner, der kan hjemmekomposteres

Mængden af blomster- og haveaffald, der ved affaldsanalysen blev registreret i dagrenovationsbeholderen, udgør opskaleret til et år 5,772 kg pr. husstand for Tinglev Kommunes vedkommende og 10,608 kg pr. husstand for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende.

Blomster- og haveaffald kan afleveres på begge kommuners genbrugsstationer. Begge kommuner opfordrer deres borgere til hjemmekompostere denne fraktion, ligesom begge kommuner opfordrer borgerne til at hjemmekompostere vegetabilsk madaffald.

Mængden af vegetabilsk madaffald, der ved affaldsanalysen blev registreret i dagrenovationsbeholderen, udgør opskaleret til et år 104,468 kg pr. husstand for Tinglev Kommunes vedkommende og 135,304 kg pr. husstand for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende. Det vil sige, at den registrerede mængde vegetabilsk madaffald ved affaldsanalysen er 30% større i Nørre Rangstup Kommune end i Tinglev Kommune.

I spørgeskemaundersøgelsen afrapporteret i Miljøprojekt nr. 576, 2000 oplyser 61% af de husstande, der besvarer spørgsmålet om frugt og grønt til kompostering, at de komposterer alt eller næsten alt, mens den tilsvarende procentandel er 32 i Nørre Rangstrup Kommune. På baggrund af besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen kunne det forventes, at forskellen på den mængde vegetabilsk madaffald, der blev registreret ved affaldsanalysen i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune, ville have været større.

Det kunne ligeledes forventes at afregning af restaffald efter vægt i Tinglev Kommune ville få husstandene til at hjemmekompostere i større omfang end registreringerne ved affaldsanalysen viser.

2.4.3 Fraktioner til aflevering i dagrenovationsbeholderen

Af Tabel 2.13 fremgår mængderne af henholdsvis animalsk madaffald, bleer, aske/kattegrus/ gadeopfej/etc. samt øvrigt affald. Disse fire fraktioner skal i begge kommuner alle indsamles som dagrenovation.

Tabel 2.13.
Opgørelse af fraktioner, der skal indsamles som dagrenovation

Ved affaldsanalysen blev den samlede mængde af de fraktioner, der skal afleveres via dagrenovationsbeholderne, registreret som ca. dobbelt så stor i Nørre Rangstrup Kommune som i Tinglev Kommune (97% større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune).

Ovennævnte fraktioner er alle fraktioner, der i forhold til deres volumen vejer meget. Dog består fraktionen "øvrigt affald" af mange forskellige produkter¹².

Der kan i indsamlingssystemer, hvor restaffaldsmængden afregnes efter vægt, være et incitament til at bortskaffe affald, der vejer meget på alternativ vis.

Mængden af animalsk madaffald er 5,668 kg (36%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune.

Mængden af bleer er 18,668 kg (102%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune.

Mængden af aske, kattegrus, gadeopfej etc. er 39,156 kg (477%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune.

Mængden af øvrigt affald er 87,776 kg (77%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune. Denne fraktion indeholder bl.a. tøj og sko, der i Nørre Rangstrup Kommune kan afleveres på genbrugspladsen. I Tinglev Kommune kan tøj afleveres på genbrugspladsen.

3. Genbrugsplads

Undersøgelserne på en genbrugsplads i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune omfattede indholdet af en container opstillet på genbrugsplads til brændbart affald fra hver af de 2 kommuner.

Det affald, der kunne bestemmes som dagrenovation, blev frataget til videre sortering; haveaffald blev frataget til vejning, mens decideret storskrald i form af tæpper, møbler etc. ikke blev yderligere sorteret.

Sorteringerne er i hver af de to kommuner gennemført i løbet af 1 dag.

Det blev tilstræbt at gennemføre sorteringerne på genbrugspladserne i de to kommuner med så kort tidsmæssigt interval som muligt for at opnå ens forudsætninger for de to undersøgelser med hensyn til årstidsvariationer, helligdage etc. Det er ligeledes tilstræbt, at sorteringerne på genbrugspladserne er foretaget i relativ tidsmæssig nærhed af gennemførelsen af affaldsanalyserne.

I Tinglev Kommune er der kun en genbrugsplads, mens der i Nørre Rangstrup Kommune er fem genbrugspladser. Nørre Rangstrup Kommune har udvalgt den genbrugsplads, hvor undersøgelsen er gennemført.

I Nørre Rangstrup Kommune ejes og drives genbrugspladserne af kommunen. I Tinglev Kommune ejer kommunen genbrugspladsen, men har udliciteret driften af pladsen.

