| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Regionale miljønetværk og grønne job

Grønt Netværk Sønderjylland

Målet med netværket er at opbygge et tættere samarbejde mellem virksomheder og myndigheder om miljøforebyggende og miljøforbedrende foranstaltninger. Det har været svært at få kommunerne til at deltage i netværket på grund af omstrukturering af deres miljøforvaltninger til Miljøcentre. Grønt Netværk Sønderjylland har også været under omorganisering, siden støttemidlerne fra Den Grønne Jobpulje stoppede. Fra at sekretariatet var placeret uden for amtet, har politikerne nu valgt at lægge det ind under amtet.

Grønt Netværk Sønderjylland er et regionalt samarbejde om miljøforhold mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Netværket skal medvirke til en miljø- og arbejdsmiljømæssig bæredygtig udvikling i private og offentlige virksomheder i Sønderjylland, fortæller Christa Jørgensen, som i foråret 2001 er tiltrådt som koordinator for netværket.

Grønt Netværk Sønderjylland er et netværk, hvor virksomhederne sætter dagsordenen, og hvor virksomhederne er den drivende kraft. Udgangspunktet for netværket er en positiv dialog mellem medlemmerne. Netværket er udsprunget af et pilotprojekt, som Sønderjyllands Amt gennemførte forud for ansøgningen til Den Grønne Jobpulje. Pilotprojektet blev afviklet tilfredsstillende og har bidraget positivt til vurderingen af mulighederne for etablering af et permanent netværk.

Erfaringer om miljøarbejdet udveksles via møder i erfa-grupper samt gennem Industriens Miljøklub - et erfaringsforum, hvor forskellige miljø- og arbejdsmiljøemner bliver taget op ved temamøder og virksomhedsbesøg. Netværket udgiver endvidere et nyhedsbrev, som udkommer 4-6 gange om året. Netværket har oprettet en hjemmeside www.gns.dk, hvor man kan læse om netværkets aktiviteter, medlemmer osv.

Industriens Miljøforum er en af de vigtigste aktiviteter. De har hidtil holdt 3 arrangementer om året. Disse arrangementer holdes som møder hos netværkets medlemmer og ved temadage. Det skifter mellem "gå-hjem møder" af et par timers varighed og halvdagsseminarer (temadage). Møderne på virksomhederne er kun for medlemmer, mens temadagene er åbne for alle. Emnerne, som tages op, kommer fra virksomhederne selv. Der vil være indlæg fra virksomhederne og fra eksterne foredragsholdere, som har fingeren på miljøpulsen. Møderne i Industriens Miljøforum har desuden en vigtig funktion ved etablering af uformelle kontakter på tværs af medlemmerne. Hos de enkelte virksomheder får man en gennemgang af, hvad den pågældende virksomhed har lavet af miljø- og arbejdsmiljømæssige tiltag. Målet er, at Industriens Miljøforum fremover skal holde 6 møder om året.

Aktuelle emner

Hidtil har arbejdet med miljøredegørelser primært været båret af en række møder med eksterne konsulenter. Dette har ikke været specielt gunstigt for virksomhederne, idet flere er sprunget fra, fordi de meget var overladt til sig selv med arbejdet. Det var svært bl.a. fordi, der var et meget stort detaljeringsniveau. Målet var, at virksomhederne i løbet af et halvt år fra igangsættelse af en erfa-gruppe skulle opnå diplom for miljøredegørelsen. Af første hold gennemførte 2 ud af 10 virksomheder inden for det halve år. Yderligere 2 af de 10 virksomheder er siden blevet færdige.

