| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grønne job fremmer udvikling af bæredygtig turisme

Den Grønne Nøgle

106 overnatningssteder har i dag Den Grønne Nøgle, heraf er foreløbig kun 2 campingpladser og 4 feriehusebureauer, der er de nye målgrupper. Systemeksporten er kommet i gang med fokus på Østersølandene. Den Grønne Nøgle er nu at finde i Grønland og Sverige, og den er på vej i Estland. Den ønskede udvidelse af ordningen er kommet i stand, om end lidt langsommere end forventet, men det selvstændige og uvildige sekretariat er nedlagt.

Den Grønne Nøgle er etableret i 1994. Den Grønne Nøgle blev oprettet som en forening, der udviklede miljøkriterier, kontrollerede og uddelte diplomer for miljøbevidst drift i overnatningsbranchen. I 1997 omfattede foreningens aktiviteter alene hoteller og vandrerhjem. Foreningen ønskede på baggrund af de gode erfaringer for hoteller og vandrerhjem at udvide aktiviteterne til også at omfatte feriehuse og campingpladser, ligesom foreningen ønskede at undersøge mulighederne for systemeksport af konceptet til primært andre europæiske lande.

Den Grønne Jobpulje gav støtte til, at der blev ansat en ekstra medarbejder i sekretariatet. Styrkelsen af sekretariatet betød, at der var ressourcer til at udvikle kriterier for campingpladser og feriehuse. Derudover betød de ekstra ressourcer, at der blev arbejdet med en opstramning af de hidtidige kriterier for hoteller og vandrerhjem. Kriteriesættene blev i den forbindelse udvidet, således at der i dag er kriterier for hoteller/kursuscentre/feriecentre og vandrerhjem, campingpladser samt feriehuse og udlejningsbureauer. Endelig betød det, at der blev gennemført en analyse af andre europæiske miljømærkningsordninger i overnatningssektoren. Analysen resulterede i en rapport over andre miljømærker i Europa, deres udbredelse og vurdering af lødighed i forhold til kriteriesæt og kontrolforanstaltninger. På baggrund af rapporten blev der taget kontakt til udvalgte organisationer i andre EU-lande.

Indsatsen for en "Grøn Nøgle virksomhed"

Fra man starter arbejdet med at få Den Grønne Nøgle, går der som regel 1-2 år, før man kan få den, fordi man skal beskrive og dokumentere sin miljøindsats.

I dag har 106 overnatningssteder fået tildelt Den Grønne Nøgle, heraf er dog kun 2 campingpladser og 4 feriehusbureauer. Man kan finde navn og adresse på stederne på Danmarkskortet på Den Grønne Nøgles hjemmeside.

Bag Den Grønne Nøgle står DANHOSTEL Danmarks Vandrerhjem, HORESTA (Hotel-Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening), Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheforening, HTSKartellet (som nu er opløst), Danmarks Turistråd, Friluftsrådet samt Miljøstyrelsen. Den Grønne Nøgle er gennem årene blevet støttet af både Miljøministeriet og Erhvervsministeriet.

Bæredygtig campingdrift

Feddet Camping fik i april 2000 som den første campingplads i Danmark miljødiplomet "Den Grønne Nøgle". Det forpligter at have en campingplads midt i noget af Danmarks smukkeste og mest alsidige natur. Derfor sætter vi fokus på miljø - både for mennesker og naturen. Vi ser nu resultaterne af de sidste års målrettede arbejde mod at blive landets bedste og mest miljøvenlige campingplads, fortæller Ivan Reedtz Thott, ejer af Feddet Camping.

Vores miljøarbejde er startet i 1998 med udarbejdelse af en miljøhandlingsplan. Vi har lagt pladsen om og bygget to nye fællesbygninger, hvor vi har tænkt i ambitiøse, men også praktiske baner med det mål at kombinere brugervenligheden for vores gæster og hensynet til miljøet. Vores nye bygninger er bygget med fokus på: Bæredygtighed, miljøvenlige byggematerialer (fx lærk behandlet med linolie), minimalt vand og energiforbrug, naturlig ventilation, opvarmning med træflis (resttræ fra vores egen skov) og rapsolie samt tostrenget vandsystem, hvor vi bruger eget grundvand til toiletskyl. Der er taget højde for, at borde og køkkenfaciliteter skal være rengøringsvenlige. Men meningen er også, at gæsterne kan gøre en indsats ved at sortere deres affald på de mange affaldsstationer og ved at vælge økologiske varer og retter i Bistroen og supermarkedet, lyder det begejstret fra Ivan Reedtz Thott.