Personalet på genbrugspladserne, hvor undersøgelserne er gennemført, har oplyst, at affaldet ved denne undersøgelse (efter deres vurdering) ikke adskilte sig fra, hvordan affaldet i fraktionen brændbart affald normalt ser ud.

For registreringerne på begge genbrugspladser gælder det, at det alene er antallet af besøgende på genbrugspladserne i opsamlingsperioden for affaldet der er kendt. Hvor mange af de besøgende på genbrugspladserne, der har placeret affald i containerne til brændbart, affald kendes ikke, og de ved undersøgelsen registrerede mængder i containerne kan således ikke fordeles på et antal husstande.

Sorteringen i Nørre Rangstrup Kommune var planlagt til den 23. april 2001 (uge 17) og affaldsanalysen i Tinglev Kommune var planlagt til den 25. april 2001 (uge 17).

Sorteringerne blev i begge kommuner gennemført som planlagt.

3.1 Tinglev Kommune

Af Tabel 3.1 fremgår de registrerede mængder dagrenovation samt haveaffald i containeren til brændbart affald på genbrugspladsen i Tinglev Kommune.

Tabel 3.1
Dagrenovation samt haveaffald i container til brændbart affald

Den samlede mængde (inkl. mængderne i Tabel 3.1) i containeren til brændbart affald udgjorde 1.465 kg.

Dagrenovation og haveaffald udgjorde tilsammen 60% af den samlede mængde affald i containeren til brændbart affald. Heraf udgjorde dagrenovation 58%. Dvs. at mere end halvdelen af affaldet i containeren til brændbart affald var dagrenovation.

Ifølge personalet på genbrugspladsens vurdering afveg affaldet ved undersøgelsen ikke fra affaldet i containeren til brændbart affald normalt. Forudsættes ca. 58% af affaldsmængden placeret i containeren til brændbart affald på årsbasis at være dagrenovation, medfører dette, at der via fraktionen brændbart affald på genbrugspladsen opsamles ca. 309.000 kg dagrenovation, svarende til ca. 74 kg pr. husstand pr. år.

Affaldsmængden i containeren til brændbart affald var opsamlet over 6 åbningsdage. Der var på disse 6 åbningsdage i alt 774 besøgende på genbrugspladsen.

Det er ikke muligt at afgøre, hvor mange af disse i alt 774 besøgende, der har placeret affald i containeren til brændbart affald.

Ifølge personalet på genbrugspladsen afveg affaldet i containeren til brændbart affald, der blev sorteret den 23. april 2001, ikke fra affald, der i almindelighed bliver placeret i containeren til brændbart affald.

3.2 Nørre Rangstrup Kommune

Af Tabel 3.2 fremgår de registrerede mængder dagrenovation samt haveaffald i containeren til brændbart affald på genbrugsstationen i Nørre Rangstrup Kommune.

Tabel 3.2
Dagrenovation samt haveaffald i container til brændbart affald

Den samlede mængde (inkl. mængderne i Tabel 3.2) i containeren til brændbart affald udgjorde 1.420 kg.

Dagrenovation og haveaffald udgjorde tilsammen 10% af den samlede mængde affald i containeren til brændbart affald. Heraf udgjorde dagrenovation 9,8%.

Ifølge personalet på genbrugspladsens vurdering afveg affaldet ved undersøgelsen ikke fra affaldet i containeren til brændbart affald normalt. Forudsættes ca. 10% af affaldsmængden placeret i containeren til brændbart affald på årsbasis at være dagrenovation, medfører dette, at der via fraktionen brændbart affald på genbrugspladsen opsamles ca. 67.000 kg dagrenovation, svarende til ca. 17 kg pr. husstand pr. år.

Affaldsmængden i containeren til brændbart affald var opsamlet over to åbningsdage (henholdsvis onsdag den 18. april og lørdag den 21. april 2001). Der var på disse to åbningsdage i alt 127 besøgende på genbrugspladsen, heraf 58 i løbet af 4 timers åbningstid om onsdagen og 69 besøgende i løbet af 3 timers åbningstid om lørdagen.

Det er ikke muligt at afgøre, hvor mange af disse i alt 127 besøgende der har placeret affald i containeren til brændbart affald.

Ifølge personalet på genbrugspladsen afveg affaldet i containeren til brændbart affald, der blev sorteret den 25. april 2001, ikke fra affald, der i almindelighed bliver placeret i containeren til brændbart affald.

3.3 Sammenstilling og samlet vurdering

De registrerede mængder dagrenovation samt haveaffald i containerne til brændbart affald på genbrugspladsen i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune fremgår af Tabel 3.3.

