| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land

Sammenfatning og konklusioner

Stadig stigende behov i samfundet for at genanvende affald og dermed spare på ressourcer til affaldsafskaffelse har medført en øget interesse for alternative måder at håndtere affald på. Således er der i befolkningen en stigende interesse for at opsamle urin fra separationstoiletter og anvende urinen som gødning på afgrøder eller græsningsarealer.

Denne undersøgelse blev iværksat for at fastlægge den mikrobiologiske kvalitet af opsamlet og lagret urin fra separationstoiletter. Undersøgelsen omfatter 4 projekter udvalgt fra Miljøstyrelsens aktionsplan til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning under Tema 3 " Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land". De 4 projekter (Hyldespjældet, Møns Museumsgård, Hjortshøj og Kolonihaveforeningen) repræsenterer forskellige teknologiske løsninger i forskellige bebyggelser med forskellige brugere.

Der er i undersøgelsen ikke udført studier af overlevelse af smitstoffer på landbrugsjord og afgrøder, ligesom der ikke er udført en egentlig risikovurdering for genanvendelse af urin. Sidstnævnte udføres og rapporteres i en selvstændig rapport finansieret af Miljøstyrelsen. Nærværende mikrobiologiske rapport er en del-rapport af Tema 3 projektet " Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til land", som rapporteres selvstændigt til Miljøstyrelsen.

Der blev udtaget månedlige prøver fra urinopsamlingstanke fra de 4 projekter i perioder på 4-6 måneder med det formål at bestemme urinens mikrobiologiske kvalitet i tankene over en længere periode. Prøverne blev analyseret for en række bakterielle indikatorer: kimtal v. 37° C, enterokokker og E. coli, samt en række bakterielle og parasitære smitstoffer: Salmonella, Campylobacter, Cryptosporidium parvum, Giardia duodenalis og andre sygdomsfremkaldende tarmparasitter. Desuden blev pH og temperatur i urintankene målt og urinens udseende registreret. På grund af fund af parasitten Cryptosporidium parvum i urintankene, blev analyserne for denne udvidet til at inkludere parasitæggenes viabilitet og infektivitet.

De 4 forskellige bebyggelser er beskrevet med fokus på type af beboelse og hvilke brugere, der formodes at anvende toiletterne (børn/voksne).

Der er yderligere blevet foretaget eksperimentelle undersøgelser af overlevelsen af en række vigtige bakterielle smitstoffer i urin fra separationstoiletter. De undersøgte bakterielle smitstoffer var: Salmonella typhimurium, Salmonella enteritidis, Campylobacter jejuni, Vibrio cholerae O1, Vibrio parahæmolyticus, E. coli O157:H7, Shigella flexneri og Shigella dysenteriae. Overlevelsen af bakterier blev undersøgt ved henholdsvis 7° C og 20° C.

Resultaterne af urinanalyserne fra opbevaringstankene viste, at antal enterokokker og E. coli faldt til under detektionsgrænsen (< 10 per ml) i opsamlingstankene fra de 4 projekter efter 3-4 måneders opbevaring af urinen med nogen variation mellem projekterne.

Antal totalkim ved 37^oC faldt for Hyldespjældet og Møns Museumsgård efter 2 måneders lagring. Herefter fandtes antal totalkim konstant (100-1000 bakterier/ml) i den efterfølgende 3-4 måneders periode. Der påvistes en lille stigning af kimtalsværdierne i forårsmånederne, hvilket eventuelt kan skyldes vækst i tankene. Antal totalkim ved 37^oC for Hjortshøj udviste ringe variation (10⁴ per ml) igennem den 4 måneder lange analyseperiode. Dette kan skyldes forurening med jordbakterier gennem et utæt låg i opsamlingstanken. I Kolonihaveforeningen henfaldt totalkim til under detektionsgrænsen på 100 bakterier pr. ml på 1-4 måneder i alle tanke på nær én. Antal totalkim ved 37^oC var under detektionsgrænsen efter 2 måneders opbevaring for 7 urinbeholdere.

De bakterielle smitstoffer Salmonella og Campylobacter blev ikke påvist i nogen prøver fra urintankene. De parasitære smitstoffer Cryptosporidium parvum og Giardia blev påvist ved gentagne prøveudtagninger fra urintanke i Hyldespjældet, Møns Museumsgård og Hjortshøj. I Hyldespjældets og Hjortshøjs urintanke blev der påvist 1-3 parasitæg (oocyster) per ml urin i 5 ud af 9 prøver. Ingen andre parasitære smitstoffer blev påvist. Yderligere undersøgelser af C. parvum viste, at en del af parasitæggene var både levende og infektive. Det relative antal levende parasitæg syntes ikke at blive reduceret gennem forsøgsperioderne. Antal fundne parasitæg var dog behæftet med så stor usikkerhed at en egentlig kvantificering ikke var mulig. Viabilitet og infektivitet af Giardia blev ikke undersøgt. Kun få infektive C. parvum æg er nødvendige for at medføre infektion hos mennesker (lav infektionsdosis).

De eksperimentelle undersøgelser viste at antallet af alle bakteriestammer faldt til en værdi under detektionsgrænsen på 10 bakterier per ml i løbet af maksimalt 20 døgn. Antal V. parahæmolyticus og V. cholerae stammerne henfaldt langt hurtigere and de andre smitstoffer. Salmonella, Shigella og Campylobacter kunne ikke påvises 2-3 døgn efter podning af urinen, mens E. coli O157:H7 havde den længste overlevelse på mellem 16 og 20 døgn.

Resultaterne fra vores undersøgelser viser, at efter en lagringsperiode af separeret urin på 4 måneder kan antallet af bakterielle smitstoffer og indikatorbakterier forventes reduceret til < 100 per ml urin. I Sverige anbefales en opbevaringsperiode på 6 måneder ved 20° C, hvis urinen skal anvendes som gødning til alle typer af afgrøder. Kortere opbevaringstider anbefales, eksempelvis 1 måned ved 4° C, hvis urinen ønskes anvendt som gødning på foderafgrøder; på afgrøder som efterbehandles inden human konsum; og hvis relativt små mængder urin anvendes, eksempelvis i egen have (Jönsson et al., 2000). De danske og svenske undersøgelser viser således at ved 4 måneders lagring af separeret urin opnås en markant reduktion af bakterieantallet. Anvendelse af lagret urin som gødning synes derfor at udgøre en yderst ringe risiko for bakterielt-betingede mavetarm infektioner hos dyr og mennesker ved håndtering af urin, samt ved indtagelse af afgrøder gødet med urin. De målte reduktioner af bakterieantallet forudsætter, at lagringstanken ikke tilføres urin eller andet bakterieholdigt materiale efter lagring er påbegyndt. En eventuel eftervækst af total kim v. 37^oC og enterokokker i urintankene bør undersøges yderligere.

Resultater vedrørende forekomst og overlevelse af parasitter, herunder Cryptosporidium parvum og Giardia duodenalis, og viden om overlevelse af virus i urin er utilstrækkelige, men indikerer, at såvel levende som infektive parasitstadier samt virus kan findes i urin efter 6 måneders lagring. Yderligere undersøgelser er påkrævet til fastlæggelse af forekomst og overlevelse af virus og parasitæg i lagret urin, før eventuelle anbefalinger vedrørende disse smitstoffer kan gives. En selvstændig rapport finansieret af Miljøstyrelsen vil beskrive overlevelse af virus i lagret urin.