Manual for offentligt-privat samarbejde om projekteksport

2. Samarbejdsmodeller for projekteksport

2.1 Orlovsmodellen
2.2 Udlånsmodellen
2.3 Leverandørmodellen
2.4 Eksportorganisationsmodellen
2.5 Partnermodellen
2.6 Valg af samarbejdsmodel


Det offentlige og private kan indgå projekteksportsamarbejder på mange forskellige måder. Overordnet kan man inddele samarbejdsformerne i 5 modeller:

  1. Orlovsmodellen
  2. Udlånsmodellen
  3. Eksportorganisationsmodellen
  4. Leverandørmodellen, og
  5. Partnermodellen

Som vil kunne ses i nedenstående beskrivelse af modellerne, er de fem modeller udtryk for en proces fra et lille til et stort offentligt engagement i projekteksport, hvor Orlovsmodellen er udtryk for det mindste engagement og Partnermodellen for det største engagement, som gengivet i følgende figur.

fig2-1a.gif (1317 bytes)

Figur 2-1:
Projektmodeller og graden af offentligt engagement

I det følgende beskrives hver enkelt model.

2.1 Orlovsmodellen

I orlovsmodellen far medarbejderen tjenestefri uden løn. Kontrakten indgås direkte mellem projekthaver og medarbejderen, og selve kontraktbetingelserne forhandles af medarbejderen selv. Den offentlige institution tager ikke selv del i projekteksporten.

2.2 Udlånsmodellen

I Udlånsmodellen udlåner den offentlige institution sin medarbejder til projekthaver for en kortere eller længere periode, og kontrakt om udlånet indgås mellem projekthaver og den offentlige institution (evt. med en eksportorganisation som mellemmand - se under Eksportorganisationsmodellen). Den offentlige institution tager udover udlån af medarbejderen ingen eller kun ringe del i selve projekteksporten.

2.3 Leverandørmodellen

I Leverandørmodellen er graden af offentligt engagement større. Leverandørmodellen dækker de samarbejder, hvor den offentlige institution har det primære ansvar for bestemt afgrænsede dele af det samlede projekt og måske også inddrages i planlægningen af andre delkomponenter i projektet. Udlån af medarbejdere er som regel den primære serviceydelse, men ydelsen omfatter mere end udlån af medarbejdere. I denne model har den offentlige institution måske også været involveret i salgsarbejdet og i udarbejdelsen af tilbud i samarbejde med den private partner. Det offentlige forbliver dog underleverandør uden overordnet ansvar for projektets gennemførelse.

2.4 Eksportorganisationsmodellen

Både hvad angår udlånsmodellen og leverandørmodellen, kan en eksportorganisation været involveret. En eksportorganisation kan være projekthaver behjælpelig med formidling af kontakt til egnede offentlige medarbejdere og kan assistere den offentlige institution gennem overtagelse af kvalitetssikrings- og projektansvaret for den offentligt ansattes arbejde på projektet. Desuden deltager eksportorganisationen også nogle gange i tilbudsskrivningen.

Eksportorganisationen går således ind mellem projekthaver og den offentlige institution og indgår kontrakt med begge om udlånet af medarbejderen eller levering af et samlet sæt ydelser.

Nogle af de centrale eksportorganisationer er:

Danish Water Services A/S er et eksportselskab, der er dannet på initiativ af danske kommuner. Formålet er at fremme eksporten inden for vandforsyning og spildevand gennem samarbejde og brug af såvel det offentliges viden om myndighedsopgaver og drift af anlæg som private virksomheders kompetence inden for rådgivning og anlæg.

Green City Denmark er en organisation, der er dannet for at give Danmark et udstillingsvindue udadtil på miljøområdet. Aktionærer er er bred kreds af myndigheder og virksomheder. Hovedaktiviteten er bredt at formidle kontakt mellem udlandet og danske virksomheder og myndigheder på miljøområdet. Organisationen har sin oprindelse og hovedkontor i Midtjylland, men dækker nu principielt hele Danmark.

Kommunernes Landsforening (KL) har en international afdeling, som engagerer landsforeningen og kommunerne i internationale projekter om eksport af kommunal viden. I forbindelse hermed har KL oprettet en CV-database for kommunale medarbejdere, der er interesserede i at deltage i udlandsaktiviteter.

Dan Waste Consult A/S leverer rådgivning med inddragelse af offentlig viden hos de københavnske affaldsselskaber og Københavns kommune og er den blivende del af Dan Waste A/S, der nu er lukket, og som tidligere tilbød totale affaldssystemer i udlandet.

Danish Energy and Environmental Center A/S (DEEC) er et projekt-eksportselskab, som kommuner omkring Holstebro kommune er medejere af. Selskabet har til formål at gennemføre miljøeksport i samarbejde med kommunerne og lokale firmaer i området.