Tabel 3.3
Dagrenovation og haveaffald i container til brændbart affald

Som det fremgår af Tabel 3.3, er der en markant forskel på mængden af dagrenovation registreret i containeren til brændbart affald i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune.

Der er for alle fraktioner (på nær legetøj) i Tabel 3.3 registreret en større mængde affald i Tinglev Kommune end i Nørre Rangstrup Kommune.

For fraktionerne emballage og aviser, ugeblade og reklamer er der registreret ca. 10 gange så stor en mængde i Tinglev Kommune som i Nørre Rangstrup Kommune og for fraktionerne øvrigt affald/dagrenovation, andet papir samt tøj og sko blev der registreret mere end 5 gange så meget affald i containeren i Tinglev Kommune som i containeren i Nørre Rangstrup Kommune.

Fraktionerne animalsk affald, bleer og affald fra hjemmepleje blev kun registreret i containeren i Tinglev Kommune.

4. Rastepladser

Der blev i forbindelse med udarbejdelse af Miljøprojekt nr. 576, 2000 rettet henvendelse til vejvæsenet i amter, hvor der er kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer. Næsten alle amternes vejvæsner oplyste, at det var deres opfattelse, at der er mere affald langs veje i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i kommuner uden vægtbaserede indsamlingssystemer.

Dette forhold er undersøgt nærmere i nærværende projekt, ved at 5 amter har foretaget registreringer af det indsamlede affald fra rastepladser på amtvejene.

De fem amter, der har bidraget med registreringer, er Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Vejle Amt. Af Tabel 4.1 fremgår det, hvilke kommuner de 5 amter omfatter, og hvilke af disse, der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Opdelingen i, hvilke kommuner der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer, er baseret på opgørelsen foretaget i forbindelse med projektet, der ligger til grund for Miljøprojekt nr. 576, 2000.

Tabel 4.1
Oversigt over kommuner i de 5 amter

Indsamling af affaldet langs amtsvejene foregår i de fem amter på tværs af kommunegrænserne, og det er derfor ikke muligt at få data vedrørende de indvejede mængder fra rastepladser fordelt på kommuner. For at kunne vurdere forskellen i affald, der afhentes fra rastepladser i forskellige kommuner, er der derfor foretaget en registrering af affald i forbindelse med indsamling af affald fra de enkelte rastepladser. Der er dels registreret affald indsamlet fra opsamlingsmateriel, der er opstillet ved rastepladserne, og dels affald, der er henstillet uden for opsamlingsmateriellet på rastepladserne.

Registreringerne af affald på rastepladser er i de enkelte amter foregået i forskellige perioder i løbet af foråret 2001. I to amter, Sønderjyllands Amt og Fyns Amt, er der foretaget registrering i ca. tre måneder. I begge disse amter er alle vejstrækninger omfattet af registrering. Hele Viborg Amt og hele Ringkøbing Amt er ligeledes dækket, men i disse amter er registreringen foretaget over kortere perioder. På nogle rastepladser i Fyns Amt og Ringkøbing Amt er der ikke foretaget registreringer ved alle gennemkørsler. De pågældende rastepladser er ikke medtaget i opgørelserne. Registreringen af affald i Vejle Amt omfatter dele af vejnettet og er foretaget over fire uger.

Det er forskelligt fra amt til amt, hvor ofte der indsamles affald ved rastepladser, og det er ligeledes forskelligt, hvilke typer af opsamlingsmateriel der benyttes. I nogle amter indsamles både affald fra rastepladser og fra vejkanter uden for rastepladserne. I andre amter medtages udelukkende affald fra rastepladser. Ved registreringerne i denne undersøgelse er der i alle fem amter kun medtaget affald, der er indsamlet ved en rasteplads enten fra opsamlingsmateriellet eller affald henstillet ved siden af opsamlingsmateriellet i poser eller i sække.

4.1 Gennemførelse af registreringerne

Registreringerne af affald er foretaget af vejmændene på deres indsamlingsture. Vejmændene har fået udleveret afkrydsningsskemaer (Bilag B). På skemaerne er der en række pr. opsamlingsenhed på rastepladserne, og hver rasteplads er på skemaerne identificeret med vejnummer og position (km). Der er udfyldt et skema, hver gang der er indsamlet affald. Ved en opsamlingsenhed forstås et stativ til sække eller en beholder opstillet til opsamling af affald på rastepladser.

4.1.1 Udfyldelse af afkrydsningsskemaer

For hver opsamlingsenhed er der på skemaet mulighed for at angive, om denne er fuld, halvfuld eller tom. Der er endvidere mulighed for at angive typen af affald opdelt på typerne "rastepladsaffald", dagrenovation eller erhvervsaffald.