I netværket har vi nu ændret formen for arbejdet med miljøredegørelser, beretter Christa Jørgensen. Vi har hentet inspiration til arbejdet fra Miljønetværk Ribe Amt, da de har gode erfaringer. Konkret er der gennemført et kursus for tilsynsmedarbejdere, så de kan indgå i samarbejde og sparring med virksomhederne omkring udarbejdelsen af miljøredegørelser. Virksomhedernes arbejde med miljøredegørelser vil fremover kunne ske i et samarbejde med en tilsynsmedarbejder. Der er flere fordele ved dette samarbejde. Fx betyder det, at godkendelsesarbejdet ved udvidelse af en virksomhed kan gå hurtigere, når tilsynsmedarbejderen har et større kendskab til virksomheden. Tilsynsmedarbejderne kan desuden virke som ambassadører for netværket til at få flere virksomheder med.

Opgørelse af miljøeffekter

De miljømæssige effekter kan ikke opgøres samlet. Mange af virksomhederne er i gang med indførelse af miljøstyring og forberedelserne til certificering, og virksomhederne er motiveret til at arbejde med miljøforhold ud fra holdninger, der er mere vidtgående end krav om overholdelse af lovgivningen. Evalueringen af pilotprojektet viste, at medlemsvirksomhederne generelt er længere fremme i praktiske erfaringer med miljøarbejdet og/eller har mere konkrete planer herom i fremtiden end de virksomheder i amtet, der ikke er medlemmer.

Virksomheden V.Å. Gram er med i Grønt Netværk Sønderjylland og har lavet en miljøredegørelse. Vi har sparet mindst 100 timer i forbindelse med en ny miljøgodkendelse, fortæller Sven Gram, indehaver af virksomheden samt bestyrelsesmedlem i Grønt Netværk Sønderjylland. Da vi skulle beskrive virksomheden i forbindelse med godkendelsen, blev arbejdet lettet meget, og der var ikke så mange supplerende spørgsmål, vi skulle svare på efterfølgende. Ved at lave en miljøredegørelse har vi fået hjælp til at prioritere vores indsatsområder, og hvilke løbende forbedringer vi skulle gå efter. Vores deltagelse i netværket har uden tvivl lettet kommunikationen med myndighederne, fortæller Sven Gram.

Virksomheden har ikke planer om at gå videre med en miljøcertificering, da det er for dyrt at vedligeholde systemet. Sven Gram vurderer, at det vil koste virksomheden 150.000 til 200.000 kroner om året, og han mener ikke, der er nogen reklameværdi at hente i den anden ende. De offentlige indkøbere, som ellers burde være grønne, skeler ikke til virksomhedens miljøarbejde.

Sekretariatet blev for dyrt

Den Grønne Jobpulje har støttet opbygning, etablering og drift i 1,5 år af sekretariatet for Grønt Netværk Sønderjylland. Herefter skulle netværket være selvfinansierende. I støtteperioden blev der opbygget et selvstændigt sekretariat. Men det viste sig at være for dyrt i administrationsomkostninger. Sekretariatet er pr. 1.4.01 flyttet og har nu til huse hos Industriafdelingen i Sønderjyllands Amt i Tønder, hvor det også startede i pilotfasen forud for støtten fra jobpuljen. Industriafdelingen varetager mod betaling sekretariatsfunktionen for netværket.

Beskæftigelsesmæssigt var der i støtteperioden ansat to medarbejdere i sekretariatet, en sekretariatsleder og en sekretær. I sin nuværende form er der i Industriafdelingen afsat 1 årsværk til sekretariatsfunktionen. Opgaverne i sekretariatet udføres af flere medarbejdere i afdelingen. Timeforbruget svarer til en fuldtidsansat. Således er der med projektet skabt en varig stilling.

En af grundtankerne bag projektet er, at det skal fremme mere miljøvenlig produktion og dermed beskæftigelsen inden for virksomheder, der tager vidtgående miljøhensyn. Christoffer Balle var sekretariatsleder i støtteperioden. Ifølge ham er der utvivlsomt ansat mere personale til de forskellige miljøaktiviteter på en række virksomheder. I projektperioden var der 10 virksomheder, der lavede en miljøredegørelse, og det har jo krævet noget arbejdskraft på virksomhederne, siger Christopher Balle.