2.5 Partnermodellen

Partnermodellen er modellen, hvor den offentlige institution er direkte kontraktspart overfor klienten og indgår i projektet på lige fod med den private virksomhed, hvad angår projektansvar og risiko. Den offentlige institution har ofte fra starten været involveret i projektets tilblivelse, hvad angår projektidentifikation og tilbudsudarbejdelse, og deler foruden ansvar og risiko også deefterfølgende administrationsomkostningerne med den private partner. Denne model indebærer således et betydeligt større offentligt engagement i projekteksporten i forhold til de andre modeller.

2.6 Valg af samarbejdsmodel

Der kan være mange forskellige grunde og årsager til hvilken model, der vælges som udgangspunkt for et projektsamarbejde. Nogle gange vil det være oplagt, hvilken samarbejdsmodel, der egner sig bedst til det specifikke projekt, men ofte vil den offentlige institution stå overfor at skulle vurdere hvilken form for samarbejde, der er mest hensigtsmæssig for institutionen i den pågældende situation.

Følgende gennemgang af fordele og ulemper for offentlige institutioner og medarbejdere i forhold til de enkelte typer samarbejdsmodeller kan tjene som inspiration til valg af model.

Begrænset offentligt engagement

I orlovsmodellen er den offentlige institution helt friholdt for ansvar og planlægning af udlandsopgaven, og den har kun minimal risiko i forbindelse med udstationeringen (medarbejderen kan blive syg og uarbejdsdygtig udover orlovsperioden - se mere herom i Advokatredegørelsen I, kap.3). Den offentlige institution har problemet med at undvære medarbejderen for en tid, men styrkes generelt med medarbejderens fornyede erfaring og viden, alt afhængig af opgavens art, og styrkes ligeledes via muligheden for orlov som et integreret positivt element i personalepolitikken.

Den samme fordel kan opnås i eksportorganisationsmodellen (under option 1 - se kontraktudkast bilag 1c), hvor den offentlige institution friholdes for projektansvar og ansvar for planlægningen af opgaven. I denne model bevarer institutionen dog tilknytningen til projektet, idet medarbejderen forbliver i organisationen, og dette kan være ønskværdigt i forhold til overordnede internationale politikker.

Det skal nævnes, at hvis en opgave har at gøre med Danmarks udviklingsarbejde i udviklingslande, kan nogle statslige medarbejdere kræve orlov (se Advokatredegørelse I), og i så fald er den offentlige institution nødsaget til at acceptere en orlov, selvom en anden samarbejdsmodel foretrækkes.

På lignende måde har nogle offentlige institutioner etableret et fast samarbejde med en eksportorganisation (f.eks. med Danish Water Services eller Danish Energy and Environmental Centre), hvorfor disse institutioner naturligt vil vælge eller føler sig forpligtet til at vælge denne model ved indgåelse af ethvert nyt projekteksportsamarbejde.

Større engagement i projekteksport

I udlåns-, og leverandørmodellen engagerer den offentlige institution sig direkte med projekthaver i projekteksporten, og har således relativt en større rolle i projektsamarbejdet, i og med at kontraktforhandlingen og en del af udlandsopholdets planlægning vil blive varetaget af institutionen selv.

Redskaberne og retningslinierne, der er præsenteret i denne manual, kan guide den offentlige institution igennem etableringen af samarbejdet og hjælpe med til at træffe diverse valg omkring fordeling af ansvar og risiko i samarbejdet.

Den enkelte offentlige institution må således vurdere, om den kan eller vil benytte sig af enten udlån-, eller leverandørmodellen og derved forpligte sig til at investere de ressourcer, der skal til for selv at etablere og administrere et projekteksportsamarbejde.

Stort engagement i projekteksport

Er den offentlige institution parat og gearet til et betydelig større engagement i projekteksport aktiviteter, er partnermodellen en vej at gå. Denne model er udtryk for den højeste grad af offentligt engagement og kræver, i forhold til de andre samarbejdsmodeller, en hel del mere af den offentlige institution. Det stærkere engagement kan imidlertid kollidere med regelgrundlaget for det offentliges muligheder for deltagelse i eksportaktiviteter (se Advokatredegørelse Il, kap.3), og fører derfor i praksis oftest til, at den offentlige institution engagerer sig i projekteksporten via dannelsen af et selskab. Formen af engagementet vil bestemme, om den offentlige institution deltager i projekteksporten i eget regi, eller gennem et selvstændigt selskab. Kapitel 3 og 5 er vejledning om det juridiske, ansvarsmæssige og forsikringsmæssige grundlag for valg af samarbejdsform for projekteksport i eget regi eller i selskabsform, og disse kapitler kan guide den offentlige institution i forhold til hvilken form, der er mest hensigtsmæssig for institutionen.

Fordele/ulemper for den offentlige medarbejder

I orlovsmodellen har medarbejderen den fordel, at han/hun selv kan forhandle sin løn. Til gengæld mistes sandsynligvis løn-anciennitet under opholdets varighed, der vil ikke være noget fagligt back-up fra arbejdspladsen, og der kan være usikkerhed omkring indplaceringen i organisationen igen ved hjemkomst (alt efter opholdets varighed samt gældende overenskomst for medarbejderen).

I de andre modeller bevarer medarbejderen ansættelsesforholdet, og lige rettigheder i den offentlige institution er derved sikret.