|
Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser 3 Udenlandske erfaringer
Hvor specifikke forhold eller lossepladshændelser er beskrevet i litteraturen, er litteraturen indsamlet i nødvendigt omfang. Litteratursøgning i relevante databaser Der er foretaget internetsøgninger på internationale miljøstyrelsers hjemmesider (Environmental Protection Agency (EPA) internetsites), når de indhentede oplysninger fra spørgeskemabesvarelser og litteratur gav indtryk af, at det pågældende land havde noget om lossepladsgas. De anvendte søgeord er landfill, landfill gas, landfill and accident, landfill and explosion, risk assessment and landfill samt kombinationer heraf. De besøgte hjemmesider er www.environment-agency.gov.uk, www.ubavie.gv.at, www.epa.gov og www.ec.gc.ca. Søgningen giver resultat i form af henvisninger til beskrivelser af lugtproblemer, grundvandsforureningsproblemer, klimaændringer eller beskrivelse af afbrænding og energimæssig udnyttelse af lossepladsgas. På nær EPA-siderne for England og USA er der ikke fundet nogen internetsites med data eller oplysninger om lossepladsgas, som falder under kategorien ulykker, gashændelser eller risikoanalyser. Der kan på Englands EPA-side findes henvisninger til guidelines for lossepladsgas (CIRIA og Waste Management Papers). Disse er indhentet via projektgruppens internationale samarbejdspartnere. På US-EPA’s internetsider findes der i nogle få af de indlagte site-vurderinger beskrivelser om problemer med gasmigration fra lossepladser og indsivning i bygninger og bygværker. Flere af de beskrevne hændelser er dog genfundet i litteraturen. Erfaringsudveksling Tre af projektgruppens medlemmer har i 1999 deltaget i en konference om lossepladser (Sardinia 99 Seventh Waste Management and Landfill Symposium). Ved opslag på konferencen blev der samlet en diskussionsgruppe af interesserede, hvor erfaringer blev udvekslet. Efterfølgende blev der fremsendt spørgeskemaer til nogle af deltagerne, dog er der ikke modtaget svar fra disse. Det overordnede indtryk fra konferencen var, at der er kendskab til hændelser og ulykker, som involverer lossepladsgas i flere lande, men at der ikke haves erfaringer med eller metoder til risikovurderinger af lossepladsgas indtrængen i huse og bygværker. 3.1 SpørgeskemaerDer er udsendt spørgeskemaer til 29 af projektgruppens internationale samarbejdspartnere (svarende til 29 forskellige lande) og 40 af Miljøstyrelsens kontakter, hvoraf hhv. 16 og 11 har sendt et udfyldt skema retur. En liste over de internationale samarbejdspartnere og miljøstyrelser, som har modtaget et spørgeskema, er gengivet i tabel 3.1. I tabellen er de, som har besvaret spørgeskemaet eller sendt brev om, at de ingen oplysninger har, markeret med fed skrift. Det anvendte spørgeskema er angivet i følgende figur 3.1. Hvor formuleringen til kontakter via Miljøstyrelsen adskiller sig fra formuleringen til private samarbejdspartnere er formuleringen til Miljøstyrelsens kontakt angivet med kursiv i parentes. Spørgsmål 1 er ikke stillet til Miljøstyrelsens kontakter. Tabel 3.1
Figur 3.1 3.2 Kendskab til gasulykkerDe gennem spørgeskemaerne indhentede supplerende ulykkesdata omfatter kendskab til og korte beskrivelser af mindre og større ulykker forårsaget af indtrængende lossepladsgas i bygninger, bygværker (eks. rørføringer og mandehuller hertil samt operatørhuse) og på friluftsarealer. Forsøg på at indhente supplerende oplysninger eller litteratur om de i spørgeskema-besvarelserne og i litteraturen nævnte gashændelser viste hurtigt, at de derved fremkomne oplysninger ikke stod mål med anstrengelserne for at skaffe dem. Mange af de nævnte gashændelser er oprindeligt kun beskrevet med et kort notits i en lokal avis, dvs. der eksisterer ingen rapport og slet ingen tekniske målinger af de parametre, som kunne belyse gashændelsen nærmere. Da disse forhold tydede på, at der ikke ville kunne indsamles tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at behandle data statistisk, blev det derfor valgt at fokusere på, at de indsamlede data skulle illustrere scenarier for gashændelser, således at alle tænkelige scenarier inddrages i opstillingen af barrierediagrammerne. Med dette for øje er alle besvarelser af spørgeskemaer fra internationale samarbejdspartnere