Kemi i børns hverdag

Hvad siger loven?

Flere forskellige regler og bekendtgørelser regulerer kemiske produkter, kosmetik og legetøj. De vigtigste bekendtgørelser der vedrører børneområdet er:

Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995

- om sikkerhedskrav til legetøj og produkter som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler

Indeholder blandt andet bilag om: Væsentlige sikkerhedskrav til legetøj, en liste over offentliggjorte standarder, krav om dokumentation samt specialregler om advarsler.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 6. juni 2000

- om kosmetiske produkter

Indeholder blandt andet bilag om: Liste over stoffer der ikke må indgå i kosmetiske produkter, liste over stoffer der må anvendes under fastsatte begrænsninger og betingelser, liste over tilladte farvestoffer, liste over tilladte konserveringsmidler og liste over tilladte UV-filtre.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986, ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3. marts 1994

- om narre- og flaskesutter

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000

- om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997, ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998

- om blandt andet lampeolie

Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 830 af 30. oktober 1999

- om produkter til overfladebehandling