Vurderingen af, om der er tale om rastepladsaffald, dagrenovation eller erhvervsaffald, er baseret på, hvad vejmændene kan se, når de tømmer beholderen eller indsamler sækken. Der er således ikke foretaget nogen form for sortering, og det er kun det synlige lag af affald, der er vurderet. Registreringen på affaldstyper er således baseret på et skøn ud fra den synlige del af affaldet.

Ud over affald indsamlet fra opsamlingsmateriellet er der for hver rasteplads rubrikker til at angive antallet af ekstra sække og ekstra poser med affald, der er henstillet ved rastepladsen. Ved registrering af ekstra sække eller poser er det angivet, om indholdet er dagrenovation, haveaffald eller erhvervsaffald. Vurderingen af affaldstype er foretaget på samme måde som for affald fra opsamlingsmateriel.

Der er udarbejdet en "Vejledning til udfyldelse af afkrydsningsskemaer" til vejmændene (Bilag C).

4.1.2 Behandling af data

De indsamlede data er behandlet ved at summere registreringerne for de enkelte enheder af opsamlingsmateriel over den periode, hvor affaldet er registreret. Det vil sige, at det for hver beholder er opgjort, hvor mange gange den har været registreret som henholdsvis fuld, halvfuld eller tom, og det er registreret, hvor mange gange affaldet i beholderne er angivet som henholdsvis rastepladsaffald, dagrenovation eller erhvervsaffald. Antal af henstillede sække og poser indeholdende de tre forskellige affaldstyper er endvidere summeret.

Resultaterne for de enkelte enheder af opsamlingsmateriel er herefter summeret for hver kommune. På basis af antallet af fulde og halvtomme enheder er voluminet af affald opsamlet via opsamlingsmateriel på rastepladserne i de enkelte kommuner beregnet.

For hvert amt er resultaterne for henholdsvis kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og øvrige kommuner samlet, og gennemsnittet for kommunerne i de to grupper er beregnet.

Antallet af sække og poser henstillet udenfor opsamlingsmateriellet er ligeledes opgjort for henholdsvis kommuner med og uden vægtbaserede indsamlingssystemer.

Der er forskel på, hvor mange rastepladser der er i de enkelte kommuner, ligesom strækningen af amtsveje varierer. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de opgjorte data direkte. For at sammenstille data er indsamlede voluminer samt antal af sække og poser opgjort i forhold til antallet af opsamlingsenheder, det vil sige antallet af beholdere og stativer i de enkelte kommuner.

I Sønderjyllands Amt og Viborg Amt er mængderne desuden opgjort i forhold til antallet af husstande og antallet af indbyggere. Denne opgørelse er ikke foretaget for Fyns Amt, Ringkøbing Amt og Vejle Amt. Det skyldes at der mangler data for nogle af rastepladserne i de pågældende amter .

I de følgende afsnit beskrives registreringerne i de enkelt amter, og forskellen mellem registreringerne vises. Sønderjyllands Amt er behandlet lidt grundigere end de øvrige amter, idet Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune, som indgår i de øvrige undersøgelser i nærværende projekt, er beliggende i dette amt.

Af Bilag D fremgår registreringerne fra Sønderjyllands Amt delt op i kommuner.

4.2 Sønderjyllands Amt

Sønderjyllands Amt er delt op i tre distrikter. Affald ved rastepladser indsamles i hver af de tre distrikter, samtidig med at toiletbygninger tilses og rengøres. Vejmændene gennemkører distrikterne 3-4 gange hver uge.

Opsamlingsmateriellet i Sønderjyllands Amt er stativer med 110 liter sække.

Der er foretaget registreringer for hele amtet, og registreringerne har fundet sted i perioden fra marts til maj 2001. I det ene distrikt blev registreringerne påbegyndt senere end i de øvrige distrikter. Midt i marts blev Sønderjyllands Amt ramt af voldsomt snefald, hvilket betød, at der grundet arbejde med snerydning ikke blev indsamlet affald i et af distrikterne. For at imødegå at de usædvanlige forhold i marts måned påvirkede resultaterne og for at sikre at registreringerne i de tre distrikter dækker den samme periode, er det udelukkende registreringerne fra og med uge 14 til og med uge 22 i 2001, der er medtaget i opgørelserne. Det vil sige, at opgørelserne i det følgende dækker hele Sønderjyllands Amt i en periode på 9 sammenhængende uger i april og maj 2001.

