| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyring i plastindustrien

4. Erfaringer fra Miljøstyring I og II

I dette kapitel gennemgås de generelle erfaringer, som er blevet gjort under projektforløbet i Miljøstyring I og II. For indvundne erfaringer af mere teknisk/praktisk karakter henvises til Plastindustriens ERFA-håndbog om miljøledelse i plastindustrien. Disse erfaringer har været udgangspunktet for udarbejdelsen af ERFA-håndbogen.

4.1 Den indledende miljøgennemgang

Ved den indledende miljøgennemgang bør plastforarbejdende virksomheder være særligt opmærksomme på følgende forhold, som er beskrevet nærmere i ERFA-håndbogen:

Mange plastforarbejdende virksomheder har kun få udledninger til luft. Sprøjtestøbning og ekstrudering af plast giver normalt ikke anledning til emissioner, der betyder, at det er nødvendigt at iværksætte emissionsbegrænsende foranstaltninger. Andre processer eller hjælpefunktioner kan dog have betydning i denne henseende.

Alle plastforarbejdende virksomheder bør se grundigt på deres affaldsdannelse. Erfaringerne viser, at der ofte er et stort potentiale for besparelser i forbindelse med affald fra plastvirksomheder, enten i form af at undgå affaldsdannelse, at sortere det forekommende affald bedre og/eller at undersøge mulighederne for materialegenvinding af affaldet.

En kortlægning af råvarer og hjælpestoffer, der indgår i produktionen og produkterne kan danne et godt udgangspunkt for at klarlægge, om der skulle være problematiske kemiske stoffer, som virksomheden om muligt bør begrænse eller helt undgå. Generelt kan der være tale om et større udviklingsarbejde, hvis virksomheden sigter mod en egentlig substitution af evt. hjælpestoffer eller råvarer, og i så tilfælde vil det typisk være nødvendigt at arbejde tæt sammen med virksomhedens leverandører.

For de fleste plastforarbejdende virksomheder udgør energiforbruget den potentielt største miljøbelastning. De fleste virksomheder bør derfor kortlægge deres energiforbrug og vil sandsynligvis med fordel kunne iværksætte miljøprogrammer indenfor energiområdet. Inspiration hertil kan fås i vejledningen i energiledelse DS/INF 136:2001 fra Dansk Standard, som gennemgår kravene i standarden DS 2403:2001 Energiledelse - Kravbeskrivelse.

Oplysningerne i den indledende miljøgennemgang hænger tæt sammen med mange af de oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om miljøgodkendelse, hvis virksomheden i øvrigt er klassificeret som listevirksomhed. Det betyder, at den indledende miljøgennemgang kan bruges som udgangspunkt for udarbejdelse af ansøgning om miljøgodkendelse eller omvendt, for de virksomheder som allerede har en miljøgodkendelse, kan miljøgodkendelsen danne udgangspunkt for den indledende miljøgennemgang.

4.2 Miljøpolitik, miljømål og miljøprogrammer

Ved udformningen af virksomhedens miljøpolitik skal man være opmærksom på, i hvor stor udstrækning man formelt forpligter sig til at følge de politikker og/eller kutymeregler, der er vedtaget på brancheniveau.

Hvis man i sin miljøpolitik f.eks. skriver, at den skal være i overensstemmelse med branchens miljøpolitik, vil nogle auditører fortolke dette således, at virksomhedens miljøpolitik skal indeholde alle de elementer, der indgår i branchens miljøpolitik. Dette kan for mange virksomheder være uhensigtsmæssigt, idet branchens generelle miljøpolitik ofte vil dække langt bredere end den enkelte virksomhed har behov for. Man kan komme uden om dette problem ved at anvende en knapt så forpligtende vending som f.eks. "virksomhedens miljøpolitik må ikke være i modstrid med branchens miljøpolitik".

Erfaringen har vist, at det kan være svært at skelne mellem mål og målsætning. Under de gennemførte certificeringer i projektforløbet har det således vist sig, at miljømålene oftest fortolkes som konkrete mål, der skal være målbare og helst talbestemte, og som der skal sigtes efter indenfor opstillede tidsterminer.

Hvor det er muligt, skal målene kvantificeres i forhold til miljøpolitikken og den indledende miljøgennemgang. For hver væsentlig miljøpåvirkning skal der være et tilsvarende langsigtet mål.

