| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bæredygtigt byggeri og grønne job

Lerbyggeri i Hjortshøj

Det socialøkologiske andelssamfund i Hjortshøj eksperimenterer både med alternative boligformer og alternative byggematerialer. Andelssamfundet ønskede at udvikle og forfine metoderne til lerbyggeri, som egentlig er en gammel dansk byggemetode, der har ligget stille i 100 år. Projektet er nu afsluttet, og resultatet er en demonstrationsbygning i ler, som vil blive brugt til fælleshus, seminarer, kurser og udstillinger.

Man skal enten være meget stærk økonomisk eller meget tålmodig, når man bygger i alternative materialer, fortæller Peter Myatt. Peter Myatt er projektmedarbejder og bor i Andelssamfundet Hjortshøj 15 km uden for Århus.

Selv havde Peter Myatt mere tålmodighed end god økonomi til dette projekt. Men undervejs i byggeriet var hans tålmodighed nær sluppet op. Heldigvis havde han en god styregruppe bag projektet, som kunne give ham det sidste motiverende skub for at få færdiggjort byggeriet.

Projektet var et langt og ensomt forløb for ham, og det endte også med, at han gik i stå med lerbyggeriet halvvejs i projektet. Det er en erfaring, der igen fortæller, hvor vigtigt det er at have et godt projektnetværk. Dette projekt havde ét svagt punkt, som var det forhold, at projektet primært var baseret på en enkelt persons arbejdskraft.

Det gode netværk bestod i dette projekt af det aktive lokalsamfund. Borgerne i Andelssamfundet hjalp med deres arbejdskraft. Derudover hjalp projektets styregruppe med at få planlagt og organiseret den sidste afgørende etape af byggeriet.

Ændringer i projektet undervejs

Det var ikke kun afslutningen af byggeriet, der voldte besvær. Dele af projektet blev undervejs ændret fra lerbyg til halmbyg, da nogle hvælvinger, der skulle laves i ler, blev for komplicerede.

På det tidspunkt, hvor ændringer blev foretaget, var halm meget i vælten, og projektet ændrede derfor dele af byggeplanerne med Den Grønne Jobpuljes godkendelse.

Mange tror, at det er lettere at bygge i halm end med ler. Vi fandt ud af, at det ikke er tilfældet. At bygge i halm er ikke så enkelt, som man lige forestiller sig, fortæller Peter Myatt.

Der er den sammenhæng mellem halm og ler, at leret bruges til at pudse halmvæggene op med. Derfor mener Peter Myatt, at lerpudsning finder en niche inden for halmbyggeri, hvis det vinder mere indpas.

På grund af sygdom er projektets tidsfrister flere gange blevet rykket. Ved projektændringer har Peter Myatt oplevet fleksibilitet og imødekommenhed fra Den Grønne Jobpulje.

Et demonstrationshus med mange aktiviteter

På trods af alle vanskelighederne står demonstrationshuset nu færdigt. Når man umiddelbart ser huset, er de alternative byggematerialer ikke lige til at få øje på. Når man kigger sig nærmere omkring i huset, møder man plancher og billeder af byggeprocessen og information om alternative byggematerialer og metoder i det hele taget. Umiddelbart bag huset er der spor efter udgravningen af ler til byggeriet. Det er en af de store fordele ved at bygge med ubrændt ler, at man kan finde ressourcerne netop der, hvor man ønsker at bygge.

Huset har to tårne, der er forbundet af et stort fælleslokale. I det ene tårn holder Hjorthøjs grønne guide til og foreningen OVE. Det andet tårn rummer to lokaler, der om kort tid skal lejes ud til en alternativ behandler. Herfra har man den smukkeste udsigt over Århusbugten. Mellem de to tårne er et stort lokale, som Andelssamfundet bruger til seminarer, til besøgende og til samling af alle Andelssamfundets borgere. Inden dette byggeri var det ikke muligt at samle alle 95 beboere under et tag.

Der mangler stadig mange detaljer og finish i den indvendige del af huset, inden det kan siges at stå helt færdigt, og der er også planlagt yderligere arbejde på lervæggene, hvor flere teknikker og dekorationer skal indarbejdes.

De fleste materialer, der er anvendt, er miljøvenlige. For eksempel har Peter Myatt selv lavet malingen til træværket. Det er en opskrift, der fungerer med stor tilfredshed, og som flere anvender til husene i Andelssamfundet. Gulvet i demonstrationshuset er genbrugt fra en gammel gymnastikhal. Husets isolering er hovedsageligt papiruld, men der er også brugt halm i taget og i væggene. Derudover er der også eksperimenteret med strå fra rug og elefantgræs i helstråskompositplader. Eksperimenterne er gennemført i samarbejde med Danmarks Jordbrugs Forskning.