Af Tabel 4.2 fremgår antallet af opsamlingsenheder samt det gennemsnitlige indsamlede volumen pr. opsamlingsenhed. Endvidere er fordelingen af affaldet på de tre typer affald (rastepladsaffald, dagrenovation og erhvervsaffald) angivet.

Tabel 4.2
Affald fra opsamlingsmateriel (registreret over 9 uger)

Det fremgår af Tabel 4.2, at den indsamlede mængde affald pr. opsamlingsenhed er større i Tinglev Kommune end i de øvrige kommuner. Antallet af opsamlingsenheder i Tinglev Kommune ligger tæt på det gennemsnitlige antal opsamlingsenheder i de øvrige kommuner i amtet. Opgørelsen viser således, at der i perioden er indsamlet mere affald fra rastepladserne i Tinglev Kommune, end der gennemsnitligt er indsamlet fra rastepladser i de øvrige kommuner.

Det fremgår endvidere, at ca. halvdelen af affaldet indsamlet i Tinglev Kommune er registreret som dagrenovation mod ca. 30% i de øvrige kommuner. For hele amtet gælder det, at mængden af erhvervsaffald, der er registreret i opsamlingsmateriellet, er meget lille (0 til et par procent).

Ud over det affald, der er indsamlet fra opsamlingsmateriellet, er der også registreret affald henstillet på rastepladserne i sække og poser udenfor opsamlingsmateriellet. Opgørelser over dette affald findes i Tabel 4.3 og Tabel 4.4.

Tabel 4.3
Affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 9 uger)

Det fremgår af Tabel 4.3, at der er indsamlet flere sække og poser uden for opsamlingsmateriellet i Tinglev Kommune, end der gennemsnitligt er indsamlet i de øvrige kommuner. Dette gælder både for det absolutte antal af henholdsvis sække og poser og for antallet af sække og poser i forhold til antallet af opsamlingsenheder i kommunerne.

Tabel 4.4
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (Registreret over 9 uger)

Fordelingen mellem affaldstyper, der henstilles i sække, adskiller sig i Tinglev Kommune fra de øvrige kommuner. I Tinglev Kommune er 81% af sækkene registreret som dagrenovation, mens de tilsvarende tal er 48% for Nr. Rangstup Kommune og 59% for gennemsnittet af kommuner, der ikke har vægtbaserede indsamlingssystemer. Det vil sige, ikke alene afleveres flere sække på rastepladser, men en større andel af de sække, der afleveres, vurderes at indeholde dagrenovation.

For hele amtet gælder det, at stort set alle poser, der henstilles uden for opsamlingsmateriellet, er registreret som indeholdende dagrenovation.

I Tabel 4.5 er mængden af affald indsamlet fra opsamlingsmateriel opgjort i forhold til antallet boliger og i forhold til antallet af indbyggere. Det fremgår at de indsamlede mængder opgjort på denne måde er 50% større i Tinglev Kommune end i kommuner, der ikke har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Sammenlignes mængderne i Tinglev Kommune med mængderne i Nørre Rangstrup Kommune alene, er forskellen begrænset.

Tabel 4.5
Affaldsmængder opgjort i forhold til indbyggere og boliger

Registreringerne viser, at der indsamles mere affald fra rastepladser i Tinglev Kommune end fra rastepladser i Nørre Rangstrup Kommune. Dette gælder både affald indsamlet fra opsamlingsmateriel og affald, der er henstillet i poser og sække udenfor opsamlingsmateriellet. En større andel af det indsamlede affald fra Tinglev Kommune er registreret som dagrenovation end den tilsvarende andel fra Nørre Rangstrup Kommune.

Registreringerne fra hele amtet viser, at de indsamlede mængder fra Tinglev Kommune er større end de gennemsnitlige mængder fra kommuner, der ikke har vægtbaserede indsamlingssystemer.

4.3 Fyns Amt

Fyns Amt er delt op i tre distrikter. Der afhentes affald på de fleste rastepladser en gang pr. uge. Fra nogle af pladserne afhentes affaldet dog to gange ugentligt.

Der anvendes forskellige typer af opsamlingsmateriel. Det drejer sig om "Grøn Otto", der er en 40 liters beholder, og "almindelige" stativer til 110 liter sække samt "Topsy sækkeholdere". Sidstnævnte er stativer med en snæver åbning, der anvendes til 110 liter sække.

Der er foretaget registreringer i hele amtet, og registreringerne har fundet sted i marts, april og maj 2001. I et af distrikterne er der på grund af sygdom og ferieafløser ikke foretaget registreringer i samtlige uger. For at undgå at de manglende registreringer påvirker resultatet, er det pågældende distrikt ikke medtaget i opgørelserne. Der er ikke kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer i det pågældende distrikt.

