Indikatorsæt

5. Biologisk mangfoldighed, naturbeskyttelse og adgang til naturen

En bæredygtig udvikling betyder at vi af hensyn til fremtidige generationer sikrer naturens udviklingsmuligheder. Vigtige midler er styrket og målrettet beskyttelse af arter og af genetisk mangfoldighed, udvikling af et sammenhængende net af naturområder og naturgenopretning.

Der bør endvidere skabes forståelse for at visse naturværdier i tilknytning til kultur- og naturlandskaber, naturtyper og variationen af arter og genpuljer er enestående og uerstattelige. Vi skal begrænse udledning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, og vi må udnytte naturen på en måde så fremtidige generationer har adgang til naturressourcer i samme omfang som vi har det.

Friluftsliv og naturoplevelser har betydning for befolkningens velbefindende og livskvalitet. Det er vigtigt at befolkningen bakker op om en bæredygtig natur- og miljøpolitik. Derfor skal befolkningen have bedre adgang til både egentlig natur, skove og det øvrige åbne land.

Mål og indsats

Indikatorer

Styrke og målrette indsatsen for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse

1.

Areal af naturtyper (enge og græs, heder, oprindelige søer, løvskov oprindelig skov samt urørt skov)

Forstærke indsatsen for at bevare og genskabe levesteder hjemmehørende dyr og planter med store levedygtige bestande både på land og i de ferske marine vandmiljøer

2.

Bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af for NATURA 2000 områder

3.

Rødlistede artsgrupper i Danmark

4.

Prioriteringen af indsatsområder inden for naturforvaltning, stat og amt (inddelt i indsats til naturgenopretning, naturpleje, vandløbsrestaurering, fremme af biologisk mangfoldighed i skov m.m.) i % af samlede naturforvaltningsmidler

5.

Dansk vandløbsfaunaindeks (vandkvalitet i vandløb) og sigtedybde (vandkvalitet i søer)

6.

Overskridelse af tålegrænser for ammoniak og kvælstofilter (for heder, højmoser, overdrev m.m.)

7.

Udledning til havet af kvælstof og fosfor

Det er vigtigt at befolkningen har gode muligheder for at komme ud i naturen. Der vil arbejdes for at skabe sammenhængende stinet og for at etablere ny skov nær gamle købstæder og større byer

8.

Km vandre-, cykel- og ridestisystemer

9.

Størrelse af rekreative naturområder inden for 15 min. cykling, gang og bilkørsel


Perspektiver

Som en mere dækkende indikator for biologisk mangfoldighed vil det være relevant at vurdere mulighederne for at udvikle et indeks. Det kan blive relevant at se på mulighederne for at udvikle yderligere indikatorer for målsætningen om at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter med store levedygtige bestande både på land og i de ferske marine vandmiljøer. Endvidere kan det være relevant på sigt at udvikle indikatorer der belyser udviklingen i kvaliteten af naturen i de almindelige landskaber og områder med højt naturindhold, samt at medtage andelen af upåvirkede vandløbssystemer og søer (overskridelse i forhold til naturligt næringsstofniveau) i eksisterende indikatorer. Endelig overvejes om omfanget af våde enge, kilometer levende hegn, markers gennemsnitlige størrelse og omfanget af sprøjtefrie arealer kan anvendes som indikatorer.

Af strategiforslaget fremgår det at en handlingsplan på området skal se på mulighederne for at målrette den nuværende indsats. Der vil blive arbejdet for at udvikle en indikator som kan belyse sammenhæng i naturområder og spredningsmuligheder.