Miljøpolitik og miljømål hænger tæt sammen, og virksomheden bør således checke, at der rent faktisk er en sammenhæng imellem de enkelte dele i politikken og målene.

Det er ligeledes vigtigt, at der er sammenhæng mellem prioritering af miljøprogrammer og den overordnede miljøpolitik, som først bør udarbejdes efter, at miljøprogrammerne er udarbejdet og prioriteret. Erfaringerne har vist, at i nogle tilfælde fokuserede de målsætninger, som virksomhederne oprindeligt havde formuleret, ikke på områder, som miljøpolitikken omhandlede. Dette kan der rettes op på ved at tilpasse de enkelte dele til hinanden under udarbejdelsen.

Nogle virksomheder valgte at udarbejde få miljøprogrammer, andre benyttede miljøprogrammerne til at igangsætte en række miljøforbedrende aktiviteter. En enkelt virksomhed udarbejdede omkring 120 miljøprogrammer.

4.3 Prioritering af miljøforhold

Den prioritering, som virksomhederne foretager, bør være virksomhedsspecifik, helt afhængig af den pågældende virksomheds forhold. Erfaringen har dog vist, at der er et sammenfald med hensyn til, hvilke områder virksomheder inderfor samme delbranche prioriterer højest.

I virksomheder, der overfladebehandler, sintrer, presser eller støber plastprodukter, vil det ofte være mest hensigtsmæssigt at koncentrere sig om materialeforbruget, udnyttelsen af materialer og råvarer samt på affaldsdannelsen.

I ekstruderings- og sprøjtestøbevirksomheder er det ofte energiforbruget og affaldsdannelsen, der udgør den største potentielle miljøbelastning. De fleste virksomheder inden for ekstrudering og sprøjtestøbning vil derfor ofte prioritere disse to områder højt.

4.4 Planlægning og implementering

Det er vigtigt at sørge for en god implementering af miljøledelsen fra starten af, og at der er en generel forståelse for opgaven i virksomheden. Der er mange gode redskaber i miljøledelse, men bliver det ikke implementeret rigtigt fra starten af kan det være svært at rette op senere i forløbet. Det er således vigtigt, at virksomheden giver sig god tid til at gennemtænke og planlægge implementeringsforløbet, inden det praktiske arbejde igangsættes.

Samtidigt er det vigtigt ikke blot at fokusere på det praktiske arbejde, men også at fokusere på holdninger i virksomheden og blandt medarbejderne til miljø og miljøledelse. Dette kendes fra alle styringssystemer. Hvis man ikke får etableret de rigtige holdninger, så kan det være meget svært om ikke umuligt at opnå de mulige fordele, der kan være ved miljøledelse.

En måde at bearbejde virksomheden og medarbejdernes holdninger på er fortløbende at informere og fokusere på miljøpolitikken og de mål, der skal nås.

4.5 Medarbejderindragelse og miljøundervisning

Samfundsudviklingen i tiden fra Miljøstyring I til Miljøstyring II medførte et ønske i virksomhederne om større fokus på medarbejderinddragelse i processen ved indførelse af miljøledelse. Derfor blev der i Miljøstyring II lagt mere vægt på implementerings- og undervisningsdelen ved individuelle arrangementer på virksomhederne, hvor der har været arrangeret undervisning for medarbejderne, samt ved udvikling af informationsmateriale til medarbejderne.

På alle virksomheder har man naturligvis inddraget medarbejderne i arbejdet med miljøstyring. Ofte er arbejdet blevet organiseret i arbejdsgrupper eller arbejdet er blevet lagt i regi af sikkerhedsudvalget eller samarbejdsudvalget.

På nogle virksomheder har man desuden valgt f.eks. at lade medarbejderne selv udarbejde instruktioner. Generelt må det konstateres, at medarbejdernes inddragelse i miljøstyringsarbejdet er helt afgørende for, hvorvidt et miljøstyringssystem kommer til at fungere eller ej.

Flere virksomheder har haft stor glæde af, at virksomhedernes egne medarbejdere med kendskab til kvalitetsstyring har medvirket i hele arbejdet med udarbejdelse af virksomhedens miljøstyringssystem. Det kan derfor anbefales, at virksomheder, der har medarbejdere med erfaring fra ISO 9000, inddrager disse i opbygningen af virksomhedens miljøstyringssystem.