Væggene i demonstrationshuset er pudset i forskellige farver i de forskellige rum. Lerpudset giver rummene et meget levende og varmt præg. Et formål med projektet har været at udvikle og afprøve forskellige pudsemetoder i ler. En professionel lerpudser, Majk Jung fra Lerbyg Danmark har været ansat i to uger som vejleder på projektet. Der er blevet eksperimenteret med forskellige former for lerpuds, fx puds på blandinger af eget ler med knuste mursten i, med snittet halm i og med strandsand. Majk Jung beskriver samarbejdet med Hjortshøj som godt, men at lerpudsningen i demonstrationshuset dog bærer præg af en meget stram økonomi for byggeriet. Pudsningen blev ikke så perfektionistisk, som han kunne have ønsket den, men sådan må man jo afveje mellem økonomi og kvalitet, siger han. Ifølge Peter Myatt er der i Danmark omkring 10 håndværkere, der kan pudse med ler. Danmark er i øvrigt 10-15 år bagud den tyske udvikling inden for lerbyggeri.

Udviklingen af lerbyggeri i Danmark er præget af, at det indtil videre kun er et meget idealistisk folk, der bygger i ler. I Tyskland er det en langt bredere gruppe i befolkningen, der er lerbyggere, og den udvikling håber Majk Jung også vil ske i Danmark.

På samme måde som mange forskellige befolkningsgrupper nu køber økologiske fødevarer, kan man håbe, at mange fremover vil bruge ler til byggeri, når først de opdager, hvilken indeklimamæssig forskel det giver, fortæller Majk Jung.

Demonstrationsværdien?

Brugen af ler i dansk byggeri går utroligt langsomt, fortæller Peter Myatt. Det er primært selvbyggere, der er inspireret af materialet, hvor noget af det største og flotteste er et bolig- og institutionsbyggeri på 750 kvadratmeter i Mausing. Men der er også eksempler på større byggerier inspireret af lerbyggeriet i Andelssamfundet specielt et stor økologisk byggeri, Munkesøgård, med indtil videre 100 boliger.

For de små selvbyggerne er det helt centralt, at prøvehuset nu står klar. Med det har vi et synligt bevis på, hvilken kvalitet og udseende man kan få ud af ler, fortæller Peter Myatt.

Huset er netop tiltænkt at skulle bruges som rundvisningscenter. Der kommer i forvejen ufattelige mængder af folk til Hjortshøj for at besøge Andelssamfundet. De kommer både fra indland og udland, i år har der været grupper fra Malaysia, Thailand, Ungarn, Vietnam, Norge og tre gange fra Sydafrika. Det er meget forskelligt, hvem der kommer. Det er både græsrodsorganisationer og kommunalpolitikere. Peter Myatt fortæller, at han har mindst 100 rundvisninger om året, og det er tæt på, at Andelssamfundet ikke kan bære flere besøg. Hvis interessen for Andelssamfundet fortsætter, bliver de nødt til at lave nogle restriktioner for antallet af besøgende, så beboerne ikke bliver for belastet af de mange tilskuere.

Når der er rundvisning bliver gæsterne også introduceret til demonstrationshuset, og herved formidles erfaringerne med de alternative byggemetoder. Det er både praktiske forhold og metoder, byggeriet kan formidle om, men også om perspektiverne ved de alternative byggerier: Hvordan kan byggeri blive mere bæredygtigt, hvordan ændrer vi vores meget konservative opfattelse af, hvilke materialer man kan bygge af?

Grøn guide i grønt byggeri

Demonstrationshuset, som er støttet af Den Grønne Jobpulje, er en videre udbygning af det, som kaldes Prøvehus 1. Prøvehus 1 var Danmarks første lerbyggeri i to etager og blev bygget i 1990 under stor opmærksomhed. Andelssamfundet har således været foregangssted for lerbyggeri. I Danmark var brugen af ler ved at gå i glemmebogen, men det er historisk set et byggemateriale, man har brugt meget i Danmark. Ofte er branddammene i landsbyerne opstået som et resultat af den udgravede ler.

Hjortshøjs grønne guide Pierre Lacuelle har til huse i den gamle del af prøvehuset - den del som nu er sammenhængende med det nye demonstrationshus. Hans faglige fokusområder er byggeri og byøkologiske tiltag. For mig betyder det meget at have huset her til fremvisning. Det giver en helt anden troværdighed i formidlingen, at jeg kan vise konkrete byggerier frem. Når folk taler om at bruge trykimprægneret træ, kan jeg vise dem de alternativer, vi her bruger. Desuden kan jeg bruge demonstrationshuset til nogle af de mange plakater og udstillingsmaterialer, jeg har.