I den følgende opgørelse er medtaget registreringer fra distrikt 1 og distrikt 2 fra og med uge 13 til og med uge 22 i 2001. Det vil sige, at opgørelserne i det følgende dækker dele af Fyns Amt i 10 sammenhængende uger fra marts til maj 2001. Af Tabel 4.6 fremgår det, hvilke kommuner der indgår i opgørelserne, og hvilke der ikke indgår i opgørelserne.

Tabel 4.6
Kommuner omfattet af registreringerne

En opgørelser over affald indsamlet fra opsamlingsmateriel fremgår af Tabel 4.7. I det følgende kommenteres data opgjort som gennemsnit af henholdsvis kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og øvrige kommuner.

Tabel 4.7
Affald fra opsamlingsmateriel (registreret over 10 uger)

Det fremgår af Tabel 4.7, at det gennemsnitlige antal af opsamlingsenheder i de to grupper af kommuner ligger tæt på hinanden (20 enheder i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og 22 enheder i de øvrige kommuner). Der er gennemsnitligt indsamlet dobbelt så meget affald fra opsamlingsenheder i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer som i de øvrige kommuner.

Det fremgår endvidere, at 62% af affaldet i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer er registreret som dagrenovation mod 36% i kommunerne uden vægtbaserede indsamlingssystemer.

Tabel 4.8
Affald udenfor opsamlingsmateriel (registreret over 10 uger)

Af Tabel 4.8 fremgår det, at der er flere sække og poser henstillet ved rastepladserne i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner.

Fordelingen af affaldet på dagrenovation, haveaffald og erhvervsaffald fremgår af Tabel 4.9. Forskellen i fordelingen på de tre affaldstyper mellem kommuner med og uden vægtbaserede indsamlingssystemer er begrænset.

Tabel 4.9
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 10 uger)

Registreringerne foretaget i Fyns Amt viser, at der afleveres mere affald pr. opsamlingsenhed i kommuner, der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner. Dette gælder både for affald, der indsamles fra opsamlingsmateriellet, og for affald, der er henstillet på rastepladser udenfor opsamlingsmateriellet i poser og sække.

For affald indsamlet fra opsamlingsmateriel er andelen, der er registreret som dagrenovation større i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner.

4.4 Ringkøbing Amt

Amtsvejene i Ringkøbing Amt er delt op i 4 ruter, der alle gennemkøres én gang pr. uge.

På rastepladserne i Ringkøbing Amt opsamles affald 110 liter sække i stativer.

Der er foretaget registreringer i hele amtet, og registreringerne er foretaget i perioden fra og med uge 10 til og med uge 15 2001. Det vil sige seks sammenhængende uger i marts og april 2001.

Ved et antal rastepladser i Ikast Kommune og Lemvig Kommune er der ikke registreret affald alle 4 uger. De pågældende rastepladser er ikke medtaget i opgørelserne nedenfor. Det drejer sig om 10 rastepladser ud af i alt 27 i Ikast Kommune og 4 rastepladser ud af 42 i Lemvig Kommune. Disse to kommuner er begge blandt de 5 kommuner, der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer.

Af Tabel 4.10 fremgår opgørelserne over affald indsamlet fra opsamlingsmateriel.

Tabel 4.10
Affald fra opsamlings materiel (registreret over 6 uger)

Det fremgår af Tabel 4.10, at der gennemsnitligt er flere opsamlingsenheder i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner. Dette på trods af at 14 rastepladser i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer (Ikast Kommune og Lemvig Kommune) ikke er omfattet af registreringerne. Der afleveres en større mængde (551 liter) affald pr. opsamlingsenhed i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner (502 liter). Fordelingen på affaldstyper adskiller sig ikke væsentligt i de to grupper af kommuner.

I Tabel 4.11 er affald fra indsamlede sække og poser henstillet uden for opsamlingsmateriel opgjort. I Tabel 4.12 er fordelingen af affald i poser og sække opgjort.

Tabel 4.11
Affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 6 uger)

Af Tabel 4.11 fremgår det, at der indsamles flest sække pr. opsamlingsenhed i kommuner, der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Det fremgår af Tabel 4.12, at andelen af affald, der er registreret som dagrenovation, er størst i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer.

Tabel 4.12.
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 6 uger)

Sammenstillingerne af affald indsamlet i Ringkøbing Amt viser, at der indsamles mere affald på rastepladser i kommuner, der har vægtbaserede indsamlingssystemer. Forskellen mellem de to grupper af kommuner er dog ikke så markant som for Sønderjyllands Amt og Fyns Amt. Dette kan skyldes, at der er mange sommerhuse i Ringekøbing Amt (se Afsnit 4.7).