4.6 Ledelsens evaluering

Forslag til miljøforbedringer kan man tilrettelægge på den måde, at virksomhedens ledelse prøver at samordne forslagene én gang om året i forbindelse med årets sidste kvalitets- og miljømøde, hvor ledelsen kan opstille målsætninger for de kommende år. På lignede vis kan det første kvalitets- og miljømøde om året gennemførtes som et evalueringsmøde, hvor ledelsen evaluerer på sidste års mål og på baggrund heraf justerer på det indeværende års mål.

Ledelsens evaluering kan gennemføres i en meget åben proces, som foregår i forbindelse med de tilbagevendende audits. Ledelsen kan således med fordel involvere hele organisationen i evalueringen, hvilket er en god måde at skabe en fælles forståelse og respekt omkring miljøstyringssystemet i virksomheden.

4.7 Intern og ekstern kommunikation

Det er vigtig at sikre den rette interne og eksterne kommunikation i miljøstyringssystemet. Den interne kommunikation kan sikres ved periodiske informations og/eller arbejdsmøder samt f.eks. ved at inddrage hele organisationen i ledelsens evaluering.

Det kan anbefales, at de medarbejdere, der er ansvarlige for besvarelse af henvendelser, både interne såvel som eksterne, opretter et arkiv, hvor samtlige henvendelser organiseres og gemmes. For de enkelte henvendelser bør det anføres, hvad henvendelserne drejer sig om, hvad der er svaret og hvornår og hvordan svaret er givet/blevet afsendt mv.

4.8 Certificering af miljø- og kvalitetsstyring

Såfremt virksomheden i forvejen har et certificeret kvalitetsstyringssystem, kan det stærkt anbefales, at virksomheden anvender samme certificeringsbureau til sit miljøstyringssystem som til sit kvalitetsstyringssystem. Dette indebærer den fordel, at certificeringsbureauet kender virksomheden og derfor ikke skal anvende tid på at sætte sig ind i alle virksomhedens forhold på ny.

4.9 Tidsforbrug

Erfaringerne fra projektplanlægningen er bl.a. at der anvendes mere tid til indførelse af miljøledelse, end man umiddelbart have forventet. Dette gælder både i arbejdstimer og periodens længde. Der er få plastforarbejdende virksomheder, som har kunnet indføre og få certificeret sit miljøledelsessystem i løbet af et år. Erfaringen er snarere, at det tager mellem 1,5 og 3 år.

Den tid, der har skullet anvendes på virksomhederne i forbindelse med arbejdet, har, selv om virksomhederne var forberedt på et stort tidsforbrug, ofte været et problem. Generelt har virksomhederne undervurderet omfanget af arbejdet og hermed tidsforbruget. En del virksomheder har endvidere haft vanskeligt ved at indpasse miljøstyringsarbejdet i det daglige arbejde. En del virksomheder har løst problemet ved at købe ekstra ekstern konsulenthjælp, hvilken i noget omfang har afhjulpet de tidsmæssige problemer. Der er dog en række opgaver, som kun virksomhedens egne medarbejdere selv kan udføre.

4.10 Økonomi

M.h.t. omkostninger vedr. indførelse af miljøledelse er det svært at sige noget om de præcise udgifter. Omkostningerne afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet.

Erfaringerne har vist, at udgifterne internt vil ligge på mellem ¼ til ½ mandeår og eksternt til konsulent mellem 50 - 200.000 kr., afhængig af virksomhedens størrelse og egenindsats. Dertil kommer udgifter til certificering, som ligger fra 20.000 kr. og op til 70.000 kr. (ved meget store virksomheder med over 250 ansatte et endnu større beløb).

Herudover kan der være udgifter til tekniske forbedringer af forskellige slags, som det også fremgår af kapitel 5. Efter implementering reduceres arbejdsmængden til løbende vedligehold, som er mere overkommeligt. Udgifterne hertil afhænger meget af, om virksomheden har andre ledelsessystemer så som kvalitetsstyring og igen af virksomhedens størrelse og kompleksitet.

Der er ligeledes mindre certificeringsudgifter (5-10.000 kr.) til årlige inspektioner.