og miljøstyrelser, samt de i litteraturen bedst beskrevne hændelser opsummeret i tabel 3.2. Tabellen sigter derfor på at illustrere alle forskellige situationer og konsekvenser. I tabellen er data opdelt i hændelser, som er sket på arealet på selve lossepladsen (LP) og hændelser, som er sket på arealer udenfor en losseplads. En del af de i /3/ nævnte 60 rapporterede gashændelser er udeladt, dels fordi beskrivelserne af disse var så uklare, at der var tvivl om hvilken type gashændelse, der var tale om, og dels fordi at de ikke kunne bidrage med ny oplysninger. Mange af hændelserne i /3/ er også beskrevet i samlet rapport og ikke enkeltvis, idet enkeltbeskrivelserne i kilden ikke indeholdt ekstra oplysninger end de anførte. Der er således ikke foretaget statistiske vurderinger af materialet grundet manglende detailoplysninger. Tabel 3.1 Som det fremgår af tabel 3.2, findes der mange rapporterede tilfælde af lossepladsgas-hændelser, men som før nævnt findes der desværre ikke nok data til at kunne lave en detaljeret analyse af ulykkesårsagen. Oftest er man først klar over, at der var et problem, efter ulykken er sket, og rapporterne indeholder derfor kun 2 linjer f.eks. om, at der har været en eksplosion i et hus nær en losseplads. En del af forklaringen på den manglende erkendelse af et eksisterende problem kan være, at betegnelsen losseplads flere steder i udlandet kun bruges eller kun er blevet brugt om en igangværende losseplads, mens nedlukkede lossepladser betragtes som fyldpladser og slet ikke anerkendes som et potentielt problem mht. gasproduktion. En anden forklaring kan, som flere af de adspurgte lande nævner, være, at der i nogle lande (endnu) ikke anlægges bebyggelse på eller nær lossepladser. Det bør nævnes, at der kan være forskel på måden at drive og anlægge lossepladser på i andre lande sammenlignet med Danmark, og at geologien og klimaet også kan give nogle unikke scenarier for det enkelte land. Generelt gælder dog, at der eksisterer en vis bekymring for risici fra lossepladsgas i bygninger nær lossepladser i de lande, hvor man har oplevet eksplosionsulykker eller brande forårsaget af lossepladsgas. I det følgende er det derfor tilsigtet at give en kvalitativ beskrivelse af de forekommende ulykkes-scenarier. Ud fra tabellen kan gøres følgende observationer:
Det mønster, som tegnes, når beskrivelser af gasulykker sammenstilles, peger på, at der overordnet synes at være to typer af hændelser. Der kan dog ikke skelnes helt mellem disse to typer, idet en gashændelse tit er et resultat af mange samspillende faktorer. Ved den ene hændelse er lossepladsgas tilstede under normale forhold. F.eks. kan gas være tilstede under et hus eller i husets hulrum eller omkring et dræn, når dette findes ovenpå/i gasproducerende fyld. En ulykke er her typisk betinget af, at der i forbindelse med håndværker arbejde, renovering, reparation, konstruktion m.m. skabes kontakt til gassen. Langt de fleste rapporterede tilfælde i tabel 3.2 omhandler ulykker, som er opstået ved en eller anden form for renovationsarbejde eller operationelt arbejde. Ved den anden type hændelse er gassen tilstede som følge af pludseligt ændrede betingelser. Dvs., der opstår pludselig gasmigrationsfremmende forhold, hvor gassen vil bevæge sig andre steder hen, end hvor den normalt findes. Her kan være tale om ekstreme pludseligt ændrede vejrforhold eller afskæring af gassens normale migrationsvej ved f.eks. slutafdækning af losseplads, belægning af et førhen frit areal, en frostperiode, hvor det frosne vand i topjorden forsejler overfladen eller sågar ved, at et installeret afværgeanlæg svigter. 3.3 UndersøgelsesmetodikkerDer findes flere standarder og guidelines for undersøgelse af en losseplads gasproduktion – bl.a. fordi der i flere lande p.t. eksisterer krav om gassikring ved nedlukning af lossepladser og ved drift af eksisterende lossepladser. Nogle lande benytter nationale retningslinjer, mens de anvendte moniteringsprocedurer i andre lande er knyttet til private firmaer. Af lande, som har standarder eller guidelines for undersøgelse af lossepladsgas kan nævnes Holland, Norge, Frankrig, Østrig, Sverige, Czeckiet, Canada og England. Irland knytter sig ifølge spørgeskemabesvarelsen (ligesom Danmark) til Englands guidelines, som de står opgivet i Waste management Paper no. 27, /8/, mens bl.a. Spanien bruger U.S. EPA guidelines for gasproduktionsmåling. Der forventes at udkomme en vurdering af Waste Management Paper no. 27 i år 2000 fra det Engelske EPA. Ingen af de adspurgte lande måler gasproduktion med henblik på en vurdering af gasmigration ind i nærliggende bebyggelser. 