Arbejdet stopper ikke med Den Grønne Nøgle, fortsætter Ivan Reedtz-Thott. Vi arbejder videre på at gøre Feddet Camping og halvøen Feddet til en storslået og miljøvenlig ferieoplevelse. Vi er stort set færdige med at ombygge og indrette et gammelt fiskerhus til naturcenter, hvor vi har ansat en naturvejleder, så gæsterne kan lære noget om naturen. Feddet Camping er privatejet. Det er del af Strandegård, der er en land- og skovbrugsejendom ved Præstø Fjord, som er et følsomt naturområde. Det langsigtede mål for Strandegård og Feddet Camping er at drive bæredygtig virksomhed. Strandegårdens landbrug og skovbrug er under omlægning til økologisk drift. Det er således vores plan, at vi på sigt kan tilbyde egne økologiske grøntsager og produkter til vores gæster på Feddet Camping, fx ved at åbne et gårdsalg og en café, lyder meldingen fra Ivan Reedtz Thott.

Vi mærker endnu ikke den store efterspørgsel i forhold til miljøindsatsen. Vi tror på, at det kommer, måske har nogen af gæsterne læst om indsatsen på hjemmesiden, før de kommer hertil. Der er dog et godt stykke vej, før investeringerne på i alt 18 mio. kroner er tjent hjem. Men vi kan godt se nogle besparelser af vores indsats, bl.a. har vi opnået en besparelse på 90% ved opvarmningen, idet vores olieforbrug er faldet fra ca. 30.000 liter pr. år til nu kun 3.000 liter, lyder det optimistisk fra Ivan ReedtzThott.

Campingrådets indsats

Campingrådet arbejder for at få flere campingpladser til at gøre en miljøindsats, bl.a. gennem deres tilslutning til Den Grønne Nøgle. Gennem et tilskud til ansættelse af en miljøkonsulent har Campingrådet fået mulighed for at hjælpe campingerhvervet i gang med miljøarbejdet. I første fase blev der arbejdet med at opstille nøgletal for branchen. Men det viste sig ikke at være muligt, dels fordi der er store variationer afhængig af pladstypen og beliggenheden, hvorfor det er svært at sammenligne forskellige pladser, dels fordi næsten ingen campingpladser ønskede at medvirke. I stedet for nøgletal blev der sat et arbejde i gang for at udarbejde et simpelt og letforståeligt værktøj, der kan hjælpe campingpladserne med løbende at registrere deres forbrug, så de selv kan opstille nøgletal for deres egen campingplads, fortæller Helle Sørensen, der er miljøkonsulent i Campingrådet. Helle Sørensen har tidligere været ansat i sekretariatet hos Den Grønne Nøgle.

De nye værktøjer til miljøindsatsen på campingpladser er ved at være færdige. "Spar på vandet" er en vejledning til campingpladserne, som Campingrådet netop har udsendt sammen med juninummeret af medlemsbladet "Campingrådet informerer…". Heri er oplysninger til campingpladserne om, hvordan de kan måle deres vandforbrug - gerne mindst en gang om måneden - og sætte det i forhold til antallet af gæster eller omsætningen. Der er også en række gode råd til, hvordan man kan reducere vandforbruget. I medlemsbladet er der henvisninger til flere vejledninger, som er på vej. Campingpladserne kan nu bestille en vejledning til miljøledelse, og om kort tid vil den blive fulgt op af to andre vejledninger "Spar på varmen og energien" samt "Miljøskånsom rengøring og vedligeholdelse". Med medlemsbladet blev desuden udsendt en introduktion til campingpladserne om kriteriesættet for Den Grønne Nøgle.

