I dette kapitel er der foretaget en gennemgang af udvalgte ulykker, der er indhentet
oplysninger om. Det har vist sig, at der kun foreligger detaljerede oplysninger om et
meget begrænset antal ulykker.
Den 24. marts 1986 kl. 06.30 blev et hus beliggende på Clarke Avenue nr. 51, Loscoe,
Derbyshire, England, totalt ødelagt ved en eksplosion forårsaget af lossepladsgas /20/. De tre beboere blev hårdt såret men overlevede
eksplosionen. Huset havde indlagt naturgas, men gasprøver, der blev udtaget fra
ulykkesstedet lige efter eksplosionen, viste sig at have en sammensætning svarende til
typisk lossepladsgas (ca. 60 % metan og 40 % kuldioxid). Efterfølgende blev man
opmærksom på en losseplads, hvis grænse var beliggende ca. 70 meter fra huset. Denne
losseplads var placeret i en tidligere lergrav. Under lergraven forekom der aflejringer af
kul. Lergraven var blevet fyldt med affald i perioden 1973 til 1982. Fra 1977 var store
mængder af husholdningsaffald indeholdende organisk affald blevet deponeret i graven.
Kort tid før eksplosionen var lossepladsen blevet overdækket med et lerlag, hvilket
havde forårsaget forøget horisontal spredning af gassen. Efter eksplosionen blev der
udført boringer med det formål at udvinde og afbrænde gassen for at forhindre
horisontal spredning. Der blev også gravet grøfter for at ventilere gassen, men
problemer med høj grundvandsstand og isolerede lommer af affald betød, at der var behov
for andre mere permanente afværgeforanstaltninger.
En gasundersøgelse viste, at der var farlige koncentrationer af metan i adskillige
nærliggende huse, og mindst to familier blev evakueret.
Geologi
En detaljeret geologisk vurdering af området blev udført under anvendelse af
pålidelige geologiske data indhentet i forbindelse med en kortlægning af området i
1960’erne. Denne vurdering viste, at et permeabelt lag af sandsten var skyld i
spredningen af gas fra lossepladsen. Området var desuden underlejret af adskillige
overfladenære lag af kul. Der var stor sandsynlighed for, at gas kunne transporteres
gennem gamle minegange i mindst et af de kullag, der var blevet eksponeret ved lergravens
aktiviteter. Sammenstyrtning af minegange under lergravens niveau havde også bidraget til
at øge permeabiliteten af de overfladenære jordlag i et større område. Dette havde
ført til øget permeabilitet af det lag af sandsten, som førte gas fra lossepladsen til
det bebyggede område. Området var dækket af et tyndt lag af tæt ler. Det var
forventet, at gassen i sandstenen ville undslippe på steder, der ikke var dækket af ler
eller hvor leren var perforeret pga. udgravninger til fundamenter eller underjordiske
kabler.
Atmosfæretryk
Da eksplosionen fandt sted, var der et meget kraftigt meteorologisk lavtryk i området.
Dette har sandsynligvis forårsaget en trykgradient fra lossepladsen, hvilket har betydet,
at store volumener af gas er sivet op i hulrum under det flydende gulv. Det er ikke blevet
identificeret nøjagtigt, hvor gassen er kommet ind i bygningen, men det er muligt, at den
er kommet ind via ødelagt murværk rundt om et tilstoppet drænrør, som var ført ind i
bygningen under jorden. Antændelsen blev sandsynligvis forårsaget af startflammen fra
gasanlæggets varmtvandsbeholder.
Vegetations skader
Det viste sig, at der 2-3 år før gaseksplosionen fandt sted, havde været adskillige
rapporter om stresset vegetation i nærliggende haver. Typisk var jorden blevet varm,
hvorefter den tørrede ud, smuldrede og endelig gik græsplænen ud. Problemet kom igen
selvom plænen blev omlagt. I en have, der lå 90 meter fra lossepladsen, havde ejeren
gravet et lille stykke af plænen op i forsøg på at finde ud af, hvorfor den var gået
ud. En ubehagelig lugt af "kloak" blev identificeret foruden hvidfarvning af
mulden, varme og "en rumlende lyd ligesom en ledning, der var gået i stykker".