3.4 RisikovurderingerHvis der udføres en risikovurdering af gas i en losseplads, er det for det meste med hensyn til lugt, drivhusgas, vegetationsskader og støj fra ventilationsrør. Der findes generelt meget få officielle guidelines, som sigter på at analysere risikoen for eksplosion ved indtrængen af lossepladsgas fra undergrunden i bygninger. På lige præcis dette område synes kun England at have materiale, især i form af CIRIA (Construction Industry Research and Information Association) rapport no. 152, /9/. Til gengæld findes der veludviklede risikoanalyseværktøjer til konventionelle analyser af gaseksplosionsrisici i industriøjemed. Også når det gælder anlæg til udnyttelse af lossepladsgasproduktion. Guidelines for en generel risikoanalyse af lossepladsgas kan findes i Englands Waste Management Paper no. 26B (Landfill Design, Construction and Operational Practice). Fra Australien forlyder, at de er ved at udarbejde guidelines for risikoanalyser. Der er ikke ved søgning i USA fundet nogen systematisk fremgangsmetode for risikovurdering af indsivning af lossepladsgas i huse, skønt man er bekendt med, at der er en risiko for gasmigration fra lossepladser og ind i konstruktioner. I guidelines fra U.S. EPA nævnes, at eventuelle receptorer for lossepladsgasmigration skal identificeres, og at dette kan gøres ved at måle gaskoncentrationer på de pågældende lokaliteter. Der er ved flere lejligheder blevet udført risikovurderinger ved ældre lossepladser. Disse vurderinger har dog ikke fulgt opstillede vurderingsmetoder, men har været udført "case-by-case" hvor en større eller mindre grad af lokal kendskab har været inddraget /11/. I Canada har man fra den lokale miljøstyrelse opstillet en metode for at vurdere risikoen for gasmigration fra lossepladser /10/. Metoden tager udgangspunkt i fremstillede diagrammer, som kan benyttes til at klassificere en losseplads i forhold til følgende tre faktorer:
Metoden er kun tiltænkt som et indledende trin i en vurdering af påvirkninger fra lossepladsgas. Lossepladsgasproduktionen vurderes udfra en første ordens nedbrydningsmodel, som også benyttes af USEPA. Til vurdering af migrationen benyttes en 2D matematisk model som køres under forskellige scenarier. Herudfra konstrueres et diagram, som udfra jordtype og afstand til lossepladsen inddeler risikoen i tre grupper. Metoden må karakteriseres som relativ generel, idet der kun kræves lidt lokal kendskab. Af de udsendte spørgeskemaer fremgår, at der i Norge og Østrig lejlighedsvis udføres vurdering af risici for indsivning af lossepladsgas i nærliggende bygninger. Men der haves ingen standarder herfor. Det fremgår endvidere, at nogle steder i Tyskland består en risikoanalyse for gasmigration i at måle i husene, om metankoncentrationen er mindre end 5%. I /9/ er der ligeledes foretaget en undersøgelse af, om der findes metoder til at vurdere risikoen for indsivning af lossepladsgas i huse nær lossepladser. Kilden konkluderer, at der hverken i USA, Canada, England, Skandinavien, Tyskland eller Frankrig findes fyldestgørende risikoanalyser mht. indtrængen af lossepladsgas i bygninger og den herved fremkomne risiko. Dette faktum er for USA og Canadas vedkommende blevet bekræftet i 2000 via forespørgsel til flere af de to landes førende lossepladsgaseksperter. 3.5 Monitering og grænseværdierI flere lande er der opstillet krav til monitering af poreluft og indeluft på og omkring lossepladser for at kunne opdage en eventuel gasmigration eller gasindtrængning. Det er kendetegnende, at det langt overvejende er grænseværdier for metan, som opstilles. I USA har USEPA i 1991 opstillet følgende retningslinier for gas monitering på kontrollerede lossepladser /12/:
