| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forekomst af Legionella i varmvandssystem

3. Karakteristik af anlæg

En teknisk karakteristik af anlæg og ejendomme fremgår af de følgende afsnit samt af oversigtsskemaet i bilag A. Hvert anlæg er angivet med en bogstavskode.

3.1 Kategorier af ejendomme

Undersøgelsen har lagt størst vægt på beboelsesejendomme. De øvrige kategorier er udvalgt for at få et indtryk af andre anlæg. Her kan der typisk i weekends og ferieperioder være lukket eller et meget lavt forbrug. De to idrætsanlæg er specielle, fordi anlæggene via blandebeholdere direkte forsyner bruserum med vand ved badetemperatur.

Tabel 3.1.1
Anvendelseskategori af de 22 udvalgte ejendomme

* De to separate skoleanlæg er fra samme skole - en idrætshal og en bygning med undervisningslokaler.

3.2 Alder af bygninger og anlæg

Den gennemsnitlige alder (og variation) for bygninger og alternativt for varmtvandsbeholdere (VVB) eller varmevekslere (VX) er:

Tabel 3.2.1.
Gennemsnitlig alder (og variation)

Særligt for de ældste ejendomme, kan alderen af de tekniske anlæg på grund af ombygninger være yngre end bygningerne.

I to beboelsesejendomme (HA, VI) er dele af ledningssystemet udskiftet inden for det sidste år, og i én er der totalrenoveret til kobberrør for 4 - 8 år siden (BRU). Den enkelte ejendom (NAN) med rustfri stålrør er 1 år gammel.

3.3 Anlæggenes størrelse, antal brugere

Det gennemsnitlige antal lejligheder og beboere (og variation) i beboelsesejendommene er:

Tabel 3.3.1
Gennemsnitligt antal lejligheder og beboere og (variation) i beboelsesejendommene

I begge plejehjem er der ca. 50 lejligheder og 50 beboere ekskl. personale. På skolen er der ca. 500 elever. På de øvrige anlæg er antallet af brugere og badende ikke vurderet.

3.4 Typer af anlæg, størrelse af beholder og vandets opholdstid

I beboelsesejendommene er der seks anlæg med én varmtvandsbeholder (VVB), hvoraf de fire har en forvarmeveksler (tre som ladekreds). Her opretholdes temperaturen ved cirkulation, da der ikke er nogen varmeflade i selve beholderen. Et anlæg har tre små VVB i parallel og fire anlæg har 2 - 3 VVB i serie, hvor der typisk må regnes med, at der kun forvarmes i den ene beholder til 35-45°C. To anlæg er uden beholder, og her opvarmes der alene med to varmevekslere (VX) i serie (VI,UT).

I de øvrige ejendomme er der to idrætsanlæg med 2 - 3 beholdere, hvor den ene er en blandebeholder med vand ved badetemperatur, ca. 38°C. Et plejehjem har to VVB og 6 øvrige anlæg én VVB.

Tabel 3.4.1
Gennemsnit af VVB-volumen (og variation) samt den gennemsnitlige opholdstid af vandet i VVB, beregnet på basis af årsforbruge.

For kategorien "øvrige ejendomme" er de to skoleanlæg, med opholdstider på 240 og 170 timer, med til at øge gennemsnittet væsentligt. Ellers er det for de øvrige omkring 20 timer. På andre anlæg end beboelse og plejehjem må man regne med, at opholdstiden i weekends og ferier kan være væsentligt højere. For skoleanlæggene kan opholdstiden i juli måned, hvor forbruget typisk er meget lavt, måske være flere uger.

3.5 Diverse, elektrolyse og ledninger

Femten af de 22 anlæg har installeret såkaldt elektrolyseanlæg for at modvirke korrosion af rør og VVB. Heraf er tolv traditionelle anlæg, dvs. hvor der kan dannes relativt meget slam i VVB, der normalt skal udslammes 1 - 2 gange om ugen. De sidste tre er af den nyere type katolyseanlæg, der udvikler meget lidt slam. Det bemærkes, at det ene katolyseanlæg er blevet installeret på et kobberrørsanlæg med det formål at danne belægninger på rørene og derved reducere kobberoptagelsen i vandet.

Driftsforholdene for elektrolyseanlæg skal være tilpasset vandforbruget i varmtvandssystemet, således at der opløses aluminium svarende til at neutralisere aggressiviteten i vandet. Samtidig hermed er kalkindholdet i vandet årsag til, at der dannes slam, og det vides at en overdosering fra elektrolysen medfører ekstra meget slam.

Næsten alle anlæg har galvaniserede stålrør (varmforzinkede). Der er to anlæg med kobberrør og et med rustfri stålrør. På enkelte anlæg er der eller kan der på grund af ombygning forekomme korte afgreninger af plastrør (PEX) til tapsteder.

I alle anlæg, bortset fra et relativt lille system i en børneinstitution (HY), er der et cirkulationssystem af ledninger, således at vand fra de ydre ender af forsyningsstrengene hele tiden cirkulerer retur til boilerrum for genopvarmning i VVB eller VX. Fra de sidste korte afgreninger til tapstederne er der normalt ikke cirkulation, og her kan vandet stå stille og blive afkølet. Der kan på anlæg være stor forskel på effektiviteten af cirkulationen. Derudover har omfanget og effektiviteten af rørisoleringen overalt i systemet stor betydning.

3.6 Vandets temperaturer

Vandtemperaturen målt i boilerrum:VVB eller til net varierede fra 37° C til 60° C. I cirkulations-returvandet var variationen fra 35° C til 56° C, og fra tapstederne var variationen fra 25° C til 55° C (se figur 3.6 A, B og C). I tabel 3.6.1 angives den gennemsnitlige vandtemperatur og variationen mellem anlæggene for beboelsesejendommene. For de øvrige kategorier med kun et eller to anlæg, angives ikke noget gennemsnit. De angivne temperaturer er målt i boilerrum: VVB eller til net, i cirkulationsreturvandet og fra et tapsted efter opnåelse af stabil temperatur efter 1-4 min. tapning.

For beboelse varierede temperaturen i boilerrum fra 50° C til 58° C, gennemsnittet var 54° C. Ved tapsteder lå temperaturen fra 39° C til 51° C, gennemsnittet var 48° C.

Tabel 3.6.1
Målte temperaturer for de forskellige kategorier af ejendomme, for beboelse gennemsnit og (variation) for anlæggene, for de øvrige kategorier med et eller to anlæg vises kun (variation)

* Målt på forskellige steder eller tidspunkter

Figur 3.6 A, B og C.
Fordelingen af antal anlæg efter driftstemperaturer for hhv. A) varmtvandsbeholder (VVB), B) cirkulationsvand (retur) og C) tapsted