Når det går trægt med at få campingpladserne til at lade sig miljømærke med "Den Grønne Nøgle", skyldes det bl.a., at campingpladserne ofte drives som små familieforetagender, hvor der ikke er tid og ressourcer til miljøindsatsen. Det skyldes også, at det er svært for pladserne at markedsføre sig som miljøvenlige over for den almindelige turist. Mange turister tager for givet, at det at campere i sig selv er en mere miljøvenlig ferieform, da det fortsat er en af de mest "primitive" ferieformer, der findes. En stor del af campingpladserne er af den opfattelse, at investeringer i et miljømærke ikke lønner sig. Flere campingpladser bruger i stedet pengene til miljøforbedrende småinvesteringer i form af vandbesparende toiletter, vandsparebrusere, elsparepærer o. lign., lyder det fra Helle Sørensen. Hun tror dog på, at der med tiden kommer flere miljømærker også i campingbranchen. 3-4 campingpladser er i gang med arbejdet for Den Grønne Nøgle, men det tager tid. Det har også taget tid at slå igennem for fx hotellerne. Foruden miljøindsatsen til opfyldelse af kriteriesættet, koster det campingpladserne et gebyr på 2.000 kroner og 10 kroner pr. plads til driften at være med i Den Grønne Nøgle.

Med den nuværende tilslutning betyder det, at der ikke er basis for at opretholde en fuldtidsstilling som miljøkonsulent i Campingrådet, når Helle Sørensens projektansættelse ophører 1.11.2001. I stedet vil funktionen blive løst på konsulentbasis som supplement til de tre konsulenter i Campingrådet, som kontrollerer campingpladserne. Materialerne fra projektet er samlet i en vidensbank, og det er hensigten at oprette en hjemmeside, hvor campingpladserne skal kunne finde informationerne om miljøindsatsen og Den Grønne Nøgle.

Den Grønne Nøgle i andre lande

Formålet med arbejdet for systemeksport var at undersøge mulighederne for systemeksport af Den Grønne Nøgle og/eller mulighederne for internationalt samarbejde omkring miljøtiltag for overnatningssteder i turistbranchen. Udgangspunktet var, at sekretariatet for Den Grønne Nøgle havde modtaget en del henvendelser fra udlandet om konceptet. Konklusionen på arbejdet var, at der foregik meget lidt internationalt på dette område, og at der kun var enkelte nationale miljøprogrammer for hoteller, fx i Norge, Tyskland, Tyrkiet og Finland, fortæller Christian Guldager, der er tidligere sekretariatsleder i Den Grønne Nøgle.

Arbejdet med systemeksport er fortsat. Torben Kaas fra HORESTA er drivkraften bag etablering af konkrete samarbejder, og han bakkes op af en arbejdsgruppe om systemeksport. Vi følger udviklingen, der er miljøkriterier på vej for hotelvirksomheder i EU, men det tegner ikke til, at Miljøblomsten bliver en reel trussel. Blomsterkriterierne vil formodentlig primært være et miljømæssigt fremskridt for de sydeuropæiske lande. Det nordiske Svanemærke, som har eksisteret i ca. 11/2 år, giver kun lidt konkurrence til Den Grønne Nøgle, selv om vi i første omgang koncentrerer vores indsats om landene omkring Østersøen, lyder fra Torben Kaas.

Man kan nu også bo på Grøn Nøgle hoteller i Sverige og Grønland, og Den Grønne Nøgle er på vej til etablering i Estland, hvor 10-15 af de største hotelvirksomheder er i gang med miljøarbejdet. Der er endvidere en dialog i gang med Norge. Det vigtige ved etablering i andre lande er at opbygge nationale organiseringer med styregrupper og sekretariat. Det kan være svært at finde de rette samarbejdspartnere, fx er det umuligt at finde en bred organisation som Friluftsrådet i de andre lande, som kan indgå. Samtidig er det vigtigt at sikre, at der opstår et ejerskab til miljømærket, så det fastholdes og indarbejdes nationalt. Det er et stort arbejde at samle parterne på tværs, og det er lidt af en balancegang, fortæller Torben Kaas.

