| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser 

2 Danske erfaringer

I 1993 udarbejdede DAVID (Dansk Amtsvandingeniørforening) en oversigt over status for amternes arbejde med lossepladsgas /1/, og selvom lossepladsgas er indgået som tema i forbindelse med bl.a. et par ATV-møder, er der ikke siden 1993 foretaget en systematiseret indsamling og bearbejdning af amternes erfaring med lossepladsgas.

For at få en opdateret viden om de danske myndigheders, dvs. primært amternes, erfaringer og strategier for lossepladsgas er der indhentet oplysninger ved en direkte kontakt til de enkelte amter. Hver af de 14 amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner er først telefonisk kontaktet, med henblik på at få en kontaktperson. De 14 amter og 2 kommuner har derefter modtaget et breve med vedhæftede spørgeskemaer. Spørgeskemaerne, se afsnit 2.1, er udarbejdet med hjælp fra Amternes Videncenter for jordforurening, og omfatter spørgsmål omkring amternes kendskab til ulykkeshændelser forårsaget af lossepladsgas samt oplysninger omkring fremgangsmetoder, standarder, bedste praksis samt retningslinjer i forbindelse med undersøgelser, risikovurderinger og afværgeforanstaltninger i relation til lossepladsgas.

2.1 Spørgeskemaer

Der er udsendt spørgeskemaer til alle 14 amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. En liste over de internationale samarbejdspartnere og miljøstyrelser, som har modtaget et spørgeskema, er gengivet i tabel 2.1. I tabellen er de, der har besvaret spørgeskemaet eller sendt brev om, at de ingen oplysninger har, markeret med fed skrift. Som det fremgår af tabellen, er det kun ca. totredjedel af amterne, der har besvaret spørgeskemaerne.

Tabel 2.1
Danske miljømyndigheder som har modtaget et spørgeskema. Fed skrift markerer, at den pågældende myndighed har besvaret spørgeskemaet

De anvendte spørgeskema er angivet i det følgende. Spørgeskemaet er opdelt i fire dele: Kendskab til gasulykker, undersøgelser, risikovurdering og afværgeforanstaltninger.

2.2 Kendskab til gasulykker

Før udsendelsen af spørgeskemaerne havde arbejdsgruppen kendskab til tre ulykker i Danmark, som skyldes tilstedeværelsen af lossepladsgas, en ulykke på Amagerfælled i 1970'erne, Skellingsted ulykken i 1991 samt en ulykke i Fåborg på Fyn også i 1991. Ved udsendelsen af spørgeskemaerne var det forventningen, at der kunne indsamles oplysninger om yderligere nogle få mindre ulykker på såvel idriftværende affaldsdeponier som lukkede lossepladser.

I Ringkøbing Amt havde man kendskab til, at der på en losseplads 2 gange i løbet af 90'erne er sket uheld. Begge gange var der tale om eksplosioner i en perkolatdrænbrønd forårsaget af en ikke gnistfri el-afbryder. Omfanget af ulykkerne er ikke nærmere beskrevet. Ingen af de øvrige amter havde kendskab til gasulykker ud over de tre, som arbejdsgruppen allerede havde kendskab til.

Et enkelt amt foreslog, at arbejdstilsynet muligvis havde oplysninger om ulykker på idriftværende affaldsdeponier. Dette har dog ikke ligget inden for arbejdsgruppens muligheder.

2.3 Undersøgelsesmetodikker

Hovedparten af de amter, der har besvaret spørgeskemaet, har svaret, at de har en "bedste praksis"/koncept for undersøgelser af lossepladsgas, f.eks. i form af minimumskrav til undersøgelserne. De øvrige amter svarer, at undersøgelsernes omfang bygger på en vurdering fra sag til sag.

I forhold til de oplysninger, der fremkom ved DAVID's erfaringsopsamling i 1993 /1/, viser de besvarede spørgeskemaer, at der er sket en udvikling i de krav, som amterne stiller med hensyn til gasundersøgelsernes omfang og metodik. I starten af 1990'erne blev mange gasundersøgelser udført med poreluftsmålinger udelukkende ved jordspyd, medens amternes svar viser, at i dag udføres undersøgelserne ved en kombination af målinger i jordspyd og filtersatte boringer, eller udelukkende med poreluftsmålinger fra filtersatte boringer. Tidligere blev undersøgelsesresultaterne vurderet på baggrund af en enkelt eller to målinger i hvert målepunkt, medens hovedparten af amterne svarer, at de i dag foretager 3 eller flere målerunder, og enkelte amter anvender som udgangspunkt også kontinuerte målinger af 4 til 7 dages varighed i udvalgte målepunkter.