Der blev gravet et hul på en halv meters dybde, og i dette blev der fundet mudret vand
der boblede af gas. Gassen indeholdt en mængde metan svarende til 50 % af den nedre
eksplosionsgrænse, mens der ikke blev fundet noget indhold af carbon monooxid. Husejeren
antog, at gassen stammede fra de underliggende kulminer eller fra brændende kullag, så
han kontaktede British Coal (tidligere National Coal Board, NCB) som installerede et
udluftningsrør med afbrænding af gassen således, at den kunne blive afledt fra jorden.
British Coal udførte analyser af gassen, og disse viste, at det var usandsynligt, at det
drejede sig om minegas, da minegas har et lavt indehold af kuldioxid. Det blev vurderet,
at gassen sandsynligvis stammede fra organisk materiale i forrådnelse.
Uheldigvis blev den fulde betydning af den stressede vegetation ikke opdaget før efter
eksplosionen, da boringer blev udført for at fastlægge grunden til opvarmningen af
jorden. I en af boringerne blev der fundet en gradvis aftagende jordtemperatur: 20,7 ºC i
en dybde af 0-0,5 m u.t. til 18 ºC i en dybde af 2,27 m u.t. Samtidig blev der fundet en
stigning af metan koncentrationen i luften fra 2 % ved overfladen til 33,4 % i en dybde af
2,27 m u.t. Gasprøver udtaget i laget af sandsten 1,65 m u.t. indeholdt 29,5 % nitrogen,
hvilket indikerede, at metan gassen kunne være blandet med luft. Der blev ikke fundet
kulforekomster i boringen. Hvis et brændende lag kul havde været til stede i
undergrunden, ville der have været en stigning i temperaturen, jo tættere man kom på
kullaget. Reduktionen i temperaturen i de dybere jordlag og det faktum at der ikke blev
fundet et kullag i undergrunden stemte overens med teorien om, at den metan, der bevæger
sig mod overfladen, bliver oxideret af bakterier i overjorden, hvorved der udvikles varme.
Den gas der blev påvist under oxidationszonen, havde en sammensætning svarende til
lossepladsgas.
Området, i nærheden af den udluftningsboringen NCB havde etableret, havde en lavere
temperaturprofil, og der blev kun fundet en begrænset mængde kuldioxid og metangas i
poreluften. Dog blev der fundet gas med en sammensætning som lossepladsgas (58 % metan og
39 % kuldioxid) i en dybde af 3 m u.t. i sandstenslaget.
Torsdag den 21. marts 1991 kl. 07.30 skete der en eksplosionsbrand i soveværelset i et
hus beliggende Åmosevej 96, Skellingsted ved Mørkøv, i Vestsjælland, da en beboer i
huset ville tænde en cigaret med en lighter. Eksplosionsbranden var forårsaget af
indtrængende lossepladsgas. Husets to beboere blev svært forbrændte og døde ca. en uge
efter ulykken af deres forbrændinger. Ved eksplosionsbranden forskubbede husets ene væg
sig ca. 10 cm.
Bygningen
Huset, hvor eksplosionsbranden skete, var et ældre murstenshus med bræddegulv, der
blev nedrevet kort efter ulykken. Huset var omgivet af losseplads på tre sider. Mod nord
var der ca. 20 m til en ældre ca. 5-10 m dyb affaldscelle, der var afsluttet i 1977. Mod
sydvest var der ca. 40 m til en ca. 6-18 m dyb affaldscelle, der var afsluttet i 1987, og
mod sydøst var der ca. 50 m til en ca. 18- 20 m dyb affaldscelle, der var afsluttet i
1990.