Pierre Lacuelle har fulgt projektet fra starten og har også deltaget undervejs i byggeprocessen. Det er vigtigt for mig, at jeg selv har eksperimenteret med de metoder, jeg skal formidle. Jeg ved, hvilken pensel man skal bruge til linoliemaling og så videre. Igen handler det om troværdighed i formidlingen, fortæller Pierre Lacuelle.

Størstedelen af hans formidling sker til borgere uden for Andelssamfundet, og han er gennem sit arbejde med til at bygge bro mellem Andelssamfundet og lokalområdet.

De almennyttige boligforeninger bygger i Hjortshøj

En anden målgruppe for erfaringer med ler er de store boligselskaber. Her har Andelssamfundet også sat sit præg. Der skal netop nu bygges 26 lejeboliger i Andelssamfundet, som har været i licitation. I licitationsmaterialet var der krav om, at det skal bygges af bæredygtige materialer. Der var fra start også krav om, at byggeriet skulle laves i ler, men det måtte man af prishensyn ændre til træ og gips.

De almennyttige boligforeninger har meget at lære på det her område, fortæller Peter Myatt. De skal lære, at økologisk byggeri ikke alene handler om genbrug af regnvand. De kender ikke meget til alternative byggematerialer og er bange for at kaste sig ud i at bruge andre materialer, end de plejer. Vi er parate til at give vores erfaringer med lerbyggeri videre, men det har ikke ændret ved deres usikkerhed. Men jeg synes alligevel, det ser ud til, at de almennyttige boligselskaber langsomt er i bevægelse på andre områder, fortæller Peter Myatt.

Selv om boligselskabet ikke bygger i ler i Hjortshøj, er der stadig mange af de miljømæssige krav til byggeriet, der fortsat er bevaret. For eksempel bygges der med separationstoiletter og opsamling af urin, hørisolering, solfanger til varmt vand, opsamling af regnvand til vaskeri, naturmaling, opvarmning med biobrændsel, bærende vægge i massiv ubehandlet træ m.m. Den grønne guide Pierre Lacuelle og Peter Myatt sidder med i en arbejdsgruppe, hvor de sørger for at fastholde de miljømæssige krav til byggeriet.

Ler på godt og ondt

Ler har nogle miljømæssige fordele frem for brændte lersten, da det ikke kræver energi til brændingen. Desuden kan leret graves op umiddelbart, hvor byggeriet skal opføres, da leret presses, og murstenene presses på stedet, og det sparer transportenergi.

Særligt i ulande har lerbyggeri store muligheder, da produktionen af sten er simpel, lavteknologisk, og ressourcerne findes alle vegne.

Ubrændt ler har en usædvanlig god evne til at opfange fugt og lagervarme, og derfor medvirker ler til et godt indeklima. Peter Myatt fortæller, at rummene får en anden mere behagelig akustik, når man bygger i ubrændt ler. Endelig kan leret ved nedrivning lægges tilbage, hvor man tog det fra.

Men der er også vanskeligheder forbundet med byggeri i ler. For eksempel kan man ikke bygge i regnvejr. Desuden har man ikke så mange undersøgelser af lers bæreevne, og det er helt centralt for de store bygherrer at have dokumentation for materialet, inden de anvender det. Yderligere dokumentation er dog på vej via projekter støttet af By- og Boligministeriet.

Med hensyn til de beskæftigelsesmæssige effekter af lerbyggeri, er der ingen tvivl om, at den lavteknologiske produktion af stenene er mere arbejdskraftintensiv end ved produktion af brændte mursten eller beton. Den miljømæssige idé med brugen af ler er netop det lokale aspekt, og så længe dét fastholdes, kræves der mere arbejdskraft end ved systematiseret masseproduktion af brændte sten. Med afsæt i Munkesøgårdbyggeriet ved Roskilde har firmaet Egen Vinding og Datter nu også iværksat en produktion af lersten på Sjælland.

I dette projekt blev der skabt arbejde til en person i 2 år, hvor der undervejs skete en kompetenceudvikling og metodeudvikling.

Projektets titel var konsolidering og videreudvikling af lerbyggeri. Om der er sket en konsolidering af lerbyggeri er nok så meget sagt. Men der er opbygget erfaringer med lerbyggeri, og spedningseffekten ser ud til at blive god af tre årsager: Dels på grund af Andelssamfundets mange besøg, dels gennem den grønne guides arbejde og endelig gennem Andelssamfundets samarbejde med de almennyttige boligforeninger.