Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land

2. Valg af måleparametre

2.1 Tema 3 projekter

I alt 3 projekter med urinseparation og opsamling blev oprindeligt udvalgt blandt de projekter som modtog økonomisk støtte fra Tema 3 programmet til prøveudtagning og analyser fra november 1999 til juli 2000. Projektet ved Hjortshøj blev udvalgt efterfølgende med prøveudtagning påbegyndt i marts 2000.

De 4 projekter, som er nærmere beskrevet i afsnit 1.1, blev udvalgt som repræsentanter for forskellige typer af de mest almindelige former for urinseparation og opsamling. Hyldespjældet og Hjortshøj repræsenterer opsamling af urin i fælles tank fra 8-9 familier. I Hjortshøj blev der anvendt toiletter af typen WM-ekologen, som ikke anvender vandskyl. I Hjortshøj blev der foruden WM-ekologen også anvendt toiletter af typen Ekovak, hvor sidstnævnte anvendte skyllevand. Ved Møns Museumsgård anvendtes separationstoiletter af typen WM-ekologen, samt et vandfrit urinal primært til museets besøgende. Museet kan således betragtes som et offentligt toilet. Ved Kolonihaverne anvendtes en række forskellige toilettyper med ingen eller ringe vandskyl typisk af enkeltfamilier med 2-5 personer. Kolonihaverne repræsenterer således enkeltfamilier i sommerhus- og kolonihavebebyggelse med ingen eller ringe kloaksystemer.

2.2 Valg af mikrobiologiske måleparametre

Med udgangspunkt i forekomsten af indikatororganismer og smitstoffer i urin og fækalier og egnede indikatorer til undersøgelse for forekomst af smitstoffer, som beskrevet tidligere i rapporten, blev nedenstående mikrobiologiske parametre udvalgt efter godkendelse af Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Der er ikke undersøgt for forekomst af virus i urin hvilket især skyldes mangelfulde eller ikke eksisterende teknikker til deres påvisning.

Bakterielle indikatorer:

Total kimtal ved 37oC.
E. coli
Enterokokker

Bakterielle smitstoffer:

Campylobacter spp.
Salmonella

Parasitære smitstoffer:

Cryptosporidium parvum
Giardia duodenalis.
Andre tarmparasitter

2.3 Valg af fysisk-kemiske parametre

Urinens temperatur og pH blev målt da disse vides at påvirke bakteriers evne til overlevelse og formering. Urinens farve og lugt blev endvidere registreret.

En række kemiske forbindelser udskilles i urin, herunder naturligt forekommende forbindelser og forbindelser som udskilles efter indtagelse af medicin og andre stoffer. Eksempelvis udskiller alle mennesker forskellige hormonforbindelser i urin, ligesom flere antibiotikaforbindelser og medicinske stoffer ofte udskilles i urin. Påvisning af antibiotikaforbindelser, hormoner og andre medicinske stoffer er vanskelig da der ofte ikke eksisterer standardiserede påvisningsmetoder. Påvisning af et enkelt kemisk stof kræver endvidere en specifik analyse, som ikke nødvendigvis påviser stoffets forskellige nedbrydningsprodukter. Endelig er udgiften til de enkelte kemiske analyser høj sammenlignet med udgifter til mikrobiologiske analyser.

Med udgangspunkt i etablerede analysemetoder og projektets budget er der i projektet analyseret for østrogenlignende stoffer, paracetamol og acetylsalicylsyre. Østrogenforbindelser blev valgt da indtagelse af disse muligvis kan udgøre en sundhedsrisiko. Paracetamol og acetylsalicylsyre er de hyppigste anvendte smertestillende midler. Påvisningsmetoder, resultater og vurdering af disse bliver rapporteret i hovedrapporten "Recirkulering af næringsstoffer fra by til land".

2.4 Eksperimentelle undersøgelser

Da der i de udvalgte Tema 3 projekter ikke blev påvist bakterielle smitstoffer, er der udført overlevelsesforsøg af disse i urin i laboratorieforsøg.

I de eksperimentelle undersøgelser er overlevelsen af 7 forskellige sygdomsfremkaldende bakterier blevet undersøgt ved henholdsvis 7oC og 20oC (afsnit 4.4). De valgte temperaturer repræsenterer vinter- og sommertemperaturer i urinopsamlingstankene. Temperaturen i opsamlet urin vil dog ofte udvise stor variation blandt andet afhængig af placering af opsamlingstanke i eller over jord.

De valgte sygdomsfremkaldende bakterier repræsenterer de hyppigste årsager til diarré hos mennesker under danske og udenlandske forhold. Endvidere er der lavet undersøgelser for overlevelse af Shigella og Vibrio cholerae bakterier, hvor førstnævnte forekommer i Danmark. Der er ikke foretaget overlevelsesforsøg med vira eller parasitter.