Med hensyn til at anvende indendørsmålinger er der stadig stor forskel på den praksis, der er i de forskellige amter. Enkelte amter anvender i vid udstrækning indendørsmålinger i forbindelse med vurderingen af lossepladsgas, medens andre amter sjældent eller aldrig anvender indendørsmålinger. I forhold til starten af 1990'erne er anvendelsen af indendørsmålinger blevet mere målrettet, og hovedparten af amterne, der anvender indendørsmålinger, foretager også en byggeteknisk gennemgang af bygningen.

2.4 Risikovurderinger

Hovedparten af de amter, der har besvaret spørgeskemaet, har svaret, at de anvender Miljøstyrelsens Vejledninger nr. 6 og 7, 1998 i forbindelse med risikovurderinger for lossepladsgas, og enkelte amter har anvendt eller forsøgt at anvende det af Miljøstyrelsen udviklede regneark JAGG.

Et af problemerne ved anvendelsen af Miljøstyrelsens vejledninger og regnearket JAGG er, at beregningerne af gasindsivningen skal foretages under vurdering af en "worst case situation". Som det fremgår af bl.a. bilag 1, afsnit 4 i nærværende rapport, er gassens indtrængninger i bygninger dårligt belyst. En vurdering af worst case forhold er derfor vanskelig. Tre af de faktorer, som har stor indflydelse på den resulterende gaskoncentration i bygningen er trykforskellen over gulv, opblandingshøjden og luftskiftet.

Enkelte amter har svaret, at de anvender et risikovurderingskoncept, som de selv har fået udviklet. Koncepterne, der typisk er udviklede i starten af 1990'erne, har alle den ting til fælles, at de ikke anvendes til en egentlig risikovurdering af de enkelte lossepladser, men anvendes til en form for risikostyring/prioriteringssystem. Systemerne anvendes således både til at foretage en udvælgelse af de lossepladser, hvor risikoen vurderes at være størst, og hvor amtet derfor vil prioritere at få foretaget egentlige gasundersøgelser, samt til udvælgelse af de lossepladser, hvor der ikke anses at være risiko, og hvor amtet derfor ikke vil foretage yderligere undersøgelser.

2.5 Afværgeforanstaltninger

Stort set alle amter har svaret, at der er udført afværgeforanstaltninger på 2 eller flere af de nedlagte eller idriftværende lossepladser i amtet. Hovedparten af amterne har således erfaringer med og viden om gasafværgeforanstaltninger. For de fleste amter gælder dog, at detailkendskabet til foranstaltningerne og deres virkemåde ligger hos de projekterende rådgivere, samt til en vis grad hos affaldsselskaberne for de idriftværende affaldsdeponier.

Af amternes svar fremgår det, at for de idriftværende affaldsdeponier betragtes en eventuel gasindvinding også som afværgeforanstaltninger. Internationale erfaringer viser dog, at et gasindvindingsanlæg til udnyttelse af lossepladsgassen ikke kan erstatte egentlige afværgeforanstaltninger. Dette skyldes primært, at den overordnede styring af et gasindvindingsanlæg tilrettelægges med henblik på energiudnyttelsen, og ikke af sikkerhedshensyn for de omkringliggende huse. Der er flere eksempler på, at der er opstået kritiske situationer ved lossepladser, hvor gasindvindingsanlægget er midlertidigt stoppet eller neddroslet af hensyn til energiudnyttelsen.

Hovedparten af amterne har svaret, at der foretages moniteringsprogrammer i forbindelse med afværgeforanstaltningerne, og at det er muligt at sammenfatte og bearbejde disse data. I hvor høj grad disse data kan anvendes til effekt vurderinger af foranstaltningerne, og om dataene vil give yderligere information om produktion og spredning af lossepladsgas kan ikke vurderes på baggrund af det indsamlede materiale.