4.5 Viborg amt

I Viborg Amt indsamles affaldet på fire ruter. Som opsamlingsmateriel benyttes stativer med 110 liter sække. Der indsamles affald fra de enkelte rastepladser en eller to gange pr. uge.

Der er foretaget registreringer i hele Viborg Amt i fire uger; uge 18, 19, 20 og 21 2001, det vil sige fire på hinanden følgende uger i marts og april.

Af Tabel 4.13 fremgår opgørelser over affald indsamlet fra opsamlingsmateriel fra henholdsvis Kjellerup Kommune, som er den eneste kommune med vægtbaseret indsamlingssystem i amtet, og fra de øvrige kommuner i amtet.

Tabel 4.13
Affald fra opsamlingsmateriel (Registreret over 4 uger)

Kjellerup Kommune har mere end dobbelt så mange rastepladser som gennemsnittet af de øvrige kommuner. Voluminet af affald, der er indsamlet fordelt på antallet af opsamlingsenheder er mindre fra Kjellerup Kommune (632 liter pr. enhed) end fra de øvrige kommuner (830 liter pr. enhed).

Andelen af affald, der er registreret som dagrenovation, er lidt større i Kjellerup Kommune end i de øvrige kommuner (66% mod 59%).

I Tabel 4.14 og Tabel 4.15 er affald henstillet uden for opsamlingsmateriellet opgjort.

Tabel 4.14
Affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 4 uger)

Der er henstillet dobbelt så mange sække med affald i Kjellerup Kommune som gennemsnittet i de øvrige kommuner. Sammenholdes antallet af sække med antallet af opsamlingsenheder, er der dog ikke væsentlig forskel. Af Tabel 4.15 fremgår det, at der er stor forskel på indholdet af sække, der placeres på rastepladser i Kjellerup Kommune, og sække, der henstilles på rastepladser i resten af amtet. 67% af sækkene i Kjellerup Kommune indeholdt dagrenovation mod kun 28% i de øvrige kommuner. Det er primært haveaffald, der er henstillet i de øvrige kommuner. Der er ikke angivet procentvis fordeling af affaldstyper i poser i Kjellerup Kommune, da der ikke er registreret henstillede poser ved rastepladser i denne kommune.

Tabel 4.15.
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 4 uger)

Det fremgår af Tabel 4.13, at der er mere end dobbelt så mange opsamlingsenheder i Kjellerup Kommune som det gennemsnitlige antal for de øvrige kommuner. For at tage højde for dette er mængden af affald indsamlet fra opsamlingsmateriellet i Tabel 4.16 opgjort i forhold til antallet af indbyggere og antallet af boliger. Heraf fremgår det, at der indsamles næsten dobbelt så meget affald pr. bolig og pr. indbygger fra Kjellerup Kommune som fra de øvrige kommuner.

Tabel 4.16
Affaldsmængder opgjort i forhold til indbyggere og boliger

Opgørelserne fra Viborg Amt viser, at mængden af affald opgjort pr. opsamlingsenhed er størst i kommuner, der ikke har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Der er imidlertid flere opsamlingsenheder i kommunen, som har vægtbaseret indsamlingssystem (Kjellerup Kommune) end det gennemsnitlige antal i de øvrige kommuner ( 35 mod 16,1). Opgøres affaldsmængden i forhold til indbyggertal og antallet af boliger, er affaldsmængderne i Kjellerup Kommune væsentligt større end affaldsmængderne i de øvrige kommuner.

Dagrenovation udgør en større andel af det affald, der indsamles fra Kjellerup Kommune end af det affald, der indsamles i de øvrige kommuner.

4.6 Vejle Amt

I Vejle Amt indsamles affald fra rastepladser en gang hver uge. Som opsamlingsmateriel benyttes stativer til 110 liter sække.

Der er ikke foretaget registreringer i hele amtet. Udvælgelsen af hvilke rastepladser, der er omfattet af registreringer, er foretaget af VAe a/s, som forestår indsamling af affald fra rastepladserne i amtet. Af Tabel 4.17 fremgår, hvilke kommuner der er omfattet af registreringerne. Der er ikke registreret affald fra alle rastepladser i de pågældende kommuner.

Registreringerne i Vejle Amt er foretaget i fire forskellige uger. Det drejer sig om ugerne 11, 13, 14 og 17 2001. Det vil sige i fire ikke sammenhængende uger i marts og april 2001.