Der skal opstilles en moniteringsplan, hvor der som minimum skal moniteres en gang i kvartalet, for at kunne vurdere eventuelle sæsonvariationer /13/. Der er dog ikke nævnt hvornår, der skal moniteres i forhold til lavtryk, nedbørshændelser mm. De enkelte stater i USA kan i princippet godt opstille strengere regler end de ovennævnte. Californien, New Jersey, Pennsylvania, Illinois og Alabama har således opstillet strengere krav /10/. For lossepladser afsluttet før 1991 er der ikke opstillet føderale regler, og det er op til de enkelte stater at opstille retningslinier for disse. I mange tilfælde er der ikke opstillet regler, og det kan være op til det lokale "county" (amt), eller sågar kommune at opstille krav og retningslinier i konkrete tilfælde /14/. I North Carolina benyttes i princippet de samme regler som de ovennævnte for ældre pladser godkendt før 1991. Før 1980 blev lossepladser ikke godkendt, og for disse pladser bliver der ikke moniteret. Der er heller ikke gennemført risikovurdering for disse pladser /15/. I Canada er der ikke opstillet føderale retningslinier, her er det op til de enkelte provinser at opstille lokalt gældende regler. Kun tre af de i alt 12 provinser har opstillet grænseværdier, nemlig de tættest befolkede provinser British Columbia, Ontario og Quebec. I British Columbia er regelsættet stort set svarende til de amerikanske, dog således at den førstnævnte grænser på 25% LEL gældende for bygværker indenfor lossepladsens afgrænsning også er gældende for bygværker udenfor lossepladsen. Ontario har fået nye regler pr. 1998. Her fastsættes, at der ved nye lossepladser altid skal laves en vurdering af risikoen for gasmigration (uden at det specificeres hvordan), og der er opstillet følgende grænseværdier /16/:
De nye regler kræver også, at nye lossepladser etableres med en bufferzone omkring det opfyldte areal. Denne bufferzone skal være mindst 100 meter bred. Afstanden kan dog nedsættes til mindst 30 meter, hvis det dokumenteres, at den valgte afstand er tilstrækkelig til at undgå uacceptabel påvirkning af omgivelserne. For lossepladser etableret før 1998 findes et andet regelsæt /17/, som tillader metankoncentrationer op til 20 % LEL i fundamenter for bygninger udenfor lossepladsens afgrænsning. Dette regelsæt er under revision, og de nye regler vil formentlig komme til at ligne de nye regler gældende for lossepladser konstrueret efter 1998 /18/. Quebecs gældende regelsæt er fra 1993. Her fastsættes følgende /19/:
Man er desuden i færd med at lave regler for gamle lossepladser, hvor der i øjeblikket ikke findes regelsæt. 3.6 AfværgeforanstaltningerSom før nævnt er der i flere lande krav til drift og nedlukning af lossepladser mht. gasproduktion. Myndighederne fastsætter ofte krav om installation af systemer til opsamling af lossepladsgas fra større lossepladser. Opsamling af produceret gas for større lossepladser er oftest den eneste nævnte afværge i det indhentede materiale. Af afværgesystemer nævnes opsamlings- og forbrændingssystemer (USA, Canada, Holland, Irland, Norge, Grækenland, Tjekkiet, Sverige, Tyskland, Østrig, Estland), passiv ventilation (Irland, Tyrkiet) elproducerende ekstraktionsenheder (Frankrig, Tyskland), metan-oxiderende topdække for små lossepladser (Norge) eller blot monitering (Litauen, Slovakiet, Østrig). I guidelines fra U.S. EPA kan man bl.a. læse, at mht. risiko for gasmigration til receptorer, kræves der installation af aktive systemer til gasopsamling, når gasmålinger overskrider 5% metan ved skel til lossepladsen eller ved lossepladsens topdække, eller hvis 25% metan LEL værdien overskrides på eller ved konstruktioner på selve lossepladsen. I Spanien kan der til tider pålægges en sikkerhedsafstand til byggezonen ved nedlagte lossepladser eller pålægges restriktioner i arealanvendelsen. Visse steder i Tyskland må nedlagte lossepladser først bebygges efter 20 år, men dette krav er primært af hensyn til stabiliteten af undergrunden. Af litteraturen, særligt /9/, fremgår, at England ligeledes opererer med sikkerhedszoner indenfor hvilke, der ikke må bebygges eller skal udvises særlig forsigtighed ved påtænkt bebyggelse. Samme kilde nævner, at Tyskland opererer med sikkerhedszoner, men også med geologiske barrierer. Der er ikke nævnt noget om byggetekniske foranstaltninger i svarene på de udsendte spørgeskemaer, mens der i /9/ nævnes eksistensen af byggetekniske forskrifter i England, som dog ikke er fyldestgørende.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