Han er ikke i tvivl om, at netværket vil overleve med den model, det har fået nu, hvor sekretariatet har til huse i amtet. Da han var sekretariatsleder, var netværket tilknyttet et udviklingscenter i stedet. Hans bekymring er, om amtets øvrige opgaver kan komme til at optage al tiden, og om udviklingen af netværket kan blive bremset af sammenblandingen af almindelige myndighedsopgaver og netværksopgaver.

51 medlemmer

Medlemskabet af netværket er frivilligt. Udover forventninger om, at alle medlemmer møder med en seriøs og positiv indstilling til miljøarbejdet, stilles der kun et krav, og dette krav gælder kun A-medlemmer. De skal forpligte sig til at gennemføre og dokumentere miljøforebyggende eller miljøforbedrende aktiviteter. Dokumentationen kan ske i form af miljøredegørelser eller grønne regnskaber.

Jobpuljen har støttet opbygningen i perioden 1.1.1999 til 1.7.2000. Der var en målsætning om, at der skulle være 100 virksomheder ved støtteperiodens udløb. Derefter var der en forventning om, at når sekretariatet blev selvfinansierende, skulle der være mindst 15 kommuner, et amt og 120 medlemsvirksomheder i netværket.

Det er målsætningen at få flere medlemmer ind i netværket, fortæller medlem af bestyrelsen bag Grønt Netværk Sønderjylland Sven Gram, direktør for virksomheden V.Å. Gram. Det er også samfundsmæssigt vigtigt, at vi får fat på de virksomheder, der ikke kan løfte deres miljøarbejde af sig selv, fx de mindre virksomheder. Men vi har et strukturproblem, da for få kommuner er medlem af netværket, og det er typisk kommunerne, der har tilsynet med de virksomheder, vi mangler i netværket, fortæller Sven Gram.

Vi skal arbejde videre på, hvordan miljøredegørelserne kan udvikles. Vi vil forsøge at få medlemmerne mere i fokus, fortæller Sven Gram. Projekterne skal mere ned på jorden og gøres mere salgbare. Det er meget spændende med internationale udvekslingsprojekter, men virksomhederne kan have svært ved at bruge dem. Det bliver for luftigt, mener bestyrelsesmedlem for netværket, Sven Gram.

Kommunerne bakker ikke op

En af forklaringerne på, at kun 6 ud af 23 kommuner i amtet er medlemmer, er, at deres miljøarbejde er udlagt i miljøsamarbejder mellem kommunerne eller selvstændige miljøcentre. Kommunerne mener ikke at få så meget konkret gavn af et GNS-medlemskab. Målet er nu at få kommunerne i samarbejderne og centrene til at slutte sig til netværket, lyder det fra Christa Jørgensen. Vi skal også arbejde for at gøre det tydeligere, hvad både kommunerne, miljøcentrene og virksomhederne får ud af medlemskabet.

Sven Gram fra bestyrelsen mener desuden, at det har en betydning, at kommunalpolitikerne i regionen ikke er så miljøbevidste. Nu bliver opgaven at vise nogle resultater, og derefter kan netværket håbe på øget politisk opmærksomhed. Desuden har kommunerne fra gammel tid en tendens til at konkurrere med hinanden. De er måske ikke parate til at samarbejde endnu, lyder Sven Grams vurdering.

Den tidligere sekretariatschef for netværket Christoffer Balle mener, at det nok skal lykkes at få flere kommuner med i netværket. Nu hvor kommunerne har fået etableret deres miljøcentre, vil de være mere parate til at indgå i et netværkssamarbejde. De vil finde ud af, at det også giver fordele med hensyn til tilsyns- og godkendelsesarbejdet, når en kommune er medlem. Samarbejdet med virksomhederne er med til at give et overblik over, hvilke virksomheder der kan selv, og hvem der skal være øget opmærksomhed på, fortæller Christoffer Balle.