Tabel 4.17.
Kommuner omfattet af registreringerne

Opgørelse over affald indsamlet fra opsamlingsmateriel fremgår af Tabel 4.18.

Tabel 4.18
Affald fra opsamlingsmateriel (registreret over 4 uger)

Der er gennemsnitligt flere opsamlingsenheder med i registreringerne fra kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end fra de øvrige kommuner (39 mod 20). Mængden af affald i forhold til antallet af opsamlingsenheder er mindre i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer (395 liter) end i de øvrige kommuner (425 liter). Fordelingen på typer af affald i de to grupper af kommuner er meget ens.

Tabel 4.19
Affald uden for opsamlingsmateriel (Registreret over 4 uger)

Mængde og typer af affald henstillet i poser og sække uden for opsamlingsmateriellet fremgår af Tabel 4.19 og Tabel 4.20. Der er henstillet det mindste antal sække pr. opsamlingsenhed i kommuner, der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Andelen af dagrenovation er omtrent lige stor i de to grupper af kommuner.

Tabel 4.20
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (Registreret over 4 uger)

I resultaterne fra Vejle Amt er der ikke noget, der tyder på, at der afleveres mere dagrenovation på rastepladserne i kommuner, der har vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner. Antallet af opsamlingsenheder i de to grupper af kommuner er meget forskellige. Det er ikke muligt at opgøre mængderne i forhold til indbyggertal eller antal af boliger, da registreringerne ikke dække hele kommuner, men kun dele af kommuner.

Årsagen til, at der ikke indsamles mere affald i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner, kan være, at der er meget trafik i det pågældende område (se Afsnit 4.7), og at de indgående kommuner, der ikke har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer, har nabokommuner, der har etableret sådanne systemer.

4.7 Sammenstilling og samlet vurdering

Der er registreret indsamlede mængder af affald fra rastepladser i 5 forskellige amter. Der er kun registreret affald fra rastepladser langs amtsveje og således ikke affald henstillet ved andre veje eller i grøfter uden for rastepladser langs amtsvejene. Affald henstillet i skove og lignende områder er heller ikke inddraget.

Der forekommer forskellige typer af affald ved rastepladser. Det kan være affald fra køreturen, her benævnt som rastepladsaffald, eller det kan være andet affald fx haveaffald, erhvervsaffald eller dagrenovation.

Typen af det registrerede affald er behæftet med usikkerhed. Dels er det kun det synlige affald, der er vurderet dels kan det være vanskeligt at bedømme hvilken type affald der er tale om. Ligeledes er de registrerede affaldsmængder fra opsamlingsmateriellet behæftet med usikkerhed. Det har kun været muligt at angive mængder som tomme, halvfulde eller fulde opsamlingsenheder. Disse angivelser vil ligeledes være baseret på den enkelte vejmands vurdering.

Mængden af rastepladsaffald vil afhænge af, hvem og hvor mange der benytter rastepladerne, og i hvilken sammenhæng rastepladsen benyttes. Disse forhold er ikke medtaget i nærværende projekt.

Affald, der henstilles ved rastepladser, kan stamme fra husstande i den pågældende kommune, nabokommunen eller andre kommuner. Mængden af affald, der efterlades på rastepladser, kan således afhænge af, hvor mange husstande der er i den pågældende kommune, samt hvor tilgængelige rastepladserne er. Mængden og typen af erhverv i området vil ligeledes kunne have betydning for affaldet.

Turisme og særligt sommerhuse kan ligeledes påvirke mængden af affald, der placeres på rastepladser. På rastepladser i kommuner med mange sommerhuse og kommuner med trafik til og fra sommerhuse, vil der typisk være en del dagrenovation fra sommerhusene. Denne mængde vil afhænge af årstid/sæson.

Karakteren af indsamlingssystemerne i de øvrige kommuner, det vil sige i kommuner, der ikke har vægtbaserede indsamlingssystemer, er ikke vurderet i nærværende projekt. Disse kommuners forhold vedrørende indsamling af dagrenovation samt muligheder for at komme af med andet affald fx haveaffald, storskrald, aviser og glas mv., kan have betydning for forholdene vedrørende affald på rastepladser i disse kommuner. Disse forhold er ikke inddraget i sammenstillingerne.

Resultaterne af registreringerne er sammenfattet i Tabel 4.21 og Tabel 4.22. De enkelte amter beskrives nedenfor.

Tabel 4.21
Oversigt over affaldsmængder pr. opsamlingsenhed i de 5 amter

Tabel 4.22
Fordeling af affald henstillet i sække udenfor opsamlingsmateriel