I 1999 indgik Den Grønne Nøgle, Grønlands Arbejdsgiverforening og Greenland Tourism en aftale om at tilbyde mærkning med Den Grønne Nøgle til hoteller i Grønland. I december samme år besøgte en medarbejder fra HORESTA de tre hoteller Hotel Arctic i Ilulissat, Hotel Sisimiut i Sisimiut og Hotel Hans Egede i Nuuk. På baggrund af disse besøg udvikledes et kriteriesæt gældende for Grønland, som efterfølgende blev godkendt af Den Grønne Nøgles styregruppe i Danmark. Kriterieudviklingen skete med økonomisk støtte fra Greenland Tourism.

Kriterierne gældende for grønlandske hoteller er for en stor dels vedkommende sammenfaldende med kriterierne gældende for danske hoteller, hvor bl.a. besparelser på energi og vand vejer tungt. På nogle områder er lokale forhold dog taget i betragtning. Det gælder bl.a. ved krav om affaldshåndtering, hvor den lokale infrastruktur er taget i betragtning, og om lokalt producerede fødevarer, hvor der er taget hensyn til muligheden for at benytte fisk, dyr og bær fra nærområdet.

Bag Den Grønne Nøgle i Grønland står et forum bestående af to repræsentanter fra brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme under Grønlands Arbejdsgiverforening, to repræsentanter fra Greenland Tourism og en repræsentant fra HORESTA.

Den Grønne Nøgle har netop færdigudviklet kriterier for mærkning af svenske hoteller, vandrerhjem og kursus- og feriecentre. Dermed er miljømærkning med Den Grønne Nøgle for de nævnte virksomhedstyper nu tilgængelig i hele Sverige.

I april 2001 blev der afholdt Vildmarks Messe i Sverige. Ved den lejlighed fik ni svenske virksomheder overrakt diplomet for Den Grønne Nøgle. Arbejdet med at få de svenske virksomheder kvalificeret til Den Grønne Nøgle er sket i tæt samarbejde med HälsingeTur.

Der er tendens til, at internationale hotelkæder får deres egne miljøprogrammer. Det gælder fx Scandic og Best Western. Det betyder en konkurrence til Den Grønne Nøgle både internationalt, men også i Danmark. Flere Best Western hoteller har dog haft Den Grønne Nøgle.

Sekretariatet og foreningen nedlagt

I perioden fra 1994 til maj 2000 havde foreningen et selvstændigt sekretariat. Det var en af styrkerne ved konceptet, at det var en uvildig instans, som udviklede kriterierne og udførte kontrol med virksomhederne, men som havde relationer til eksisterende organisationer i turistog hotelsektoren.

I december 1999 besluttede bestyrelsen bag Den Grønne Nøgle at nedlægge foreningen og sekretariatet. Bestyrelsen så det som den eneste mulighed for overlevelse, fortæller Jan Eriksen, der som direktør i Friluftsrådet var bestyrelsesmedlem for Den Grønne Nøgle. Det var bestyrelsens hensigt, at miljømærket Den Grønne Nøgle skulle videreføres evt. som en del af Destination 21. Status er, at der er etableret et juridisk bindende samarbejde. Der er endvidere nedsat en styregruppe med repræsentanter fra organisationerne bag Den Grønne Nøgle (dog er HTSKartellet erstattet af Restaurantionsbranchens Forbund, RBF), mens det praktiske arbejde er overladt til brancheorganisationerne - HORESTA, Campingrådet og Feriehusudlejernes Brancheforening. HORESTA varetager også funktionerne med hensyn til vandrerhjemmene for DANHOSTEL. Styregruppen udstikker rammerne og er med til at sikre legitimitet, nu hvor opgaverne ligger hos brancheorganisationerne, fortæller Torben Kaas.

De virksomheder, der er med i Den Grønne Nøgle, betaler et årligt gebyr for at deltage. Organisationerne bag Den Grønne Nøgle betaler også et bidrag. Den Grønne Nøgle er bygget op på basis af støtte fra en række offentlige instanser, men fra i år er ordningen 100% selvfinansieret.