Lossepladsen
Skellingsted Lossepladsen er anlagt i 1971 i en tidligere grusgrav. Lossepladsen har
hovedsageligt modtaget dagrenovation samt storskrald, industri- og handelsaffald. I
driftperioden frem til 1990 modtog lossepladsen ca. 300.000 tons affald, og lossepladsen
har et volumen på ca. 540.000 m³ /22/. Det sidste års tid
op til ulykken var det øverste lag affald kompakteret meget hårdt, og der var udlagt et
dæklag af sandet muld på ca. 0,7 m tykkelse. Lossepladsen er anlagt uden bund og
sidemembran.
Undersøgelser
På selve ulykkesdagen blev der efter ulykken konstateret en gaslignende lugt i huset,
der blev kraftigere og kraftigere. Dagen efter ulykken blev der foretaget undersøgelser
for lossepladsgas. Ved målinger gennem en udluftningsrist i badeværelset kunne der
måles eksplosive koncentrationer af metan. Risten var placeret ca. 1,5 – 2 m over
gulvet. Der kunne ligeledes måles eksplosive koncentrationer af metan i soveværelset,
ligesom der var en tydelig lugt af lossepladsgas. Målinger foretaget i de øverste meter
af jorden omkring bygningen viste et indhold af metan på 0-85 vol.%.
Efterfølgende gasundersøgelser har ligeledes vist, at der var farlige koncentrationer
af metan i jorden ved bygningen, således blev der målt ca. 55 vol.% metan og ca. 38 vol.
% kuldioxid i en 2 m dyb boring umiddelbart op ad huset /23/.
En måling udført i maj 1991 gennem udluftningsristen til badeværelset viste, at der
fortsat kunne måles eksplosive koncentrationer af metan i badeværelset /23/.
Ved en række tilfælde er der foretaget fluxkammer-målinger i området hvor bygningen
tidligere var opført. Målingerne er udført af studerende ved DTU bl.a. /22/. Målingerne viser, at der sker en opsivning af metan i
området, ved /22/ er der således målt en flux på ca. 0,001
Nm³/m²h (normal kubikmeter pr. kvadratmeter overflade pr. time).
Geologi
Lossepladsen er beliggende i en morænesandsbakke nord for Åmosen. Grundvandet står
ca. 16-20 m u.t., der er således ca. 16-20 m umættet zone bestående hovedsageligt af
groft sand og grus med tynde slirer af silt.
Atmosfæretryk
Da eksplosionen fandt sted, var der et meget kraftigt meteorologisk lavtryk, ligesom
der var faldet megen nedbør et par dage før ulykken /22/.
Dette har sandsynligvis forårsaget en trykgradient fra lossepladsen, hvilket har betydet,
at store volumener af gas er sivet op i hulrum under trægulvet. Det er ikke blevet
identificeret nøjagtigt, hvor gassen er kommet ind i bygningen, men det er hovedsageligt
langs karme og gulvpaneler, der var tydelige tegn efter branden.
Vegetations skader
Et stort træ, der var placeret mellem huset med gasulykken og lossepladsen, var gået
ud i 1990. Der er ligeledes tydelige tegn på misvækst på en mark syd for lossepladsen.
Undersøgelser udført på marken bl.a. /22/og /24/ har vist, at der er høje koncentrationer af metan og
kuldioxid i jorden i de områder, hvor der ses afgrødeskader.
Andre ulykker
I november 1990 skete en mindre ulykke, ligeledes om morgenen, da husets beboer ville
tænde en cigaret. Ved ulykken blev et tyndt gardin svedent. Uheldigvis blev denne ulykke
ikke anmeldt, hvorfor myndighederne ikke havde kendskab til ulykken før efter
eksplosionsbranden i marts 1991.
Nærliggende bygninger
Nord for ulykkesejendommen, udfor den ældste affaldscelle, lå yderligere 4 huse
mellem ca. 5 og 30 m fra lossepladsen. Tre af bygningerne er nu nedrevet, medens det
sidste hus stadig er beboet, idet grundejerne ikke har ønsket at fraflytte huset.
Undersøgelser i dette område har vist, at der sker gasudsivning også i dette område /23/, /24/.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|