Haderslev Kommune har nu fået deres miljøsamarbejde etableret i samarbejde med 5 andre kommuner i amtet. Det er en proces, der har løbet over 2 år. Byg- og planchef i Haderslev Kommune Søren Klint Kistorp uddyber forklaringen på, hvorfor Haderslev Kommune ikke er medlem af Grønt Netværk Sønderjylland. Vi har måtte koncentrere vores ressourcer om at få etableret miljøsamarbejdet mellem de fem kommuner og få en organisation og nogle arbejdsrutiner til at fungere omkring det. Kommunens penge skal bruges fornuftigt, og vi vil ikke være medlem og betale omkring 30.000 om året, hvis ikke vi får noget fornuftigt ud af medlemskabet. Men nu hvor vores miljøcenter er ved at være på plads, er vi overvejende positive for at blive medlem. Nu har vi en god platform, hvorfra vi kan indgå i miljønetværket, siger Søren Klint Kistorp.

En række virksomheder i Haderslev Kommune er allerede medlem af miljønetværket, og det er også med til at motivere kommunen til et medlemskab, fortæller Søren Klint Kistorp.

Større tilknytning til amtets industriafdeling

Christa Jørgensen er blevet koordinator ved reorganiseringen, hvor sekretariatet er overflyttet til amtet. Tidligere var der et selvstændigt sekretariat med en sekretariatsleder og en sekretær. Hun har flere medarbejdere i amtets Industriafdeling, som støtter op om projektet.

Der er nedsat en koordinationsgruppe med repræsentanter fra teknisk afdeling i en kommune, Arbejdstilsynet og to virksomheder. De skal holde møde 4-6 gang om året for at drøfte indsatsen og udviklingen af netværket. Det betyder, at der nu er større opbakning og mulighed for faglig sparring, så koordinatoren ikke sidder alene med opgaverne, som det var tilfældet med sekretariatslederen.

Til netværket er valgt en bestyrelsen. Bestyrelsen har 8 medlemmer, 4 Amedlemmer, 4 B-medlemmer (3 fra kommune/amt og en fra Arbejdstilsynet) Produktionsdirektør Richard Bevan fra ECCO Sko A/S er i maj 2001 valgt som formand for bestyrelsen.

Finansiering af netværket

Grønt Netværk Sønderjylland kører på foreningsbasis finansieret via medlemskontingenter. Det koster 3.000 kr. pr. virksomhed om året at deltage i netværket, 1 krone for hver indbygger i kommunerne, mens amtet har betalt 550.000 kroner om året. Hertil skal lægges de 905.000 kroner, som Den Grønne Jobpulje har givet i tilskud til de første 1,5 år.

Ved omstruktureringen af netværket efter ophør af støtten fra Den Grønne Jobpulje er amtet gået ind med en garanti for underskudsdækning. Samtidig har amtet påtaget sig opgaven med sekretariatsfunktionen, hvor netværket finansierer lønudgifterne til en fuldtidsansat.

Kan det betale sig?

For virksomhederne er økonomien og tidspresset meget centralt. Det er vigtigt at sælge ideen på, at virksomheder kan opnå besparelser ved ressourceeffektivisering, lave grønne afgifter og mindre affaldsmængder. Det er ligeledes vigtigt, at virksomhederne er opmærksomme på, at godt miljøarbejde formodentligt vil være en forudsætning for deres fremtidige eksistens. Det kan således være for dyrt ikke at investere i miljøarbejdet. Både for at udbrede miljøarbejdet mest muligt, men også for at sikre økonomien til aktiviteterne er det væsentligt, at netværket bliver mere kendt og udbredt.

Miljøindsatsen betyder samtidig en opkvalificering af medarbejderne. Det gælder både for myndighederne med kurser for tilsynsmedarbejderne og for virksomhederne, som opnår større kompetencer omkring miljøarbejdet.